Vennerne fra Verdenstræet

By Michael Kammeyer

Mellem grenene i det kæmpestore Verdenstræ bor elveren Lore, halvelveren Miri og de to vildvæsner Shep og Tristan og har det godt sammen med deres andre venner og alle dyrene. Lore holder særlig meget af fem ugler, der kaldes Femlingerne. En dag bliver uglerne sendt til den anden ende af landet for at hente en meget værdifuld last. Da de ikke kommer tilbage til tiden, må de fire venner ud på en farefuld rejse for at finde dem. Undervejs skal de krydse den brusende flod og den mørke Skyggeskov. De møder uhyggelige og skræmmende dyr, men nogle venlige væsner hjælper dem på vej. "Vennerne fra Verdenstræet" er smukt illustreret fantasy-fortælling for børn og unge.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 30, 2015
• ISBN: 9788771706215

Michael Kammeyer

Michael Kammeyer har en baggrund som professionel musiker i det internationale metalband Pyramaze. I løbet af hans år som komponist og tekstskriver i bandet, følte han trangen til at skabe historier vokse indeni sig. Han er selv entusiastisk boglæser, og det blev mere og mere klart for ham, at han også havde et stærkt ønske om at udtrykke sig selv i bogform. Ligesom med musikken var det at skulle skabe noget nyt og spændende fra bunden hans drivkraft til at prøve sig selv af som forfatter. I midten af 2013 besluttede han sig for at gøre noget ved det. Han begyndte at skrive en fantasy-roman for børn med titlen "Vennerne fra Verdenstræet". Historien er baseret på en verden og nogle figurer, som han havde opfundet til sine egne børn, når der blev fortalt godnathistorier.

Book preview

eventyr

Idet magiske land Skjold, øst for Krystalsøen og lidt vest for Spøgelsesbjergene, ligger Gammelskov. Gammelskov er et forunderligt og meget usædvanligt sted. Blomsterne vokser frodigt året rundt, og når vinden blæser i træernes blade, er det, som om selve skoven bliver levende og hvisker om historier fra gamle tider. Der er dog en bestemt ting, som gør Gammelskov til noget helt særligt – nemlig Verdenstræet.

Verdenstræet er ikke noget helt almindeligt træ. Man mener, det er over tusinde år gammelt, og det er stort – kæmpestort, ja, faktisk så stort, at det tager flere timer at gå en tur rundt om stammen, og det er så højt, at trækronen kan nå skyerne.

Træets blade har den dybeste grønne farve, man kan forestille sig, og om natten, når ildfluerne vågner, lyser det med et gyldent skær, der kan ses på flere miles afstand.

Folk i Skjold kalder det også for by-træet, fordi både mennesker, elvere, dryader og vildvæsener igennem århundreder har bygget deres hjem imellem træets kæmpestore grene.

Beboerne kalder deres lille by for Himmelhjem, hvilket må siges at være et meget passende navn for et sted, hvor selv de lavest beliggende hytter er placeret over hundrede meter over jorden. I Himmelhjem passer man på hinanden og hjælpes ad så godt som muligt. Træet forsørger folk med rigelige mængder af lækker frugt, nødder, frø og sød sirup. Når det regner, er man i tørvejr, og når solen bager, har man dejlig skygge. At bo i Verdenstræet er "lige tilpas," som folkene altid siger.

Her i træets krone, meget højt oppe, højere end de fleste andre af beboerne har bygget deres hjem, ligger der fire små hytter side om side. Her bor vennerne Miri, Shep, Lore og Tristan.

Miri er en menneskepige med elverblod, det vil sige halvt menneske, halvt elver. Miri har de smukkeste blå øjne og små, spidse ører, der stikker ud gennem hendes lange, tykke hår. Hun går altid rundt med et lille smil på læberne, og man hører hende tit fløjte glade melodier, som hun selv finder på, imens hun fodrer fugle og egern med de frø, som hun samler i Verdenstræet.

Miri elsker dyr, alle slags dyr, og hun tilbringer meget af dagen med at gå rundt og hilse på sine dyrevenner og give dem små godbidder. Faktisk bruger Miri så meget tid på at være sammen med dyr, at hun er blevet lidt af en ekspert på området. Derfor kalder hendes venner hende også indimellem for dyre-tumpe – men det er kærligt ment og kun for sjov, selvfølgelig.

Shep er det, som folk i Skjold kalder et vildvæsen. Han har langt, brunt hår og et ansigt, der mest af alt minder om en blanding af løve og menneske. Hans øjne er milde og rare som en bamsebjørns, og hans krop er dækket af et tykt lag pels.

Shep er stærk og modig og en meget trofast ven.

Han bærer altid rundt på en gammel, slidt lædertaske. I tasken har han urtemedicin, piller, plaster og forbindinger. For Shep er nemlig heler – det betyder en, som er god til at hjælpe folk, der ikke har det så godt, eller som er kommet til skade.

Lore er en elver, eller rettere en skovelver. Elvere er høje, slanke væsener, der minder meget om mennesker. Selvfølgelig lige bortset fra deres lange, spidse ører og deres meget fine ansigtstræk. Elvere er meget glade for naturen, men en skovelver har især en stor kærlighed til skoven, og her er Lore ikke nogen undtagelse. Lore har langt, lyst hår – ja næsten hvidt, faktisk. Han har ravgyldne øjne, der ligesom gløder med et varmt skær i mørket.

Lore elsker at vandre, og han har set meget af Skjold igennem årene. Han tager tit på vandring i skovene rundt om Verdenstræet, bare sådan for at være lidt alene, for det kan man jo godt have brug for indimellem.

Tristan er også et vildvæsen, ligesom Shep, blot af en helt anden slags. For Tristan ligner nærmest en forvokset vaskebjørn på to ben. Tristan er altid mægtigt nysgerrig og skal helst vide så meget som muligt om, hvad der foregår i Verdenstræet. Han er også en rigtig samler, og hans hytte er fyldt med tusind små, finurlige ting, som han går og finder i træet eller i skovene. Det kan være alt lige fra kogler, sten og svampe til blomster, fjer og dingenoter, som nogen har tabt.

Tristan kan indimellem godt være lidt klodset, og når han kommer til at lave ulykker, er han fantastisk god til at snakke sig ud af det. For det meste starter han så sætningen med jamen det var ikke mig eller det skete bare. Der går dog aldrig lang tid, før han indrømmer det, når han har gjort noget, som nok ikke var så godt, og så hjælper han altid med at få styr på sagerne igen.

Det var en dejlig stille sommerdag i Verdenstræet. Bierne summede fredeligt ud og ind imellem grenene, og en let brise bar