Loven for tiltrækning: Den vigtigste naturlov i dit liv

By Else Byskov

Denne bog forklarer, hvordan loven for tiltrækning virker, og den giver anvisninger på, hvordan man kan gøre loven til en medspiller i sit liv, sådan at man bliver gladere, sundere og lykkeligere.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 30, 2014
• ISBN: 9788771451634

Else Byskov

Else Byskov er en international autoritet om Martinus´ åndsvidenskab. Else var en overbevist ateist i mange år, så det kom som en overraskelse for hende selv, at hun blev forfatter til spirituelle bøger. Hendes første bog "Death is an Illusion" udkom i USA i 2002 og hun har siden skrevet 10 andre bøger om aspekter af Martinus´ enestående indsigt i livsmysteriet. se: newspiritualscience.com

Book preview

Bibliografi

Del I – Loven for tiltrækning ved skæbnedannelse

1. Indledning

At der findes en lov for tiltrækning er muligvis noget nyt for mange mennesker, men det er helt uomstrideligt, at der findes en sådan naturlov. Loven for tiltrækning dikterer, at energier på samme bølgelængde tiltrækker hinanden og at energier på forskellige bølgelængder frastøder hinanden. Vi kender loven fra transmission af radio-, tv- og mobiltelefonbølger, men det er de færreste, der er klar over, at loven også indvirker på vores eget daglige liv gennem den magnetisme, der findes i vores tanker.

Loven for tiltrækning er aktiv i dit liv 24 timer i døgnet, hvad enten du er klar over det eller ej. Den dag det går op for dig, at du kan arbejde sammen med denne naturlov for at opnå de ting og omstændigheder, du gerne vil have i dit liv, kan blive den vigtigste dag for dig nogensinde. For forståelsen af denne lovs virkninger er fuldstændig fantastisk, forbløffende og fabelagtig. Den vil gøre dig til livets herre i stedet for dets slave. Den vil vise dig, at det er dig, der bestemmer, hvad der sker i dit liv, både hvad angår dem, du møder, hvilket job du har, dit helbred, din velstand, din skæbne, ja – hele din lykke. Nu tror du måske, jeg overdriver, men det er umuligt at overdrive denne lovs betydning. Og der findes ikke skygge af bevis for, at loven ikke virker.

Denne bog forklarer hvordan og hvorfor loven for tiltrækning virker, og den vil give dig de nødvendige redskaber til at bringe dit liv derhen, hvor du gerne vil have det.

Mit eget liv har været en lang perlerække af beviser på, at loven for tiltrækning virker, men det var først, da jeg stødte på den danske intuitionsbegavelse Martinus’ værk, at det gik op for mig, at der overhovedet fandtes sådan en lov. Og da jeg så en del år senere stødte på Abraham, som er betegnelsen for den gruppe åndelige væsner, der kanaliseres af Ester Hicks, gik det op for mig i al sin svimlende pragt, at man aktivt kan bruge denne lov til at opnå det, man ønsker. Loven for tiltrækning virker, fordi dine tanker er magnetiske og tiltrækker det, du tænker på.

Jeg tror, at første gang jeg blev opmærksom på, at der var magt i mine tanker, var engang min dengang 14-årige søn og jeg var taget på kanotur i Sverige. Vi havde ikke ret mange penge, så på et tidspunkt hvor vi gik rundt i Växjö tænkte jeg, at ville være fedt, hvis der bare sad 100 svenske kroner i en hæveautomat, som jeg lige kunne tage. Jeg havde netop tænkt tanken, da vi passerede en hæveautomat, og da jeg kiggede, sad der til min forbløffelse lige præcis en svensk hundredelap. Overrasket og benovet tog jeg sedlen, og pengene blev hurtigt brugt, men jeg glemte aldrig den besynderlige episode.

Set i bakspejlet kan jeg i fuld ædruelighed sige, at alt det, jeg har ønsket i livet, er blevet til en realitet. Jeg har måske nok haft ønsker, som jeg ikke har dvælet ved ret længe, og som derfor er blevet glemt, inden de blev til virkelighed, men alt det vigtige, som jeg gerne ville, er sket.

Da jeg var blevet færdig som cand.mag. i spansk og engelsk boede jeg i Århus og var arbejdsløs og ludfattig. Min hemmelige drøm var at møde en velstående mand, som jeg kunne forelske mig i. Jeg ville ikke gifte mig for penge, men søge kærligheden dér, hvor der var velstand. Jeg kunne se mig selv bo i et hus inde i landet med udsigt over noget vand. Halvandet år efter min visualisering blev jeg gift med en tandlæge og var flyttet til Viborg, hvor vi havde udsigt over Nørresø.

En anden stor drøm, jeg havde, var at flytte til Spanien. Jeg havde jo hovedfag i spansk og var vild med tanken om at komme til at bo med udsigt over Middelhavet og rende rundt og tale spansk hele tiden. Jeg ønskede bare at kunne tale spansk som en indfødt. Og jeg sagde mange gange til mig selv, når jeg kiggede ud over Nørresø: Dér skal Middelhavet ligge. I 1990 emigrerede vi til Spanien og har boet der lige siden. Og ja, vi har en fabelagtig udsigt over Middelhavet og jeg taler spansk som en indfødt.

Da vi flyttede til Spanien havde jeg en drøm om at komme til at arbejde i erhvervslivet. Jeg havde arbejdet som gymnasielærer i 11 år, da vi emigrerede, og havde lyst til at prøve noget med lidt mere vingesus. Jeg kunne se mig selv tolke til forretningsmøder, rejse rundt i hele verden, checke ind på hoteller, vade ind og ud af fly, være med på handelsmesser og i det hele taget være checket og smart. Et år efter vi var flyttet til Spanien dukkede der en mand op, som tilbød mig lige præcis det job, jeg havde visualiseret. Det var ikke sådan, at jeg havde søgt et job, nej, manden dukkede op ud af det blå og tilbød mig et job med alle de ingredienser, jeg havde ønsket.

Min mand havde åbnet en tandlægeklinik, og på et tidspunkt havde han flere patienter, end han selv kunne klare. Vi tænkte, at det kunne være super med en tandlæge til, men vi turde ikke annoncere, for vi var lidt usikre på, om der nu var patienter nok til to. En dag fik min mand et brev fra en ung tandlæge, som havde lyst til at flytte til Spanien, og han spurgte, om han måtte komme forbi og hilse på. Det måtte han naturligvis gerne, og vi blev hurtigt enige om at tilbyde ham jobbet. Til vores store undren var han rejst helt til Spanien kun for at møde os. Der var jo andre danske tandlæger hernede, som han kunne møde og tale med, men han skulle ikke møde andre. Vi ansatte ham og han flyttede til Spanien – og der var patienter nok. De kom bare af sig selv.

Lige fra jeg var barn havde jeg haft en vag idé om, at jeg en dag skulle skrive en bog. Men min bog skulle ikke være en helt almindelig bog, men en bog med et nyt og anderledes indhold. Jeg havde faktisk næsten glemt alt om mit bogprojekt, da jeg en dag i 1995 pludselig fik en bog om den danske mystiker Martinus i hånden. Jeg havde aldrig før hørt om manden og havde været ateist i 30 år, da Martinus trådte ind i mit liv med fynd og klem. Jeg kastede mig som en forslugen ulv over hans bøger og blev fuldstændig overvældet af hans totalt logiske verdensbillede. Det var så stort, så overraskende, så enormt, at jeg måtte fortælle nogen om det. Det blev til min bog Death is an Illusion. A Logical Explanation Based om Martinus’ Worldview. Jeg skrev bogen på engelsk på mindre end 6 måneder og den udkom i USA i 2002.

Nu skulle man tro, at der var ved at gå en prås op for os, og at vi var begyndt at fatte, at der var magt i vores tanker. Men, nej – det var først, da jeg efter 9 år i erhvervslivet havde fået nok af rejser, messer og hoteller og besluttede at tage en pause fra erhvervsarbejde, at det blev helt tydeligt, at der var noget på færde, som var usædvanligt.

Gennem mine studier af Martinus’ arbejde var jeg blevet meget interesseret i den åndelige side af livet og besluttede, da jeg nu havde god tid, at vandre et stykke på El Camino, den gamle pilgrimsvej i Nordspanien. Jeg ville vandre alene og søge fordybelse, ro og indsigt.

Jeg tog bussen fra Almuñecar til Burgos og skulle nu starte min pilgrimsvandring. Det var ved 7 tiden om aftenen, da jeg ankom til Burgos, og nu skulle jeg finde frem til refugiet, som lå et godt stykke fra busstationen. Jeg var næppe kommet ud af stationsbygningen, før der kom en ældre mand hen til mig og spurgte, om jeg var pilgrim. Det måtte jeg jo under omstændighederne svare ja til, selv om jeg aldrig have tænkt på mig selv som sådan. Nu skal jeg følge dig hen til refugiet, sagde han, og det gjorde han – refugiet lå langt væk, mindst en halv times vandring, og jeg havde aldrig fundet det selv. Da jeg havde takket ham og var blevet anvist en seng, tænkte jeg, at det dog var en god start på min pilgrimstur. Den hjælp, jeg havde brug for, var materialiseret bare ved at jeg havde ønsket hjælp til at finde vej, og helt uden at jeg havde haft brug for at bede nogen om det. Men det var kun begyndelsen.

Næste dag vandrede jeg ud af Burgos tidligt om morgenen. Det var i november, og det var koldt, ca. 2 grader. Jeg havde mere eller mindre planlagt, at jeg ville gå 26 km. den første dag, idet jeg regnede med, at det var, hvad jeg kunne klare. Det blev mildt og solrigt op ad dagen, og jeg vandrede glad af sted med min oppakning. Ind imellem tog jeg hvil og slappede af i solen. Hen på eftermiddagen var jeg ved at være træt, men var ikke i nærheden af hverken refugier eller landsbyer. På et tidspunkt fik jeg øje på en yngre mand, som så ud som om, han stod og ventede på mig. Så snart jeg var inden for hørevidde, sagde han på spansk: Nu har du gået 26 km. Jeg har en bil stående derhenne og hvis du vil, kan jeg køre dig til Castrojeriz. Der sidder allerede en anden pilgrim og venter henne i bilen. Ok, tænkte jeg, spøjst at han lige vidste det med mine planlagte 26 km. Og heldigt, at han lige stod der, for jeg var ved at være godt mør. I fin stil blev jeg så kørt til Castrojeriz og fik anvist vej til refugiet.

På vejen hen til refugiet passerede jeg et dejligt, nyt hotel og jeg tænkte, at gid, det var dér, jeg skulle overnatte. Men det her var jo en pilgrimsvandring og ikke en luksusferie, så jeg fortsatte hen mod refugiet. Da jeg fandt det og kiggede ind, blev jeg lidt loren, for det var usselt, uhumsk, koldt og klamt. Jeg kunne ikke få mig selv til at overnatte der, så i stedet tog jeg hen til et hostal, hvor jeg fik et primitivt værelse med varme og bad for 16 €. Inden jeg ville tage mit bad, havde jeg lyst til en kop kaffe og gik ned i baren for at få en café con leche. Det var værtinden, der stod i baren og hun spurgte: Skal du bade? Ja, svarede jeg. Nå, så gå op og hent dine ting, for vi har ingen varmt vand i dag – du får et andet værelse til den samme pris. Hun fulgte mig så lidt hen ad gaden, og stor var min forbløffelse, da vi gik ind på det fine, nye hotel, hvor jeg fik anvist et lækkert værelse med karbad, varme og TV. Da jeg lå i badet tænkte jeg, at var ved at være lidt mystisk det der med, at jeg bare skulle tænke på noget, og så skete det.

Og sådan blev det ved. Hvis jeg var gået i den forkerte retning, kom der straks nogen, og viste mig den rigtige vej, hvis jeg manglede selskab, kom der straks nogen og satte sig, så vi kunne sludre, hvis jeg trængte til massage på de ømme lemmer, var der opslag om massage, hvor jeg kom frem, hvis jeg var sulten, var der mennesker på refugiet, der tilbød mig varm mad. Men den fedeste oplevelse var den med den blå brødbil.

En morgen, efter at have overnattet i Calzadilla de la Cueza, som er en temmelig ussel flække midt ude på en pløjemark, gik det op for mig, at jeg var løbet tør for brød. Jeg spurgte på kroen, om jeg kunne købe noget brød, men det kunne jeg mærkeligt nok ikke. Jeg spurgte så, om der var butikker i nærheden eller på vejen til Sahagún, men det var der heller ikke, var beskeden. Nå, tænkte jeg, så må jeg overlade brødleverancen til Forsynet. Og med den tanke gik jeg ud på den solbeskinnede Camino. Jeg vandrede gennem flere små landsbyer, hvor der hverken var barer eller købmænd, og da klokken var lidt i et, var jeg ved at være sulten. Men jeg havde jo ikke andet end lidt smøreost og ikke noget brød at smøre det på. I landsbyen Moratinos fik jeg en pludselig indskydelse til at sætte mig på en bænk, og jeg havde dårligt sat mig ned, før en splinterny, blå brødbil kørte direkte ind i mit synsfelt og standsede lige ud for mig. Jeg var bare ved at tabe både næse og mund, da jeg stillede mig hen til bilen for at købe brød. Det af mig ønskede brød blev leveret lige for mine fødder, lige da jeg stod og skulle bruge det. Det var på det nøjagtige tidspunkt, hvor jeg fik øje på den blå brødbil, at det i al sin storhed gik op for mig, at der var noget på spil her, der var mere fantastisk, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Men hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan virker det? Det er det, vi skal se på i denne bog.

2. Tanker og naturens love

Tanker er noget som kan måles

Dine tanker er nøglen til din tiltrækning, så lad os begynde med tanker. Der er muligvis mange mennesker, der vil mene, at tanker er ligegyldige, og at det ingen betydning har, hvad man tænker, for tanker er jo helt immaterielle, de er bare ingenting. Men sådan er det simpelt hen ikke. I dag er det en kendsgerning, at tanker kan måles. Ved at man sætter elektroder på en persons hoved, kan man måle graden af den tankeaktivitet, der finder sted. Tanker er ganske enkelt målbare, og noget, der er målbart, er ikke ingenting. Tanker er noget, og dette noget er så materielt, at det kan måles med moderne målingsudstyr.

Det elektromagnetiske spektrum

Tanker er ganske enkelt en form for elektromagnetisk stråling. Man kan sige, at der er tale om en form for ikke-fysisk materie. Vi kalder det en ikke-fysisk materie, fordi vi hverken kan se den eller røre ved den, den er usynlig og immateriel. Men på trods af, at den er usynlig og immateriel, er den der alligevel, den er noget. Vi ved, den er der, fordi vi kan måle den. Og det er tilmed en materie, som kan bære eller rumme information.

Martinus omtaler oftest den ikke-fysiske materie som stråleformig materie, netop fordi den består af usynlige bølger og stråler. Stråleformig materie bliver i vore dage mest omtalt som elektromagnetisk stråling, og i dag vil der næppe findes et eneste oplyst menneske, som vil påstå, at usynlig materie ikke findes. For det ved jo enhver, der benytter sig af radio, fjernsyn og mobiltelefoni, at den gør. Når vi ser fjernsyn, hører radio eller taler i mobiltelefon bliver information transporteret med lysets hastighed via elektromagnetsik stråling. Vi kan så modtage denne information i vores modtageapparater, som transformerer den til noget, vi kan se og høre, men selve transportmediet, dvs. de elektromagnetiske bølger, er helt immaterielle – de kan hverken ses, høres eller mærkes.

Elektromagnetisk stråling er alle de forskellige bølger og stråler, som i hovedsaglig usynlig form omgiver os overalt på Jorden. Der findes stråler, som naturen har sørget for, så som jordstråler, stråling fra verdensrummet, ultraviolet og infrarød stråling fra Solen, men der findes også stråler, som vi mennesker har produceret, så som radiobølger, mikrobølger, radarbølger, fjernsynsbølger, bølger fra mobiltelefoni, røntgenstråler osv.

Disse stråler og bølger virrer rund omkring os, og de hjælper os med at kommunikere, de medvirker til, at vi kan blive underholdt og de bliver brugt i forskellige former for sygdomsbehandling. Alle disse stråler og bølger opererer på forskellige bølgelænger og frekvenser, og de er af videnskaben blevet ordnet i det såkaldte elektromagnetiske spektrum. Bølgerne er blevet rubriceret efter længde, sådan at de længste bølger er anbragt til venstre i spektret (lange radiobølger) og de kjorteste bølger (gammabølger) er anbragt til højre.

Det elektromagnetiske spektrum kan afbildes således:

Det elektromagnetiske spektrum, omfattende radiobølger, mikrobølger, infrarøde stråler, synligt lys, ultraviolette stråler, bløde og hårde røntgenstråler og gammastråler. Bølgelængden aflæses på den øverste linje og man har for illustrationens skyld nedenunder afbildet genstande, hvis størrelse svarer til bølgelængden. Dvs. at de lange radiobølger har en længde på 10 i anden eller er lige så lange som en fodboldbane. Længden af de mikrobølger, vi bruger i vores mikrobølgeovn, er som en basebold og længden af de bølger, vi mennesker udsender, er så korte, at de er kortere end en celles diameter. De korteste bølger er gammabølger, som er så korte, at deres diameter er langt mindre end et vandmolekules: mindre end 10 i minus 11. Frekvensen, antallet af bølger pr. sekund, kan aflæses på den næstnederste linje, mens energien i bølgens fotoner kan aflæses på nederste linje. Den her afbildede del af spektret er kun et udsnit – pilene antyder, at bølgelængderne kan blive både længere og kortere end de her viste, ligesom frekvenserne kan blive højere og lavere - ja, der er ingen kendte grænser for hverken bølgelængde eller frekvens.

Også det lys, som vi kan se, udgør en del af det elektromagnetiske spektrum, men det synlige lys udgør kun en meget smal stribe i spektret, som ligger mellem de ultraviolette og de infrarøde stråler. Øjet kan opfatte synligt lys, men alle de andre stråler, dvs. langt den største del af det elektromagnetiske spektrum, er usynligt. Det betyder, at vi er omgivet af usynlige stråler og bølger overalt, hvor vi færdes, og det betyder også, at man i dag er kommet til erkendelse af, at usynlig og uhåndgribelig materie findes. Usynlige stråler og bølger eksisterer, de er ikke ingenting, men noget, og vi benytter os af dem hver eneste dag, når vi taler i mobiltelefon, hører radio og ser fjernsyn. Det nytter derfor ikke noget at påstå, at verden kun består af det, der kan ses og vejes. Et stort og reelt eksisterende aspekt af verden er immaterielt i den forstand, at vi ikke kan se det, røre ved det eller gribe om det. Det ligger ganske enkelt udenfor vores sansers rækkevidde. Men vi ved, at det eksisterer, fordi det kan måles og bruges af os mennesker.

Hvis vi ser på tegningen af det elektromagnetiske spektrum, kan vi se, at der lidt