an drak naturvin længe inden det blev næsten almindeligt. Han havde IKKE penge med, havde ingen stor formue– den, der som bekendt skal til for at tjene en lille smule i vinbranchen, i hvert fald når man er vinbonde. Og det er han så heller ikke. Det har han folk til– folk, der sætter langt større pris på det svedende arbejde under solens ubønhørlige stråler i det hede Vaison la Romaine på “bagsiden” af Dentelles de Montmirail og den bjergkam, der går nordpå fra Gigondas. Rune Elkjær nyder mest arbejdet som vindesigner, kreatør, og det er ikke fordi han “designer” sin vin– det lyder for smart, for bevidst, for kunderettet. Rune Elkjær laver dybest set de vine, han helst selv vil drikke. Jeg har sjældent været så spontant glad i låget ved en smagning. Godt nok var Rune stadig i Rhône, mens jeg sad ved skrivebordet, men
