Dalmatien er groft sagt strækningen langs Adriaterhavets østkyst og dets øhav fra Kvarner-bugten i nord og ned til Kotor-bugten i syd.
I ryggen ligger de dinariske alper og bag dem Bosnien og Hercegovina; og på strækningen kommer man forbi spændende byer som Zadar, Split og Dubrovnik. Dalmatien er et karstpræget kystlandskab med hundredevis af øer, holme og skær langs den 1.200 km lange kyst, et mekka for strandløver, sejlere, krydstogt- og charterturister. Lokalbefolkningen selv nyder livet i deres eget tempo— ofte akkompagneret af den traditionelle klapa, lystige sange og sørgmodige viser, mens de sætter frisk fangst til livs, skyller efter med den lokale vin og nyder den rosenrøde solnedgang over Adriaterhavet. Her siges fisk at svømme tre gange: Først i saltvand, så i olivenolie, og sidst i vin.
Den kroatiske kyst har typisk middelhavsklima, men hvor Istrien mod nord præges af køligere og fugtigere kontinentalt klima fra Alperne, er Dalmatien betydeligt solrigere, varmere og tørrere. Hovedsageligt er det nærheden til havet, der dominerer langs selve kyststrækningen og på øerne; mens man i det højere beliggende dalmatiske bagland har Kroatiens højeste bjerg Dinara (1.831 m) og betragteligt køligere og vådere klima end ved selve kysten— og det definerer stilen på vinene. Stort set alle de druesorter, man finder i Dalmatien, er indfødte, gennem århundreders vinavl tilpasset til jordbund, vind og vejr og ikke mindst de lokales smag og spisevaner.
Vinlandet Dalmatien (på kroatisk Dalmacija) er officielt opdelt i tre underområder: det nordlige Dalmatien (Sjeverna Dalmacija), det centrale og sydlige Dalmatien (Srednja i južna
