DinVinGuide

DALMATIEN ADRIATERHAVETS OVERSETE VINLAND

Dalmatien er groft sagt strækningen langs Adriaterhavets østkyst og dets øhav fra Kvarner-bugten i nord og ned til Kotor-bugten i syd.

I ryggen ligger de dinariske alper og bag dem Bosnien og Hercegovina; og på strækningen kommer man forbi spændende byer som Zadar, Split og Dubrovnik. Dalmatien er et karstpræget kystlandskab med hundredevis af øer, holme og skær langs den 1.200 km lange kyst, et mekka for strandløver, sejlere, krydstogt- og charterturister. Lokalbefolkningen selv nyder livet i deres eget tempo— ofte akkompagneret af den traditionelle klapa, lystige sange og sørgmodige viser, mens de sætter frisk fangst til livs, skyller efter med den lokale vin og nyder den rosenrøde solnedgang over Adriaterhavet. Her siges fisk at svømme tre gange: Først i saltvand, så i olivenolie, og sidst i vin.

Den kroatiske kyst har typisk middelhavsklima, men hvor Istrien mod nord præges af køligere og fugtigere kontinentalt klima fra Alperne, er Dalmatien betydeligt solrigere, varmere og tørrere. Hovedsageligt er det nærheden til havet, der dominerer langs selve kyststrækningen og på øerne; mens man i det højere beliggende dalmatiske bagland har Kroatiens højeste bjerg Dinara (1.831 m) og betragteligt køligere og vådere klima end ved selve kysten— og det definerer stilen på vinene. Stort set alle de druesorter, man finder i Dalmatien, er indfødte, gennem århundreders vinavl tilpasset til jordbund, vind og vejr og ikke mindst de lokales smag og spisevaner.

Vinlandet Dalmatien (på kroatisk Dalmacija) er officielt opdelt i tre underområder: det nordlige Dalmatien (Sjeverna Dalmacija), det centrale og sydlige Dalmatien (Srednja i južna

You’re reading a preview, subscribe to read more.

More from DinVinGuide

DinVinGuide6 min read
Daniel Twardowski
Mein Gott! Det svinger i Mosel. Svinger op og ned… og det swinger også! Jeg har lige smagt en gudsbenådet pinot noir derfra. Mosel er køligt efter alle parametre, men de fleste af jer ved også godt, at selv dér er der tegn i sol og måne på klimaforan
DinVinGuide6 min read
Kan Man Gemme Vinene Fra Chile ?
For 20 år siden tog Eduardo Chadwick fra vinhuset Viña Errazuriz i Chile en stor chance. Han valgte nemlig at sætte sine vine blindt op imod en række af de største vine fra Bordeaux og Toscana. Vinene blev smagt blindt i Berlin foran 36 vinjournalist
DinVinGuide5 min read
JURA – Det Nye Eksperimentelle Bourgogne?
I den østligste del af Frankrig på grænsen til Schweiz finder man Jura-bjergene og vindistriktet Jura. Et område, som de senere år har fået megen bevågenhed og fra at være et lille vinområde, der stort set kun solgte lokalt, nu er et af de mere hyped

Related Books & Audiobooks