Det Kroatien, de fleste danske turister nok kender bedst, er kystlandet (Primorska Hrvatska) fra halvøen Istrien i nord og ned gennem Dalmatien mod syd med berømte byer som Split og Dubrovnik og en mangfoldighed af øer i Adriaterhavet. Men det halvmåneformede lands anden flanke (Kontinentalna Hrvatska) bevæger sig ind på Balkanhalvøen og dybt ind i på det centraleuropæiske fastland; og her har landet ligeledes en righoldig og traditionsrig vinkultur at byde på.
Kroatisk vin har for alvor fundet sig selv igen efter landet fik sin ilddåb som genfødt selvstændig stat i 1991. Så i dag kan man i ro og fred— og i naturskønne omgivelser— genopdage det gamle vinland, dets mange traditioner og et stadigt stigende kvalitetsniveau.
DET KROATISKE BAKKELAND
Allerede i området omkring landets hyggelige hovedstad Zagreb ligger der en række små vinområder, som til sammen ofte benævnes Det kroatiske højland eller bakkeland (Bregovita Hrvatska). De ligger i det, man med en vis ret kan kalde Kroatiens historiske hovedland, som i vid udstrækning også er overlappende med den kulturelle region Zagorje, landet bag Medvednica-bjergene nord for Zagreb, hvor også den historiske by Varaždin ligger. Drejer vi med uret rundt om Zagreb ligger mod nord først Zagorje og så Meðimurje, sydøst for dem Prigorje samt Moslavina mod sydøst, og stik vest for Zagreb det lille område Plešivica.
Det kroatiske bakkeland ligger skærmet af de sydlige kalkalper og de dinariske alper og gennemstrømmes af floderne Sava, Drava og Kupa. Geologisk er området generelt præget af kalk- og dolomit-grundfjeld og alluviale sedimenter i floddalene. Det er frodig landbrugsjord, og det maleriske bakkeland er spættet af små familieejede land- og vinbrug og er om sommeren et yndet åndehul for byboere med hang
