Begrebet “supertoscanere” opstod i 1970'erne. Dels som en protest mod de lidt rigide regler for benyttelse af druer samt som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, der dengang herskede i Toscana. Vinene blev deklassificeret til vino da tavola (VdT), der ligger i bunden af kvalitetspyramiden, fordi de ikke engang lever op til de regionale krav. Deklassificeringen skete typisk, fordi der blev benyttet andre druesorter, end hvad lovgivningen foreskrev. Typisk var der tale om Bordeaux-sorter, altså cabernet sauvignon og merlot. Vinene var ofte koncentrerede og yderst vellavede, og det var især vine som Sassicaia og Tignanello, som blev berømte og hurtigt anerkendt blandt de bedste i Italien. Flere kom til, da fokus på kvalitet var i højsædet, og siden da har kvaliteten så at sige været stigende lige siden. I dag klassificeres de fleste vine som IGT, altså niveauet over VdT, og for få år siden blev Bolgheri, hvor en stor del af vinene kommer fra, en selvstændig DOC.
Bolgheri ligger lige på kanten af Toscana, helt ud til Middelhavet, med noget der minder om et unikt terroir. Helt ude i det vestlige Toscana, 270 km nord for Rom og 100 km sydvest for Firenze. Her ude mod havet ligger vinmarkerne næsten som et amfiteater, beskyttet af bjerge med træer og helt åbent ud mod vandet. Arealet, hvor der dyrkes druer til DOC Bolgheri, måler 13x7 km og spænder fra 10 til 380 meter i højden. I alt 1.370 hektarer med vinmarker. Et område så småt, at selv Cote d’Or i Bourgogne med sine 65 km virker langstrakt. Beliggenheden tæt på havet giver området særpræg— med daglige briser, der bringer kølighed til druerne, hvilket er med til at sikre friskheden i vinene. 250 dage om året blæser det, hvilket sikrer, at der ikke udvikler sig skimmelsygdomme i marken. Med 600 mm regn om året og en stor mængde sol, så har vi noget, der minder om optimale betingelser for at fremstille stor vin. Jordbunden byder på masser af diversitet, med alt fra sand til store sten, og i alt er der defineret 27 forskellige jordbundstyper i Bolgheri.