Sardiniens vinhistorie er en af de ældste i Italien og bærer præg af de mange folkeslag, der gennem tiderne har markeret deres tilstedeværelse og dominans med både sprog, traditioner og medbragte skikke. Især den mangeårige catalanske dominans ses stadig i gadebilledet i form af catalanske gadenavne. Sproget skiller sig ud fra det øvrige italienske, for her taler man sardo, en dialekt stærkt præget af både spansk, arabisk og latinsk sprog. Øen er efter Sicilien den næststørste i Italien og har med sine varme og tørre somre men milde vintre gode forudsætninger for dyrkning af et bredt udsnit af druesorter. Øens sammensætning af druesorter bærer også præg af de mange folkeslag, der har medbragt og dyrket druer på øen igennem flere hundreder af år. Selv fremstillingsmetoder og teknikker er varierede efter kulturelle indflydelser og traditioner.
PÅ KANTEN AF AFGRUNDEN
Op gennem 1950’erne var vinproduktionen stærkt præget af kooperativisering, hvilket medførte enorme udvidelser af dyrkningsarealer. Dette skete i en sådan grad, at kvalitetsproduktion led smerteligt og var
