Det Kirkelige Råd fra 1883 - 1901: En undersøgelse af Det Kirkelige Råds funktion og opgave som landskirkeligt råd

By Simon Jylov

I bogen vises det, hvordan Det Kirkelige Råd fungerede mellem 1883 og 1901, og der fremlægges argumenter for, at man kan se Det Kirkelige Råd som et eksempel på en faktisk opfyldelse af grundlovens §66.

Det Kirkelige Råds funktion og opgave er blevet vurderet og analyseret ud fra to udvalgte sager, som Rådet har beskæftiget sig med. Det gælder spørgsmålet om udvidelse af Det Kirkelige Råd, og spørgsmålet om fraskiltes ret til at blive viet igen.

Nærværende arbejde med Det Kirkelige Råd er således et bidrag til den danske kirkehistorieforskning, og bogen skulle gerne give læseren et indblik i en af folkekirkens mere ukendte, men dog ikke mindre interessante perioder.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 12, 2019
• ISBN: 9788743062738

Simon Jylov

Simon Jylov (f. 1991) er Cand.theol fra Aarhus Universitet. Sognepræst og kirkehistoriker.

Book preview

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Forord

2 Indledning

3 Forskningshistorie, metodiske overvejelser og gennemgang af kilder

3.1 Forskningshistorien inden for kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark.

3.2 Metodiske overvejelser

3.3 Kilde- og arkivmateriale – oversigt

4 Kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark fra Grundloven til Det Kirkelige Råd

4.1.1 Grundlovens §4 og §66 – Kirkerettens genstandsområder

4.1.2 D. G. Monrads forslag - cirkulærerne af 9. maj 1848 og af 7. oktober 1848

4.2 Kirkeforfatningsspørgsmålet i 1850’erne

4.2.1 Kirke som korporation eller som anstalt - ekskurs

4.2.2 Kirkekommissionen af 17. december 1853

4.3 Kirkeforfatningsspørgsmålet i 1860’erne

4.3.1 Monrads udkast til en kirkeforfatningslov

4.3.2 Kirkekommissionen af 18. juni 1868

5 Oprettelsen af Det Kirkelige Råd

5.1 Optakten til oprettelsen af Det Kirkelige Råd

5.1.1 Den lands- og kirkepolitiske situation 1868 - 1883

5.1.2 Askovadresserne fra 1881

5.1.3 Landemodeforhandlingerne 1881-83 og biskoppernes ønske om handling

5.1.4 Mulige årsager til oprettelsen af Det Kirkelige Råd

5.2 Oprettelsen af Det Kirkelige Råd

5.2.1 Det Kirkelige Råds struktur og arbejdsområder

6 Det Kirkelige Råds arbejde, form og funktion

6.1 Det Kirkelige Råd – som bisperåd, landskirkeligt råd, eller ministerielt udvalg

6.1.1 Bisperåd

6.1.2 Ministerielt udvalg

6.1.3 Landskirkeligt råd

6.2 Indre kirkelige anliggender – en definition?

6.3 Analyse og behandling af det kirkelige Råds arbejde

6.3.1 Arbejdsgangen i Det Kirkelige Råd

6.3.2 Udvidelse af Det Kirkelige Råd

6.3.3 Spørgsmål om fraskiltes ret til kirkelig vielse

6.3.4 Eksempler på andre sager behandlet og gennemført af Det Kirkelige Råd

7 Diskussion af Det Kirkelige Råds arbejde

8 Hvad var Det Kirkelige Råd?

9 Perspektivering – Et udblik til andre kirker og folkekirken i dag

Zusammenfassung (Abstract)

10 Indholdsindeks

11 Litteratur

12 Bilag

12.1 Bilag 1: En samlet oversigt over behandlede sager i Det Kirkelige Råd.

12.2 Bilag 2: En renskrivning af Betænkning udarbejdet af Det Kirkelige Råd vedrørende spørgsmålet om Fraskiltes ret til vielse igen.

1 FORORD

Da jeg i efteråret 2016 præsenterede min daværende kommende specialevejleder for ideen om, at skrive speciale om Det kirkelige Råd fra 1883 – 1901, så hun mildest talt skeptisk ud, og spurgte hurtigt, om jeg da ikke kunne finde på noget mindre kedeligt? Hertil måtte jeg skuffe hende. Jeg havde forinden beskæftiget mig en del med kirkeret og kirkehistorie, hvorfor det virkede oplagt at kombinere de to fagområder, og dermed skrive om Danmarks første og indtil videre eneste kirkeråd.

Det var en lang men utrolig interessant proces, hvor jeg havde lejlighed til at beskæftige mig med hele kirkeforfatningsspørgsmålet – et emne de færreste har fundet interessant, hvorfor det var som at dykke ned på ukendt farvand.

Det kunne da også hurtigt konkluderes, at netop arbejdet med Det Kirkelige Råd tidligere har været præget af tiden lige efter systemskiftet i 1901, hvorfor det efterhånden stod klart, at det burde være muligt gennem arbejdet med Rådets efterladte materiale og kilder, at skabe et fornyet syn på Det Kirkelige Råds opgave og funktion.

Dette gav således anledning til at udgive mit speciale som bog (nærværende tekst), eftersom arbejdet med Det Kirkelige Råds arkivmateriale nu viser sig, at give et fornyet syn på Det Kirkelige Råds arbejde og funktion, og at Rådet ikke som tidligere bør anses som værende tilbageholdende og ineffektivt, men derimod bør ses i den tid, hvor det fungerede, og som et egentligt landskirkeligt råd, og som gennem arbejdet med folkekirkens indre og ydre anliggender, holdt sammen på en folkekirke der var under pres i slutningen af 1800 tallet, blandt andet på grundet de store vækkelsesbevægelsers fremmarch.

Det er således mit håb, at nærværende arbejde kan give Det Kirkelige Råd en fornyet plads i den danske kirkehistorie, og bidrage til den videre forskning, når det kommer til spørgsmålet om en kirkeforfatning i Danmark.

Særligt må jeg tilstå, at mit arbejde med Det Kirkelige Råd har givet mig personligt en interesse i at se Rådet genindført. Rådet skulle ikke genindføres helt som det så i ud perioden 1883 – 1901, men Det Kirkelige Råd kunne være en skabelon i fremtiden, såfremt der fra politisk eller kirkelig side, skulle opstå ønske om at give folkekirken en selvstændig og central ledelse.

Jeg vil gerne takke min specialevejleder Liselotte Malmgart for hendes fantastiske vejledningstimer, og for de mange gode samtaler som vores samarbejde medførte. Et så omfattende projekt som dette, var aldrig lykkedes uden hendes strukturelle evner og blik for forbedringer.

Jeg vil også gerne takke Rigsarkivet for deres store hjælp i søgen efter materiale vedrørende Det Kirkelige Råd. Uden den hjælp, var jeg aldrig kommet så langt.

Jeg vil også gerne takke Cand.theol. Cecilie Smith-Petersen for hendes enorme arbejde med at rette denne bog. Uden hende havde det simpelthen ikke været muligt at komme i mål med et læseligt produkt. Ikke nok med hendes blik for fejl, så har hun endvidere udvist et overordentligt stærkt blik for kirkeforfatningskampen, hvorfor hun gennem hendes rettelser, har været en solid sparringspartner.

En særlig stor tak skal lyde til venner og familie, der har måtte lægge øre til alt om Det Kirkelige Råd. Megen forundring har jeg mødt, men altid med stor interesse, og havde det ikke været for mange gode venner, så havde det ikke været muligt at komme igennem dette arbejde. En særlig tak skal lyde til en lille gruppe af studerende, som valgt at bruge en eftermiddag på at diskutere fremtidige kirkepolitiske emner, som alle tog udgangspunkt i arbejdet med Det Kirkelige Råd. Det er en gave at have sådanne venner, der altid står klar. Særligt de to teologer, Cand.theol. Niels Peter Gadegaard-Gubi og Cand.theol. Søren Jensen, skal have en særlig tak – de ved selv hvorfor!

Der skal slutteligt lyde en tak til Jens Rasmussen, hvis bog om kirkeforfatningsspørgsmålet jeg flittigt har brugt og kritiseret. Havde det dog ikke været for Rasmussens solide og store arbejde, havde det ikke været muligt at komme så langt selv. Selvom vi ikke er enige, beundrer jeg Rasmussen for hans veltilrettelagte materiale.

2 INDLEDNING

I 1883 blev Det Kirkelige Råd oprettet af Kultusminister Jakob Scavenius (1838-1915). Det Kirkelige Råd blev oprettet administrativt ved kgl. resolution, og Rådet eksisterede frem til dets nedlæggelse i 1901. I en periode på næsten 20år havde folkekirken en central kirkelig ledelse bestående af landet biskopper og to professorer.

Da kirkeminister Marianne Jelved i 2014 præsenterede betænkning 1544, der skulle være et oplæg til en styrelseslov for folkekirken, kunne man i betænkningen læse om tidligere forsøg på en opfyldelse af grundlovens (GRL) §66, hvor der står, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Her blev Det Kirkelige Råd nævnt, men på trods af at det havde eksisteret i næsten 20 år, blev Rådet i betænkningen behandlet som en parentes i forhold til tidligere forsøg på en opfyldelse af §66. Det skal påpeges, at det er min overbevisning, at folkekirken i dag og ikke mindst i fremtiden skal gennemføre en opfyldelse af §66, hvorfor arbejdet med Det Kirkelige Råd er relevant, eftersom det kan bruges som inspiration til en opfyldelse af §66. Det er endvidere mit ønske at komme med en ny vurdering af Det Kirkelige Råd som landskirkeligt råd, da jeg har fundet, at den tidligere forskning på området alene har anset Det Kirkelige Råd som en parentes i folkekirkens nyere historie. Den parentes ønsker jeg ophævet og erstattet af en mere fyldestgørende viden om Det Kirkelige Råd, for på den måde at give Det Kirkelige Råd den plads, det bør have i kirkehistorien og for samtidig at lade Rådet stå som en inspiration til en opfyldelse af §66.

Jeg satte mig derfor for at undersøge Det Kirkelige Råds historie nærmere, med udgangspunkt i følgende problemformulering:

Hvordan fungerede Det Kirkelige Råd mellem 1883 og 1901,

og kan man se det som et eksempel på en faktisk opfyldelse

af GRLs §66?

I forbindelse med besvarelsen af problemformuleringens første del har jeg valgt at redegøre for centrale dele af kirkeforfatningskampen i perioden 1848 - 1883. Udvælgelsen af centrale dele har beroet på disse deles betydning for arbejdet med kirkeforfatningsspørgsmålet og for oprettelsen af Det Kirkelige Råd. Således er D. G. Monrads (1811 – 1887) forslag til en kirkeforfatning valgt. D.G. Monrads forslag fra hhv. 1848 og 1859 udgør en vigtig rolle for hele arbejdet med kirkeforfatningsspørgsmålet, eftersom D.G. Monrad indfører princippet om paritet – dvs. lige dele kirkelige og læge medlemmer i alle sine forslag til et kirkeråd og et kirkeligt parlament. Jeg har desuden valgt at redegøre for de to store kirkekommissioner i hhv. 1853 og 1868, da kirkekommissionerne er statens forsøg på at få udarbejdet forslag til en opfyldelse af GRLs §66.

Jeg har endvidere valgt at analysere to udvalgte sager, som Det Kirkelige Råd behandlede. De to sager er spørgsmålet om udvidelse af Det Kirkelige Råd og Spørgsmålet om fraskiltes ret til vielse igen. De to sager er valgt på baggrund af en samlet gennemgang af alle sager behandlet i Det Kirkelige Råd. Alle sagerne ses gengivet i bilag 1. De to sager udgør på baggrund af bilag 1, et udsnit af de mange sager Rådet behandlede. Spørgsmålet om udvidelse er valgt, eftersom det i den eksisterende forskning udgør en central rolle, da spørgsmålet i forskningen bruges som succeskriterium for Rådets virke og spørgsmålet siger noget om Rådets arbejdet med organisationsspørgsmål. Spørgsmålet om fraskiltes ret til vielse igen er valgt ud fra det kriterium, at det viser Rådets arbejde med ritualer og dermed med kirkelige anliggender. Der findes ganske lidt litteratur, der belyser Rådets arbejde med ritualer, hvorfor jeg har fundet, at netop spørgsmålet om fraskiltes ret til vielse igen, skal tages med. Desuden viser gennemgangen af behandlede sager, som det fremgår af bilag 1, at Rådets arbejde med ritualer udgør hovedparten af alle behandlede sager i Rådet. Rådets behandling af de to områder er således med til at vise, hvordan Rådet fungerede.

Analysen af de to sager udgør således grundlaget for en diskussion af spørgsmålet, om man kan se Det Kirkelige Råd som en faktisk, men dog midlertidig opfyldelse af GRLs §66. Jeg har i forbindelse med diskussionen endvidere valgt at komme med et kvalificeret bud på, hvorfor Rådet blev nedlagt.

Dette skyldes, at det er interessant, hvorfor Rådet nedlægges, hvis tesen om at Rådet udgjorde en faktisk opfyldelse af §66 kan bekræftes.

Formålet med bogen er endvidere at vise, at såfremt tesen kan bekræftes, så havde Danmark i perioden 1883 - 1901 et fungerende kirkeråd. Det betyder, at nutidens argumenter imod indførelsen af en folkekirkelige ledelse falder til jorden, eftersom der her argumenteres imod et kirkeråd, da dette anses for udansk i folkekirken. Har folkekirken derimod haft et kirkeråd, der udfyldte rollen som et landskirkeligt råd med ansvar for kirkens indre anliggender, men uden videre beføjelser, så kan der ikke længere argumenteres for, at en sådan konstruktion ikke kan eksistere uden at blive politisk,