Baggers Alterbog 1688: Forhistorie, indledning og tekstudgave

By Holger Villadsen

Biskop Hans Bagger udgav i 1688 Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge. Alterbogen indeholder alle de tekster, som præsten skal bruge ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Til hver søndag og helligdag er der en kollekt, en epistel og et evangelium. Desuden er der kirkebønner og slutningskollekter samt ritualtekster til dåb, nadver, brudevielse og jordpåkastelse. Baggers alterbog har været grundlaget for alle de følgende danske alterbøger forud for Den Danske Alterbog i 1992, så det er en vigtig bog i dansk liturgihistorie.
Hovedsagen i denne bog er en tekstudgave af alterbogen fra 1688. Til indledning er der en redegørelse for de forudgående danske alterbøger. Den første danske alterbog blev udgivet af biskop Peder Palladius i 1556, og denne alterbog blev optrykt med jævne mellemrum, indtil den blev afløst af Hans Baggers nye udgave af alterbogen i 1688. Forud for selve tekstudgaven er der en forholdsvis udførlig indledning til Baggers alterbog med fokus på forholdet til Danske Lov 1683, Kirkeritualet 1685 og den forudgående danske alterbogstradition. Bogen afsluttes med nogle indekser, herunder især et indeks over alterbogens bibelske læsninger.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 11, 2023
• ISBN: 9788743085362

Holger Villadsen

Holger Villadsen er provst emeritus og var i perioden 1988-93 liturgisk sekretær for de danske biskopper i det revisionsarbejde, der mundede i Den Danske Folkekirkes nuværende gudstjenesteordning fra 1992 (alterbog og ritualbog). Har tidligere udgivet to artikelsamlinger om dansk liturgi: »Folkekirkens gudstjenestereform 1992« (BoD 2011) og »Ordet og Nadveren« (BoD 2020).

Book preview

Til Birgitte

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

Bibliografi og forkortelser

Danske alterbøger før 1688

Palladius' alterbog 1556

Alterbogen 1564

Alterbogen 1574

Alterbogen 1580

Alterbogen 1596

Alterbogen 1602

Alterbogen 1611

Alterbogen 1652

Alterbogen 1666

Alterbogen 1669

Alterbogen ca. 1681

Indledningtil Forordnet Alterbog 1688

Danske Lov 1683

Kirkeritualet 1685

Alterbogen 1688 generelt

Alterbogens disposition

Fortalen af biskop Hans Bagger

Kirkeår og perikopevalg

Perikopernes bibelversion

Indledningskollekterne

Kirkebønnerne

Litaniet

Slutningskollekterne

Velsignelsen

Dåbsritualet

Nadverritualet

Trolovelse

Brudevielse

Jordpåkastelse

Lidelseshistorien

Katekismen

Udgivelsesprincipper

Titelblad 1688

Forordnet Alterbog 1688(tekstudgave)

Fortale

Collecter, Epistler og Evangelier

Bønner, som læsis af Prædikestolen paa bestemte Tider

Litani

Nogle Collecter efter Prædiken

Velsignelsen

Daabens Sacramente

Christi Naderis Sacramente

Trolovelse

Brudevielse

Lig at kaste Jord paa

Vor Herris Jesu Lidelsis Historie

Catechismus

Appendix: Nogle synderlig Stykker

Extract af trykkeprivilegium

Indeks vedr. alterbogen 1688

Fortalens bibelhenvisninger

Fortalens henvisninger til ældre litteratur

Fortalens henvisninger til samtidig litteratur

Alterbogens bibelske læsninger

Forord

Jeg har i mange år ment, at vi i Danmark burde have en lettilgængelig udgave af Hans Baggers alterbog fra 1688 svarende Lis Jacobsens udgave af Peder Palladius' første danske alterbog fra 1556. Og det er en sådan bog, der hermed fremlægges. Det primære i bogen er udgaven af Baggers alterbog, men der er desuden en redegørelse for de forudgående danske alterbøger og en forholdsvis udførlig indledning til Baggers alterbog.

I princippet har Baggers alterbog været grundlaget for alle de efterfølgende danske alterbøger frem til 1992, hvor der for første gang siden 1688 blev autoriseret en helt ny dansk alterbog.

I perioden fra 1688 til 1992 er der med jævne mellemrum blevet udgivet en alterbog. Alterbogen er en liturgisk brugsbog, som bliver slidt i brugen, og der kommer nye brugere til. Derfor har der mange gange været brug for nye udgaver. Desuden kommer der forandringer og nye regler, som det var nødvendigt at indarbejde i alterbogen.

De første udgaver havde samme titel som Baggers alterbog i 1688: »Forordnet Alterbog«. Og de indeholdt også Baggers fortale, samt de vigtigste ritualer. Der udkom alterbøger i 1730, 1751, 1760, 1771, 1783, 1792, 1812, 1830, 1857, 1882 og 1901 (og måske nogle flere). De vigtigste forandringer i perioden var afskaffelsen i 1770 af nogle af helligdagene, indførelsen af et nyt dåbsritual i 1783, indarbejdelse af en ny bibeloversættelse i 1830, indførelsen i 1885 af anden tekstrække og en kollektrevision i 1895.

I 1908 udkom en revideret udgave af alterbogen, som adskilte sig fra de forudgående udgaver på flere punkter. Titlen var ændret til »Alterbogen. Kollekter, Epistler og Evangelier til Søn- og Helligdagene«. Hans Baggers fortale var udeladt og ligeledes alle ritualerne i alterbogens sidste del. Perikopernes bibeltekst fulgte nu den nye autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.

De følgende udgaver af alterbogen, efter 1908 og før 1992, har haft samme titel og disposition som alterbogen i 1908. De vigtigste ændringer i perioden var en kollektrevision i 1923 og indarbejdelsen af oversættelsen af Det Nye Testamente fra 1948.

Men alle udgaver af alterbogen efter 1688 og før 1992 må i princippet betragtes som udgaver af Baggers alterbog 1688 med forskellige ændringer: Udeladelse af visse helligdage, supplering med en anden tekstrække, revision af kollekterne og indarbejdelse af nye bibeloversættelser. Derfor er Baggers alterbog en grundlæggende tekst i dansk liturgihistorie - ikke kun til kirkeåret, kollekterne og de bibelske læsninger, men også til ritualerne.

Da jeg begyndte på udgivelsesprojektet for en del år siden, var det ikke nemt at få adgang til at læse i Baggers alterbog. I de seneste år er der på det punkt sket en afgørende ændring, idet alterbogen er blevet skannet, sådan at det nu er muligt at læse en pdf-version af alterbogen fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Men jeg har alligevel ment, at der også burde være en moderne bogtrykt udgave, selv om der nu er forholdsvis nem adgang til en skannet version af den originale alterbog.

Jeg havde oprindelig overvejet, om udgaven skulle være en faksimileudgave af det originale tryk fra 1688. Det er en løsning, som man tidligere har brugt ved udgivelsen eksempelvis af salmebøger fra reformationsårhundredet og af de to danske gradualer ved Niels Jesperssøn og Thomas Kingo. Men nu hvor der er forholdsvis nem adgang til den skannede version af Baggers originale alterbog, har jeg holdt fast ved den oprindelige plan om en ny tekstudgave af den originale tekst fra 1688, ligesom eksempelvis Martin Schwarz Laustens udgave af Kirkeordinansen 1537/1539.

I Lis Jacobsens udgave af den ældste danske alterbog er der i indledningen en beskrivelse af de efterfølgende udgaver af Peder Palladius’ alterbog, efter 1556 og før 1688, hvor Palladius’ alterbog afløstes af Baggers alterbog. Jeg havde oprindelig regnet med, at det var tilstrækkeligt at kunne henvise til Lis Jacobsens indledning, men undervejs i arbejdet viste det sig, at det ville være hensigtsmæssigt med en opfølgende og uddybende beskrivelse af disse alterbøger forud for Baggers alterbog. Desuden var det også blevet meget nemmere at få adgang til disse alterbøger, idet de fleste af dem er blevet skannet og fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan downloades til egen computer. Så dette indledende afsnit er blevet betydeligt større end oprindelig planlag. Oversigten over de forudgående alterbøger tjener i denne sammenhæng især til at afklare, hvor Bagger viderefører den eksisterende alterbogstradition, og hvor han ændrer og kommer med noget nyt.

Den primære grund til, at Bagger påtog sig den opgave at udarbejde en ny udgave af den hidtidige alterbog var, at der i 1683 var blevet udarbejdet en ny lov for hele landet, Danske Lov, og at der efterfølgende i 1685 var blevet udarbejdet et helt nyt Kirkeritual, som afløste Kirkeordinansen fra 1539. Så alterbogen skulle fremover være i overensstemmelse med Kirkeritualet. Det var ikke længere relevant at henvise til Kirkeordinansen, sådan som de forudgående alterbøger havde gjort.

I indledningen til Baggers alterbog har jeg derfor fokus på forholdet til Danske Lov 1683 og Kirkeritualet 1685 og forandringerne i forhold til den tidligere lovgivning og den forudgående alterbogstradition. Grundlæggende er der dog tale om en stor kontinuitet, så forandringerne er for det meste små, og på andre punkter er der kun tale om ajourføring af stavemåder o.lign.

Indledningen holder sig tæt til dispositionen i Baggers alterbog, men begynder med bemærkninger til Danske Lov 1683, Kirkeritualet 1685, alterbogen 1688 generelt og alterbogens disposition. I tekstudgaven er der ikke saglige noter udover dem, der er vedrører selve udgaven, så de saglige bemærkninger skal findes i indledningen.

I indledningens afsnit om de bibelske perikopers bibelversion argumenterer jeg for, at alterbogens bibelversion i de bibelske læsninger formentlig stammer fra arbejdet med en ny dansk bibeloversættelse: Christian den Femtes Bibel. Arbejdet med den planlagte nye danske bibeloversættelse blev ikke færdiggjort, så alterbogens bibeltekst er formentlig det eneste nedslag af dette arbejde. Men det var denne tekst, som blev brugt i de danske alterbøger helt frem til 1830, og som har sat sit præg på salmedigtning m.m. fra perioden.

Bogen afsluttes med nogle indekser. Det vigtigste er det afsluttende indeks over alterbogens bibelske læsninger. Men der er også nogle indekser, som kun vedrører Baggers fortale til alterbogen: bibelhenvisningerne samt de mange henvisninger til ældre og samtidig litteratur.

Det er min plan, at dette bind om Baggers alterbog 1688 skal følges op af et bind om de efterfølgende danske alterbøger til og med den seneste alterbog fra 1992.

Oprindelig var det planen, at der kun skulle have været et bind, som også behandlede de efterfølgende udgaver af Baggers alterbog til og med alterbogen fra 1901, som var den sidste alterbog med Hans Baggers fortale. Men afsnittet om de danske alterbøger før 1688 og indledningen til Baggers alterbog blev større end planlagt, så jeg afgjorde mig for at opdele i to bind, sådan at det første bind, som hermed udgives, er en tekstudgave af Baggers alterbog med en udførlig indledning. Jeg håber, at det opfølgende bind om danske alterbøger fra 1688 til 1992 kan blive publiceret inden for de nærmeste år.

Sakskøbing, december 2022

Holger Villadsen

Bibliografi og forkortelser

Albeck 1950 = Gustav Albeck: Grundtvigs Forsøg som Bibeloversætter - i: Bidrag til Den danske Bibels Historie. Festskrift udg. af Aarhus Universitet, Aarhus 1950, 148-174.

Alterbogen 1556 = Søndagers Oc hellige dagers Episteler oc Euangelia met Collecter, oc andet at bruge vdi Christi Naduere eftter Ordinantzens lydelse. Petrus Palladius. Prentet i Weydeborg hoss Hans Walter M. D. LVI. [Forlægger: Claus Føerd i Kbh. Moderne udgave: Jacobsen 1918].

Alterbogen 1564 = Søndages oc hellige dages Episteler oc Euangelia met Collecter, oc andet at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens lydelse. D. Petrus Palladius. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Lauritz Benedict. 1564.

Alterbogen 1574 = Alterbogen. Det er Søndages oc Hellige dages Episteler oc Euangelia met Collecter, oc andet at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens lydelse. D. Petrus Palladius. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Matz Vingaard, 1574. [Prentet i Kiøbenhaffn, aff Matz Vingaard Aar effter Guds byrd, M. D. LXXIIII. Oc findis til kiøbs hoss Claus Føerd Borger oc Bogfører i Kiøbenhaffn].

Alterbogen 1580 = Alterbogen. Det er Søndagis oc Hellige dagis Episteler oc Euangelia met Collecter, oc andet at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens lydelse. D. Petrus Palladius. Consilium huius æditionis, legatur in fine libri. Kiøbenhaffn. Cum Gratia & Priuilegio serenissimæ Regiæ Maiestatis. 1580. [Prentet i Kiøbenhaffn, hoss Andream Gutteruitz. Paa Baltzer Kausis, Borgeris oc Bogføreris Bekaastning. Anno Domini M. D. LXXX].

Alterbogen 1596 = Alterbogen, Det er. Søndagis oc hellige Dagis Episteler oc Euangelia, met Collecter, oc andet: at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium huius editionis legatur in fine libri. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Laurentz Benedicht. 1596. Cum Priuilegio.

Alterbogen 1602 = Alterbogen. Det er: Søndagis oc Hellige dagis Episteler oc Euangelia, met Collecter, oc andet: at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium huius editionis legatur in fine libri. Prentet i Kiøbenhaffn, hoss Henrich Waldkirch. M. DC. II.

Alterbogen 1611 = Alterbogen. Det er: Søndagis oc Hellige dagis Episteler oc Euangelia, met Collecter, oc andet: at bruge vdi Christi Nadere, effter Ordinantzens liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium huius editionis legatur in fine libri. Prentet i Kiøbenhaffn, hoss Henrich Waldkirch. M. DC. XI.

Alterbogen 1652 = Alterbogen. Det er: Søndagis oc hellige Dagis Episteler oc Evangelia, med Collecter, oc andet, at bruge udi Christi Nadvere, effter Ordinantzens Liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium hujus editionis legatur in fine libri. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Georg Lamprecht. Paa Joachim Mokkens Bekostning, Oc findis hos hannem til kiøbs. M. DC. LII.

Alterbogen 1666 = Alterbogen. Det er: Søndagis oc hellige Dagis Episteler oc Evangelia, med Collecter, oc andet, at bruge udi Christi Nadvere, effter Ordinantzens Liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium hujus editionis legatur in fine libri. Cum Speciali Sereniss. Reg. Majest. Dan. Frid. III. Gratia et Privil. Med større Styl end tilforn. Tryckt i Kiøbenhaffn, Anno 1666. Findis til kiøbs hos Christian Cassuben, Bogh. udi S. Nicolai Kircke.

Alterbogen 1669 = Alter-Bogen. Det er Søndagis oc hellige Dagis Episteler oc Evangelia, med Collecter, oc andet at bruge udi Christi Nadvere, effter Ordinantzens Liudelse. Item Tacksigelse Festens Bønner oc Lectier som Aarligen den 11 Februarij Høytideligen offver alt Riget holdis. D. Petrus Palladius. Consilium hujus editionis legatur in fine libri, bekostiget af Daniel Paulli Kongl: Maytt: Bogh. udi Kiøbenhavn ... Tryckt hos Jørgen Lamprecht Aar 1669

Alterbogen ca. 1681 = Alterbogen. Det er: Søndagis oc Hellige Dagis Episteler oc Evangelia, med Collecter, oc andet, at bruge udi Christi Nadvere, efter Ordinantzens Liudelse. D. Petrus Palladius. Consilium hujus Editionis legatur in fine libri. Med større Styl end tilforn. Cum Gratia et Privil. speciali S. R. Majest. Kiøbenhafn, hos Christian Cassuben oc Daniel Paulli Boghandlere til kiøbs

Alterbogen 1688 = Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge. [Udgivet af Hans Bagger]. Kiøbenhavn: Joachim Schmedtgen 1688.

Alterbogen 1783 = Forordnet Alter-Bog udi Dannemark og Norge, hvori findes de nyelig allernaadigst giorte Forbedringer. Kiøbenhavn: Gyldendal 1783.

Alterbogen 1882 = Forordnet Alter-Bog for Danmark. Kjøbenhavn: Gyldendal 1882.

Alterbogen 1901 = Forordnet Alter-Bog for Danmark. København: Det kgl. Vajsenhuses Forlag 1901.

Alterbogen 1992 = Den Danske Alterbog. Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992. København: Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 1992.

Andersen 1983 = Niels Knud Andersen: En Ny Psalmebog 1553 [Bind II med kommentar til faksimileudgave]. København: Akademisk Forlag 1983.

Bach-Nielsen 2015 = Carsten Bach-Nielsen: Fra jubelfest til kulturår. Danske reformationsfejringer gennem 400 år. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2015.

Bededag 1686 = Texter oc Bønner til En Extraordinarie Almindelig Faste- og Bede-dag, Som efter ... Konning Christian den Femtes ... Anordning ... Aarligen skal holdis baade i Danmarck oc Norge den fierde Fredag efter Paaske, men i dette Aar i Danmarck den 7. May ... Anno 1686. Kiøbenhafn: Johan Phil. Bockenhoffer.

Bededag 1687 = Texter og Bønner Til En Extraordinarie Almindelig Faste- og Bede-Dag, Som efter ... Konning Christian den Femtis ... Anordning ... aarligen skal holdis baade i Danmarck oc Norge den fierde Fredag efter Paaske. Kiøbenhafn: Johan Phil. Bockenhoffer. [Årstal mangler. Trykt mellem 1687 og 1695].

Borregaard 1953 = Svend Borregaard: Danmarks og Norges Kirkeritual af 1685. (Teologiske Studier 11,13), København: Gad 1953.

Brandt 1889 = C. J. Brandt: Udsigt over vore danske Bibeloversættelsers Historie. (Smaaskrifter til Oplysning for Kristne IV,2), Kjøbenhavn: Schønberg 1889.

Brandt-Fenger 1850-51 = Christiern Pedersens Jærtegns-Postil. udgiven af C. J. Brandt og R. Th. Fenger. Bind I: Vinterparten. Bind II: Sommerparten. Kjøbenhavn: Gyldendal 1850-51.

Brochmand 1639 = Anleding Til Gudelig Undervissning, Om vor Herris oc Frelseris, Jesu Christi, Pine oc Død: Huor om paa Landsbyerne ... huer Onsdag i Fasten ... Kortelig andragen Aff Casp. Erasm. Brochmand. Prentet i Kiøbenhaffn, aff Melchior Martzan 1639.

Brochmand 1644 = Anleding Til Gudelig Undervissning, Om vor Herris oc Frelseris, Jesu Christi, Pine oc Død: Huor om paa Landsbyerne ... huer Onsdag i Fasten ... Kortelig andragen Aff Casp. Erasm. Brochmand. Prentet i Kiøbenhaffn, Aar 1644.

Brochmand 1644b = Formaning Til Geistligheden Vdi Sielands Stict. C. E. B. Kiøbenhaffn: Melchior Martzan 1644.

Brochmand 1645 = Pro pace recuperata gratiorum actio, Indicta ab ... Christiano IV quæ ... ad diem ultimum Decembris, solenniter celebrabitur ... à Casparo Erasmo Brochmand. Hafniæ: Melchior Martzan 1645.

Brochmand 1645b = Bøner oc Lectier, Som paa dend almindelige Tacksigelsis Dag for Freden, effter voris Allernaadigste Herris oc Kongis Christelige Befalning, Ere forordnede at holdis offner begge Konge Rigerne ... dend 31. Decembris førstkommendis. Kiøbenhaffn: Melchior Martzan 1645. [Brochmands navn nævnes ikke eksplicit].

Bøner 1637 = Nogle Bøner som brugis Aarligen vdi Kircken aff Prædickestolen oc for Altered, paa bestemte Tider etc. Prentede aff Henrich Krusse .. udi Kiøbenhavn, 1637.

Bøner 1638 = Nogle Synderlige Bøner, som meenlig brugis i Herrens Meenighed her i Rigerne. Kiøbenhavn 1638. [Trykt som en del af bønne- og salmebogen: Den ny aandelige Vandkilde ... sampt de Bøner, som allmindelig læsis paa Prædickestolen udi Kirckerne her i Rigerne. Af Basilius Förtsch og Hans Hansen Ravn. Kiøbenhaffn: Jørgen J Holst 1638].

Bøner 1645 = Nogle Synderlige Bøner, som meenlig brugis i Herrens Meenighed her i Rigerne. Kiøbenhaffn 1645. [Trykt som en del af bønne- og salmebogen: Den ny aandelige oc fuldstendigere Vandkilde ... sampt Bønner, som allmindelig læsis paa Prædickestolen udi Kirckerne her i Rigerne ... Af Basil. Foeritz og Hans Rauffn. Kiøbenhaffn: Jørgen Holst 1645].

Bøner 1657 = Nogle synderlige Bøner, Som meenlig brugis i Herrens Meenighed, her i Rigerne. Kiøbenhafn 1657.

Bønner 1680 = Bønner Som læsis Aarligen udi Kirckerne af Prædickesolen her i Rigerne paa bestemte Tider. [København: Daniel Paulli ca. 1680. Indbundet sammen med: Dend siungende Guds-Fryct, det er en ny fuldkommen Psalme-Bog ... Kbh. ca. 1680].

Catalogus 1694 = Catalogus librorum beati Dn. D. Johannis Baggeri Sedlandiæ (cum vixit,) episcopi ... qvorum auctio habebitur ... die [25 Junii] Ann. MDCXCIV. Hafniæ, Literis Justini Hög [1694]. [Digitaliseret 2022 af Det Kgl. Bibl.].

Christian den Femtes Forordninger 1751 = Kong Christian den Femtes Forordninger og Aabne Breve, som paa Pren t ere udgangne fra Lovens Publications Dato indtil Høystbemeldte Hans Majests. dødelige Afgang den 25 August 1699 [Forordninger 1683-1699]. København 1751.

Dal 1983 = Erik Dal: Danske Lov 1683, en bog – i: Danske og Norske Lov i 300 år, red. af Ditlev Tamm, Viborg: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1983, xliv - lxi.

Danske Lov 1683 = Kong Christian Den Femtis Danske Lov. Kiøbenhavn: Joachim Schmedtgen 1683. [Der henvises ikke til sidetal, men til bog-kapitel-artikel. Jeg bruger en moderne faksimileudgave].

Ejrnæs 1995 = Bodil Ejrnæs: Skriftsynet igennem den danske bibels historie. (Forum for bibelsk eksegese 6), København: Tusculanums Forlag 1995.

Enchiridion 1538 = Enchiridion, siue Manuale vt vocant. En Haandbog, for Sognepræster, til Euangeliske kircke tiæniste [oversat af Peder Palladius]. Cum Præfatione Doctoris Pomerani. D: M: Luth. Kjøbmenhaffn: Hans Wingaard 1538.

Engelstoft 1840 = C. T. Engelstoft: Liturgiens eller Alterbogens og Kirkeritualets Historie i Danmark. Kjøbenhavn: Reitzels Forlag 1840.

Engelstoft 1856 = C. T. Engelstoft: Om Udgaverne og Udgivningen af den danske Bibeloversættelse fra Reformationen til vore Tider – i: Nyt theologisk Tidsskrift 7 (1856), 329-375.

Euangelia 1556 = Euangelia oc Episteler, som Læsis alle Søndage om Aarit i den Christelige forsamling, Oc paa de fornemeste Høytider. Tryckt til Lybeck aff Jørgen Richolff. 1556.

Fæhn 1994 = Helge Fæhn: Gudstjenestelivet i Den norske kirke, fra reformationen til våre dager. Oslo: Universitetsforlaget 1994.

Gierow 1948 = Krister Gierow: Den evangeliska bönelitteraturen i Danmark 1526-1575. En källanalytisk-typologisk studie. Lund: Gleerup 1948.

Graduale 1573 = Gradval. En Allmindelig Sangbog ... Ved Niels Jesperssøn. Kiøbenhaffn: Laurentz Benedicht 1573. [Jeg bruger en faksimileudgave: Niels Jesperssøn Graduale 1573. Udgivet af Dansk Organist- og Kantorsamfund og Samfundet Dansk Kirkesang. København: Dan Fog Musikforlag 1986].

Graduale 1699 = Gradual. En Ny Almindelig Kirke-Salmebog. Under behørige Noder og Melodier ... Af Thomas Kingo. Odense: Christian Skrøder 1699. [Jeg bruger en faksimileudgave: Thomas Kingos Graduale. Udgivet af Samfundet Dansk Kirkesang ... af Erik Norman Svendsen og Henrik Glahn. Odense: Andelsbogtrykkeriet 1967].

Grane 1976 = Den danske Folkekirkes Bekendelses skrifter, oversat af Leif Grane. København: Det Danske Bibelselskab 1976.

Grane 1999 = Leif Grane: Die Kollekten im dänischen Reformationsgottesdient – i: Oratio. Das Gebet in patristischer und reformatorischer Sicht, ed. Emilio Campi, Leif Grane & Adolf Martin Ritter. (Forschungen zur Kirchen- und Dogmengeschichte 76), Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 1999, 227-237.

Gudstjenestekollekterne 1953 = Gudstjenestekollekterne. Den ældre og yngre række. Med indledninger, tekster, forslag og historiske noter. Ved et arbejdsudvalg nedsat af Theologisk Oratorium. (For Kirke og Theologi 4-5), Bringstrup 1953.

Helveg 1857 = Ludv. N. Helveg: Den Danske Kirkes Historie efter Reformationen. Anden omarbeidede Udgave. Første Deel. Kjøbenhavn: Iversen 1857.

Hermansen 2005 = Karsten Hermansen: Kirken, kongen og enevælden. En undersøgelse af det danske bispeembede 1660-1746. Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005.

Holm 1983 = Jette Holm: Historisk indledning om brudevielsesritualet - i: Dåb og brudevielse. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, (Betænkning nr. 973), København 1983, 62-88.

Jacobsen 1918 = Peder Palladius: Den ældste danske Alterbog. 1556. Udgivet efter Originalen af Lis Jacobsen. København: Gyldendalske Boghandel 1918.

Jacobsen 1918b = Lis Jacobsen: Af Alterbogens Krønike – i: Teologisk Tidsskrift for Den danske Folkekirke, 3. Række, 9. Bind (1918), 35-47.

Jacobsen 1919-22 = Peder Palladius’ Danske Skrifter. Udgivet for Universitets-Jubilæets danske Samfund ved Lis Jacobsen, Fjerde Bind. København: Thiele 1919-22.

Jesperssøn 1986 = Niels Jesperssøns Graduale 1573. Facsimileudgave. Udgivet af Dansk Organist- og Kantorsamfund og Samfundet Dansk Kirkesang. København: Dan Fog Musikforlag 1986.

Jørgensen 1983 = Jens Ulf Jørgensen: Kirkeretten i Danske Lov – i: Danske og Norske Lov i 300 år. Festskriftet er udgivet i anledning af 300året for udstedelsen af Christian V’s Danske Lov, red. af Ditlev Tamm, Viborg: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1983, 447-487.

Kierkegaard 1841 = P. Chr. Kirkegaard: Knud Gyldenstjernes Katekismus – i: Nordisk Tidskrift for christelig Theologi, udg. af Th. W. Oldenborg og P. Chr. Kierkegaard, Tredie Bind (Kiøbenhavn: Reitzel 1841), 209-237. [Udgivelse af afskrift af Jørgen Sadolins katekismus, trykt i København af Hans Wiingarthener 1532].

Kingo 1689 = En Ny Kirke-Psalme-Bog, Effter Kongl. Mayst. Allernaadigste Befalning Og Kirke-Ritual indrettet ... aff Thomas Kingo. Odense: Jørgen Skrøder 1689.

Kingo 1975 = Thomas Kingo: Samlede Skrifter, udgivet af Hans Brix m.fl, bind IV, København: Reitzel 1975. [Indeholder Vinterparten af Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalmebog, 1689].

Kingo 1975b = Thomas Kingo: Samlede Skrifter, udgivet af Hans Brix m.fl, bind VI B, København: Reitzel 1975. [Indeholder kommentar til Kingo-udgavens bind III-V].

Kirke-Ritual 1685 = Danmarks Og Norgis Kirke-Ritual. Kiøbenhavn: Joachim Scmedtgen 1685. [Jeg bruger normalt den moderne udgave fra 1985, men henviser til de oprindelige sidetal].

Kirke-Ritual 1985 = Danmarks Og Norgis Kirkeritual, 1685-1985. Genudgivet af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi. Skarrild 1985.

Koch 1903 = L. Koch: Gudstjenesten i den danske kirke efter reformationen. 1902--03. [Særtryk af artikler i Kirkehistoriske Samlinger, 5. Række, 1. Bind, 1901-1903].

Kornerup 1928 = Bjørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen. Studier over Kirke- og Skolehistorie i det 16. og 17. Aarhundrede. Bind 1. København 1928.

Kornerup 1934 = Hans Tausens Postil. Med Indledning og Noter af Bjørn Kornerup. Det danske Sprog- og Litteraturselskab, bind I-II. København: Munksgaard 1934.

Kornerup 1936 = Bjørn Kornerup: Reformationsjubilæet i Danmark 1617 - i: Kirkehistoriske Samlinger, 6. Række, Bind 2 (1936-38), 33-83.

Kornerup 1959 = Bjørn Kornerup: Det lærde Tidssrum – i: Den danske kirkes historie, red. Hal Koch & Bjørn Kornerup, bind IV, København 1959, 11-379.

Kornerup 1968 = Bjørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen, bind 2. Udgivet ved Vello Helk (Kirkehistoriske Studier, II. række nr. 28). København 1968.

Kornerup 1979 = Bjørn Kornerup: s.v. »Bagger, Hans« – i: Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 1, 362-363, København: Gyldendal 1979. [Oprindelig skrevet til 2. udgave, bind 2, 8-10, København 1933].

Lausten 1968 = Martin Schwarz Lausten: Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske kirkes historie 1550-60. København: Gad 1968.

Lausten 1970 = En Håndbog for Sognepræster 1935. En gudelig Formaning for enfoldige Sognepræster 1530. (Skrifter fra Reformationstiden I), Udgivet af Martin Schwarz Lausten & Inger Bom. København: Gads Forlag 1970.

Lausten 1987 = Martin Schwarz Lausten: Biskop Peder Palladius og kirken (1537-1560). Studier i den danske reformationskirke 2. København: Akademisk Forlag 1987.

Lausten 1989 = Kirkeordinansen 1537/39 ... Tekstudgave med indledning og noter ved Martin Schwarz Lausten. København: Akademisk Forlag 1989.

Lausten 2011 = Martin Schwarz Lausten: Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark. København: Anis 2011.

Lindhardt 1942 = P. G. Lindhardt: Bibelen og det danske folk. Kjøbenhavn: Arnold Busck 1942.

Lindquist 1949 = David Lindquist: Evangelisk bönelitteratur i Danmark. Med anledning av Krister Gierows gradualavhandling – i: Kirkehistoriske Samlinger, 6. Række, 6. Bind (1949), 162-200.

LN = Dansk Bibliografi 1482-1600, af Lauritz Nielsen. 2. udgave med Supplementsbind ved Erik Dal, bind 1-4. København: C. A. Reitzels Forlag 1996. [Der henvises til LN-nummer].

Malling 1978 = Anders Malling: Dansk Salmehistorie. Bind VIII: Salmebøgerne. København: Schultz Forlag 1978.

Matzen & Timm 1891 = Henning Matzen og Johannes Timm: Haandbog i den danske Kirkeret. København: Gad 1891.

Møller 1830 = Jens Møller: Æresopreisning for tvende miskjendte Theologer, B. Biskop Hans Bagger – i: Nyt theologisk Bibliotek 16 (København 1830), 133-213.

Møller 1830b = Jens Møller: Bidrag til den danske Bibels Historie, især under Kongerne Christian V og Christian VI – i: Nyt theologisk Bibliotek 16 (København 1830), 253-279.

Nielsen 1923 = Lauritz Nielsen: Ældre dansk Litteratur i Norge – i: Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen 10 (1923), 155-166.

Nielsen 2010 = Erik A. Nielsen: Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom. København: Gyldendal 2010.

Ordinants 1542 = Den rette Ordinants som nu sist paa Herre dagen y Ottense bleff offuer seet oc beseglet ... Prented wdi Kiøbenhaffn wed Hans Wyngaardt ... Aar effter Guds byrd. M. D. xlii. [Normalt bruger jeg den moderne udgave: Lausten 1989].

Ottosen 1990 = Knud Ottosen: Liturgien i Danmark 1540-1610 – i: Reformationens konsolidering i de nordiska länderna 1540 – 1610, red. Ingmar Brohed, Oslo: Universitetsforlaget 1990, 258-278.

Palladius 1538 = Een liden oc nyttelig bog. Om lønligt scriftemaal. Om obenbare Penitenz for openbare synder. Huorledes mand skal handle Sacramentet hoss de syuge. Mz nogre andre nyttelige article. Og Om Jordeferd. [af Peder Palladius]. Kiøbenhaffn: Hans Vingaard 1538.

Palladius 1546 = En almindelig form, som brugis i Wittembergs kircke effter alle Predicken, til at formane folcket at bede for alle aandelig oc legomlig Nøttørfftighed, tilhobeset aff Nicolao Palladio. ... Wittemberg 1546.

Palladius 1556 = Søndagers Oc helige dagers Episteler oc Euangelia met Collecter oc andet at bruge vdi Christi Naduere effter Ordinantzens lydelse. Weydeborg: Hans Walter 1556. [Normalt bruger jeg den moderne udgave af alterbogen ved Lis Jacobsen 1918].

Palladius 1575 = Vor Herris Jhesu Christi Pinis, Døds oc ærefulde Opstandelsis Historie, flitelige tilsammen screffuen aff de fire Euangelister, ved D. Johannem Bugenhagen Pomern. Oc nu vddragen aff vor danske Bibel ved D. Petrum Palladium ... Kiøbenhaffn: Matz Vingaard 1575. [Forord underskrevet 1556. Moderne udgave i Jacobsen 1919-22, 127-200].

Pedersen 1515 = Alle Epistler oc Euangelia som lesiss alle Søndage om aared, sammeledis Jule dag, Paaske dagh, Pingetz dag, meth deriss udtydning oc glose oc eth Jertegen til huer dag ... [af Christiern Pedersen]. Paris: Josse Badius Ascensius 1515. [Moderne udgave ved Brandt & Fenger 1850-51].

Pedersen 1529 = Det Ny Testamente oversat af Christiern Pedersen, Antwerpen 1529. Med Sprog- og Boghistoriske Indledninger ved Bertil Molde & Volmer Rosenkilde. (Danske Bibelarbejder fra Reformationstiden, bind 2) København: Rosenkilde og Baggers Forlag 1950.

Poulsen 1959 = Danske Messebøger fra reformationstiden. Udgivet i facsimile af Universitets-Jubilæets danske Samfund med en liturgihistorisk redegørelse af S. H. Poulsen. København: J.H. Schultz 1959.

Psalmebog 1553 = En Ny Psalmebog medt flere Psalmer oc Christelige oc Aandelige lofsang met Collecter oc Bøner ... Kiøbenhaffn: Hans Vingaard 1553. [En Ny Psalmebog 1553. Faksimileudgave. København: Akademisk Forlag 1983].

Reces 1643 = Konning Christians dend Fierdis Reces. Kiøbenhaffn: Jørgen Holst 1643 [underskrevet 27. febr. 1643].

Resen 1629 = Pro pace adeo insperata & tali tempore vere divina, gratiarum actio congratulatioque solennis ... [28. september 1629] J. P. R. [Joh. Paul Resenius]. Hafniæ: H. Waldkirch 1629.

Resen 1631 = De tribus versiculis qui continuantur in Ecclesiis nostris inter Litanias ... [til bededage 27., 28. og 29. april 1631] J. P. R. [Joh. Paul Resenius]. Hafniæ: H. Waldkirch 1631.

Resen 1631b = D. Morten L. Aabenbare Skriftemaal. Det er: Dend sande Christelige Trois fri Bekiendelse, udførligere end som tilforn ... som ellers kaldes De Smalkaldiske Artikle, Aar 1537 ... Item dende lidle Catechismi prøve ... Kiøbinghafn: Joachim Moltken 1631. [Forord underskrevet i København nytårsdag 1631 af H. P. R. Indeholder en kirkebøn, bare ikke nogen af dem fra alterbøgerne].

Rørdam 1883-89 = Danske Kirkelove ... fra Reformationen indtil Christian V’s Danske Lov, 1536-1683, udg. Holger Fr. Rørdam, bind II-II. Kjøbenhavn: Selskabet for Danmarks Kirkehistorie 1883-1889.

Schjørring 1959 = Christian B. Schjørring: Af Jord er du kommet – Jordpåkastelsen indenfor europæisk kultur. København: Einar Munksgaard – Skandinavisk Bogforlag 1959.

Schrøder 1959 = Urban Scrøder: Enevældens første år – i: Den danske Kirkes Historie, bind IV, København 1959, 381-443.

Schrøder 1985 = Urban Schrøder: Noter [til Kirkeritualet 1685] – i: Danmarks Og Norgis Kirkeritual, 1685-1985. Genudgivet af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi, Skarrild 1985, 141-192.

Secher 1911 = Kong Christian den Femtis Danske Lov ... udgivet og med Kildehenvisninger forsynet af V. A. Secher, anden Udgave. København: Gad 1911.

Severinsen 1904 = P. Severinsen: Hans Tavsens Perikopeoversættelse og dens Brug – i: Teologisk Tidsskrift for den danske Folkekirke, Ny Række, Bind 5 (1903-04), 133-141.

Severinsen 1909-11 = P. Severinsen: Christiani Qvinti Bibel og Baggers Alterbog – i: Kirkehistoriske Samlinger, 5. Række, 5. Bind (190911), 206-207.

Summaria 1552 = Summaria offuer vor Christelig lerdom. For vnge Folck, huad besynderlige er at merck, vduaff huer Søndags Euangelio, met en Bøn der hoss ved Vitum Theodorum. Fordanskede i Kiøbenhaffn aff M. Nicolao Palladio. Wittenberg: Jurgen Rhaws Arffuinge 1552.

Tacksigelse 1661 = Tacksigelse Festens Bønner oc Lectier. Som effter vor Allernaadigste Herris oc Kongis ... Aarligen den 11. Febr. skal høytideligen holdis ... Kiøbenhaffn: Hendrick Gøde 1661.

Thodberg 1983 = Chr. Thodberg: Dåbsritualets historie – i: Dåb og brudevielse. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, (Betænkning nr. 973), København 1983, 7-42.

Thodberg 2017 = Christian Thodberg: Dåben og dåbsritualets historie. (Palmeserien 2), København: Fønix 2017.

Thomissøn 1569 = Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer ... Aff Hans Thomissøn. Kiøbenhaffn: Laurentz Benedict 1569. [Jeg bruger normalt en faksimileudgave udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København: Levin & Munksgaard 1933].

Thyssen 1996 = Justin: Apologier. Oversat af Henrik Pontoppidan Thyssen (Bibel og historie 18). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 1996.

Vormordsen 1539 = Een gantske nyttelig oc alle sogneprester oc predicanter nødtørtelig Handbog Om den rette Euangeliske Messe ... Malmø: Oluf Ukiksen 1539. [Faksimileudgave i Poulsen 1959].

Widding 1933 = S. Widding: Dansk Messe, Tide og Psalmesang 1528-1573, Vol. I: Messen og Tidesangen. København: Levin & Munksgaard 1933.

Zwergius 1754 = Detlev Gotthard Zwergius: Det Siellandske Cleresie. Kiøbenhavn: G lasings Efterlever ske 1754.

Danske alterbøger før 1688

Alterbogen udviklede sig i sidste halvdel af 1500-tallet til i praksis at blive den måske vigtigste liturgiske bog i den danske kirke – i det mindste for præsterne. Den indeholdt primært de bibeltekster og indledningskollekter, som præsten havde brug for i forbindelse med gudstjenesterne på søn- og helligdage. Derudover indeholdt den de ritualer, som præsten havde brug for til nadver, dåb og brudevielse. Men det indgik tilsyneladende ikke i de oprindelige planer i den tidlige danske reformation, at der skulle være en sådan alterbog.

Den grundlæggende bog i den tidlige danske reformation var Kirkeordinansen fra 1537/1539. Den danske version blev vedtaget i Odense i 1539 af konge og rigsråd, men den forelå først trykt i 1542 med titlen: »Den rette Ordinants som nu sist paa Herre dagen y Ottense bleff offuerseet ov beseglet ... «.¹

Kirkeordinansen gik ud fra, at man i det enkelte sogn kunne nøjes med Kirkeordinansen, og at det ikke var nødvendigt med andre liturgiske bøger. Epistlerne og evangelierne fandtes dog ikke i Kirkeordinansen, men her henviste Kirkeordinansen så til, at de kunne læses på dansk af andre bøger.² I 1539 fandtes der for eksempel en oversættelse af Det Nye Testamente udarbejdet af Christiern Pedersen i 1529.³ Her var der først i bogen et register over alle kirkeårets epistler og evangelier; og i selve oversættelsen var det angivet, hvor de enkelte perikoper begyndte og sluttede.⁴ Derudover havde Hans Tausen i 1539 udgivet en postille, hvor der til hver søn- og helligdag var en dansk oversættelse af dagens epistel og evangelium.⁵ Perikopeoversættelserne i Hans Tausens postille blev grundlaget for små perikopebøger med epistlerne og evangelierne i kirkeårets rækkefølge. Sådanne perikopebøger kendes i Danmark fra midten af 1500-tallet, men har formentlig også eksisteret tidligere. De er for det meste indbundet sammen med Hans Tausens salmebog, men har formentlig også været solgt som små selvstændige bøger.⁶

I den endelige danske version af Kirkeordinansen fra 1539 var der nogle skærpede censurbestemmelser, som nærmest var et forbud mod supplerende liturgiske bøger i den danske kirke. Man måtte ikke trykke liturgiske håndbøger eller missaler eller andre liturgibøger. Forbuddet var især rettet mod liturgibøger med danske tekster til latinske (gregorianske) melodier, sådan som Thomas Müntzer havde udviklet det i Tyskland, og som de også havde begyndt på det i Lund.⁷ Men censurbestemmelserne i Kirkeordinansen kom i praksis til at betyde, at der ikke i de første år blev trykt officielle danske liturgiske håndbøger.

Palladius' alterbog 1556

Når sognepræsterne skulle holde gudstjeneste på søndage og helligdage, havde de et praktisk behov, som ikke blev opfyldt af Kirkeordinansens generelle anvisninger. Derfor fik Peder Palladius på et møde i 1555 tilslutning fra de andre superintendenter til, at han godt kunne lade trykke en bog med epistlerne og evangelierne til årets søn- og helligdage.⁸ Derudover indeholdt bogen to indledningskollekter til hver dag, et nadverritual med noder anbragt imellem teksterne til skærtorsdag og påskedag, et ritual til brudevielse og et ritual til dåb i form af en oversættelse af to bøger af Martin Luther.

Bogen blev trykt i 1556, og på titelbladet står der: »Søndagers Oc hellige dagers Episteler oc Euangelia met Collecter, oc andet at bruge vdi Christi Naduere eftter Ordinantzens lydelse. Petrus Palladius. Prentet i Weydeborg hoss Hans Walter M. D. LVI«.⁹

Titlen er karakteristisk og formentlig udtryk for et forsøg på at undgå at komme i modstrid med Kirkeordinansen. I Kirkeordinansen var der et forbud mod at »wdprente eller wdprente lade Handbøger, missaler eller eller andre Ceremonische bøger«.¹⁰ Måske for ikke at overtræde dette forbud havde Palladius givet bogen en anden titel, hvor der blev lagt vægt på, at det primært kun var en bog med bibelperikoper: epistler og evangelier.

Præsterne, der havde savnet en sådan bog, kaldte det de savnede for missale eller håndbog. Men i forordet lægger Palladius stor vægt på, at det må den nye bog ikke kaldes. Den må hverken kaldes missale eller håndbog, »fordi at de vaare to Papistiske wnyttige bøger, som icke nu i dette klare Sandheds liuss kunde vere i nogen brug«.¹¹ Han foreslår derfor, at den i stedet kan kaldes for en kollektbog eller evangelistarium eller alterbog.

Det blev det sidste ord, ordet alterbog, der endte med at blive bogens navn i de efterfølgende århundreder helt op til nutiden. Den efterfølgende udgave af bogen, som Palladius’ efterfølger, Hans Albrechtsen, stod for i 1564 havde dog samme titel som Palladius' perikopebog fra 1556.¹² Og det er først i den tredje udgave af bogen i 1574, at ordet alterbog bliver brugt på titelbladet som det første ord: »Alterbogen. Det er Søndages oc hellige dages Episteler oc Euangelia met Collecter ... «.¹³

Ordet »alterbog« er formentlig et nykonstrueret ord, som Palladius har fundet på for at undgå at bruge nogle af de ord, som man tidligere brugte, og som Kirkeordinansen tager afstand fra. Den nærmeste parallel til alterbogen fra den forudgående katolske periode må dog siges at være netop missalet, som indeholdt bibelperikoper og andre tekster til kirkeårets enkelte dage, og som også indeholdt nadverritualet – dog alt sammen på latin.

Og det er et karakteristisk træk ved Palladius' alterbog, at det også indeholder nadverritualet, selv om Palladius ikke omtaler det i forordet. Nadverritualet er anbragt efter teksterne til skærtorsdag og før teksterne til påskesøndag. I de forudgående katolske missaler på latin var nadverritualet også anbragt inde midt i missalet mellem teksterne til kirkeårets dage. På dette punkt minder placeringen af nadverritualet i Palladius' alterbog om placeringen i missalerne, men selve ritualet er meget anderledes og på dansk.

Nadverritualet indledes med en nadverformaning, som i sin første form blev vedtaget på et bispemøde i 1540, og hvis ordlyd af gode grunde derfor ikke findes i Kirkeordinansen fra 1539.¹⁴ Derefter følger Fadervor og Indstiftelsesordene med noder, samt slutningskollekten og velsignelsen.¹⁵ Tekst og noder til Fadervor og Indstiftelsesordene indgår ikke som en del af den danske Kirkeordinans fra 1539, men både tekst og noder findes til slut i det første tryk af Kirkeordinansen fra 1542.¹⁶

Palladius’ alterbog afviger fra de katolske missaler ved også at indeholde to ritualer, nemlig et ritual for brudevielse og et ritual for dåb. I den katolske tid i senmiddelalderen trykte man præstens ritualer i en håndbog: manualet. Så alterbogen som helhed har et indhold og et navn, som ikke uden videre svarer til de tidligere liturgiske bøger. Alterbogen er en ny kombination af et missale og et manuale.

Forud for alterbogen i 1556 blev de to ritualer, dåbsritualet og vielsesritualet, trykt i forskellige liturgiske håndbøger. Vigtigst blandt disse udgivelser blev nok Peder Palladius' udgivelse i 1538 af de to ritualer sammen med Luthers Lille Katekismus. Udgivelsen fik titlen: »Enchiridion, siue Manuale vt vocant. Een Haandbog, for Sogneprester, til Euangeliske kircke tiænisti. Cum Præfatione Doctoris Pomerani. D: M: Luth. M. D. xxxviii«.¹⁷ Og det oplyses på bagsiden af titelbladet, at denne håndbog indeholder tre stykker, nemlig Den Lille Katekismus, og ritualerne for brudevielse og barnedåb. De to ritualer er oversættelser af skrifter af Martin Luther og er stort set identiske med den version, der i 1556 blev trykt i alterbogen. Denne manuale eller håndbog, Enchiridion, blev optrykt flere gange og skal nok betragtes som præstens primære ritualbog i den første reformationstid.

Biskop Hans Baggers nye version af alterbogen fra 1688 bærer titlen »Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge«, og den blev understøttet af en kongelig forordning af 7. april 1688. Ifølge denne forordning måtte man ved gudstjenesterne i de to riger efter 1. søndag i advent kun bruge denne nye alterbog.

Palladius’ alterbog fra 1556 og de efterfølgende alterbøger forud for 1688 havde en anden formel status. De var ikke forordnede, og der var ikke nogen pligt til at bruge dem. Men de gjorde krav på at være i overensstemmelse med Kirkeordinansen. I titlerne indgik ordene »effter Ordinantzens lydelse«, og i praksis opnåede alterbøgerne efterhånden en monopollignende status og repræsenterede en autoritativ tolkning og konkretisering af Kirkeordinansens bestemmelser.

Udgiveren af den første alterbog var Peder Palladius, og han påtog sig formentlig opgaven som superintendent over Sjællands Stift. Det var han fra 1537 til 1560. Han har ifølge alterbogens forord fået tilslutning fra sine medbrødre (de andre superintendenter), og bogen er beregnet til at bruges af alle sognepræster i Danmark og i Norge. Men hvis de kan klare sig med de eksisterende små perikopebøger, så skal de bare takke Gud for, at de har så godt et syn, at de ikke har brug for Palladius' alterbog med større typografi.

Udgiverne af de efterfølgende alterbøger var også superintendenter over Sjælland. Det gælder Hans Albrechtsen (Albertsen), der var superintendent efter Peder Palladius fra 1560 til 1569 og i 1564 skrev et supplerende forord til en udvidet udgave af Palladius’ alterbog. Og det gælder også efterfølgeren, Poul Madsen, der var superintendent fra 1569 til 1590. I 1580 var han ansvarlig for en yderligere udvidelse og revision af alterbogen, og i den forbindelse skrev han en redegørelse på latin for de foretagne revisioner og tilføjelser. Denne latinske redegørelse findes til slut i alterbogen og omtales på titelbladet på alle de efterfølgende alterbøger: »Consilium huius editionis legatur in fine libri«.

Der lader altså til i sidste halvdel af 150 o-tallet at have etableret sig en tradition for, at det var superintendenten over Sjælland, der stod for at udgive alterbogen. Der er – mig bekendt – ikke bevaret spor af, at det er kongen, der har overdraget opgaven til superintendenten over Sjælland.¹⁸ Og i sit forord henviser Palladius også kun til en klage fra sognepræster, der savner en egnet bog til at læse bibelperikoperne fra under gudstjenesterne. Så initiativet til alterbogen lader til at være kommet fra Peder Palladius, som har sikret sig et samtykke fra de andre danske superintendenter og udgivet bogen i sit eget navn med henvisning til, at den var