Rødder: Historier omkring en slægtsgård i Vær sogn

By Peter Kjelstrup

Meldrupgaard, der er fra slutningen af 1600-tallet er bygget som fæstegård til Stensballegård i Vær sogn. Forfatterens kones familie har boet på gården siden den blev bygget af Caroline Amalie, eneste datteren af landets ubetinget mægtige mand, Peder Griffenfeld, og begge ligger nu i den nærliggende Vær kirke.

Den 330 år gamle gård emmer af historie, og forfatteren fortæller med udgangspunkt i den om facts, fortællinger og sagn, der knytter sig til omegnen. Der er nyt fra stenalderen i de sidste arkæologiske udgravninger i omegnens nye kvarterer, og der er noget om de store jernalderbebyggelser, der har præget omegnen.

Gården og omgivelserne emmer af historie og finurlige historier. Der er også noget om slægtens historie og om landets sandsynligvis største private samling af egetræer.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 22, 2018
• ISBN: 9788771881882

Peter Kjelstrup

Peter Kjelstrup er uddannet journalist på Horsens Folkeblad og har haft en bred journalistisk karriere, først og fremmest på Berlingske Tidende. Senere blev han informationsansvarlig for Norsk Hydro i Danmark, Arla Foods og sidst Lego. Han har nu slået sig ned på gården i Meldrup, hvor han tidligere har skrevet bogen Mælkevejen om Arla Foods og dets mangeårige direktør Jens Bigum. Den fik maksimale stjerner i anmeldelsen i Jyllandsposten.

Book preview

af?

Kapitel 1

Fra hovbonde til selvejer

Træstammen som symbolet på manden, der købte Meldrupgaard fri fra Stensballegård, Rasmus Jensen.

Hovbonden Rasmus Jensen

Det er altid et spørgsmål, hvor man skal begynde en historie. Det naturlige er vel, at begynde med begyndelsen. Men når man snakker om historie i betydningen forhistorie, slægtshistorie, lidt egnshistorie og ikke mindst lidt mere kulørte overleverede historier, kunne det vel være en mulighed at begynde der, hvor man støder på den ældste afbillede person fra fortiden først. Den ældste person, man ved, hvordan så ud.

Man kan med en vis ret kunne sige, at jeg stødte på personen Rasmus Jensen første gang, jeg for alvor blev klar over, at jeg var blevet gift ind i en slægt med en historie.

Der, lige uden for indgangen til Vær kirke, hvor jeg via ægteskab trådte ind i selvsamme slægt, står en gravsten, udformet som en træstub. Det er der jo i sig selv noget helt utroligt symbolsk i. Fundamentet for slægten. Eller en milesten i Meldrupgaards historie. En træstub af sten.

På stenen står hans navn, Rasmus Jensen, Meldrup. Manden, som familien valgte at sætte en forstenet udgave af en træstamme som minde om.

Et par år efter brylluppet i Vær kirke, ringede min svigerfar, Jens Jensen fra gården i Meldrup. Vi boede da i Næstved, hvor også vores datter netop var blevet født:

Stensballe nummer 43.

Hvor mange gravpladser, skal i have? råbte han.

Når han talte i telefon, holdt han røret nærmest ud for næsen og råbte, så man skulle tro, at han ikke rigtigt stolede på, at telefonen ville bære hans stemme igennem, selv om det var dengang, der var ledning hele vejen. Det gjorde den.

Han må have hørt, hvordan jeg blev fuldstændig tavs, så han skyndte sig at forklare, at familiegravstedet lige uden for kirkedøren skulle ændres, så man kunne komme til at holde og vende med en