Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud: 3. reviderede udgave. 2. oplag

By Torben Næsby

Børnene er det råstof, Danmarks fremtid skabes af. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Det er et rigtig stærkt afsæt for at forske i, hvordan vi som samfund skaber den bedste kvalitet for alle vores børn i deres dagtilbud. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være.

Bogen her er en revideret og udvidet udgave af "Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud 2", der udkom sidste år. Der er nye kapitler om sociale relationer i og omkring skolestart, overgange mellem dagtilbud, skole og SFO, tidlig indsats og sundhed og sundhedsfremme. Endelig er der et nyt metodeafsnit med præsentation af konceptuel ramme og et nyt dialogværktøj, KVALid.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 31, 2017
• ISBN: 9788771889000

Torben Næsby

Lektor, pH.d. ved UCN. Forsker i kvalitet i dagtilbud og pædagogers kompetenceudvikling

Book preview

Litteratur

1. RESUME

1.del.

I indledningen – kapitel 2 - præsenteres udfordringerne i at få den pædagogiske forsknings viden og anbefalinger ud til de politiske og administrative beslutningstagere og til pædagogernes praksis, så de kan understøtte udviklingen af højkvalitets-dagtilbud til alle børn i Danmark.

Kapitlerne 3 til 6 giver et overblik over grundlæggende, væsentlige indgangsvinkler til den pædagogiske forsknings arbejde med, hvad kvalitet i dagtilbud er og hvordan den kan vurderes. Har du som læser mest interesse i at se, hvad forskning udpeger som kendetegn for høj kvalitet, kan du gå direkte til anden del. Er du optaget af metodespørgsmål og nærværende kvalitetsforsknings grundlagsforståelse kan du læse om dette i tredje del.

Kapitel 3 "Hvad er pædagogisk kvalitet?" åbner med anbefalingen af at kombinere det subjektive (erfaringer og oplevelser, kulturens og fællesskabets værdier) og det objektivt målbare i definitionen på kvalitet. Kapitlet peger på to udgangspunkter for at sige noget om kvalitet på tværs af kulturelle og samfundsmæssige forskelle. Det første udgangspunkt er værdier som inklusion, ret til beskyttelse mod overgreb og deltagelse i lærende fællesskaber, som er internationalt anerkendte i fx FNs Børnekonvention. Det andet er børnenes udgangspunkt, hvor dagtilbud af høj kvalitet grundlæggende handler om omsorg, relationer og muligheder for leg, læring og udvikling.

Dermed bliver inklusion, kreativitet, læring, medvirken og relationer væsentlige grundbegreber, som skal være i spil, for at man kan tale om et dagtilbud af høj kvalitet. Ydermere kendetegnes et dagtilbud af høj kvalitet ved god ledelse, inddragelse af forældre og et fokus på såvel tidlig indsats som overgange mellem dagtilbud og skole.

Kapitel 4 "Pædagogisk kvalitet og barndom" præsenterer grundlæggende forskningsantagelser om, at dagtilbuddene må ses i sammenhæng med de forskellige, og nogen gange konfliktende, logikker, der fastlægger mål, form og indhold for de krav, muligheder og udfordringer, børnene møder i læringsmiljøet.

I en dansk sammenhæng ses konflikter eksempelvis i den politiske diskussion om, hvorvidt dagtilbuddene skal handle om at forberede børnene til skolen, eller om at lade børnene lege, fordi barndommen er noget meningsfuldt i sig selv. Det afspejler to internationale traditioner og tilgange til dagstilbudspædagogikken, som vi kalder: læringssorienteret eller førskole- pædagogik og den socialpædagogiske tilgang (the educational & the social pedagogical approach).

Kapitel 5 "En overordnet forskningsramme for forståelsen af pædagogisk kvalitet" præsenterer Urie Bronfenbrenners bio-økologiske systemteori som et bud på en overordnet ramme, der kan hjælpe os tættere på en forståelse af, hvad pædagogisk kvalitet er og hvilke rammer, den udspiller sig inden for. Teorien udforsker, hvordan de forskellige systemer, børnenes liv og det pædagogiske arbejde foregår i – fra børnenes nærmiljø til de overordnede samfundsvilkår og deres forandring, som tiden går - påvirker hinanden og sætter rammerne om de processer, der er afgørende for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Kapitel 6 "Proximale processer – det, der understøtter eller hæmmer barnets udvikling" bygger videre på den bio-økologiske systemteori ved i et psykologisk perspektiv at beskrive de såkaldte proximale processer, samspilsprocesserne i barnets miljø, der enten understøtter eller hæmmer dets udvikling.

Kvaliteten af disse processer er ganske afgørende for, om børnene får den støtte, der er nødvendig, for at de kan trives og lære. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det er pædagogernes ansvar, at børnene får det, de har brug for af omsorg og stimuli.

2. del.

Fra og med kapitel 7 til kapitel 17 går vi over til at præsentere forskningsresultater og forskningsviden, der mere konkret sætter ord på, hvad høj kvalitet er i dagtilbuddene.

Kapitel 7 "Hvad er dagtilbud af høj kvalitet?" indledes med konstateringen af, at samspillet mellem børnene og pædagogerne ifølge forskningen er det allervigtigste for kvaliteten i dagtilbud – og at resultaterne af høj kvalitet kan ses i, at børnene efterfølgende klarer sig bedre i skolen og i livet.

I kapitlet går vi fra læring til læringsmiljø. En præsentation af fire typer læringsmiljøer leder frem til, at læringsmiljøer af høj kvalitet skabes, når pædagogerne fokuserer bevidst på læring, har klare mål og inddrager børnene som en del af deres udvikling.

Høj kvalitet bygger på en læringsorienteret tilgang til børnene, hvor pædagogerne tager stilling til, hvilke erfaringer, oplevelser, indhold og aktiviteter, der er væsentlige for børnenes læring og udvikling – men hvor pædagogerne samtidig er i stand til at gribe nuet og spontant følge op på eller tage afsæt i børnenes leg og deres egne initiativer.

Kapitel 8 "Læring" giver et indblik i de dominerende definitioner af begrebet læring. Vi kan beskrive læring som et resultat af ydre målrettede aktiviteter eller som et resultat af indre drivkræfter, men læring er ikke kun et resultat, en effekt, et udbytte, det er også en proces.

At lære noget og at blive til nogen, som er den opgave barnet står over for, er en proces, der sker i interaktioner, dvs. i dagtilbuddet i samspil med omgivelserne og med pædagogerne. Og læringens resultat afhænger af kvaliteten i samspilsprocesserne.

Kapitel 9 "Demokrati, medvirken og inklusion som veje til høj kvalitet" fokuserer på to indikatorer på høj kvalitet i dagtilbuddene: medvirken og inklusion. Vi beskriver, hvordan de to begreber forstås i den pædagogiske sammenhæng og hvordan de hænger sammen med målet om at danne børnene til at kunne fungere i et demokrati.

Forskningen peger på, at det er afgørende for høj kvalitet, at pædagogerne forstår børnene og lytter til dem, så børnene oplever, at deres ideer, holdninger og erfaringer betyder noget og bliver hørt. Samtidig er kvaliteten afhængig af pædagogernes evne til at organisere dagligdagen i dagtilbuddet, så der kommer fokus på samspil, medvirken og gensidig påvirkning i børnenes fællesskaber.

Kapitlet indeholder flere opsamlinger, der viser konkrete kendetegn for, hvad der er høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med dels demokrati og børnenes medvirken i fællesskaberne og dels den fysiske, sociale og psykiske inklusion af børnene.

Kapitel 10 "Gode relationer er forudsætningen for høj kvalitet" ser på, hvordan de sociale relationer i dagtilbuddet er afgørende for, om barnet stimuleres og motiveres til at lære og til at udvikle sig – og dermed om der er høj kvalitet.

De børn, der har en nær relation til en pædagog, som tager ansvar for stimulering til udvikling, mestring og læring, er også dem, der bedst mestrer dagligdagen i et dagtilbud.

Pædagogen kan udøve denne opgave gennem tre dialogtyper: Den følelsesmæssige dialog, hvor barnet mærker, at det er værdsat; den meningsskabende dialog, hvor barnets oplevelser får mening; og den guidende og regulerende dialog, hvor barnet lærer strategier og selvkontrol.

Kapitel 11 "Høj kvalitet gennem kreativitet og innovation" fokuserer på, hvordan dagtilbuddene kan skabe høj kvalitet ved at udfordre og udvikle børnenes kreativitet og deres evne til innovation - at kunne skabe noget nyt. De to begreber kreativitet og innovation defineres i en pædagogisk sammenhæng.

Vi beskriver, hvordan forskningen viser, at børnene udvikler deres strategier for, hvordan de håndterer udfordringer – deres mestringsstrategier – gennem deres lege og gennem de måder, pædagogerne stiller dem spørgsmål. De processer har stor betydning for, at barnet udvikler sin evne til innovation, så det kan skabe noget, der er nyt, og selv sætte nye mål. I kapitlet vises en række konkrete kendetegn for høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med kreativitet og innovation.

Kapitel 12 "Pædagogisk ledelse" beskriver, hvordan ledelse på to niveauer – ledelsen af dagtilbuddet som institution i en større kontekst og den pædagogiske ledelse, som udøves af pædagogerne og deres nærmeste ledere i dagtilbuddets hverdag – er med til at skabe og sikre høj pædagogisk kvalitet. Her er nøglebegreberne at hente viden ind udefra og tilpasse den til den konkrete sammenhæng: at gøre dagtilbuddet i stand til selv at udvikle sig i samspil med omverdenen; og at motivere børnene til at samarbejde og at lære. Ledelsen af dagtilbuddet er afgørende for, om det finder sted.

Kapitlet definerer ledelse i en pædagogisk kontekst og præsenterer to oversigter over vigtige konkrete kendetegn for ledelse på de to niveauer. Kapitlet afsluttes med en række konkrete kendetegn på høj kvalitet i et dagtilbud.

Kapitel 13 "Samarbejde med forældre" Moderne barndom udfolder sig en stor del af tiden i dagtilbud, der er en barndomskontekst i sin egen ret, men som også er en grundlæggende del af en sammenhængende livsarena for trivsel, læring og udvikling. I barndommen udvikles forudsætningerne for resten af livet. Kvaliteten af læringen og af læreprocesserne afhænger af alle de betingelser, der på tværs af niveauer understøtter eller hæmmer de proximale processer. (se kapitel 6).

Gode relationer på tværs af systemer kommer derfor børnene til gode gennem etableringen af en relation til børnenes forældre, hvor pædagogerne bliver i stand til at påvirke forældrenes oplevelse af deres eget barn og deres rolle som omsorgspersoner.

Når forældrene får viden om, hvad børnene skal lære i dagtilbuddet og hjælp til at understøtte denne læring derhjemme, involveres forældre som ressource til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Kapitel 14 " Sociale relationer (overgange), der forbinder dagtilbud og skole/SFO. Kapitlet præsenterer to tilgange til at forstå fænomenet overgange. Som overlevering af viden om enkeltbørns særlige problematikker i forbindelse med skolestart, eller som en mere social tilgang, hvor samarbejdet om overgange handler om, at professionelle og børn fra børnehave og skole og SFO besøger hinandens verdener og skaber fælles aktiviteter, der giver børnene en oplevelse af tryghed og genkendelighed i deres bevægelser på tværs af kontekster.

De sociale relationer, børnene selv har, beskrives, da de synes at have lige så stor betydning for gode overgange, som samrbejdet mellem pædagoger og lærere og forældre har.

Kapitel 15 "Samarbejde om overgange mellem dagtilbud og skole/SFO. Man kan på en måde sige, at der er sket et skifte i den pædagogiske opgave, hvor dagtilbud har bevæget sig fra pasningskultur mod en mere målrettet læringskultur. Det bringer de to verdener tættere på hinanden, men kapitlet retter fokus mod gode overgange" og hvad det betyder, at der er både ligheder og forskelle mellem dagtilbud og skole, samt at det er de professionelles ansvar, at der samarbejdes til gavn for børnenes overgange.

Kapitel 16 "Tidlig indsats". I dette kapitel præsenteres først en række indikatorer for identifikation af udsatte børn, der understøtter arbejdet med konkret at kunne identificere og tage hånd om et barn, der er udsat, som baggrund for såvel tilrettelæggelse af det pædagogiske miljø som en specifik pædagogisk intervention og som tidlig indsats. Der lægges særlig vægt på følelsesmæssige skader og social isolation som risikofaktorer. Tidlig indsats skal dog også forstås som en generel og tværgående kategori for dagtilbuddets arbejde. I kapitlet fremhæves børnenes perspektiv, samarbejdet med forældre og tværfagligt samarbejde.

Kapitel 17 "Sundhed og sundhedsfremme i dagtilbud" skal tydeliggøre behovet for at forholde sig til sundhedsbegrebet samt til den pædagogik og de handlinger, der følger i kølvandet på forskellige forståelser og diskurser. Den opfattelse, vi har af sundhed, påvirker såvel sundhedsbudskabets indhold som dets handlingsanvisninger. Den pædagogiske rolle er fuldstændig afhængig af, hvilken forståelse, man læner sig op af – og budskabet i kapitlet er, at uden faglig bevidsthed og pædagogisk opmærksomhed kan man ikke sikre kvalitet i dagtilbud.

3.del

I kapitel 18 beskrives et grundlag for at forske i kvalitet, der omfatter forskellige former for kvalitet, der kan iagttages på forskellige niveauer med forskellige metoder.

Kapitel 19, der er afslutning af denne hvidbog, handler om KVALid, som er et kvalitetsværktøj, der er under udvikling, og som vi nævner nogle steder undervejs i bogen. Det viser hvordan pædagogisk kvalitet, når det skal vurderes af fagets professionelle – og af forskningen – kan formidles i en sådan form, at det kan kvalificere pædagogiske og politiske beslutninger inden for området.

I kapitlet præsenteres en kvalitativ metode – et dialogværktøj – der kan anvendes til at transformere forskningsviden til praksis, der således, informeret af forskningen, kan udvikles professionelt.

Kapitel 20 er en liste med den omfattende litteratur, der er henvist til gennem hele bogen. Litteraturlisten udfolder referencerne i bogens fodnoter.

2. INDLEDNING

Vi har et problem, når den pædagogiske forskning ikke når beslutningstagerne

Denne hvidbog er skrevet som vores bidrag til løsningen af et problem, som bør optage alle, der på den ene eller den anden måde er med til at træffe beslutningerne om, hvordan vi skaber dagtilbud af højeste kvalitet til alle Danmarks børn.

Det problem er, at de politiske beslutninger, der skal skabe gode udviklingsmuligheder for børnene i Danmarks dagtilbud, og de beslutninger, der fastlægger den daglige pædagogiske praksis i dagtilbuddene, for sjældent træffes på baggrund af den faglige viden, som forskningen inden for det pædagogiske område kan bidrage med.

Problemet er efter vores opfattelse ikke opstået, fordi beslutningstagerne er særlig forskningsfjendske – eller fordi den pædagogiske forskning ikke har noget relevant at bidrage med, når beslutningerne skal træffes.

Årsagen er snarere, at den forskningsbaserede viden, der findes om kvalitet i dagtilbud, for sjældent kommer ud til befolkningen og til de politikere, embedsmænd og fagfolk, der er med til at træffe beslutningerne.

Det er spild af gode forskningsmidler, hvis denne viden ikke når ud i de sammenhænge, hvor den kan påvirke beslutningsgrundlaget og konkret komme børnene i dagtilbuddene til gode.

Forskningens resultater skal være tilgængelige for beslutningstagerne

Vores mål er at bidrage til løsningen af problemet. Den pædagogiske forskning skal ikke samle støv på universitetshylderne eller i skufferne på professionshøjskolerne.

Den skal gøres tilgængelig, så den er med til at danne grundlaget for hele viften af pædagogiske tilbud, udvælgelsen af forsknings- og udviklingsprojekter og fastlæggelsen af nationale og lokale retningslinjer og politiske strukturer, der tilsammen undersøger, understøtter og værner om kvaliteten af børnenes hverdag i dagtilbuddene.

Dermed er det vores ambition, at den pædagogiske forskning bliver et tydeligere bidrag til løsninger på de udfordringer, dagtilbuddene – og den samlede pædagogiske indsats for børn og unge – står over for i disse år.

Sæt øget fokus på, hvordan vi skaber kvalitet i de første afgørende barndomsår

Erfaringerne fra det pædagogiske forsknings- og udviklingsarbejde peger på, at hvis vi vil skabe de bedste forudsætninger for børn og unges udvikling, har vi brug for at kaste et kritisk blik på de vilkår, vi som samfund giver vores børn og unge. Derfor er der god grund til, at vi i højere grad end nu beskæftiger os med de første afgørende år af børnenes udvikling.

Det taler for, at der er et behov for at indsamle og vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det bør ske gennem forskningsbaserede og afprøvede vurderingsredskaber og metoder, som på sigt sætter det pædagogiske personale i stand til på egen hånd at dokumentere og vurdere kvaliteten i det pædagogiske tilbud.

Samtidig skal redskaberne og metoderne tilvejebringe viden, der gør beslutningstagere på de forskellige politiske og administrative niveauer i stand til at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Det ligger i klar forlængelse af kravet om, at den kommunale administration indhenter og systematiserer oplysningerne om kvaliteten i kommunens dagtilbud, da det fra 2011 er blevet en del af det kommunale tilsyn med dagtilbuddene.

Formålet med dette krav er at skabe et lokalt vidensgrundlag for de politiske beslutningsprocesser i kommunerne, samtidig med, at der produceres sammenhængende viden på landsplan.¹²