Hvad er grænseland?

By Hans Stengaard Jessen

Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige, går alting i selvsving. De voldsomme forandringer siden årtusindskiftet har påvirket os – ikke mindst har de færre fødsler, aldringen, indvandringen, EU’s ageren, sikring af mindretallene, udflagningen samt centraliseringen indenfor erhverv og offentlig administration påvirket os dramatisk.

Vi kan nå frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre – meget kan forbedres dog ikke "over night". Det tager længere tid. Udkants Danmark, dobbeltskiltning i Sønderjylland, omdannelse af Kristendemokraterne til en lobbyorganisation, samt en sikring af, at Venstre ikke går op i sømmene, prioriteres højt.

Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om fysiske grænser mellem nationer, men også om interne grænser. Hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for brøndforgiftning med det omskrevne citat af Bismarck. Det må vi så gøre.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 9, 2015
• ISBN: 9788771708684

Hans Stengaard Jessen

Forfatteren har skrevet en lang række artikler, kronikker og bøger og kan se tilbage på betragtelige arbejdsmæssige, organisatoriske og politiske opgaver, såsom andre folketings- og EP-kandidaturer samt mange års medlemskab af Europabevægelsens hovedbestyrelse. Som afslutning er der indskrevet visionære indlæg i henseende til EU, fordi der findes områder af det system, som trænger til en omkalfatring.

Book preview

denne.

Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige går alting i selvsving

Siden årtusindskiftet er der sket voldsomme forandringer i vor måde at leve på. Det har medført nye metoder og tænkemåder.

Nationalstaterne og EU har været forholdsvis stabile, medens befolkningssammensætningen har ændret sig i opadgående retning i form af aldring og færre fødsler. Ligeledes har der været tale om en ganske betragtelig indvandring. Det har givet udfordringer og problemer.

På de erhvervsmæssige og offentlige administrative og funktionsmæssige områder er der sket en vældig omkalfatring, idet såvel butikshandel, som industri og landbrug har været udsat for en kolossal centralisering, hvilket har medført langt færre ejere og deraf følgende nedgang for de tidligere ejere i indflydelse, men mange har fået en god kompensation, medens andre er gået fallit.

Lignende forhold findes indenfor hele det administrative, politiske og undervisningsmæssige system. Overalt har der været omfattende funktionsændringer, og flere steder er der skitseret ideer til forbedringer og ændringer.

Selve perioden siden begyndelsen af 2000 årene har været meget turbulent, og man kan stille det spørgsmål, hvad nu hvis? Sagen er den, at døve og blinde kan finde rundt i vor verden ved hjælp af tillærte færdigheder og teknisk hjælp, derfor kan der være grund til at have tillid til, at noget af det, vi har med at gøre eller har haft med at gøre, har en vis værdi.

Hvad ville der være sket, hvis Jesus og Muhammed ikke var født? Hvorledes ville baggrundsreligionerne samt jødedommen have udviklet sig? Ville verden være blevet mere tolerant – næppe.

Hvad ville der være sket i Rom, hvis Julius Cæsar ikke havde etableret det fasttømrede romerske rige. I så fald ville vi ikke have haft et EU med det gamle Rom som ledestjerne.

Om det havde medført, at vor verden ville blive et bedre eller ringere sted at leve; fordi det hele skal måles med den alen som afslutningen på 1. og 2. verdenskrigs ruinhobe samt monstret i Østeuropa og Rusland med baggrund i Marx og Engells tankegang, har som vort referencegrundlag.

For som Madamme Chiang Kai-shek, ægtefælle til Kinas sidste ikke kommunistiske hersker udtalte, da deres styre var ved at bryde sammen, moral og politik er ikke det samme.

Vi kan vende og dreje det hele og finde frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre og meget kan forbedres, og det med at alt blev såre godt over night", det tager lidt længere tid.

Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om en fysisk grænse mellem nationer, men også om interne grænser i staterne.

Årsagen er, at vi kan komme dertil, at vi får brøndforgiftning med et omskrevet Bismarck citat.

Terrorangrebet på USA i 2001 og den økonomiske nedsmeltning af Argentina.

Alt medens min plæneklipning var næsten færdig holdt en god ven mig an den 11. september 2001 hen på eftermiddagen og fortalte, at der havde været et terrorangreb i Washington D.C. Min spontane reaktion var, det kan kun være noget Osama bin Laden, chefen for Al-Qaeda netværket, står bag.

Som den rettroende muslim Osama var, benægtede han ethvert kendskab til terrorangrebet, men han havde fra sit skjul i Afghanistan i årevis brugt islamiske tekster til at fremme en voldelig indsats imod det amerikanske militær. Senere indrømmede han at have andel i terrorangrebet.

Senere på dagen den 11. september 2001 viste det sig, at World Trade Center’s 2 tårne i New York og forsvarsministeriet – Pentagon – i Washington var ramt. 2992 var døde og 6.291 var sårede. Hermed var verdens største stat blevet direkte angrebet på sit eget territorium, og det endda også i selve forsvarsministeriet. Det blev en øjenåbner for hele den vestlige verden.

For USA’s vedkommende førte det til iværksættelsen af krigen imod terror. Godt nok havde ingen taget ansvar for angrebene. Alligevel slog USA fast med præsident George W. Bush i spidsen, at man ville gå i krig mod terroristerne og deres beskyttere. Krigene imod Irak og Afghanistan begrundedes med hævn for 11. september angrebet på USA. Nu var terror for alvor kommet på dagsordenen ikke mindst i forhold til 3–4 udvalgte muslimske lande – Afghanistan, Irak, Iran og til dels Pakistan. Krigene imod først Irak og siden Afghanistan blev sat i værk med ganske betydelige omkostninger for de deltagende lande i form af penge og menneskeliv.

Spørgsmålet er, om det hele har været omkostningerne værd? Det spørgsmål har relation til såvel Irak- som Afghanistankrigene. Hvad angår Irak, var der en undskyldning i form af en tåbelig diktator – Saddam Hussain. Han kunne vel have været afsat eller likvideret på en mere smart og mindre omkostningstung måde? Hans politiske efterfølgere og deres system, kan slet ikke blot tilnærmelsesvis leve op til en minimal demokratisk standard.

Hvad angår Afghanistan virker det hele om muligt endnu mere mærkværdigt. Afghanistan er en opium- og terrorrede, men det kunne hverken det engelske imperium i midten af 1800-tallet eller Sovjet Unionen i midten af 1980’erne gøre noget ved. Engelskmændene tabte, russerne tabte og nu er den USA-ledede alliance i færd med en exit med generel svækkelse til følge.

Noget tyder på, at de forskellige stammer i Afghanistan holder sammen, når de har en ydre fjende, og dertil har de en formidabel allieret i form af et umuligt terræn, men i øvrigt bekriger de hinanden og holder hinanden i skak med visse modifikationer, når de ydre fjender er ude af syne og nærhed.

På den anden side af kloden indtraf en helt anden katastrofe – Den argentinske bankerot. Argentinas statsbankerot havde været længe under vejs, men i slutningen af december 2001 stoppede den midlertidige præsident Adolfo Rodriguez Saa alle afdrag på landets kæmpe udlandsgæld for at pengene skulle komme argentinerne selv til gode, hvilket reelt var en bankerot.

Der havde i årevis været ført en uduelig økonomisk politik. Problemerne opstod under hyperinflationen i 1980’erne. For at sænke inflationen drastisk havde det været nødvendigt at ændre markedsforventningerne totalt set. Midlet var den argentinske pesos fastfrysning i forhold til dollarkursen. Den model blev opmuntret af IMF (Den internationale valutafond).

I forbindelse med den globale afmatning begik IMF en meget alvorlig fejltagelse, fordi den havde opmuntret til en restriktiv skattepolitik, hvilket forværrede Argentinas situation yderligere. Det betød, at budgetmålene ikke kunne indfries. I princippet havde IMF ikke levet op til sine forpligtelser, fordi bindingen af den argentinske valuta til dollar i en verden med fluktuerende valutakurser var overordentlig risikabel, ja ødelæggende.

Følgerne for argentinerne blev ikke bare katastrofale, de blev direkte destruktive. Stort set hele middelklassen tabte alt inklusive størsteparten af deres pensioner, og alle de bærende dele af samfundet blev ramt.