Conan Barbaren: Fjerde Del: Conan Barbaren, #4

By Erika Sanders

Mød kvinderne i Conans liv, som du aldrig har fået at vide før...

Efter nye eventyr og nye triumfer vender Conan og hans gruppe tilbage til byen, hvor deres hjem er nu, Tarantia.

Vil tilbagevenden få dig til at savne eventyrene? Eller bliver det bedre end forventet?

 

Denne publikation indeholder bind 13 til 16:

13 - Zula

14 - Alatariel

15 - Valeria

16 - Cassandra

 

(Alle karakterer er 18 år eller ældre)

 

Bemærkning om forfatter:

Erika Sanders er en kendt international forfatter, oversat til mere end tyve sprog, som signerer sine mest erotiske skrifter, langt fra sin sædvanlige prosa, med sit pigenavn.

• Language: Dansk
• Publisher: Erika Sanders
• Release date: Apr 7, 2024
• ISBN: 9798224977796

Erika Sanders

Erika Samantha SandersEscritora brasileña en MéxicoLG(B)TErika Sanders es una conocida escritora a nivel internacional que firma sus escritos más eróticos, alejados de su prosa habitual, con su nombre de soltera.

Book preview

Synopsis

Mød kvinderne i Conans liv, som du aldrig har fået at vide før...

Efter nye eventyr og nye triumfer vender Conan og hans gruppe tilbage til byen, hvor deres hjem er nu, Tarantia.

Vil tilbagevenden få dig til at savne eventyrene? Eller bliver det bedre end forventet?

Denne publikation indeholder bind 13 til 16:

13 - Zula

14 - Alatariel

15 - Valeria

16 - Cassandra

––––––––

(Alle karakterer er 18 år eller ældre)

Bemærkning om forfatter:

––––––––

Erika Sanders er en kendt international forfatter, oversat til mere end tyve sprog, som signerer sine mest erotiske skrifter, langt fra sin sædvanlige prosa, med sit pigenavn.

Indeks:

Synopsis

Bemærkning om forfatter:

Indeks:

CONAN BARBAREN  FJERDE DEL  ERIKA SANDERS

KAPITEL XIII  ZULA

KAPITEL XIV  ALATÁRIEL

KAPITEL XV  VALERIA

KAPITEL XVI  CASSANDRA

SLUT PÅ BOG 1

CONAN BARBAREN

FJERDE DEL

ERIKA SANDERS

KAPITEL XIII

ZULA

––––––––

Zula havde været i noget af et dilemma, lige siden det stod klart, at eventyrerne ville udforske passagerne under byen.

Det magiske øje, han havde fundet på sin sidste ekspedition, kunne vise sig at være enormt nyttigt nu.

Det ville give dig en perfekt mulighed for at udforske fremad og se præcis, hvad der var dernede uden at besøge.

Problemet var selvfølgelig, at ingen vidste, at hun havde det.

Hun fortrød nu, mere end nogensinde, at hun ikke bare havde lært det til de andre, og håbede at få det som en del af gruppens skat.

Hun havde på en måde forrådt sine kammerater.

Og til hvad?

Se i al hemmelighed Yakins nøgne krop, uden at han opdager det.

Kunne hun have klaret det på en eller anden måde, selvom de havde vidst, at hun havde øjet?

Set i bakspejlet var det ikke sådan, at han troede, hun ville bruge ham til den slags.

Det virkede som en god idé på det tidspunkt, men når han virkelig tænkte over det og indså sin fejl, var det for sent at rette op på det.

Og her var hun, med en magisk genstand, der virkelig kunne hjælpe hendes kammerater, og der var ingen måde at indrømme over for dem, at det var tilfældet.

Han vidste stadig ikke, hvordan han ville løse det i det lange løb, men i det mindste for nu havde han en plan, hvormed han kunne opnå noget.

Hun havde selv besluttet at gå hen til en af de skjulte indgange, uden at de andre vidste det, og bruge øjet til at opdage, hvad hun kunne.

Han havde valgt indgangen nærmest kvarteret, hvor nisserne holdt til i byen.

Det ville ikke kun give ham en undskyldning for at være der, men hvis han lærte noget nyttigt i sin udforskning, kunne han måske sprede det til det lokale kendskab til sin race.

Det måtte i hvert fald være et forsøg værd.

Så der stod hun i en gyde bagerst i en værtshus og ledte efter indgangen vist på kortene , Snagg havde fået.

Selv på denne tid af natten var det ret nemt at få øje på, da du vidste, hvad du ledte efter.

Ved siden af gyden var et brønddæksel af træ, med en metalrist ved siden af, gemt i mørket.

Svage dampstykker flød fra risten, tegn på de varme kilder under byen.

Mandehullet var der uden tvivl på grund af sammenhængen mellem byens oprindelige kloaksystem og de dybere passager nedenfor.

Hun skulle sende øjet gennem kloakken for at komme derhen, hvor hun virkelig ville.

Metalristen var der selvfølgelig som afløb.

regnede ikke ofte i Tarantia, men da det gjorde, kom det pludseligt og hårdt.

Han kiggede op mod himlen, som var mere overskyet end normalt i dag.

Faktisk så det ud til, at en af de sjældne regnbyger var på vej nu.

Heldigvis skulle det, han kom for at gøre, være færdigt, før det skete.

Hun aktiverede øjet og flød på magisk vis ned gennem metalristen.

Mens han gjorde det, hørte han latter i værtshuset...

Den havde ikke bagerste vinduer, men lyden fik hende til at indse, at nogen kunne dukke op bagfra når som helst.

Han gik op ad gyden og fandt et træ, der skjulte noget for enhver, der passerede gennem gyden.

Måske var det heldigt, at hun var på kanten af elverkvarteret, da sådanne træer næppe var at finde i de menneskelige dele af byen, undtagen på de dyre boulevarder.

Nisser derimod holdt næsten lige så meget af et strejf af natur som elvere.

Da han så sig omkring for at bekræfte sin stillings sikkerhed, fremtryllede han den lysskive, som øjets syn kunne se igennem.

I virkeligheden var der ikke meget at se nu.

Han svævede i et bredt kammer med stenbuer, der nåede til metalristen, hvorigennem det eneste lys filtrerede.

Der var en lille stenplatform ved bunden, med dybe riller, hvorigennem vand løb ind i et bassin på den ene side, hvorfra damp steg.

To gange