Rejseskribenten rejser til... Wiens bydele

By Linda Nielsen

Rejseskribenten rejser til... Wiens bydele er den anden bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie om Wien.

Bogen handler om Wiens 23 bydele, som i Wien kaldes for Bezirke eller Hieb på wienerdialekt, samt om de mange kvarterer, som på wienerdialekt kaldes for Grätzl. 23 bydele med hver deres historie, som alligevel er flettet sammen på kryds og tværs. Bogen indeholder også seværdigheder, for hvad er en bog om 23 bydele uden at fortælle, hvad man kan opleve der. Bogen rummer, ikke mindst, de gode, de sørgelige, de hårrejsende samt de beretninger/historier, hvor man bagefter sidder med følelsen af... okay... det havde jeg så ikke lige troet... eller hvor man trækker lidt på smilebåndet... for ja, hvad er en rejsebog uden en røverhistorie eller to. Historier der gennem mange århundreder har skabt en helt unik hovedstad. En hovedstad der rummer mere end Stephansdom, Riesenrad, Apfelstrudl og Sachertorte.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 30, 2022
• ISBN: 9788743067276

Linda Nielsen

REJSESKRIBENTEN/Linda Nielsen (født i 1975) er tidligere rejseleder med en passion for fotografi og gode historier der fortælles med et glimt i øjet. REJSESKRIBENTEN elsker at rejse, primært i Europa, undervejs på rejserne bliver der taget mange billeder og mindre kendte steder bliver fundet. Efter rejserne, bliver billederne og historierne uploadet til blog, Facebook og Instagram. Debuterede med e-bogen 'Harzen - Heksenes Land' i 2015.

Book preview

1. BEZIRK - INNERE STADT

1. Bezirk kaldes for det geografiske indre by (Innere Stadt) eller den historiske bykerne. Indre by har beholdt sine små skæve gader og stræder, som romerne anlagde dem, da de havde magten over byen. Indre by er i dag optaget på UNESCOs liste over Verdenskulturarv, hvilket man godt kan forstå, hvis man går lidt væk de turistede steder. Det er netop her i indre by, man finder en skøn blanding af brede boulevarder, caféer, palæer, kirker og klostre og historiske bygninger som Hofburg, Den Spanske Rideskole, Stephansdom, Wiener Staatsoper, Ringstraße, talrige museer, palæer og meget mere. Der er en god blanding af stilarter som barok, gotik, renæssance og Jugendstil.

For cirka to til tre årtier siden var indre by tæt på butiksdøden, mange butiks- og kontorlokaler stod tomme, men den udvikling er for længst blevet vendt. De ældste wienerkvartere finder man omkring Hofburg og Stephansdom. 1. Bezirk er også bydelen, hvor regeringen og bysenatet hører hjemme med deres talrige forvaltninger, ministerier og administrationer. Desuden har mange internationale virksomheder slået sig ned i 1. Bezirk.

GEOGRAFISK

1. Bezirk er 3,01 km² stor. Bydelen grænser i nordøst op til 2. Bezirk, Leopoldstadt, mod øst er det 3. Bezirk, Landstraße, mod syd er det 4. Bezirk, Wieden, mod vest er det 6. Bezirk, Mariahilf, 7. Bezirk, Neubau samt 8. Bezirk, Josefstadt og mod nord grænser bydelen op mod 9. Bezirk, Alsergrund. Sagt på en anden måde, så danner følgende gader, pladser og steder den ydre grænse: Fra Urania går det langs Wienfluß til Lothringerstraße, Karlsplatz, Getreidemarkt, Museumsplatz, Museumstraße, Auerspergstraße, Landesgerichtsstraße, Universitätsstraße, Maria-Theresien-Straße og Donaukanal.

Oprindeligt var indre by, 1. Bezirk, opdelt i fire kvarterer der havde deres egen byport. Mod nordøst lå Stubenviertel med byporten Stubentor, mod sydøst lå Kärntnerviertel med Kärntnertor, mod sydvest lå Widmerviertel med Widmertor og mod nordvest lå Schottenviertel med Schottentor. I dag er indre by opdelt i følgende kvarterer Altstadt-Ost, Stubenviertel, Opernviertel, Regierungsviertel, Börseviertel, Altstadt-West og Altstadt-Mitte.

BYVÅBEN

Byvåbnet i 1. Bezirk består af et hvidt kors på en rød baggrund. Våbenskjoldet er identisk med det brystskjold som man anvendte i middelalderen. Det våbenskjold, som man anvender i dag, kan dokumenteres tilbage til et sted i 1270erne, da det var præget på mønten Wiener Pfennige. Man mener, at våbenskjoldet i middelalderen blev benyttet på de kongelige troppers flag, da man har fundet de såkaldte stormflag fra Rudolf den Førstes tid, som er designet på samme måde.

POSTNUMMER

1. Bezirk, indre by eller Altstadt, har postnummer 1010.

BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN

I 1869 boede der cirka 68.000 i indre by, i 1880 var tallet 73.000, i dag er tallet nede på knapt 16.000. Det gør indre by til den bydel i hele Wien, hvor der bor færrest mennesker. Cirka 24,3 procent af dem er 65 år eller ældre, mens antallet af 15 årige er på godt 10,4 procent.

Cirka 21 procent af indbyggertallet har udenlandsk statsborgerskab, 3,4 procent stammer fra Tyskland, 1,5 procent stammer fra Serbien, 0,8 procent stammer fra Kroatien, cirka 33,8 procent stammer fra udlandet.

51,3 procent bekender sig til den romersk-katolske kirke, 6,6 procent er protestanter, 5,1 procent er ortodokse, 3,3 procent tilhører den jødiske befolkning og 11 procent tilhører andre religioner.

HISTORISK

Indre bys historie kan spores tilbage til grundlæggelsen af Wien, som oprindeligt var en keltisk bosættelse, som senere blev stedet, hvor romerske legionærer slog lejr i det, som de kaldte for Vindobona, som senere blev til den ældste del af Wien, som vi i dag kender. Indre by var indtil 1850 omkranset af en befæstet bymur, bydelen hvor kejseren residerede på Hofburg, men det var også stedet, hvor politiske, erhvervsmæssige, åndelige samt kirkelige beslutninger blev taget.

Hvis man er interesseret i at læse mere om Wiens historie, henviser jeg til bogen: Rejseskribenten Rejser Til… Wien, hvor jeg fra side → har skrevet om dette emne.

SEVÆRDIGHEDER OG HISTORISKE BYGNINGER

Som jeg startede med at skrive i min indledning til dette kapitel, så er 1. Bezirk en bydel med brede boulevarder, caféer, palæer, kirker og klostre og historiske bygninger som Hofburg, Den Spanske Rideskole, Stephansdom, Wiener Staatsoper, Ringstraße, talrige museer, palæer og meget mere.

AKADEMIE DER BILDENDEN KÜNSTE

Schillerplatz 3 • 1010 Wien

www.akbild.ac.at

Akademie der Bildenden Künste, Kunstakademiet i Wien, er et af Europas ældste kunstakademier. Deres historie går tilbage til slutningen af 1600-tallet, mere præcis 1692. Kunstakademiet er i dag et statsstyret akademi, men da hofkammermaler Peter Strudl grundlagde akademiet, var det som et privatakademi. Peter Strudl havde fundet inspiration til akademiet hos Accademia di San Luca i Rom. Da Peter Strudl døde i 1714 blev hans akademi nedlagt. Men i 1725 genåbnede Jacob van Schubben akademiet, nu under navnet K. u. K. Hofakademie der Maler, Bildhauer und Baukunst (det kejserlige og kongelige hofakademi for maler-, billedhugger- og byggekunst). I 1772 blev alle eksisterende læreanstalter for kunst i Wien lagt sammen til et akademi. I 1872 opnåede akademiet status som højere læreanstalt, statusgodkendelsen kom fra selveste kejser Franz Joseph. Samtidig blev det besluttet, at der skulle opføres et nyt hus til akademiet. Opgaven til at tegne det nye akademi, blev givet til den danske arkitekt Theophilus E. von Hansen. Det nye akademi skulle ligge ved den nye Ringstraße, nærmere præcis på Schillerplatz.

Arkitekt Hansen havde fundet inspiration til byggeriet i den italienske renæssancestil. På facaden kan man stadig opleve talrige terrakotta figurer, som er placeret i nicherne mellem vinduerne. Desuden er der fresker udført af August Eisenmenger. I akademiets gårdhave er der en aula med en samling af gipsfigurer og billeder af Anselm Feuerbach. Grundet akademiets placering på Schillerplatz, kaldes det også for Akademie am Schillerplatz. Akademiet blev indviet den 1. april 1877 og benyttes stadig som kunstakademi.

Otto Wagner offentliggjorde både i 1898 og 1910 planer for en fornyelse af akademiet, men disse planer blev aldrig realiseret. I 1907 og 1908 forsøgte en ukendt mand, på dette tidspunkt, med navnet Adolf Hitler at blive optaget på kunstakademiet. Han blev afvist begge gange, men han blev i Wien, mens han frem til Første Verdenskrigs udbrud forsøgte at leve som kunstner, dog uden den store succes.

Det var først i 1998, at akademiet fik sit nuværende navn. Akademiet har cirka 900 studerende, cirka en fjerdedel er udlændinge. Akademiet er inddelt i fem institutter indenfor arkitektur, billedkunst (inklusiv tegning, maling, skulptur, scenekunst og medie), kunsthistorie, konservering og restaurering samt kunstlærerstudiet. Desuden kan studerende tage doktorgrader indenfor filosofi, tekniske videnskaber samt naturvidenskab i kunsten.

Akademiet har et bibliotek, som rummer en af de største samlinger i Østrig. Samlingerne består af grafik, tegninger middelalderlige arkitekturtegninger, over 400 blomsterakvareller af Biedermeier-maleren Moritz Michael Daffinger, landskabsstudier af Friedrich Gauermann samt kobberstik og akvareller af Rudolf von Alt. Biblioteket anvendes til akademiske formål. Dele af biblioteket er åbent for ikke-studerende.

ALBERTINA

Albertinaplatz 1 • 1010 Wien

www.albertina.at

I hjertet af Wien finder man Albertinaplatz og Albertina. Albertina er ikke navnet på en person, men et museum. Museet rummer en stor samling af grafik og tegnekunst fra 1400-tallet og frem til i dag, et af verdens største af sin art. Albertina er beliggende i palæet Palais Erzherzog Albrecht, som er en del af det historiske Hofburg. Dele af palæet kan dateres tilbage til middelalderen, hvor palæet delvist var bygget ind i bymuren, derfor er indgangen beliggende i anden sals højde. Palæets indre blev i 1822 indrettet af arkitekt Joseph Kornhäusel (1772-1860) i samarbejde med ærkehertug Karl (1771-1847), som var hertug Alberts adoptivsøn.

I det nuværende Bitzingers Vinothek var der engang en port der førte ind til det indre af det Augustinerkloster, som oprindeligt lå her. Desuden var der en hemmelig gang, som ofte blev benyttet af kejserfamilien, særligt af kronprins Rudolfs elskerinde, Maria Vetsera, som siden hen blev skudt af sin elskede i Mayerling, inden han begik selvmord. Det var blot en af flere tragiske historier i den kejserlige familie. Via den hemmelige gang, i det nuværende Vinothek, kunne man nemlig komme uset ind på Hofburg.

Selve navnet Albertina stammer fra Albert Casimir Herzog von Sachsen-Teschen, som var svigersøn til kejserinde Maria Theresia og gift med kejserindens datter, Marie Christine. Han grundlagde tilbage i 1776 en kunstsamling, mens han var stedfortræder for sin svigermor i kongeriget Ungarn. Senere kom samlingen til Wien. En del af samlingen stammer fra Nederlandene, hvor netop Albert og Marie Christine gennem en årerække var statsholdere for den østrigske kejser.

Albertina genåbnede som museum i 2003 efter det havde været lukket i flere år på grund af omfattende renoveringer. Museet Albertina består af 21 originalt indrettede rum, hvor familiemedlemmer fra den Habsburgske adelsslægt i generationer havde deres daglige gang. Udover de faste udstillinger, er der også skiftende udstillinger fra deres mange samlinger. Deres samlinger rummer blandt andet værker fra begyndelsen af det 15. århundrede og frem til nutiden. Samlingen rummer blandt andet værker af Dürer, Raffael, Michelangelo, Rubens, Rembrandt, Schiele, Monet, Picasso, Max Ernst, Matisse og Vincent van Gogh og mange flere.

Der er i alt tre samlinger på museet, nemlig den grafiske samling med godt 950.000 værker (tegninger, grafiske tryk, skulpturer og keramik), en arkitektursamling med godt 50.000 værker (arkitekturtegninger, planer, skitser samt modeller) samt en fotosamling på godt 101.000 værker.

Museet danner i dag også rammen for Herbert Batliners store kunstsamling, som er en betydningsfuld samling af moderne kunstmalerier, samlet af en privat person. Herbert Batliners samling er den mest betydningsfulde i Europa. Herbert Batliner (26. december 1928 - 8. juni 2019) gav sin store værdifulde kunstsamling til Albertina i 2007. Herudover råder museet også over kunstsamlingen Essl, som de har lånt indtil 2044.

ALTES RATHAUS

Wipplinger Straße 6-8 • 1010 Wien

www.doew.at

Wien fik sit første rådhus i 1316, det er i dag det som kaldes for Altes Rathaus. Wiens gamle rådhus er beliggende i bygninger som kongen overdragede til Wiens bystyre i 1350. Rådhuset blev betalt af Friedrich der Schöne, som også var manden der fire år senere gav tilladelsen til, at Wien kunne fortsætte som selvstændig by. Altes Rathaus fungerede som rådhus frem til 1875, da det nye rådhus stod opført. På gårdspladsen kan man opleve Andromedabrønden, som blev skabt af Georg Raphael Donner i 1741. På balkonen, ovenfor brønden, kunne man opleve Wiens borgmester, når han forkyndte de vigtigste begivenheder til byens borgere. En del af det gamle rådhus, Altes Rathaus, danner

Ankeruhr også rammen om en permanent udstilling om tiden under tysk herredømme (1938-1945) samt arkivet for den østrigske modstand mod nazismen, Dokumentationsarchiv des österreichischen Widerstand, DöW. Gården er tilgængelig i almindelig kontortid.

ANDROMEDABRUNNEN

Wipplinger Straße 6-8 • 1010 Wien

Andromedabrunnen finder man ved byens gamle rådhus, Altes Rathaus. Brønden blev skabt af Georg Raphael Donner og opstillet i 1741. Det var et af billedhuggerens sidste værker, da han døde senere samme år. Relieffet er en scene fra den græske mytologi, herunder Andromeda, som ifølge sagnet var blevet lænket til klipperne ved kysten for at blive ofret til havuhyret Cetus, men Perseus kom og reddede hende.

ANKERUHR

Hoher Markt 10-11 • 1010 Wien

I det østlige hjørne af Hoher Markt finder man Ankeruhr, ankeruret, i Jugendstil. Det er et af Wiens smukkeste ure. Uret blev skabt i 1915 efter kunstneren Franz von Matsch’ tegninger. Franz von Matsch arbejdede ofte sammen med Gustav Klimt. Efter man havde prøvekørt uret to gange med figurerne og musikken, i 1915 og 1916, i øvrigt på kejser Franz Josephs fødselsdag den 18. august, besluttede man sig for, at uret først skulle aktiveres efter Første Verdenskrigs afslutning, som en slags fredsur. Under Første Verdenskrig spillede man hver dag, præcis klokken 12.00, tonerne af Haydns Oratorium i stedet for Kaiserhymne.

Ankeruret er egentlig en bro der forbinder to bygninger i nummer 10 og 11. Navnet Ankeruhr stammer fra det forsikringsselskab, Anker, som var beliggende i de to bygninger som forbindes af broen. Uret er et kuriøst ur i glas, metal og marmor med en figurparade. Figurparaden består af tolv kobberfigurer der tilsammen fortæller Wiens historie. Figurerne er kejser Marcus Aurel, Karl der Große (Karl den Store), hertug Leopold den Sjette, Walther von der Vogelweide, kong Rudolf den Første, Dommester Puchsbaum, Maximilian den Første, borgmester Andreas Liebenberg, grev Rüdiger von Starhemberg, prins Eugen von Savoyen, kejserinde Maria Theresia samt Joseph Haydn. I løbet af dagen kan man opleve de historiske figurer der passerer forbi urskiven, mens der spilles en passende orgelmelodi. På væggen under uret, kan man finde en tavle, der fortæller hvilke figurer man kan opleve på de forskellige klokkeslet.

AUSTRIABRUNNEN

Freyung • 1010 Wien

Austriabrunnen finder man på pladsen Freyung, i hjertet af Wien. I midten af brønden finder man en søjle, hvor Austria troner med spyd og skjold. Omkring søjlen er der fire allegorier, som er symbolske figurer for de fire vigtigste floder i det habsburgske rige, nemlig floderne Elben, Donau, Weichsel og Po. Austriabrunnen blev skabt mellem 1841 og 1846 af billedhuggeren Ludwig Schwanthaler og Ferdinand von Miller. Brøndens bassin blev skabt af Mauthausner Granit.

Det skulle eftersigende være Alma von Goethe, et barnebarn til den berømte digter, Johann Wolfgang von Goethe, som sad model for brøndens figur, Austria. Det siges desuden, at billedhuggeren Ludwig Schwanthaler skulle have skjult cigaretter i figuren inden den blev sendt fra kunstnerens værksted i München. Cigaretterne skulle så smugles til Wien, hvor kunstneren, inden man satte figuren på plads, så ville fjerne cigaretterne, men han var for syg til at rejse. Men inden man begynder at ødelægge statuen, må jeg hellere komme med den triste nyhed, for i forbindelse med den seneste renovering fandt man ingen cigaretter eller spor af dem i figuren, dermed blev den myte aflivet.

AUKTIONSHUSET DOROTHEUM

Dorotheergasse 17 • 1010 Wien

www.dorotheum.com

De smalle gader og stræder mellem Neuer Markt og Kohlmarkt, i nærheden af Hofburg, det kejserlige residens palæ, er et område, hvor hofleverandører, alt lige fra juvelerer til skomagere, havde deres værksteder og forretninger. Mange af disse virksomheder eksisterer stadig. En af disse er Auktionshuset Dorotheum, som er beliggende i Palais Dorotheum. Dorotheum er det største auktionshus indenfor kunst, kunsthåndværk og kunstindustri samt pantelånervirksomhed i Centraleuropa samt i de tysktalende lande i Europa. Det er et statsligt pant- og auktionshus, derfor kaldes Dorotheum også for Pfandl i folkemunde. Dorotheum blev grundlagt af Joseph den Første i 1707, og var indtil efteråret 2001 en statsejet virksomhed, dermed den ældste institution i Wien.

Der afholdes op mod 700 auktioner i huset hvert år. De har flere afdelinger, herunder ur- og juvelérbutikker rundt i Wien, men hovedafdelingen er beliggende i Dorotheergasse. Der sælges alt fra møbler, tæpper, porcelæn, mønter, bøger, frimærker, våben, smykker, legetøj med videre. Desuden er der en butik, hvor genstande, som ikke er normale auktionsvarer, udstilles. Varerne udstilles i butikken i en uge, interesserede kunder kan så afgive et bud. Efter en uge sælges varen for det højest budte beløb, til beløbet tillægges et købergebyr samt skat.

BADESCHIFF

Franz-Josefs-Kai 4 • 1010 Wien www.badeschiff.at

Badeschiff er en slags friluftsbad, hvor poolen er på et skib. Det er åbent fra midt maj til cirka starten af oktober. Det er beliggende langs Donaukanal mellem Schwedenplatz og Urania.

BURGTHEATER

Universitätsring 2 • 1010 Wien www.burgtheater.at

Burgtheater er blandt de største og mest betydningsfulde teatre i den tysktalende del af Europa. Det er Østrigs Nationalteater, og dets historie går helt tilbage til 1741, hvor det blev grundlagt af kejserinde Maria Theresia. I 1748 flyttede teatret ind i en bygning, som oprindeligt lå på Michaelerplatz, ved Hofburg. I 1888 flyttede teatret fra Hofburg til dets nuværende placering ved Ringstraße. Teatret blev tegnet af arkitekterne Gottfried Semper og Karl von Hasenauer.

I begyndelsen af det 20. århundrede udviklede skuespillerne på Burgtheater sig til nogen som man i dag vil kalde for kultfigurer. Blandt teatrets stjerner var Charlotte Wolter, Adolf von Sonnethal samt Katharina Schratt, som i årevis var kejser Franz Josephs elskerinde. Burgtheater var et mytisk sted indenfor teaterverdenen og et symbol for det uforfalskede Østrig.

Under Anden Verdenskrig blev teatret voldsomt ødelagt under et bombardement, men heldigvis overlevede trappernes udsmykning, som er udført af brødrene Gustav og Ernst Klimt. Teatret blev efter krigen genopbygget og genindviet den 14. oktober 1955. I mellemtiden blev der spillet på Ronacher Theater. Genindvielsen af teateret skete kort efter man havde underskrevet den østrigske uafhængighedserklæring, og grundlæggelsen af den nye østrigske republik i 1955.

Det var derfor med stor symbolsk betydning, at den første forestilling i det genåbnede teater var skuespillet König Ottokars Glück und Ende, som var skrevet af Franz Grillparzer. Kort fortalt så foregår handlingen i 1200-tallet, hvor kong Ottokar den Anden, der på dette tidspunkt var hertug af Østrig. Han var netop blevet skilt fra sin hustru Margarete, der var datter af den sidste Babenberger. Ottokar forsøgte at tilegne sig den tyske kejserkrone, men valget af en ny konge faldt på Rudolf den Første, som var fra adelsslægten Habsburg. Dermed måtte Ottokar opgive Østrig og Steiermark. Stykket skildrer begyndelsen på flere århundredes magt for Habsburgerne.

En lille pudsig historie... Det siges endda, at kejser Joseph den Første udskrev et dekret, et påbud, om absolut ingen teaterstykker i hele hans kejserrige måtte være sørgelige eller ende trist. For hverken han eller øvrige medlemmer i den kejserlige familie måtte blive triste eller i dårligt humør efter et teaterbesøg. Så alle teaterstykker, som man ønskede at opføre i det østrigske kejserrige, skulle ændres. Dekretet blev kaldt for Wiener Schluß, som sørgede for, at alle teaterstykker fik en lykkelig slutning. Blandt de ændrede teaterstykker var Romeo og Julie samt Hamlet. Burgtheater har i øvrigt også lagt scenegulv til premieren på tre af Mozarts operaer, nemlig Bortførelsen fra Seraillet i 1782, Figaros Bryllup i 1786 samt Così fan tutte i 1790.

I 2014 løb teatret ind i problemer, men direktøren nægtede at give op. Det mytiske teater med mere end 215 års historie og 85.000 forestillinger fordelt på 4.600 teaterstykker på bagen kæmpede sig gennem krisen og overlevede.

BÜRGERLICHES ZEUGHAUS

Am Hof 10 • 1010 Wien

www.wienmuseum.at/de/sammlungen/geschichte-und-stadtleben/wienerbuergerliches-zeughaus

På Am Hof finder man det borgerlige tøjhus, Bürgerliches Zeughaus samt Hauptfeuerwache, Hovedbrandstationen. Huset blev opført i 1562, da man havde behov for et tøjhus, som er et våbenlager. På våbenlageret kunne byens borgere afhente et våben til at forsvare sig med, eksempelvis i kampen mod tyrkerne. Husets facade blev ændret i 1732, og da Wiens nye rådhus stod færdigbygget i 1865 flyttede våbensamlingen dertil. Huset blev herefter overtaget af brandvæsnet, som har til huse i nabobygningen.

Wiener Börse

BØRSEN

Schottenring 16 • 1010 Wien

Børsen, Börse, i Wien, blev tegnet af den danske arkitekt Theophilus E. von Hansen i 1871, indviet i 1877. Oprindeligt blev Børsen grundlagt af kejserinde Maria Theresia i 1771, og lå indtil opførelsen af den nuværende Børs, flere steder i Wien, blandt andet i Palais Ferstel i Herrengasse. I kælderen under Børsen finder man i dag Restaurant Hansen, opkaldt efter danskeren. Theophilus E. von Hansen fik inspiration fra romerske handelshaller til opførelsen af kælderen, mens han hentede inspiration til resten af bygningen i Grækenlands klassiske bygninger.

DEN HEMMELIGE ATTRAKTION

Graben • 1010 Wien

Egentligt kan jeg godt lide at finde frem til ukendte steder, og dette er et af dem. For på Graben finder man overfor nummer 22 en overset attraktion. Det er ikke lige til at vide det, da man lige skal under jorden for at opleve stedet, og der er ingen skilte der viser der hen. Det er nok den mest hemmelige attraktion der findes, som er indrettet i to tidligere vinkældre. Men før man begynder at sige, vinkældre og vinsmagning, så må jeg nok hellere afsløre, hvad det drejer sig om. For at sige, ordet attraktion om stedet, er måske ikke lige det helt rigtige ord at bruge. For det er et sted, som man kan få brug for… lige pludselig! Nu skriver jeg sjældent eller så godt som aldrig om offentlige toiletter, men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse. For den hemmelige attraktion er nemlig et offentligt toilet, men nok et af verdens smukkeste offentlige toiletter. Faciliteterne er tegnet af arkitekt Adolf Loos i Jugendstil, og åbnet for offentligheden i 1905. Det var absolut ikke billigt at bygge toiletanlægget, man benyttede de bedste bygningsmaterialer, det bedste træ til toiletbrædderne, der blev bestilt messingbeslag og blomsterdekorationer til trappeopgangen. På dametoilettet var der på et tidspunkt også to akvarier til at underholde de besøgende, mens de ventede på deres tur.

Det er det ældste offentlige toiletanlæg i Wien, det blev i starten kaldt for et Bedürfnisanstalt, dansk: toilet. Tidligere var der både en afdeling med første klasses toiletter og en afdeling med anden klasses toiletter. Første klasses toiletter var rigtige toiletter, og anden klasses toiletter var såkaldte pissoirs eller... undskyld udtrykket... Pissorte, eller sagt på pænt dansk steder hvor man tissede. Der var forskel på prisen, ønskede man første klasse, kostede det 10 Heller, mens man kunne nøjes med at betale 6 Heller, hvis man kunne nøjes med anden klasse. Se ordforklaring på Heller på side → i denne bog. Toiletanlægget blev passet af en såkaldt Klofrau, dansk: toiletdame, som gjorde rent og tog mod betaling. I dag koster et besøg 50 cent lige meget hvilket toilet man ønsker. Toiletanlægget på Graben er et af i alt fire underjordiske toiletanlæg i Wien, de øvrige finder man på... eller under... pladserne Am Hof, Stephansplatz samt Schwarzenbergplatz.

Heller

En Heller var den møntfod der blev benyttet i Østrig indtil indførelsen af først den østrigske krone og senere Schilling.

100 Heller = 1 østrigsk krone

1 Heller = 0,01 østrigsk krone

6 Heller = 0,06 østrigske krone

10 Heller = 0,10 østrigsk krone

DEUTSCHORDENSHAUS

Singerstraße 7 • 1010 Wien

www.deutscher-orden.at

Korsridderordenens, Deutscher Orden, hus i Wien blev opført omkring år 1204-1206. Huset er beliggende i Singerstraße blot få meter fra Stephansdom. Frem til 1500-tallet ejede medlemmer af ordenen en lang række ordenshuse og borge i Preussen, Livland (det nuværende Estland og Letland) samt Litauen. Ordenens medlemmer gjorde en stor dyd ud at være gæstfrie, derfor drev de en række herberger der lå langs de tidligere ridderruter. Ordenen eksisterer stadig, men siden 1835 dog kun som en velgørende institution.

Ordenshuset i Singerstraße havde engang Wolfgang Amadeus Mozart som lejer, Mozart var en flittig bruger af koncertsalen i husets stueetage, der stadig benyttes som koncertsal. Mozart blev dog smidt ud af sit relative korte lejemål, da han eftersigende ikke kunne overholde udlejerens krav om moral. Relativt kort lejemål, jo det var det, det varede nemlig kun fra 16. marts 1781 til 2. maj 1781. Der findes en mindetavle på husets facade om det korte bekendtskab med Mozart. Dog var en anden komponist lidt heldigere med sit lejemål i huset, det var Johannes Brahms, der boede her fra 1863 til 1865.

Huset rummer desuden en kirke, som stammer fra 1395. Kirken er fuld af våbenskjold fra de medlemmer der i tidens løb er blevet slået til ridder i kirkerummet. Det var kun mænd der havde adgang til kirkerummet, mens kvinder og gæster, der ikke var medlemmer, kunne følge med via små glughuller. Den tyske del af ordenen blev opløst af Napoleon, hvorefter de flyttede hovedsædet til Wien. Siden 1809 har huset desuden været embedsbolig for ordenens øverste leder, Hochmeister, dermed er Deutsche Orden en af de få kirkelige institutioner, hvor den øverste leder ikke har residens i Rom.

Desuden rummer huset også et skattekammer, et arkiv samt et gæstehus. I ordenshusets stueetage ved siden af kirken finder man koncertsalen Sala terrena, som er udsmykket med fresker fra det sene 18. århundrede. Freskerne viser figurer og mytologiske scener. Koncertsalen var tidligere husets havesal, hvorfra man kunne gå direkte ud i gården. I dag er døren dog udskiftet med et vindue. I dag benyttes salen stadig til koncerter.

Hvis man er interesseret i at læse mere om Deutscher Orden, henviser jeg til bogen: Rejseskribenten Rejser Til… Wien, hvor jeg fra side → har skrevet om dette emne.

DONNERBRUNNEN

Neuer Markt • 1010 Wien

På Neuer Markt finder man Donnerbrunnen, som blev opsat i 1739. Oprindeligt var der nøgne figurer, som var billedlige symboler på Donaus bifloder. Men de var åbenbart for frigjorte, for Kyskhedskommissionen, under ledelse af kejserinde Maria Theresia, så figurerne blev fjernet og er i dag en del af Barokmuseet på Untere Belvedere.

DREIMÄDERLHAUS

Schreyvogelgasse 10 • 1010 Wien

I Schreyvogelgasse, i nærheden af Pasqualatihaus, finder man et hus med en Biedermeierfacade. Her boede engang tre piger/kvinder, som eftersigende skulle have inspireret komponisten Franz Schubert til operetten Dreimäderlhaus, der handlede om en romance med de tre kvinder i Schreyvogelgasse. Romancen... tja... det var komponist Franz Schuberts egen opfindelse.

ELEFANTENHAUS

Graben • 1010 Wien

Elefantenhaus, elefanthuset, har absolut ingenting med zoologisk have at gøre. Det er derimod en bygning i den østlige ende af Graben. Bygningen lå indtil 1866 som afslutning på netop Graben. Bygningen, som blev opført efter 1664, ligger med fronten ud mod Graben og var mod nord begrænset af Schlossergassel og mod syd af Grabengasse. Den nuværende bygning stammer dog fra 1882.

Bygningens navn stammer fra det relief på gavlen mod Grabengasse, der viser en mand der kommer ridende på en elefant. Det er et minde om dengang, da den første elefant kom til Wien. Relieffet viser også redningen af en lille pige, som var faldet ved elefantens fødder. Manden på elefanten skulle eftersigende være ærkehertug Maximilian den Anden. Årstallet for begivenheden skulle være omkring år 1552, manden som fik fremstillet relieffet skulle være Anton Gienger, som var far til pigen der faldt.

ENGELAPOTEKET

Bognergasse 9 • 1010 Wien

I Bognergasse finder man Engelapoteket, eller Apotheke zum weißen Engel, som det også hedder. Det er et af Wiens mest betydningsfulde bygningsværker i Jugendstil, som blev tegnet af Oskar Laske. Apotekets historie kan spores tilbage til cirka 1587, da apoteket hed Apotheke ad angelum album eller Apotheke zum weißen Engel på tysk eller på dansk Apoteket den hvide engel eller Engelapoteket.

Apotekets første ejer var Sebastian Götz, og da lå apoteket på Lichtensteig. I 1618 flyttede det til Färbergasse. Mellem 1625 og 1647 var apoteket ejet af Balthasar Bartez, som flyttede apoteket til Bognergasse 2. I 1725 flyttede apoteket til Kohlmarkt. Mellem 1797 og 1823 hed ejeren Leopold Vollgruber, der flyttede apoteket til Am Hof 6. I 1891 flyttede apoteket tilbage til Bognergasse, dog i nummer 13. Huset blev i 1901-1902 revet ned og erstattet af et nyt hus i Jugendstil, og apoteket fik plads i huset. Huset har ud mod gaden to Jugendstil-engle i marmor og mosaik, deraf kommer apotekets navn.

FEUERWEHRMUSEUM

Am Hof 7 • 1010 Wien

Feuerwehrsmuseum, Brandvæsnets Museum, er en del af brandvæsnets hovedvagt på Am Hof, i hjertet af Wien. Huset kaldes også for Märkleinsches Haus. På facaden finder man et relief af borgmester Johann Andreas Liebenberg, der døde blot to dage før sejren over Kara Mustafas hær under den anden tyrkiske belejring af Wien i 1683.

Brandvæsnets hovedvagt blev tegnet af Johann Lucas von Hildebrandt. Brandvæsnet i Wien blev grundlagt i 1686, mens museet blev grundlagt i 1901. På museet kan man få et unikt indblik i de mange brande som har hærget Wien, herunder branden i Ringtheater i 1881 samt branden i Justistpalæet i 1927. Desuden er der historiske uniformer, malerier, fotografier og redskaber, som fortæller om brandbekæmpelsen i Wien gennem 300 år. Der er dog ingen køretøjer udstillet på museet, de findes derimod på brandstationen i Floridsdorf.

GEMÄLDEGALERIE

Schillerplatz 3 • 1010 Wien

www.akademiegalerie.at

Kunstakademiets billedgalleri, Gemäldegalerie, er beliggende på det østrigske kunstakademis første sal. Kunstakademiet blev opført i 1877 og tegnet af den danske arkitekt Theophilus E. von Hansen. Billedgalleriet rummer blandt andre værker af italienske, tyske, hollandske og østrigske kunstnere som eksempelvis Bosch, Baldung, Grien, Cranach, Rubens, Tizian, Murillo, van Dyck, Ruisdael og Rembrandt. Desuden kan man i Akademiehof opleve en stor samling af kobberstik, der er samlet i Kobberstikkabinettet.

Am Hof

HAAS HAUS

Goldschmiedgasse 3 • 1010 Wien

Haas Haus er beliggende på Stockim-Eisen-Platz overfor Stephansdom. Det oprindelige Haas Haus blev opført i 1866-1867 til tæppehuset Philipp Haas & Söhne. Det var det første store varehus i Wien. Det blev tegnet August Sicard von Sicardsburg og Eduard van der Nüll, som sideløbende også opførte Staatsoper. Huset blev ødelagt under Anden Verdenskrig, og erstattet af et nybyggeri i 1951-1953, som blev tegnet af Carl Appel og Max Fellerer. Det blev revet ned i 1985 og erstattet af det nuværende Haas Haus, som blev indviet i september 1990. Det nuværende hus blev tegnet af arkitekt Hans Hollein.

Haas Haus

HAUS DER MUSIK

Seilerstätte 30 • 1010 Wien

www.hausdermusik.com

Haus der Musik, musikkens hus, er verdens første klangmuseum der forsøger at beskrive lyd og klangforskelle samt definere lyd og hvordan lyde opstår, eller sagt på en anden måde, så er Haus der Musik et museum for musik og musikvidenskab. Museet åbnede i år 2000, hvor de på 2.000 m², via moderne præsentationsformer, fortæller om klange og musik. Desuden har de et omfattende arkiv med biografier, originale dokumenter og lydeksempler på værker af både Haydn, Strauß, Mahler og meget mere. Her kan man få et indblik i Wiens lange musikhistorie med komponister som Mozart, Beethoven og Haydn.

I gaderne rundt om Haus der Musik kan man fornemme hvor tæt, selv de fineste, boede i 1600-tallet, det er måske forklaringen på, hvorfor komponister, som Mozart og Beethoven, ikke altid var populære blandt deres naboer. Museet er indrettet i Wiens historiske bykerne i ærkehertug Karls palæ, Palais Erzherzog Karl. Det var også i dette hus, hvor grundlæggeren af Wiener Philharmonikerne, Otto Nicolai, boede, det var også her det berømte orkester blev grundlagt for over 150 år siden.

HEILIGENKREUZERHOF

Schönlaterngasse 5 • 1010 Wien

Heiligenkreuzerhof, som af og til også benævnes som Heiligenkreuzer Hof, er beliggende mellem Schönlaterngasse og Grashofgasse i 1. Bezirk. Det er et bygningskompleks som betegnes for at være Wiens ældste udlejningshus. Bygningen blev opført et sted mellem det 12. og 13. århundrede, og ejes stadig af Cistercienserklostret Heiligenkreuz, som er beliggende i det sydlige Wienerwald.

Bygningens kælderhvælvinger stammer fra denne tid. Store dele af stenarbejdet er udført af italienerne Elias og Alexius Payos. Stenene kom fra stenbruddet Kaisersteinbruch, som var beliggende i nærheden af Bruckneudorf ved Neusiedl am See i Burgenland, og ejet af Cistercienserklostret.

Den oprindelige bygning blev revet ned og genopbygget et sted mellem 1659 og 1676. Den nuværende bygning stammer fra 1769-1771. I de sidste mange årtier er bygningen blevet udlejet som private lejligheder. Desuden finder man her Bernhard-kapellet, som har direkte adgang via Schönlaterngasse, der i 1679 blev indviet af biskop Felix Breuner.

I årene 2001 til 2003 gennemgik kapellet en omfattende renovering til 460.000 Euro, cirka 3.450.000 danske kroner. Kapellet er et yndet bryllupskapel. Desuden benytter Universität für Angewandte Kunst, dansk: Universitetet for anvendeligt kunst, stedet som udstillingslokaler.

HOFBURG

Michaelerkuppel • 1010 Wien

www.hofburg-wien.at

Det oprindelige Hofburg var blot en lille borg fra 1200-tallet, som gennem årene er blevet udvidet flere gange til nu at fylde intet mindre end 240.000 m², 18 fløje, 19 gårdrum samt rumme cirka 2.600 værelser og stuer. Grundstenen til Hofburg, mener man, blev lagt et sted mellem år 1220 og 1240. Man skal dog helt frem til cirka år 1275 før man kan finde de første oplysninger om et byggeri. Det var Ottokar den Anden Přemysl von Böhmen der fik opført tre tårne og et borganlæg. Det er i øvrigt den del af Hofburg, som man i dag kender som Schweizerhof.

Den ældste del af Hofburg er Burgkapelle, der dog gennemgik en radikal ombygning i det 15. århundrede. Den næstældste del af Hofburg er Stallburg, der blev opført et sted mellem 1558 og 1565. Stallburg blev opført af kejser Ferdinand den Første til sønnen Maximilian, der var vendt hjem fra Spanien. Det er i fløjen Stallburg, man i dag finder den Spanske Rideskole. Netop den Spanske Rideskole blev tegnet af Johann Bernhard Fischer von Erlach, og stod færdigopført i 1735. Amaliefløjen, Amalientrakt, der i øvrigt også kaldes for Amalienburg, samt Leopoldfløjen stammer begge fra perioden mellem år 1500 og 1600. Mellem 1660 og 1666 blev bygningerne, mellem Amaliefløjen og Schweizerhof, opført. Amalientrakt har iøvrigt tre forskellige ure. Der er et ur der viser timer og minutter, så er der et ur der viser månefaserne, og det tredje ur er et solur.

De fleste af Hofburgs tilbygninger blev opført efter sejren over tyrkerne i 1683, samt under Karl den Sjettes regeringstid. Rigskancellifløjen stammer fra 1723-1730, det var i denne fløj, kejserfamilien havde deres residens. I Hofburgs store sal blev der under Wienerkongressen afholdt mange hofballer. Da Rigskancelliet blev opført, opførte man også Nationalbibliotekets Prunksal. Foran Nationalbibliotekets Prunksal, som i øvrigt er et besøg værd, finder man Josefsplatz.

I begyndelsen af det 19. århundrede blev ceremonisalen opført og pladsen, Heldenplatz, blev anlagt. Heldenplatz var stedet, hvor militæret i årtier afholdte parader og eksercits. Michaelerfløjen med Michaelerporten og Michaelerkuplen, er Hofburgs indgang til indre by samt til de ældste dele af Hofburg, blev opført under kejser Franz Josephs regeringstid (1848-1916). I forbindelse med opførelsen af Ringstraße blev den nyeste del af Hofburg, Neue Burg, opført og klar til brug i 1913. Arkitekterne til Neue Burg var Karl von Hasenauer og Gottfried Semper. Neue Burg rummer i dag festsale og et par universitetsmuseer.

Hofburg var kejserfamiliens vinterresidens i godt 600 år. Den første kejser var Rudolf den Første og den sidste residerende kejser på Hofburg var kejser Karl, der i 1918 måtte abdicere efter monarkiets opløsning. I dag benyttes Hofburg blandt andet af en række museer samt af ministerier. I Leopoldfløjen (Leopoldinischen Trakt) har den østrigske præsident har sin residens, mens diplomater og konferencedeltagere deler plads med heste og den Spanske Rideskole i Stallburg, og vinterstaldene finder man i gårdhaven. Desuden er Hofburg også hjem for mange, da Schweizerfløjen, en af de ældste dele af Hofburg, er indrettet med lejligheder, der er udlejet til private. Desuden er Hofburg stedet, hvor der afholdes officielle middage blandt andet under statsbesøg, når det sker bliver der udrullet en rød løber som er 84 meter lang.

Et andet sted her i bogen kan man læse om en hemmelig indgang til den del af Hofburg der kaldes for Albertina. Læs mere om Albertina på side → i denne bog. Men det er ikke den eneste hemmelige indgang eller gang. Der skulle eftersigende også være en hemmelig gang fra Hofburg til Schloß Schönbrunn på flere kilometer, desværre er den hemmelige gang styrtet sammen flere steder, så man kan ikke længere gå i tørvejr mellem de to slotte.

BURGKAPELLE

Hofburg - Schweizerhof • 1010 Wien

www.hofburgkapelle.at

Burgkapelle er beliggende i Schweizerhof, og opført med Sainte-Chapelle i Paris som forbillede. For at komme ind i kapellet skal man via Schweizerhof. Det er gratis at besøge kapellet mandag og tirsdag mellem klokken 10.00 og 14.00 samt fredag mellem klokken 11.00 og 13.00. Burgkapelle har deres eget kor og orkester, Hofmusikkapelle eller Hofburgkapelle, som blev grundlagt i 1448. Koret består af herrer fra Staatsopers kor samt drenge fra Wiener Sängerknaben.

Selve bygningen, Schweizerhof, hvor Hofmusikkapelle hører til, har udskårne helgenfigurer fra 1400-tallet. Fra september til juni er der hver søndag samt på helligdage koncerter, hvor der opføres større værker med deltagelse af både kor og orkester. Billetter til søndagskoncerterne skal bestilles mindst otte uger før på billetkontoret eller online på www.wsk.at, eller man kan satse på at der er restbilletter, som kan købes om fredagen mellem klokken 11.00 og 13.00 samt 15.00 og 17.00 eller søndag morgen fra klokken 8.15. Ståpladser er gratis, men dem kan man ikke reservere billetter til.

BURGTOR

Heldenplatz • 1010 Wien

Ved indgangen fra Burgring til Heldenplatz finder man ydre Burgtor, som blev opført omkring 1821 og tegnet af arkitekten Peter von Nobile. Det var oprindeligt en del af den bymur som omkransede den nuværende indre by. Porten der er udført i bronze vejer sådan rundt regnet 44 tons, og var oprindeligt et mindesmærke for Slaget ved Leipzig i 1813. I årene 1933-1934 fik den austrofascistiske regering med Dollfuß i spidsen omdannet ydre Burgtor til et mindesmærke for faldne soldater under Første Verdenskrig. Den østlige del af porten er i dag et mindesmærke for de østrigske modstandsfolk der døde under Anden Verdenskrig (1939-1945).

HELDENPLATZ

Foran Neue Burg finder man Heldenplatz, hvor militæret under kejsertiden kunne demonstrere deres uovervindelighed. Pladsen har to rytterstatuer fra 1860erne, som forestiller Prins Eugen von Savoyen og ærkehertug Karl (1771-1847). I mange wieners bevidsthed er Heldenplatz forbundet med skam. Det var nemlig fra Neue Burgs store balkon ud mod Heldenplatz, at Hitler, i marts 1938, kort efter Anschluß, bekendtgjorde, at Østrig og Wien, ikke mindst, nu var en del af det Tredje Rige, og Wien ikke længere var hovedstaden i Østrig, det var nu Berlin. I dag benyttes pladsen til mange andre forskelligartede arrangementer.

KAISERGRUFT

Tegetthoffstraße 2 • 1010 Wien

www.kapuzinergruft.com

Kapuzinergruft er bedre kendt som Kaisergruft, det er kejserhusets gravkrypt, som er beliggende i kælderen under Kapuzinerkirche på Neuer Markt. Her er medlemmer af det østrigske kejserhus, Habsburgerne, siden 1633 blevet stedt til hvile. Grundet placeringen i Kapuzinerkirche kaldes gravkrypten også for Kapuzinergruft. Kapuzinerkirche og tilhørende kloster blev grundlagt i 1618 og indviet i 1632, og tilhører Kapucinerordenen, der spillede en stor rolle under Modreformationen.

Krypten har 138 metalsarkofager, heriblandt kejserinde Maria Theresia, som er begravet sammen med sin mand, Franz Stephan von Lothringen. Kejser Joseph den Anden har sit sarkofag her, det har kejser Franz Joseph og kejserinde Sisi, deres søn Rudolf samt kejserens bror Maximilian også. I 1989 blev den sidste kejserinde, kejserinde Zita, begravet her og i 2011 blev den sidste kejsersøn, Otto von Habsburg, begravet her. Der er i alt begravet 12 kejsere samt 19 kejserinder og dronninger her. I alt er der begravet 149 i krypten, som alle stammer fra Habsburger-dynastiet. De mange gravkamre og sarkofager er gennem århundreder blevet skabt af kendte kunstnere, og ved et besøg i krypten får man et unikt indblik i magt, sorg, død og endelighed.

KEJSERRESIDENS

Hofburg - Michaelerkuppel 1010 Wien

www.sisimuseum-hofburg.at/ueberdas-museum/kaiserappartments

Kejserresidens, eller Kaiserappartments, var stedet, hvor skiftende kejsere og familier boede i mere end 600 år. Kejser Franz Joseph og kejserinde Sisi boede her også. Kejser Franz Joseph sad på den kejserlige magt og trone i mere end 60 år, 68 år for at være mere præcis. Man finder opgangen til de kejserlige lejligheder under Michaelerkuplen.

Modreformation

Modreformationen var en bevægelse, som blev iværksat af den romersk-katolske kirke, der fra midten af det 16. århundrede forsøgte at modarbejde reformationen. Modreformationen er et begreb der normalt anvendes af protestanter, mens katolikkerne selv omtaler bevægelsen som ’den katolske reform’. Modreformationen blev indledt i 1545 og førte til forfølgelser af medlemmer af de nye protestantiske menigheder, særligt i det sydlige og centrale Europa.

I Kaiserappartments får man et indblik i kejserparrets private liv. Rummene blev nyindrettet i stilen nyrokoko omkring år 1870, mens kakkelovnene skulle stamme helt tilbage til kejserinde Maria Theresias regeringstid (1740-1780). Store dele af kejser Franz Josephs beboelses- og arbejdsværelser står i original stand. I dag er kejserresidensen indrettet til tre museer, der alle beskæftiger sig med Hofburgs lange historie. I kejser Franz Josephs lange regeringstid (1848-1916) modtog kejseren i alt 260.000 personer i audiens. Det var meget normalt, at kejseren på en almindelig audiensdag modtog 100 personer på sit audiensværelse på Hofburg.

NATIONALBIBLIOTEK

Josefsplatz 1 • 1010 Wien

www.onb.ac.at

Østrigs Nationalbiblioteket, mere præcis Prunksaal, hører til blandt verdens smukkeste historiske biblioteker. Det blev opført i årene fra 1723-1726 til Kejser Karl den Sjette (1685-1740), og er tegnet af hofarkitekten Johann Bernhard Fischer von Erlach, det stod færdigopført i 1726. Salen er 77,7 meter lang, 14,2 meter bred, 19,6 meter høj, kuplen er 30 meter høj. Selveste Prunksaal består af to sidefløje og et kuppelrum.

De smukke loftsmalerier er malet af Daniel Gran, der malede de sidste penselstrøg i 1730, det største er 78 x 14 x 20 meter. Ved indgangsområdet er temaet krig, mens temaet i modsatte ende af rummet er fred. I den smukke kuppel, kan man se en allegori, fortælling, over bygherren, Karl den Sjette. Bibliotekets fire globusser er skabt af Vincenzo Coronelli (1650-1718).

Det er ikke et bibliotek, hvor man går hen for at låne den nyeste Jussi krimi eller den nyeste Sara Blædel bog. Den 77,7 meter lange bibliotekssal rummer derimod en unik samling af 200.000 bøger fra år 1501 til 1850, herunder 15.000 bøger fra Prins Eugen von Savoyens store private bogsamling samt tusindvis af dokumenter og andet trykt materiale.

Der er en interaktiv skærm, hvor man kan få oplysninger om de mange motiver i det store loftsmaleri. Nationalbibliotekets Prunksaal er en del af Hofburg, altså den kejserlige residens i hjertet af Wien.

Hvis man er i Wien, så kan jeg varmt anbefale at besøge Nationalbibliotekets Prunksaal, som er handicapvenlig. Selveste bibliotekssalen er beliggende på anden sal, men der er elevator. Det er tilladt at fotografere, men uden blitz og stativ, dette gælder også selfistænger.

NEUE BURG

Heldenplatz • 1010 Wien

Den nyeste tilbygning til Hofburg kaldes for Neue Burg, som er den del af slottet der vender ud mod Heldenplatz. Det er i denne tilbygning, man finder talrige museer, som Ephesos Museum, Hofjagt- og rustningsmuseet (Hofjagd- und Rüstkammer), samlingen af gamle musikinstrumenter (Sammlung Alter Musikinstrumente), Papyrusmuseet samt Weltmuseum Wien.

EPHESOS MUSEUM

Heldenplatz • 1010 Wien

www.khm.at/besuchen/sammlungen/ephesos-museum/

Ephesos Museum rummer udstillinger med antikke fund, herunder et 40 meter langt relief fra Parther mindesmærket som østrigske arkæologer gravede frem for over 100 år siden. Ephesos Museum er beliggende i den del af Hofburg som kaldes for Neue Burg.

HOFJAGD- UND RÜSTKAMMER

Heldenplatz Mitteltor • 1010 Wien

www.khm.at/besuchen/sammlungen/hofjagd-und-ruestkammer/

På museet Hofjagd- und Rüstkammer, som er en del af Hofburgs talrige museer, kan man opleve den kejserlige våbensamling fra perioden det 15. århundrede til det 20. århundrede, sadler samt en samling af gamle musikinstrumenter.

SAMMLUNG ALTER MUSIKINSTRUMENTE

Heldenplatz 1 • 1010 Wien

www.khm.at/besuchen/sammlungen/sammlung-alter-musikinstrumente/

Samlingen af gamle musikinstrumenter, Sammlung alter Musikinstrumente, indeholder blandt andet klaverer som tidligere har været ejet af Brahms, Clara Schumann og Mahler, klaverer som er blev spillet på af både Beethoven og Chopin. Desuden er der en samling af strygeinstrumenter, blæseinstrumenter og tasteinstrumenter fra renæssancen, instrumenter der alle er af allerhøjeste kvalitet.

Schmetterlinghaus - Hofburg

PAPYRUSMUSEUM

Heldenplatz • 1010 Wien

www.onb.ac.at/museen/papyrusmuseum

Paryrusmuseet i Wien er den største af sin art i verden, hvor den gamle egyptiske hverdag gennem tre årtusinder er dokumenteret.

WELTMUSEUM WIEN

Heldenplatz • 1010 Wien

www.weltmuseumwien.at

Weltmuseum Wien er et af verdens mest betydningsfulde etnografiske museer. Museet der blev grundlagt i 1876, hed tidligere Völkerkundemuseum, er at finde i en af de nyere dele af Hofburg. Der er 14 udstillingsrum, hvor man kan opleve en række unikke kulturskatte, cirka 400.000 genstande, fra hele verden. Museet rummer store dele af Habsburgernes samlinger gennem 500 år og meget mere.

PALMEHUSET - HOFBURG

Burggarten • Hofburg • 1010 Wien

www.palmenhaus.at

Palmehuset, Palmenhaus, er en del af Hofburg, det blev tegnet af arkitekt Friedrich Ohmann og opført i 1906 i Jugendstil. Palmehuset benyttes delvist til opbevaring af kommunens planter om vinteren, som sommerfuglerevir samt til restaurant. Indgang til Hofburgs palmehus sker via Burggarten.

Schmetterlinghaus - Hofburg

SCHMETTERLINGHAUS

Burggarten • Hofburg • 1010 Wien

www.schmetterlinghaus.at

Schmetterlinghaus, sommerfuglehuset, er beliggende i det skønne parkanlæg Burggarten i hjertet af Wien. Det er et historisk sommerfuglehus, som kejser Franz Joseph grundlagde i palmehuset, der er en del af det tidligere kejserlige palads, Hofburg. Der er cirka 500 frit flyvende sommerfugle, fordelt på godt 40 forskellige arter i palmehuset, som også indeholder en lang række eksotiske planter.

Sommerfuglene stammer fra opdræt, sommerfuglefarme, primært i Nordthailand, Costa Rica og Filippinerne, og ikke fra fri natur. Sommerfuglehuset har åbent året rundt. Sommerfuglehuset er ikke så stort, entreen er for en voksen på 7 Euro - godt 50 danske kroner (2022-priser). Det er lidt i den høje ende, synes jeg for noget som er overstået hurtigt. Jeg var der maks. en halv time, så havde jeg set det hele. Man skal være opmærksom på, at der er høj luftfugtighed i palmehuset, og der er mange besøgende (det var der den dag jeg besøgte stedet), lidt svært at komme frem. Man skal virkeligt holde øjnene åbne for at se sommerfuglene, der havde med at skjule sig. Det er tilladt at fotografere, men man skal godt nok være hurtig på aftrækkeren for at få et billede. Men når det er sagt, så er det en god oplevelse for børn, der var en del børn på besøg den dag. Sommerfugle er jo desværre noget der bliver færre og færre af i naturen, her peger jeg ikke finger af nogen, hverken klima, landbrug eller nogen andre. Ja, jeg ville da ønske, at man bare kunne gå ud og så opleve sommerfuglene i naturen, men når det nu ikke er muligt, så er det fint med et sted som dette. Navnene på de mange sommerfugle kan jeg desværre ikke, var vidst ikke vågen i skolen, da vi havde om sommerfugle.

SCHWEIZERHOF

Hofburg - Schweizerhof • 1010 Wien

www.kaiserliche-schatzkammer.at

I den del af Hofburg som også kaldes for Schweizerhof finder man det kejserlige skattekammer, Schatzkammer. Schweizerhof er beliggende den ældste del af Hofburg, og er opkaldt efter kejserinde Maria Theresias vagtkorps, Schweizergarden. Oprindeligt bestod den gamle del af Schweizerhof af fire hjørnetårne, en vandgrav og en vindebro. Helt præcis, hvornår Schweizerhof blev opført vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at det var Babenbergerne, adelsslægten, der stod bag opførelsen.

I skattekammeret kan man opleve den mest betydningsfulde samling i hele verden. En samling der blandt andet består af Karl den Stores krone fra 900-tallet, andre kroner og andet kroningsudstyr, kejserfamiliens kronjuveler, diverse ordener, højhedstegn, scepter, kors, smykker, diverse erindringsstykker, guldbroderede dragter og kejserfamiliens store skatte. Samlingen rummer desuden en kroningskåbe fra første halvdel af det 12. århundrede, Rudolf den Andens kejserkrone fra 1600-tallet, samt Ferdinand den Førstes kunstkammer, der blandt andet indeholder en 243 centimeter lang narhvalstand.

SCHWEIZERTOR

Hofburg • 1010 Wien

Schweizertor menes at være blevet opført i midten af det 16. århundrede. Porten er let genkendelig med dens sort-gyldne facade, den er beliggende på pladsen, Innere Burghof, som er beliggende ved porten, blev tidligere benyttet som henrettelsesplads samt som fest- og turneringsplads. Hvis man kommer fra Michaelerplatz og går gennem Michaelertor, som også er stedet, hvor man kan opleve Michaelerkuplen, når man til pladsen og Schweizertor, som er beliggende på venstre side, fortsætter man videre frem, når man til Heldenplatz.

Schmetterlinghaus - Hofburg

SISI MUSEUM

Hofburg - Michaelerkuppel 1010 Wien

www.sisimuseum-hofburg.at/ueberdas-museum/sisi-museum

Kejserinde Elisabeth, eller blot Sisi, var gift med kejser Franz Joseph. Hun var, før sit ægteskab med kejseren, prinsesse af Bayern. Kejser Franz Joseph og Sisi blev gift i 1854. Hun var en smuk kvinde, der kæmpede med sit selvværd og indre dæmoner. Hun kom fra Bayern, hvor hendes barndom havde været fri, men da hun blev gift med Franz Joseph blev hun underlagt et strengt regelsæt, som styrede hendes hverdag, og hun havde svært ved at falde til i den nye familie. Hun dyrkede sin rolle som kejserinde og et skønhedsideal, som udviklede sig til spiseforstyrrelser og angst for at blive gammel. Hendes kost bestod hovedsageligt af kogt kødsaft. Af og til blev den kogte kødsaft udskiftet med frugt. Men alligevel siges det, at hun trods sit skrøbelige sind, var skabt af et særligt stof, som kun myter skabes af.

Sisi Museum på Hofburg fortæller historien om en af de mest spændende kvinder i østrigsk historie, hendes liv, om myterne og om sandhederne. Blandt andet fik kejserinde Sisi på en af sine rejser tatoveret et anker på den ene skulder. Desuden indeholdte hendes rejseapotek, blandt andet, en kanyle og en flaske med kokain. For netop i 1800-tallet var det meget almindeligt at rejse rundt med kokain, som var et stof der blev benyttet som medicin, eksempelvis blev det benyttet mod halssmerter. Men det kunne også være i bolcher, som man kunne give til børn, som var ved at få tænder... men prøv ikke dette derhjemme!

Desuden skulle kejserinde Sisi bruge op til to timer HVER dag at redde sit hår, eller mere præcis, det tog hendes private frisør godt to timer dagligt at få styr på kejserindens hårlokker. Denne tid i frisørstolen benyttede kejserinden på at lære sprog. Men en oplysning som nok ikke mange ved, så skrev kejserinde Sisi gerne digte. Det skete dog ikke under hendes eget navn, men under navnet Titania. Derfor kaldes Hermesvilla i Lainzer Tiergarten også for Titanias Zauberschloß.

Sisi Museum er indrettet i kejserinden private gemakker, besøgende kan opleve møbler, tøj, personlige genstande samt kejserindens dødsmaske. Det var netop i disse gemakker, den russiske zar Alexander boede i forbindelse med Wienerkongressen.

DEN SPANSKE RIDESKOLE

Michaelerplatz 1 • 1010 Wien

www.srs.at

Da Stallburg blev opført i 1560, lå der allerede en spansk ridesal her. I 1683 blev der opført en ny rideskole, mens ridehallen, Den Spanske Rideskole, Spanische Hofreitschule eller Lipizzanerskolen, hvor de legendariske opvisninger afholdes, er tegnet af hoffets egen bygmester Joseph Emanuel Fischer von Erlach. Rideskolen, der også går under navnet vinterrideskolen (Winterreitschule) stod færdigbygget i 1735, med det formål, at unge mænd fra adelen skulle uddannes i finere ridekunst. Det er her man dagligt træner de elegante hvide lipizzaner heste. Hestene blev indført fra Spanien. Den Spanske Rideskole har i alt 75 hingste, som iøvrigt alle stammer fra de samme seks stamfædre. Det andet navn i stambogsnavnet stammer fra deres moder, så alle hingstene har også et kvindenavn, som eksempelvis kan være Kitty eller Diana.

I november 1992 brændte indgangen til rideskolen delvist ned, men er siden blev genopbygget og renoveret, således, at man ved konferencesalen atter kan opleve Josef Mikls farvestrålende fresker.

Der er trænes kun i ridehallen i perioden fra september til juni, og kun tirsdag til søndag, ofte mellem klokken 10.00 og 12.00. Det kan være svært at få billetter til opvisningerne, oftest skal man bestille sine billetter i god tid. Indgangen til besøgscentret, Besucherzentrum, finder man i porten under Michaelertors kuppel. Med jævne mellem er der gallaforestillinger, oftest lørdag og søndag, hvor ryttere og heste viser øvelser som piruetter, passager, piaffe samt spring og gangarter der er skolens særkende. Gallaforestillingen afsluttes med en pas de deux, hvor to heste afspejler hinandens bevægelser, samt kvadrillen. Kvadrillen består af otte heste, der udfører en nøje planlagt dans, dette kaldes også for ballet for hvide hingste. Hele forestillingen foregår i den barokke ridehal, hvor rytterne er i historiske uniformer, og al kommunikation mellem hest og dens rytter sker via kropssprog. Man kan som gæst komme med på en rundvisning, det er dog vigtigt at informere om, at man skal tilmelde sig en rundvisning på forhånd, tjek hjemmesiden for flere oplysninger.

Hvis man er interesseret i at læse mere om Den Spanske Rideskole og deres hvide Lippzanerheste, henviser jeg til bogen: Rejseskribenten Rejser Til… Wien, hvor jeg fra side → har skrevet om dette emne.

SØLVKAMMERET

Hofburg - Michaelerkuppel 1010 Wien

www.sisimuseum-hofburg.at/ueberdas-museum/kaiserappartments

I 1800-tallet var det ganske normalt, at der til dagligt blev serveret 32 retter mad ved det østrigske hof. Det betød naturligvis, at var behov for masser af bestik, service, glas og diverse bordpynt, om det var til hverdags brug eller om det var til fester. En af genstandene var en 30 meter lang taffelopsats. Der er sølv-service til 140 personer, porcelæn fra Meißen, Sèvres, Wien og Østasien samt det service fra det sene 19. århundrede som stadig benyttes til statsmiddage.

Shoah

Shoah er det hebræiske ord for holocaust.

Det hele er udstillet i den del af Hofburg der hedder sølvkammeret. Indtil slutningen af det 18. århundrede benyttede hoffet kun sølvbestik og sølvtallerkner, porcelæn blev kun benyttet som udsmykning på bordet. Selv servietterne, de såkaldte kejserservietter, blev foldet på en helt særlig måde. I dag er der kun to personer som stadig kan folde servietterne på den helt korrekte kejserlige metode. For selvom kejserriget blev opløst efter Første Verdenskrigs afslutning i 1918, benyttes de særlige kejserservietter stadig ved særlige begivenheder.

HOLOCAUST MINDESMÆRKET

Judenplatz • 1010 Wien

Midt på pladsen Judenplatz mødes man af en stor betonklods der fortæller en vigtig historie, det er Holocaust mindesmærket eller Shoah-Mahnmal. Jeg undrede mig første gang, jeg ankom til pladsen, at det var da et mærkeligt sted at placere en klods så stor som denne. Jeg gik med min nysgerrighed tættere på, og vidste straks, at det var mindesmærket for de godt 65.000 østrigske ofre for Holocaust.

I 1995 udskrev de østrigske myndigheder en konkurrence om et monument for Shoah efter et initiativ af den legendariske Simon Wiesenthal, der var kendt som nazi-jæger og KZ-lejr overlevende. Vinderen blev den jødiske-britiske kunstner Rachel Whiteread, der med sit bud på et monument/mindesmærke ville hylde den jødiske skriftkultur og dens betydning for den jødiske vilje til overlevelse. Mindesmærket blev afsløret i år 2000. Mindesmærket, der er 7 x 10 meter og 3,8 meter højt, repræsenterer både ofrene for nazisternes jødeudryddelser samt en anklage mod de ansvarlige.

Monumentet siger mere, end bøger kan sige, da monumentet er opbygget som et hermetisk lukket bibliotek, det består af bogreoler fyldte med forstenede navneløse bøger. Bøgernes titler og indhold er derfor en velbevaret hemmelighed, ingen af bøgerne kan tages ud og læses i. Netop den måde som bøgerne er fremstillet på, er et symbolsk bevis på de skæbner, som jøderne oplevede under Holocaust, noget som verdenen lukkede øjnene i for. Reolernes utallige bøger er også symbolet for de tusindvis af livshistorier fra de myrdede jøder der kunne have været skrevet ned. Det navneløse bibliotek har en symbolsk indgangsdør, selvom bibliotekets indre ikke er tilgængeligt. Langs kanten af mindesmærket kan man se navnene på de 41 KZ-lejre og tilbageholdelseslejre, hvor de østrigske jøder blev deporteret til og myrdet. Ved siden af mindesmærket kan man i pladsens belægning se, hvor den middelalderlige synagoge lå.

HOTEL MÉTROPOLE

Morzinplatz 4 • 1010 Wien

Morzinplatz er beliggende mellem Salztorbrücke og Marienbrücke i nærheden af Franz-Josef-Kai, et trafikknudepunkt mellem Altstadt og Donaukanal. Indtil 1561 lå her en statslig havn, hvor saltskibene lagde til. Den nuværende plads stammer fra cirka år 1860, da man anlagde Franz-Josef-Kai. Pladsen blev i 1888 opkaldt efter oberst Vinzenz Graf Morzin (1803-1882), som var den sidste i sin slægt, der gav byen Wien en million Gulden, som skulle bruges til at undervise fattige, forældreløse og handicappede børn.

Holocaust Mindesmærket - Judenplatz

På adressen Morzinplatz 4 lå oprindeligt Hotel Métropole. Det blev opført i 1873 af