Modstandskamp & Landsforræderi: Centrale ideer under besættelsen 1940-45. To essays

By Poul Ferland

Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45.

Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag?

Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 30, 2020
• ISBN: 9788743082552

Poul Ferland

Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter. Han har skrevet 17 bøger.

Book preview

Af samme forfatter:

Kritik af magten (1984)

Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik (2002)

Skiftespor (2005)

Lysglimt (2006)

Karl Kraus (2008)

Oplyst sport (2010)

Rundt om Aalborg Symfoniorkester (2011)

Teknologikritik i det 20. århundrede især (2013)

Hvad er et kunstmuseum i dag? (2015)

At tænke selv (2017)

Kulturarv og -gæld (2018)

Skyggesider (2019)

Indhold

Forord af Henrik Lundtofte

Kreditering

Indledning

Modstandsideer

Kapitel 1: Handlingen

De ukrænkelige cirkler

Words, words and words

Kaj Munks sidste prædiken

Sammenfattende kommentar

Kapitel 2: Modstandens legitimitet, formål og form

Kapitel 3: Folket: hvem og hvad?

Kapitel 4: Folkekirken og folkets anliggende

Kapitel 5: Uret og ret

Sammenfattende kommentar

Kapitel 6: Kommunisme og demokrati

Kapitel 7: Frit Danmark & Folk og Frihed

Kapitel 8: Kirkens Front& Fo lk og Frihed

Kapitel 9: Afslutning

Agitation

Litteratur

Om begrebet landsforræderi

Eksposition

Indledende bemærkning

Om det prekære ved artiklens perspektiv

Landsforræderibegrebet I. Første forsøg

Ekskurs:Knud Nordentofts selvforstået positive forestillinger om besættelsesmagten

Notits om formål og metode

De illegale modstandsblade

Folk og Frihed

Frit Danmark

Kommentar

Straffelovstillægget 1945 til 1946 & Straffelovene af 1930 og 1952

Analyse

Kommentar

Landsforræderibegrebet II. Forsøg på en konklusion

Potentiel stigmatisering

Oversigt over og kommentar til andre konceptioner

Landsskadelig, retsundergravende virksomhed

Litteratur

NOTER

Forord

Besættelsestiden er 75 år efter den tyske kapitulation vedblivende en forbløffende stærk politisk, social og moralsk referenceramme. Imidlertid beror paralleliseringerne mellem dengang og nu hyppigt mere på forestillinger fra det 21. århundrede end på noget nærmere kendskab til dilemmaer, debatter og ideer anno 1940′erne.

Men vælger man at sætte sig ind i datidens dilemmaer på dén tids egne præmisser, bliver man langt klogere på besættelsesårene og givetvis også overrasket over nogle af tidens problemstillinger. Det er dr.phil. Poul Ferlands lille bog et fint eksempel på. Den udnytter et hjørne af det kolossale og lettilgængelige materiale, der rummer de debatter og ideer, som groede frem i modstandsbevægelsen og dens undergrundspresse.

Det samlede illegale bladoplag nåede fra begyndelsen i efteråret 1941 til maj 1945 op på et ukendt sted mellem 20 og 30 millioner eksemplarer fordelt på 5-600 forskellige blade fra de store Land og Folk og Frit Danmark til Ribe-Posten eller Bornholms Kurér. Den geografiske spredning var kun én side af sagen, for hertil kom, at der blev udsendt blade til specifikke grupper som bønder og fiskere, og på indholdssiden var paletten farverig fra det borgerlige De frie Danske (det illegale Ekstra Bladet) til det kommunistiske Nyt fra Sovjetunionen med nyhedsstof fra TASS og artikler af Ilja Ehrenburg og Martin ndersen Nexø. Oven i alt dette blev der produceret illegale bøger, digte og sange. Det hele indgik i den kamp om opinionen, der var undergrundspressens operationsområde. Det handlede ikke så meget om udsendelse af ucensurerede nyheder, som detdrejede sig om at påvirke hr. Hansen og fru Jensens holdninger til samarbejdspolitik, nazisme, besættelsesmagt og modstand.

Mens der i lande som Frankrig blev kørt på den store litterære og filosofiske klinge i fx undergrundsbladet Combat, hvor lbert Camus var en af redaktørerne, hedder det ofte, at der ikke var helt så højt til loftet i den danske undergrundspresse - eller var der? Det ved vi kun lidt om, for om undergrundspressen er der skrevet og forsket i relativt beskedent omfang i betragtning af det store og rige materiale.

Derfor er det kun positivt, at Poul Ferland i denne udgivelse ud fra filosofiske og idéhistoriske vinkler undersøger en række facetter af det illegale Folk og Frihed. Bladet med Martin . Hansen blandt skribenterne bragte, som Ferland viser, Kaj Munks sidste prædiken og en stribe andre tekster, der forholdt sig til problemstillinger og aspekter af modstandskampen, som sjældent blev sat på dagsordenen i andre undergrundsblade.

Skribenterne i Folk og Frihed var optaget af at få de intellektuelle i tale. Mens almindelige danskere i bladets udlægning spontant gik til modstand ud fra en sund samvittighed, ville Folk og Frihed have den tvivlende, nationaltborgerlige åndsarbejder i tale - præsten, akademikeren, højskolelæreren med humanistiske og protestantisk-baserede anfægtelser skulle overbevises om modstandens nødvendighed, om, at den var retfærdig, og at handling mod tyranni og uret var påkrævet. Her viser Poul Ferland, at Folk og Frihed ville løsne de bånd, religionen kunne siges at pålægge kristne - for hvad stillede protestanter op med det femte bud og med det lutherske påbud om at undlade oprør mod samfundsordenen? En stribe artikler søgte at legitimere modstand, også likvideringer. Her var ikke bare modstandens etiske legitimitet på dagsordenen, for skribenterne i Folk og Frihed understregede borgerens pligt til at modsætte sig nazismen, hvis ikke man ville øve voldpå kristen funderet samvittighed. Budskabet var, at samfund sengagement, in casu modstand, var en del af kristendommen.

På en sådan baggrund kan den tids problemstillinger blive aktuelle. For når Ferland citerer en af Folk og Frihedskribenterne for at skrive, at det onde skal holdes nede med magt, selv om det går ud over tolerancens idyl, så er der tale om en problemstilling af en særlig karakter under besættelsen, som samtidig rummer et klart almengyldigt element - også for et demokrati i det 21. århundrede. Bogen viser tillige, at undergrundspressen stillede store krav, når den hævdede, at den kompromissøgende var meddelagtig i nazismens uret. Der blev i det hele taget brugt tunge fordringsfulde ord som sandhed, retfærdighed, ret og uret.

Målgruppen for Folk og Frihed var ikke modstandskampens frontfolk. Bladet forsøgte ikke at få de unge sabotører i tale og give dem et etisk fundament. Læser man sabotørernes erindringer, befandt de sig også fjernt fra moralskfilosofiske diskussioner og opfattede mændene i Frihedsrådet som verdensfjerne professortyper hinsides det undertiden beskidte modstandsarbejde.

Den nationalt-kristne modstand, som Folk og Frihed tilhørte, måtte forholde sig til den store østlige allierede, Sovjetunionen, og de hjemlige kommunistiske modstandskammeraters ideologi. Hvad var forskellen på nazismen og kommunismen egentlig, og var der elementer fra kommunismen, efterkrigssamfundet kunne bruge? Det tager Ferland kort op og viser her åbenheden i dele af den borgerligt-kristne modstand i forhold til en ny samfundsorden, ligesom udgivelsens mindre del om landsforræderi-begrebet også inddrager Folk og Frihed.

I dag er der ikke mange, der kan forestille sig, at den modstandskamp, som forbindes med jernbanesprængninger, fabrikssabotager og likvideringer, også drejede sig om at distribuere politiske holdninger i en kamp om opinionen - eller om at retfærdiggøre modstandshandlinger i et protestantisk-kristent perspektiv.

Derfor er det frugtbart, at Poul Ferland med denne udgivelse tolker en del af undergrundspressen i idéhistoriske og filosofiske rammer.

Henrik Lundtofte

Kreditering

De to essays er blevet til, for Modstandsideers vedkommende, i marts-december 2019 og, for Landsforræderibegrebets, i august-december samme år som undersøgelsesprojekter ved Sydvestjyske Museer.

Jeg vil gerne takke Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Sydvestjyske Museer, for ideerne til projekterne samt for værdifuld historiefaglig bistand, vejledning og kommentar til manus. Desuden tak til Sydvestjyske Museer for muligheden for og faciliteterne til gennemførelse af projekterne.

Ligeledes stor tak til min ven og kollega Ruddi Welzel, som også til gavnlig eftertanke har kommenteret manuskriptet.

Skriftets form og indhold skyldes selvsagt udelukkende undertegnede forfatter.

Esbjerg i marts 2020

Poul Ferland

Indledning

Modstandsideer. Tidsskriftet Folk og Frihed, hvis indhold af modstandsideer er hovedtema for denne bogs første og længste essay, blev udgivet af danske, der var modstandsfolk under 2. Verdenskrig, i perioden november 1943-december 1945. ¹ Indtil krigens afslutning var artiklerne anonymiserede. ²

Dets redaktion henvendte sig til forfattere og andre skribenter, der på dens opfordring skrev kronikker, essays og andre artikler til bladet, som rigtignok altovervejende havde blikket rettet nøje imod den konkrete situation og problematik, den danske modstandsbevægelse stod i, men som også indeholdt overvejelser med relevans for mere almene livs- og verdensanskuelsesspørgsmål. Disse overvejelser hører til de idéhistorisk og filosofisk mest interessante i samtlige krigstidens danske, illegale blade.

Første nummer af Folk og Frihed (FF) udkom i november 1943, altså et par måneder efter samarbejdspolitikkens ophør 29. august samme år og stærkt inspireret af dette ophør og dets konsekvenser, og det fulgtes under besættelsen af yderligere 26 numre med ca. 14 dages mellemrum indtil 1. maj 1945. Endnu 13 numre indtil december 1945 fulgte efter befrielsen.³

Nærværende essay vil fortrinsvis have numrene fra besættelsestiden i fokus. I og med at okkupationen og undertrykkelsen var manifest udfordredes man nærmest uvægerligt til at gøre sig tanker om, hvori frihed og ret bestod.⁴ Skønt de