Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Mindfulness og leg på institutionen
Mindfulness og leg på institutionen
Mindfulness og leg på institutionen
Ebook135 pages1 hour

Mindfulness og leg på institutionen

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Mindfulness og leg på institutionen er:

1. Børn og voksnes ro, nærvær og opmærksomhed i hverdagen
2. Konkrete nærværsøvelser til børn og voksne
3. Styrkede børnefællesskaber og inklusion
4. Legegrupper med mindfulness og neuroaffektiv udviklingspsykologi til støtte af udsatte børn

Mindfulness kan lege børn mere robuste, i de udfordringer de nu kan have hver især. Mindfulness og leg hjælper til naturligt gearskifte, de får hjælp til indre ro og kontakt til sig selv i en hektisk hverdag samt til at indgå i sociale relationer. Børnene får redskaber, som de senere i skolen og i livet kan bruge til at berolige sig selv, og finde tillid til at de kan håndtere modgang.

I bogen får du en pixiudgave af neuroaffektiv udviklingspsykologi (den følelsesmæssige hjernes udvikling). Her finder du en kort beskrivelse af udviklingsområderne i hver hjernedel og forslag til kategorier af lege og øvelser, så det bliver til en form for legepædagogik, du kan inddrage i legegrupper. Du får konkrete forslag og vejledning.

Bogen indeholder en introduktion til mindfulness for voksne med øvelser til dig selv personligt og til dit pædagogiske nærvær. Dit nærvær er grundlaget for børns nærvær, ro og opmærksomhed. Du får en legeliste med forslag til mindfulness og leg, der understøtter nærvær i hverdagen, støtter inklusion og udsatte børn.
LanguageDansk
Release dateOct 26, 2018
ISBN9788743007241
Mindfulness og leg på institutionen
Author

Krestine Hartmann

Krestine Hartmann er krop- og psykoterapeut, socialpædagog med speciale i mindfulness for børn samt healer, forfatter og underviser siden 1995. Jeg skriver og underviser fra min faglige praksis med stort engagement og et åbent hjerte. Fordi det kalder på mig. Nu kalder mit indre væsen mest på at sætte ord på det indre lys, vi alle har med os, men som nogle gange overskygges af livets smerte og vanskeligheder. Tænd lyset i dit hjerte.

Read more from Krestine Hartmann

Related to Mindfulness og leg på institutionen

Related ebooks

Related articles

Reviews for Mindfulness og leg på institutionen

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Mindfulness og leg på institutionen - Krestine Hartmann

    Krestine Hartmann

    Tidligere udgivelser:

    Nærvær i pædagogikken (BoD 2017)

    Pædagogisk lederskab – Ledelse med hjerne og hjerte (BoD 2013)

    Intuitionshåndbog for innovative ledere (Birmar 2006)

    "I mit forskningsprogram har vi ledt 5-årige børn igennem et længere program, hvor de mediterer og dyrker yoga sammenlagt 90 minutter om dagen. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Ved at børnene får scannet deres hjerner, kan vi måle, at deres hjerner forandrer sig"

    Richard Davidson

    Af Krestine Hartmann

    kontakt@krestinehartmann.dk 22800538

    Indholdsfortegnelse

    Indledning

    Del 1. Intro til mindfulness for børn og voksne

    Om legegrupper

    Inkluderende børnefællesskaber

    Del 2. Pædagogisk nærvær

    Bevidst nærvær og affektregulering

    2.1. Personligt nærvær

    Træk vejret

    Tankernes tyranni

    Accept giver ro

    Mental handlemodus og nærvær

    Egenomsorg

    2.2. Nærvær i relationer

    Større Jeg og autenticitet

    Mindfulness og positiv psykologi

    Kærlig venlighed – nærhed med dig selv og andre

    Del 3. Neuroaffektiv udviklingspsykologi og leg

    3.1. Den tredelte hjerne og en legende pædagogisk tilgang

    Mentalisering og tilknytningsmønstre

    Programforslag til mindre børn, generelt og ved problemer med tilknytning, høj arousal og impulsstyring

    3.2. Om Theraplay og legeregler

    Del 4. Mindfulness og leg på institutionen

    4.1. Mindfulness og leg

    Mindfulness til nærvær, ro og opmærksomhed på institutionen

    Mindfulness lektioner

    4.2. Intro til inkluderende legegrupper

    Legelederens opgave og forberedelse til legegrupper

    4.3. Oversigt med øvelser og lege

    Stilheds/opmærksomhedsøvelser

    Rytmiske lege

    Børneyoga og leg

    Kropskontakt med sig selv og med hinanden

    Tal om følelser

    Venlighedsøvelser

    Litteraturliste

    Øvelsesliste

    Indledning

    Bogen her er inspireret af mit arbejde med mindfulness og leg i en privat daginstitution, samt foredrag og forløb på andre institutioner. Erfaringen og teorien bag, er mindfulness baseret stress reduktion MBSR for voksne, tilpasset børn og neuroaffektiv udviklingspsykologi i forhold til børns leg.

    Neuroaffektiv udviklingspsykologi er udviklet af Susan Hart og handler om hjernens følelsesmæssige udvikling. Metoden er aktiviteter og lege, der, i et tæt samspil med sekundære omsorgspersoner som lærere og pædagoger, medvirker til at modne børns sanse- føle- og tænkehjerne. Den er tænkt som et supplement til pædagogikken for at stimulere alle barnets muligheder i børnehaven og i skolen.

    Jeg er socialpædagog fra det tidligere Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium. Desuden er jeg krop- og psykoterapeut og voksenunderviser. Siden 2011 har jeg været træner i mindfulness MBSR for voksne og sidenhen suppleret med positiv psykologivejleder, kurser i børneyoga og mindfulness samt seminarer i neuroaffektiv udviklingspsykologi. I mit arbejde på en lille privat daginstitution på Sjælland har jeg tilbudt børnene mindfulness og leg. Her kombinerede jeg mindfulness og leg i forhold til neuroaffektiv udviklingspsykologi, som handler om hjernens følelsesmæssige udvikling.

    Nu holder jeg foredrag, kurser og workshops samt forløb med børn og deres voksne på institutionen.

    I bogen vil du finde eksempler fra praksis på, hvordan jeg har arbejdet med mindfulness og leg i hverdagen og to former for legegrupper ledet af voksne: 1. de åbne hvor alle må være med og 2. små faste grupper med særlige formål. I det store fællesskab har jeg brugt mindfulness drypvist ved morgensamling og til hvilestund samt korte lege i vuggestuen, med det formål generelt at styrke børns nærvær, ro og opmærksomhed.

    Mindfulness kan lege børn mere robuste, i de udfordringer de nu kan have hver især. Mindfulness og leg hjælper til naturligt gearskifte, de får hjælp til indre ro, nærvær og opmærksomhed i en hektisk hverdag samt til at indgå i sociale relationer. De får redskaber, som de senere i skolen og i livet kan bruge til at berolige sig selv, og tillid til at de kan håndtere modgang.

    De fleste børn kommer i udsatte positioner i perioder i deres liv. For eksempel kan det være svært at starte i en ny institution, hvor de andre børn er etablerede i venskaber. En legeven er en god måde at hjælpe barnet ind ad døren men også legegrupper, hvor de lærer hinanden at kende i et trygt forum, giver en god start.

    Lektioner med mindfulness og leg i små voksenstyrede grupper, gør det muligt at støtte psykisk sårbare børn med tegn på stress, ADHD, autismespektret og børn med angst og traumer. I hverdagen på en daginstitution er kan en legegruppe med sårbare børn og børn der viser tegn på normaludvikling have udbytte af at danne fællesskab. En lille afgrænset børnegruppe med voksenstyring og omsorg for det enkelte barn, kan give sårbare børn tryghed og ro til at være sig selv og en del af fællesskabet. Her kan de for en stund slippe kontrolmekanismer, stress og reaktionsmønstre, så de, hen ad vejen, bedre kan være en del af en større børnegruppe og blive mere følelsesmæssigt robuste. Gennem dialog og nærværsøvelser kan de lære at mærke og udtrykke, når en aktivitet er for overvældende, og lære at det er ok at trække sig væk fra aktiviteter, de ikke har lyst til, frem for at gå i konflikt.

    Mindfulness med leg og kropskontakt kan støtte det enkelte barn og børnefællesskabet og samtidig styrke relationer mellem børn og voksne

    Første del er en introduktion til mindfulness og til legegrupper med eksempler fra praksis. Du får inspiration både til legegrupper og til at bruge mindfulness i hverdagen.

    Anden del af bogen handler om mindfulness for voksne til dig selv personligt og til dit pædagogiske nærvær. Her får du en introduktion til nogle vigtige mindfulnessprincipper og et input fra en Steinertilgang i tråd med mindfulness, om at være den bedste udgave af dig selv.

    Du får nogle mindfulnessøvelser til at kultivere dit personlige nærvær som fundamentet for at give mindfulness videre. Ved at have en fornemmelse af hvad mindfulness er på egen krop, kan du bedre formidle selve intentionen med mindfulness for børn, så det ikke bare er en øvelse eller en leg. Desuden får du nogle tilgange til at tage mindfulness med ud i børnegruppen og det daglige arbejde.

    Du vil formidle mindfulness på en autentisk måde som børnene tager til sig, når de mærker dit nærvær såvel i legegrupper som i hverdagen.

    I tredje del præsenteres du for en pixiudgave af neuroaffektiv udviklingspsykologi i forhold til barnets udviklingsfaser. Her finder du en kort beskrivelse af udviklingsområderne i hver hjernedel og forslag til kategorier af lege og øvelser, så det bliver en form for legepædagogik, du kan inddrage i legegrupper. Du får konkrete forslag og vejledning i del 3 og 4.

    Fjerde del handler om mindfulness og leg som et pædagogisk redskab. Du får en indføring i, hvordan du kan forberede dig og lede en legegruppe med specifikke formål eksempelvis inklusion eller skoleforberedelse. Du får også forslag til, hvordan mindfulness kan implementeres som en del af hverdagen til nærvær, ro og opmærksomhed for alle. Til sidst får du forslag til, hvordan et program kan sættes sammen ud fra legelisten bag i bogen.

    Legelisten er inspiration og vejledning til, hvordan du kan inddrage mindfulness øvelser og lege, der modner hjernen, i en kontekst der svarer til neuroaffektiv udviklingspsykologi. Ud fra dette kan du finde flere på nettet. Hvis det passer til dig, brug gerne mere yoga eller andre yogaøvelser end jeg har vægtet i bogen.

    Del 1. Intro til mindfulness for børn og voksne

    Baggrunden for mindfulness kan findes i buddhismen, hvor der grundlæggende henvises til en bestemt praksis til målrettet at finde fred i sig selv og sammen med andre. Den buddhistiske vinkel i mindfulness er, at man iagttager sig selv og sin krop, tanker og følelser med venlighed. Når vi er venlige overfor os selv og vores tanker og følelser, øger det evnen til at have medfølelse med

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1