Martin Luther - Den store Katekismus: med ny fortale og formaning til skriftemål

By Books on Demand

I 1528 var Luther med på en rundrejse til de nye lutherske menigheder. Han kunne da konstatere, at det stod sløjt til med folks viden om selv de helt grundlæggende ting i kristendommen.

For at råde bod på det, udarbejder Luther noget undervisningsmateriale. Det er en bearbejdning af en række undervisningsforløb, som Luther selv havde haft over katekismen. Resultatet af det er Den Lille og Den Store Katekismus. De svarer til hinanden som det vi i dag ville kalde elevens bog og lærerens bog. I den lille finder man det stof, som børnene og den jævne kristne skulle kunne. I den store et dette så uddybet og forklaret. Luther giver desuden er række gode pædagogiske og teologiske råd, samtidig med at der er konkrete vejledninger til de enkelte emner og afsnit.

De første udgaver udkom i 1529, men allerede året efter kom der et nyt oplag. Her har Luther udvidet sin indledning med en række vigtige iagttagelser og gode råd. Desuden tilføjer han en kort vejledning om skriftemålet, hvor det især er den personlige sjælesorg, Luther er optaget af.

Det er denne reviderede og udvidede udgave fra 1530, der her bringes i en ny oversættelse med Cranachs originale tegninger.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 28, 2018
• ISBN: 9788743005964

Book preview

Indholdsfortegnelse

Indledning

Dr. Martin Luthers fortale

Evangeliets frihed gælder ikke kødet

Luthers eget andagtsliv

Beskyttelse mod det onde

Katekismen er nøglen til Bibelen

Katekismens fem grundtekster

Guds Ti Bud

Trosbekendelsen

Fadervor, som Kristus har lært os.

Katekismen giver et kort resumé af Bibelen

Dåben

Nadveren

Pædagogiske synspunkter

De Ti Bud

1 Du må ikke have andre guder

Definitionen på en gud

Din tro gør din gud

Det nordeuropæiske ord gud

Skabningen som Guds redskab

Belønning og straf

Historiens vidnesbyrd

Virkelig lykke

2 Du må ikke misbruge Guds navn

Fordobling af synden

I sandhedens tjeneste

Børneopdragelsens nødvendighed

Pædagogiske indlæringsmetoder

3 Du skal holde hviledagen hellig

Moselovens regler gælder ikke for kristne

Budets blivende betydning

Alene Guds ord gør hellig

Guds ord fordrer alvor og seriøsitet

4 Du skal ære din far og mor

DU SKAL ÆRE DIN FAR OG MOR

En gerning, Gud med garanti synes om

Barnets lydighed eller klosterlivets hellighed

Glem ikke at takke

Med udsigt til et godt liv

Forældremyndigheden uddelegeres

Straf og belønning i ret perspektiv

Gud er ikke blind

Åndelige fædre

Formaning til forældrene

Opdragelse og uddannelse

5 Du må ikke slå ihjel

Syndens kædereaktion

Mange slags mord

Passiv dødshjælp i luthersk betydning

6 Du må ikke bryde ægteskabet

Ægteskabet er en guddommelig ordning

Det urene cølibat

Et godt ægteskab kræver indsats

7 Du må ikke stjæle

De virkelige stortyve

Ærlighed varer virkelig længst

En skrøbelig gevinst

Særlig omsorg for de ringest stillede

8 Du må ikke sige falsk vidnesbyrd

Retssager skal være fair

Sladder og bagtalelse

Undtagelser for de offentlige myndigheder

Kristen klagevejledning

Tungen i det godes tjeneste

9 og 10: Du må ikke begære

Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller dyr eller noget, der hører din næste til

Intelligensen på afveje

Når synden gøres juridisk lovlig

Gud kan ikke narres

De Ti Bud er livets norm

Dagligdagens sande gode gerninger

Hænderne fulde

Gud vil faktisk have budene efterlevet

Budene er en organisk helhed

Trosbekendelsen

Den første artikel

Den fortsatte skabelse og opretholdelse

At leve som et bevidst menneske

Den anden artikel

Befrielse fra syndens konsekvenser

Befrielsens omkostninger

Nærmere forklaring følger på søndag

Den tredje artikel

Skatten uddeles og troen vækkes

Helligånden og evangeliet følges ad

De svære udtryk

Helligelsen sker ved ordet

Daglig syndsforladelse

Vækst i kristenlivet

Guds uudsigelige kærlighedsfylde

Troens dobbelte gode

Fadervor

Formaning til bøn

Budet er en hjælp

Bønnens løfter

Husk situationens alvor

Værn mod det onde

Den første bøn

Helliget blive dit navn

Den anden bøn

Komme dit rige

Den tredje bøn

Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen

Den fjerde bøn

Giv os i dag vores daglige brød

Den femte bøn

Forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Den sjette bøn

Led os ikke i fristelse

Den syvende og sidste bøn

Men fri os fra det onde. Amen

Dåben

Dåbens bibelske begrundelse

Frelsende gudvand

Dåbens virkning

Troens betydning

Barnedåben

Mange barnedøbte har Helligånden

Forskel på dåbens gyldighed og gavn

Barnets tro er Guds gave

Dåbens symbolik

Bodens sakramente

Nadveren

Nadverens bibelske begrundelse

Wienerbrød eller vinogblod

Syndernes forladelse serveres

Troens betydning

Nadverens nødvendighed

Ingen kristendom uden kirkegang

Nadver og kirketugt

Syndernes forladelse med personlig adresse

Fjender på alle sider

En kort formaning til skriftemål

En frivillig sag

Misbrug af friheden

Forskellige slags skriftemål

Den personlige sjælesorg

Skriftemålets to dele

Uafhentet gevinst

Afslutning

Indledning

I 1528 var Luther med på en rundrejse til de nye lutherske menigheder. Han kunne da konstatere, at det stod sløjt til med folks viden om selv de helt grundlæggende ting i kristendommen.

For at råde bod på det, udarbejder Luther noget undervisningsmateriale. Det er en bearbejdning af en række undervisningsforløb, som Luther selv havde haft over katekismen.

Resultatet af det er Den Lille og Den Store Katekismus. De svarer til hinanden som det vi i dag ville kalde elevens bog og lærerens bog. I den lille finder man det stof, som børnene og den jævne kristne skulle kunne. I den store et dette så uddybet og forklaret. Luther giver desuden er række gode pædagogiske og teologiske råd, samtidig med at der er konkrete vejledninger til de enkelte emner og afsnit.

De første udgaver udkom i 1529, men allerede året efter kom der et nyt oplag. Her har Luther udvidet sin indledning med en række vigtige iagttagelser og gode råd. Desuden tilføjer han en kort vejledning om skriftemålet, hvor det især er den personlige sjælesorg, Luther er optaget af.

Det er denne reviderede og udvidede udgave fra 1530, der her bringes i en ny oversættelse.

Gad 1962-64 Regin Prenter Luthers skrifter i Udvalg, bind 2; Grane 1976

Dr. Martin Luthers fortale

Når vi lægger så megen vægt på katekismen og indtrængende beder andre gøre det, har det sine gode grunde. Vi ser nemlig, at mange prædikanter og sognepræster desværre er meget forsømmelige på dette område og foragter både deres embede og denne lære. Nogle gør det på grund af deres høj akademiske uddannelse, andre af ren dovenskab og økonomiske hensyn. Som om de var sognepræster og prædikanter for pengenes skyld og ikke havde andet at bestille end at nyde de materielle goder, så længe de lever, som de var vant til under pavedømmet.

De har nu så rigeligt, klart og let tilgængeligt alt, hvad de skal bruge til at lære og prædike, i mange nyttige bøger. Alligevel er de ikke så samvittighedsfulde og ansvarsbevidste, at de anskaffer sådanne bøger, og hvis de har dem, bruger de dem dog ikke. Det er bøger som Prædikener, der tolker sig selv, Ingen grund til panik, Færdige prædikener og Guldåren og hvad ellers der findes af hjælpemidler. Ak, de er alle sammen nogle værre materialister og livsnydere, der snarere burde passe svin og fange rotter end at være sjælesørgere og sognepræster.

Evangeliets frihed gælder ikke kødet

Nu da de er fri for det unyttige og besværlige bønneremseri syv gange i døgnet, kunne de i det mindste bruge lidt tid morgen, middag og aften. Her kunne de læste en side eller to af katekismen, af min lille bog om bøn, af Ny Testamente eller noget andet fra Bibelen, og så bede et Fadervor for sig selv og deres sognebørn. På den måde kunne de dog vise evangeliet lidt respekt og taknemmelighed, til gengæld for at de ved det er blevet befriet for så mange byrder og besværligheder. Kunne de dog blot skamme sig lidt over, at de ligesom svin og hunde, ikke har fået mere ud af evangeliet end denne skadelige, kødelige frihed. For den store hob agter desværre evangeliet alt for ringe også uden præsternes passivitet. Ja, selv når vi opbyder al vores energi, udretter vi intet særligt. Hvad skal det så blive til, hvis vi er forsømmelige og dovne, som vi var under pavedømmet?

Og dertil kommer sikkerhedens og ligegyldighedens skammelige last, at mange mener, at katekismen er en ringe, simpel lære. Når de har bladret den igennem en enkelt gang, tror de straks, de kan det hele, og kaster bogen hen i en krog. De skammer sig næsten over at læse mere i den. Ja, man finder også nogle slyngler og nærighoveder blandt adelen, der hævder, at man nu hverken behøver sognepræst eller prædikant mere, da man jo har det i bøgerne og selv kan læse det. De lader ubekymret præsteembederne forfalde og stå tomme og lader sognepræst og prædikant lide bitter nød og sult. Det passer fint for de tåbelige tyskere at bære sig sådan ad, for vi tyskere har sådanne forfærdelige folk og må lide under det.

Luthers eget andagtsliv

Men det siger jeg for min egen del: Jeg er også doktor og prædikant, ja så lærd og erfaren som nogen af dem, der er så opblæste og sikre. Alligevel gør jeg som et barn, der skal lærer katekismen. Om morgenen og når jeg ellers har tid, læser jeg og gentager ord for ord Fadervor, De Ti Bud, Trosbekendelsen, Davids salmer, osv. Og desuden må jeg endnu daglig læse og studere og kan alligevel ikke tingene, som jeg gerne ville. Nej, jeg må blive ved at være et barn og elev i katekismen, og det vil jeg også gerne. Men disse sarte, kræsne folk vil med én gennembladning straks være klogere end alle doktorer, kunne alt og ikke behøve mere. Nuvel, det er et sikkert tegn på, at de foragter både deres embede og folks sjæle, ja, også Gud og hans ord. De behøver slet ikke at falde, de er nemlig allerede faldet gruelig dybt. De trængte virkelig til at blive børn og begyndte at lære den ABC, som de for længst mener at være kommet ud over.

Derfor beder jeg disse dovne tyksakke og overmodige helgener, at de for Guds skyld vil åbne ørerne og tro, at de sandelig, sandelig ikke er så lærde og så høje doktorer, som de selv indbilder sig. Ingen skal tro, han er udlært i disse ting eller ved nok, selv om han så selv synes, han kan det hele særdeles godt. For selv om man vidste og kunne alt til punkt og prikke, hvad der dog ikke er muligt i dette liv, så er der alligevel megen nytte og frugt ved, at man daglig læser og ved eftertanke og tale øver disse ting. Helligånden er nemlig nærværende ved denne læsning, gentagelse og eftertænkning og føjer stadig nyt, øget lys og forståelse til, så det stadigt smager bedre og bedre og trænger dybere ind, som Kristus også lover i Matthæus18, 20: Hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.

Beskyttelse mod det onde

Desuden er det en uvurderlig hjælp mod Djævelen, verden, kødet og alle onde tanker, at man omgås med Guds ord, taler om det, gennemtænker det. Således priser også den første Salme dem salige, der dag og nat beskæftiger sig med Guds lov. Du kan med garanti ikke finde røgelse af nogen slags, der virker stærkere mod Djævelen, end at du beskæftiger dig med Guds bud og ord, taler og synger om det, overvejer det. Det er i sandhed det rette vievand og det tegn, han flygter for, og hvormed han lader sig fordrive.

Nu burde du jo alene af denne grund gerne læse, tale, tænke og beskæftige dig med sådanne stykker, selv om du ingen anden frugt og nytte havde, end at du derved kunne fordrive Djævelen og onde tanker. Han kan nemlig hverken høre eller tåle Guds ord. Og Guds ord er ikke som anden løs snak eller eventyr, men som Paulus siger i Rom l, 16, er det en Guds kraft, der tilføjer Djævelen brændende smerte, men os en overstrømmende styrke, trøst og hjælp.

Er det nødvendig at sige mere? Hvis jeg skulle fortælle om al den nytte og frugt, som Guds ord virker, hvordan skulle jeg så få papir og tid nok. Djævelen kalder man en tusindkunstner. Hvad skal man så kalde Guds ord, som forjager og tilintetgør en sådan tusindkunstner med al hans kunst og magt? Det må jo være mere end en hundredtusindkunstner. Hvordan kan vi så letsindigt foragte denne magt, nytte, kraft og frugt, især os, der vil være sognepræster og prædikanter? Man burde jo ikke alene intet give os at spise, men jage os bort ved at pudse hundene på os og kaste møg efter os. For ikke blot behøver vi hver dag Guds ord som dagligt brød, men vi må også have det som værn mod tusindkunstneren, Djævelens, uafbrudte anfægtelser og fælder.

Er det ikke nok som opfordring til dagligt at læse katekismen, så bør dog Guds bud alene tvinge os tilstrækkeligt. I Femte Mosebog 6, 9 befaler Gud strengt, at man altid skal beskæftige sig med Guds bud og have det som et mærke for sine øjne og i sine hænder hvad enten man sidder, går, står eller ligger. Det er sikkert ikke uden grund, Gud byde og befale os det så strengt. Nej, han kender den nød og fare, vi er i og Djævelens vedvarende, rasende stormløb og anfægtelse. Derfor advarer han os og beskytter os som med en god rustning mod Djævelens brændende pile, og med en effektiv medicin mod hans dødbringende smitte og gift. Ja, sikke nogle vanvittige, tåbelige fjolser vi er. Vi bygger og bor blandt så mægtige fjender, som Djævelen, men ringeagter alligevel vores forsvarsvåben og er for dovne til at se og tænke på dem.

Katekismen er nøglen til Bibelen

Men hvad gør nu disse overmætte, frække helgener, der ikke vil eller gider læse og lære katekismen dagligt? De regner sig selv for meget klogere end Gud selv med alle sine engle, profeter, apostle og alle kristne. For Gud selv skammer sig ikke ved dagligt at belære os på denne måde, da han intet bedre ved at lære os, og stadig lærer os det samme og ikke tager fat på noget nyt eller noget andet. Og heller ingen hellige kender noget bedre eller noget andet at lære og kan aldrig lære det færdigt. Er vi så ikke nogen forfærdelige snobber, når vi bilder os ind, at vi kan det hele, bare vi har læst og hørt det én gang. Og at vi ikke mere behøver at læse og lære det, men på én time er blevet udlært i det, som Gud selv ikke kan blive færdig med at lære os? For han underviser os fra verdens begyndelse til dens ende, og alle profeter og alle hellige har måttet lære det, er blevet ved med at være elever og må stadig være det.

For det må jo være sådan: Den, der kan De Ti Bud godt og grundigt, han forstår også hele Bibelen. Han kan derfor råde, hjælpe, trøste, træffe afgørelse og dømme, i alle sager og spørgsmål, både åndelige og verdslige, så han kan være dommer over alle lærdomme, samfundsklasser, religiøse anliggender, retsspørgsmål og hvad der ellers kan være i verden. Og hvad er hele Salmernes bog andet end blot tanker over og indøvelse i det første bud? Nu ved jeg alt for godt, at sådanne driverter og frække ånder ikke forstår en eneste Salme, endsige da hele Den Hellige Skrift. Alligevel tror de, at de ved alt og foragter katekismen, der er et kort resumé og en sammenfatning af hele Bibelen.

Derfor beder jeg endnu en gang alle kristne, og især sognepræsterne og prædikanterne, at de ikke alt for tidligt vil være doktorer og indbilder sig at vide alt. Det er nemlig med indbildninger som med nyt tøj: det kryber. De skal dagligt øve sig flittigt og blive ved, og desuden omhyggelig vogter sig for hovmod og sikkerhedens giftige smitte. Og de skal fortsætte med at læse, lære, overveje og betragte, og ikke holde op, før de med sikkerhed har erfaret, at de har lært Djævelen til døde og er blevet klogere end Gud selv og alle hans hellige.

Hvis de gør sig den umage, vil jeg love dem, ja, de skal selv erfare, hvilken frugt, de får, og hvor dygtige folk Gud vil gøre af dem. Med tiden kan de selv smukt bekende, at jo længere og mere de beskæftiger sig med katekismen, jo mindre ved de og jo mere har de at lære. Først da vil