Martin Luther - Salme 51: Martin Luthers forelæsning over Salme 51

By Books on Demand

Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luther atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og klar udgave. Luther fremsætter heri sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser.

Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539. Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 29, 2018
• ISBN: 9788743005124

Book preview

Indholdsfortegnelse

Indledning

Salme 51

Luthers indledning

Salmens indhold

v3 Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!

v4 Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd!

v5 For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.

v5b Og min synd har jeg altid for øje.

v6. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.

v6b Så du kan sejre, når du dømmer.

v7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.

v8 Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.

v8b du lærer mig visdom i det skjulte.

v9 Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne!

v10 Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble!

v11 Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld!

v12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!

v13 Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige Ånd fra mig!

v14 Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!

v15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje, så syndere kan vende om til dig.

v15b så syndere skal vende om til dig.

v16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, så min tunge kan juble over din retfærdighed.

v16b så min tunge kan juble over din retfærdighed.

v17 Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris.

v18 For du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;

v19 mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

v19b et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

v20 Gør i din nåde godt mod Zion, opbyg Jerusalems mure!

v21 Da vil du tage imod de rette ofre, brændoffer og heloffer; da skal tyre ofres på dit alter.

Indledning

Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luthers atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og komprimeret udgave.

Emnet i Salme 51 er den sande bod eller omvendelse og den består ifølge Luther i to ting: Erkendelsen af synden og erkendelsen af nåden.

Luther fremsætter her sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser.

Et af de centrale vers i Salmen er vers 19: Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. Det er ifølge Luther en så herlig og smuk beskrivelse af Gud, hvis lige næppe findes andre steder. Dette er en beskrivelse og definition af Gud, som er fuld af trøst, at Gud i sit sande væsen er en Gud, der elsker de bedrøvede og forbarmer sig over dem, tilgiver de faldne og modtager de sårede. Det er dette billede, vi skal holde os til i tro.

Som Luther siger det så stærkt her: Vi beskæftiger os med en teologisk beskrivelse af Gud. Det er ikke en beskrivelse af det guddommelige væsen, som er ubegribelig, men af hans vilje og sindelag, hvad der behager ham og hvad ikke. Den, der kender en konge, er ikke ham, der kender hans styrke og rigdomme, men ham, der kender kongens sindelag og tanker. Vi har en retfærdiggørende Gud. Og uden for Kristus er der ikke nogen anden Gud at dyrke eller søge.

Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539.

Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.

Skriftet har tidligere været udgivet på dansk i 1977 af ELM. Det bygger på en norsk udgave fra 1975, som ikke er en egentlig oversættelse, men en omskrivning af Hans Nielsen Hauges venner, som det oplyses i forordet.

Redaktør på lutherdansk.dk

Cand. theol., LMB&IMB

Finn B. Andersen

Salme 51

v1 For korlederen. Salme af David.

v2 Dengang profeten Natan kom til ham, fordi David havde været sammen med Batseba.

v3 Gud, vær mig nådig i din godhed,

udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!

v4 Vask mig fuldstændig ren for skyld,

rens mig for synd!

v5 For jeg kender mine overtrædelser,

og min synd har jeg altid for øje.

v6 Mod dig alene har jeg syndet,

jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

så er du retfærdig, når du anklager,

og ren, når du dømmer.

v7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født,

i synd, fra min mor undfangede mig.

v8 Du elsker sandhed i det dunkle,

du lærer mig visdom i det skjulte.

v9 Rens mig med isop for synd,

vask mig hvidere end sne!

v10 Forkynd mig fryd og glæde,

lad de knogler, du knuste, juble!

v11 Vend dit ansigt bort fra mine synder

og udslet al min skyld!

v12 Skab et rent hjerte i mig, Gud,

giv mig på ny en fast ånd!

v13 Kast mig ikke bort fra dig,

og tag ikke din hellige ånd fra mig!

v14 Lad mig atter frydes over din frelse,

styrk mig med en villig ånd!

v15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje,

så syndere kan vende om til dig.

v16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,

så min tunge kan juble over din retfærdighed.

v17 Herre, åbn mine læber,

så min mund kan forkynde din pris.

v18 For du vil ikke have slagtoffer,

og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;

v19 mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,

et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

v20 Gør i din nåde godt mod Zion,

opbyg Jerusalems mure!

v21 Da vil du tage imod de rette ofre,

brændoffer og heloffer;

da skal tyre ofres på dit alter.

Luthers indledning

Vi har for nylig fortolket Salme 2, om kongen Kristus og hans åndelige og himmelske rige, hvordan det modtages i denne verden, hvordan det bekæmpes og sønderrives af konger og folk, og dog har sejret og triumferet. Men nu har jeg sat mig for at fortolke Salme 51, som lærer om boden. Jeg kan ikke garantere, at jeg kan gøre det tilfredsstillende, for jeg tilstår, at jeg ikke helt har forstået den Ånd, som taler deri. Men for at vi dog kan have lejlighed og grundlag for at tænke og lære, vil jeg sammen med jer blive elev og forvente, hvad Ånden vil give os og modtage det med taknemlighed.

På mange måder er erkendelsen af denne Salme både nødvendig og nyttig. For den indeholder læren om vor religions hovedpunkter, om boden, synden, nåden og retfærdiggørelsen, ligeledes om den gudsdyrkelse, som vi skylder Gud. Det er guddommelige og himmelske lærepunkter, og hvis ikke der læres om dem med megen ånd, er det ikke muligt, at de kan trænge ind i menneskers hjerte.

Det ser vi hos vore modstandere, som har forsøgt at udfolde dette med stor iver og mange og store bind, og dog er der ingen af alle disse, som virkelig har forstået læren om boden, synden og nåden. Disse ting er for dem en slags drømmerier. Det har nok efterladt nogle spor i sindet, men selve sagen er forsvundet fra deres blik og sind.

Årsagen til denne blindhed og uvidenhed er, at den sande erkendelse af disse steder ikke afhænger af den menneskelige fornufts erkendelse og visdom, og ikke har sit udspring i vort hus, om jeg så må sige, i vores hjerter, men åbenbares og gives fra Himlen. For hvilket menneske kan tale om bod og syndsforladelse, sådan som Helligånden gør i denne Salme?

Denne Salme kaldes almindeligvis en bodssalme, og den er højt berømt blandt alle. Den bruges i kirkerne og i de daglige bønner. Og den, der først har givet Salmen denne titel, har virkelig fat i noget. Men den øvrige flok, som enten dagligt synger den eller beder den, for at udføre gerninger, der er pålagt af biskopperne, har slet ikke forstået noget.

De henfører nemlig Salmen til boden for gerninger eller den aktuelle synd. Det definerer de som noget, der er sagt, gjort eller tænkt imod Guds lov. Men denne definition er alt for snæver til at den kan sætte os syndens størrelse og kraft for øje. Vi må nemlig have et dybere syn på synden, og klarere vise ugudelighedens eller syndens rod, som ikke blot består i begåede handlinger, som de kalder det. Af denne vildfarelse, at synden ikke forstås ret, fødes en anden vildfarelse, som bevirker, at man heller ikke forstår, hvad nåde er.

Det medfører, at de er højst uegnede til at oprejse de bævende samvittigheder, og trøste sindene imod døden og Guds dom. Hvordan kan det menneske trøste, der ikke forstår, hvad nåde er? Altså er de faldet til de tåbeligheder, at de henviser til munkekapper, ordensregler og den slags narrestreger til mennesker, der plages af en nedtrykt samvittighed, og dermed tror, at de kan stille Gud tilfreds. Men dette er soleklare vidnesbyrd om, at de hverken har forstået synd eller nåde ret. De lærer simpelthen en fornuftsteologi uden Guds Ord.

På samme måde lærer de også om boden, at mennesker skal samle hele årets overtrædelser sammen og sørge over dem og sone dem ved fyldestgørelsen. Men jeg spørger, om dommeren ikke hænger tyven, selv om han hører, at han tilstår tyveriet og også synes at være ked af det? Og disse mener dog, at de kan gøre Gud fyldest på den måde, nemlig hvis de foregiver sorg, at de klæder sig anderledes, går anderledes, spiser anderledes.

Derfor vil denne Salme især være nyttig, fordi den kan lære os at forstå hovedsagen i vor lære ret, så vi på lærd og alvorlig måde kan gendrive vore modstandere, der behandler disse alvorlige sager så upassende. For jeg har selv erfaret, hvordan deres vanhellige tolkninger ikke kunne bringe nogen hjælp, når min samvittighed var tynget. Og jeg har ofte opfordret kirken til taknemlighed for den fantastiske Ordets gave og for den rene lære, som spreder mørket, så ordets klare lys kan skinne.

Salmens indhold

For nu at komme frem til Salmen: Her fremsættes læren om den sande bod. Og i den sande bod er der to ting: Erkendelsen af synden og erkendelsen af nåden, eller, hvis vi skal bruge nogle mere kendte betegnelser: Frygt for Gud og tillid til hans barmhjertighed. Disse to dele tager David sig for at udforske i denne bøn som i et oplysende billede. For i begyndelsen af Salmen ser vi, at han arbejder ud fra erkendelsen af sin synd og en tynget samvittighed, men i slutningen trøster han sig ved tillid til Guds godhed, og han lover, at han også vil undervise andre, så de omvender sig.

Således ser det faktisk ud til, at profeten med sit eget råd i denne Salme vil have efterladt en sand visdom fra den guddommelige religion, forklaret med sunde ord og sund mening, så at vi kan lære, hvad synd, hvad nåde, hvad hele boden er. Og der er også andre af den slags Salmer, f.eks. Salme 32 Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet og Salme 130 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

For David er en kunstner til at overlevere denne læresætning, dog således, at han forbliver elev sammen med os i denne lære, fordi alle mennesker, hvor meget de end er oplyst ved Helligånden, dog forbliver elever af Ordet, forbliver langt uden for og under Ordet, så de må erfare, hvordan de næppe kan opøse en dråbe af Åndens umådelige ocean.

Jeg har talt lidt om Salmens argument og indhold, nu skal der også siges lidt om titlen. Det er jo den kendte historie fra 2 Sam 12. For mig er der ingen tvivl om, at denne titel har givet de katolske teologer lejlighed til, kun at forstå Salmen om Davids person og om hans aktuelle synd. Så ser det nemlig ud, som om David alene taler på egne vegne og om sin egen synd med hor og drab.

Men så er det mærkeligt, at de ikke har lært, at denne Salme også kun skal bedes om denne ene synd, men har tilladt for eksemplets skyld at den haves og bedes om alle andre synder, sådan som Paulus siger: Herren Jesus har gjort mig til et eksempel for alle dem, der tror på ham, skønt dog ikke alle de troende havde været forfølgere af kirken. Men Kristus har vist sin langmodighed, sin venlighed og sin uendelige barmhjertighed mod Paulus, for at andre ikke skal fortvivle i deres synder. På den måde har de også anbragt denne Salme som eksempel på bøn for alle synder, skønt de kun forstår den om Davids aktuelle synd, som titlen minder om.

Men vi må gå langt dybere og ikke blive stående ved disse ydre synder, men betragte syndens hele natur, kilde og oprindelse. For Salmen taler om hele synden, eller om syndens rod, ikke blot om den ydre gerning, der fremspringer som en frugt på syndens træ eller rod. For når han bekender, at han er undfanget i synd, så har det sandelig ikke blot med hor at gøre, men med hele den natur, der er besmittet af synden. Og dog er det ikke forkert, at Davids gerning eller eksempel stilles frem. For i denne gerning ses der mere end blot synden med Batseba.

Han tilføjer nemlig til sit hor et meget dårligt råd og erklærer, at den mand, som har taget et lam fra sin fattige nabo, skal dø, skønt han ikke ser den synd, han har begået ved at dræbe Urias (som uden tvivl var en god mand, der var trofast mod sin konge), eller ved at tage hans hustru, men ville anses for en hellig mand, der elsker ret og retfærd. Det er sandelig at fordoble synden.

Dernæst er det ikke blot drabet på Urias, der bliver besmykket på uværdig måde af ham, også andre israelitter dræbes og Herrens navn bespottes. Således går han videre gennem det femte og sjette bud og har også syndet imod det første, det andet og det tredje. Heller ikke det fjerde bud om pligten mod forældrene havde han ladet ubrudt, hvis det havde forhindret hans begær efter hor. Og Gud bebrejdede ham i særlig grad blasfemiens synd: Du har bevirket, at ammonitterne spotter mig.

For på grund af folkets nederlag har han fået hedningernes sjæle til at vende sig imod Israels folk og Gud, så at de råber, at Israels Gud intet er, men ammonitternes gud er Gud og vil sejre. Altså er David et særligt eksempel, der har overtrådt næsten alle De Ti Bud, og dog ville han ikke have erkendt denne synd, hvis ikke Natan var kommet, men han ville stadig være regnet for en retfærdig og hellig konge.