Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Omkring fisk: Observationer fra året
Omkring fisk: Observationer fra året
Omkring fisk: Observationer fra året
Ebook80 pages1 hour

Omkring fisk: Observationer fra året

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Omkring fisk er en række beretninger fra året og naturen, alle med lystfiskeri som det faste omdrejningspunkt. En historie for hver af årets 12 måneder, krydret med egne illustrationer.

LanguageDansk
PublisherMads Ejrnæs
Release dateFeb 22, 2011
ISBN9781458000484
Omkring fisk: Observationer fra året
Author

Mads Ejrnæs

Mads Ejrnæs er arkitekt, tegner, maler, forfatter, webdesigner og i høj grad lystfisker.

Related to Omkring fisk

Related ebooks

Related articles

Reviews for Omkring fisk

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Omkring fisk - Mads Ejrnæs

    Omkring fisk - Observationer fra året

    Published by Mads Ejrnæs at Smashwords

    Illustreret af forfatteren

    Copyright 2005 Mads Ejrnæs

    Smashwords Edition, License Notes

    This ebook is licensed for your personal enjoyment only. This ebook may not be re-sold or given away to other people. If you would like to share this book with another person, please purchase an additional copy for each recipient. If you’re reading this book and did not purchase it, or it was not purchased for your use only, then please return to Smashwords.com and purchase your own copy. Thank you for respecting the hard work of this author.

    Indhold

    Kapitel 1 - Januar

    Kapitel 2 - Februar

    Kapitel 3 - Marts

    Kapitel 4 - April

    Kapitel 5 - Maj

    Kapitel 6 - Juni

    Kapitel 7 - Juli

    Kapitel 8 - August

    Kapitel 9 - September

    Kapitel 10 - Oktober

    Kapitel 11 - November

    Kapitel 12 - December

    Kapitel 13 - 3 Opskrifter

    *****

    Januar

    Engang var december, uden konkurrence, årets længste måned. Dagene trak ud i det uendelige, syntes ingen ende at ville tage, skønt de dårligt findes ret meget kortere. Som et sort hul, der sled nådesløst i alt omkring sig og holdt tiden fast på kanten af absolut stilstand, lå julen og roterede uophørligt i bevidsthedens midte.

    I dag har januar overtaget den tvivlsomme ære og synes at være mindst otte uger lang. Ifølge kalenderen går det mod lysere tider. Solhverv ligger et stykke bagude og for hver dag, der går, rykker solen et nyk højere op på himlen. En sammensværgelse af almanaknoter, der alle peger i den samme retning og skruer forventninger om lys og varme urealistisk i vejret, mens de hårde kendsgerninger rammer som en klaphammer. Mørket hviler stadig tungt i morgentimen og lægger sig som et tæppe af bly på den varme dyne. Umærkeligt glider formiddagen over i dunkelt dagslys, og inden man får set sig om, er det atter mørkt. Vinterdepressionerne ligger på lur i kulissen, mens kalenderfacts og trangen til lys uden held forsøger at komme over ens i første akt af det nye år.

    Heldigvis skal man lede længe efter noget, der er så skidt at ikke er godt for noget. Slår kontinental kulde ned fra nordøst med sne og opklaring, i nævnte orden, er resultatet dage i slebet krystal, hvor lys brydes og reflekteres i alle retninger, med en skarphed og intensitet, man ikke oplever magen til selv i årets lyseste måneder.

    Modpoler vekselvirker og skaber et spændingsfelt af kontrast i en gensidigt forstærkende proces. Lys uden skygge ville være en ligegyldig og flad fornemmelse.

    Dobbelthed, med et præg af let personlighedsspaltning forsyner Januar med to ansigter. Præcis som Janus, romersk gud for al begyndelse, den, der åbner og lukker himmellysets porte, og den, der har givet måneden navn.

    Lys eller ej, fiskeriet ligger stille, mit gør i alt fald, og det i sig selv kan få tiden til at gå i slæbegear. Der er selvfølgelig altid mulighed for fiskeri under en eller anden form. Med det rette udstyr kan kystfiskeriet for eksempel være udmærket på denne tid af året. Jeg tænker først og fremmest på den rigtige påklædning. Jeg har endnu aldrig fået investeret i par neoprenwaders, og de gamle grønne fra Helly Hansen har deres klare begrænsning, når vand og luft balancerer på tværs af nulpunktet. Har kulden først fået fat i fingre og tæer, siver fornøjelsen hurtigt væk med den sidste rest af varme, og netop dér er det nok at min magelighed overtrumfer trangen til at fiske. Dybest set er det vel også mageligheden, og ikke ren påholdenhed der afholder mig fra at sætte penge i den neopren som kunne løse en del af problemet.

    I stedet benytter jeg årstiden til at slå et slag omkring nogle af de kendte steder, når lejligheden byder sig, uden andet formål end at gå en tur og at kigge på. Det er en anden ro, der møder en, når fuglesangen er forstummet, insektlivet ligger i dvale og vinden, uden større modstand, passerer hviskende gennem bladløse trækroner.

    Rammer man en af de sjældne dage, hvor sneen daler stille, lægger låg på landskabet og stopper vat i ørerne på verden, kan stilheden have en styrke, som man normalt skal langt væk for at finde magen til. Der er noget sært betagende ved snefnug, der falder, noget hypnotiserende, der trækker tempoet ud af tiden og får selv alvorlige mennesker til at falde i staver, fnug efter fnug efter fnug....

    En af mine faste ture i Januar går langs et lille stykke å, som fremsynede mennesker i den lokale lystfiskerforening har valgt at totalfrede. Året rundt får det lov til stort set at passe sig selv. Et par meter i bredden. På den ene bred ufremkommeligt krat med træer og buske der på steder spænder tværs over strømmen. Den anden bred ligger åben mod et engdrag, der igen løber over i skov.

    Dybe sving og render med lodrette brinker, der skifter fra side til side bundet sammen af lavvandede stryg, hvor vandet tager fart og iltes over gult

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1