Ordbilleder af et liv

By Peter Rygas

Denne bog er fuld af ord i billeder. Ord til glæde, ord om sorg og ord til alle. Ord, der er oplivende, ord, der dysser ned, ord, om smerte og ord, skrevet af lyst. Ord, skriblet for at lette
aggressioner, smerte, sorg, lystighed, smil, tårer og kærlighed.

Ord skrevet fordi jeg var nød til, at skrive dem.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 23, 2018
• ISBN: 9788743005827

Peter Rygas

Peter Rygas er født på Lolland i år 1955. Opvokset i Tågense på Lolland hos vidunderlige plejeforældre på gården Annalyst. Kom til Christianshavn i år 1960 og sammenført med min moder og har siden boet på Sjælland. Peter Rygas er uddannet indenfor jernindustrien og har været gift med sin frue i nu godt toogfyrre år. Har to døtre og tre børnebørn. Peter Rygas startede med at skrive digte i en tidlig alder, men udgav dog først sin første digtsamling i 2015. Herefter er det blevet til fire digtsamlinger. Alle udgivet hos BoD – Books on Demand.

Book preview

Også denne bog er tilegnet min hustru

skønt vi allerede har haft så mange lykkelige

år sammen. føler jeg at de kun er begyndelsen

på alt det gode som venter os.

Min kærlighed til dig vil til alle tider

kunne mærkes i hele universet.

Indhold

Afmagten

Aftenstunden

Aftentur

Alligevel

Ambrosisk tilstand

Annaløst, hvor jeg voksede op

Anne - jeg er led-eren

At tænke på dig

Atter stiger solen

Barneglæde

Bevidsthed

Billeder

Bitterhed

Blodets bånd

Blæsevejr

Brisen

Bølgerne

Chance

Chokket

Citat

Christianshavn

Da og frem

De er så fjerne

December

Demens – sine

Dengang

Det at mærke

Det er som om

Det største tab

Dig

Digte

Dokken

Drøm gerne

Drøm med mig

Drømme i tiden

Drømmen om et sted

Drømme

Dråber af tiden

Du kære vår

Du og jeg

Du

Duften af dig

Efteråret

Ekstase

Elsker

En af de første gange

En dag i December

En rose

Ene i månens skin

Er det liv

Er det mon

Erindring

Et barn på hjemmet. Til mig selv

Et liv

Et syn

Fastholdt

For katten da

For sent

Foragtende bedårer

Forførelsen

Formiddags tanker

Forårs morgen

Fri

Følelsen

Før, nuet og efter

Første gang

Gammelbolig

Glasbarn

Gæsterne

Havekik

Havet

Havetur

Hende skyldes tak

Her hun ligger

Himlen

Hjem-met

Hjerteslag

Hjertesår

Hold min hånd i aften

Hvor er vi

Hvor skammekrogen strækker sig

I dag

I glæde

I som læser

Illusorisk

Impotensens afmægtighed

Indre stemme

Indvendig død

Jeg drømmer

Jeg er regn

Jeg husker

Jeg pløjer

Jeg skylder dig

Jeg så dig

Jo de er der

Julebuk

Juletiden

Kan nogen forklare mig hvorfor?

Kirkens leje

Kirkerummet

Koldt

Kollegaer

Kvindesind

Kun du

Kysset

Kærligheds brev

Lille fugl

Lille Kaare

Lille pige

Liv

Livets træ

Lykkeskræk

Lærdommen

Løgnen af i dag

Mareridtet

Masserne af i dag

Melankolske efterår

Mellem træer

Men dog

Min blomst

Min brune hund

Min tanke

Minder der strømmer

Minder

Mindet om dig

Mit Citat

Mobbedolken

Morgen

Morgengry

Mormors boller

Møde ved bøgen

Mørke skyer

Mørke træer

Mørketid

Narciss

Nu bimler klokker

Nu lysner det

Nutidens børneskole

Nyt folk i tidens tand

Nærhed

Når en elsket dør

Når sorgen stilner

Pligt

Pædagog cirkus

Påtvunget ondskab

Refleksion

Regnvejr

Salig

Se min sol

Sidste tid

Sidste vinter

Skulle det ske

Snehvide

Sofaen

Solens skin

Sorg

Stemmerne

Stilhed

Stille snefald

Svalen

Søjler

Søvnløs

Tabt kærlighed

Tabt ungdom

Tanke ør

Tanken

Tanker

Tik tak, tik tak

Til hende

Tilgiv

Tiltrækning

Trist

Tåren

Ved dit bryst

Ved havet

Velkommen Kaare

Venus

Verden af i dag

Vi som gi´r

Vi to

Vinden fortalte det

Vinter sne

Vinter

Øjenglæde

Ønsket

Å det tungsind

Å den tilstand

Årene går

Ånden

Afmagten

Tiden rører sig ikke og

sandheden banker og buldrer

på illusionernes alter.

Her hvor frihedens ansvar danser

mens de forskræmtes applaus dør hen.

Eden blev ikke aflagt men forsvandt

i ørkenen under sanddynger hvor

den stønner tørstigt.

En enlig sjæl sidder fortabt på bakken

og skuer mod horisonten efter den ed

der ikke blev lagt og som skulle

have fortalt om tabet af friheden.

Aftenstunden

Himlen stråler smukt i aften rødt

over mørke graner kom det strømmende

her falder skyggen altid tæt og blødt

hvor gøgen kukker så drømmende.

Jo jeg ved du igen tappert har stridt

mens dine blege læber smilede

græd kun min elskede græd nu frit

og lad din smerte forblive hvilende.

Nattens stjernelys blinker så blankt

dog mod jorden den sig fortonede

mens nåleskovens dufte i mørket sank

mod verden befriende og forsonende.

Aftentur

Jeg går tit ad stier i skoven

selv når det trækker mod nat.

Hvælvingens lyskilde vises foroven

og leder mig gennem busk og krat.

Jeg ved at mit sind tit bølger

men sang følger suk fra mit bryst.

Og mens jeg skovens lys følger

vil glæden høres i min røst.

Alligevel

I mørke tider alligevel livet gi`r

mens gejsten hviler og vinden tuder.

Synet på urolige træer som svajer og

rækker ud efter mer`.

Åen løber febrilsk med rastløst sind

og livets puls banker alle op.

Menneskets sanser begejstres

fordi alt eller intet alligevel

er for evigt.

Ambrosisk tilstand

Fra mit hjertes fontæne, blandes

vinden fra elysiumet med mit blod

og bliver til den sødeste tilstand.

Aldrig skal du være ene i verden,

for som bjergene kysser himlen,

og som bølgernes evige favntag,

vil vore sind mødes og fortøjes.

Som solen omfavner verden, og

månestråler kysser havet i natten,

vil altid min sjæl attrå din.

Men hvad er det elysiske værd

hvis du ikke kysser mig.

Annaløst, hvor