Kun ordene står tilbage

By Peter Rygas

Vores kristen tro, samfund, moral og næstekærlighed, er under voldsom beskydning. I denne for Danmark, så svære brydningstid. Man skammer sig over det dekadente, og en ligegyldig ondskab, som breder sig i vort samfund. Samt "Gæster" der under pladerhumanisters paraply river Danmark i stykker.

Men også med et håb om, at man stadig kan komme tilbage til gensidige respekt, kærlighed og den kristentro, som vort land er bygget på.

Størst af alt er dog kærligheden.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 10, 2019
• ISBN: 9788743099291

Peter Rygas

Peter Rygas er født på Lolland i år 1955. Opvokset i Tågense på Lolland hos vidunderlige plejeforældre på gården Annalyst. Kom til Christianshavn i år 1960 og sammenført med min moder og har siden boet på Sjælland. Peter Rygas er uddannet indenfor jernindustrien og har været gift med sin frue i nu godt toogfyrre år. Har to døtre og tre børnebørn. Peter Rygas startede med at skrive digte i en tidlig alder, men udgav dog først sin første digtsamling i 2015. Herefter er det blevet til fire digtsamlinger. Alle udgivet hos BoD – Books on Demand.

Book preview

Denne bog, som de foregående før den,

er dedikeret til min hustru

og højt værdsatte livsledsager

Lone Rygas.

Dag og nat, som flyder igennem

disse digte. Er et vidnesbyrd om et

elysisk samvær på godt og ondt.

Og ingen flod flyder så stærkt eller er

så dyb, som min kærlighed til hende.

Indhold

Dagens glæde kom

Dagens glæde kom

Den hvide bænk

Dit blik

Du elskede barn

Velkommen du lille ny

En sommermorgen

Først er glæden

Glædens rejse

Hun var

Husker du

I min morgenstue

Jeg går og nynner

Jeg husker dig

Juli erindring

Kom lad os gå

Kvindens barm

Lykken, kan være!

Min brune labrador

Sov kun lille barn

Tanker om dig

Velkommen Kaare

Frygtens fattigdom

Ak og ve

Efterår i aftentanker

En ond drøm

Er det kun, som om?

Feberhvile

Frygtens fattigdom

Giv mig kuns

Græd lykke

Hvad er tilværelsen værd?

I stilhedens skygge

Ingen véd

Kender du det

Manio og depressiv

Når

Refleksion

Salige er de hjemløse, thi …

Sindet synker

Sorgens væsen

Spejlet

Sukket når man higer

Svig

Tungsind må bæres

Dine tårer behøves ej

Usikkerheden

Utroskab

Vinden

Gråvejr trækker til.

Ak ak ak

Ak du liden verden

De gamle skælver.

Det bitre

Det brast i blæsten

Det forsvandt

Disse to små ord

Du byrde

Gråvejr trækker til

Hvi forrådte du mig

Hvorfor? og dog

Hængepilen

Igen en gråvejrsdag

Jeg erindre så vel

Jeg tørster ikke længere

Nu falmer det gode

Når det sikre skrider

Når et sind skuler

Når ituslået kærlighed

Når kæresteri blegner

O menneske

O, du kære søvn

Regnen

Slip mig fri

Sofahyggen

Søvnløs

Tabets usselige efterladte

Tiderne blandes

Tristheden

Uden lyd er man tavs

Verdens kævlerier

Herre luk mig ind

Fornægteren

Gaven

Han er!

Herre luk mig ind

Herre

Hvis troen vandre

Hører du mig

Sov i signet fred

Tanker i ensomhed

Ukendt terræn

Åndepust

Mit land.

Danmark mit fødeland

De er så fjerne

En dag i folketinget

Der var engang, et yndigt land

Hvor er de?

Hvor jeg bor

Mit land

Mørket synker over Danmark

Slynglerne

Uværdige gæster

Å Danmark, mit fædreland!

Nattens ord

Byens mørke natteliv

En vindstille nat

Endnu en mørk nat

Frygter dig tyv

Nattegæsten

Natten kom

Nattens mørke sanger

Nattens ord

Nu daler solen

Når blinde øjne stirrer

Når friheden tabes

Ofte jeg søgte i gråd

Skjult i nattebølgen

Sort nat

Så kom natten

Naturens lette genkendelighed

Bag hækken

Denne stille plet

Denne vinter

Der den stod

Det lange blik

Efteråret kom

En decemberdag

En sommermorgen

Erantis du skønne!

Et sommer syn fra Vestervang

Fodspor

Hvor er du forår

I aftes

I venten efter mange mil

Jeg ser og mærker det

Naturens lette genkendelighed

Sen tiden

Ser ud i luften

Sommer og vintertid

Sommeraften

Sommernatten

Stille regn

Ternerne

Til en dronning

Aftenstund på den hvide bænk

Der sad vi tavse

Dit herlige aftryk

Du og jeg

Du og kun du!

Jo – du spurgte mig

En særskilt gave

En vinteraften

Flyv med mig lille spurv

Flyver frit

Godnat min elskede

Hende

Hjem

Hækken som skærmer

Ingen ved det

Jeg er her altid

Jeg gav dig alt

Jeg har skrevet

Jeg havde et syn

Jeg nyder dig

Kvinde min

Lad mig se

Lillemor.

Min elskede – Tak

Min kære brud – tak

Min salighed

Mit faste ståsted

Min frue

Morgen stemning

Når du vredes

O dit trylleriske kys

Os to gamle

Sov sødt

Til en dronning

Tit jeg ser på dig

Å Lone

Åbne efterladenskaber

Bagtaler

Besøget

Der var engang

Det svimler for digterpennen

Digter gråd

En rastløs dag

Et stadie

Hvis blot

Hvis!

Jeg er

Jægerdag

Lyt dog

Magten

Mit hjem

Morgen træk

Morgenstund på farmen

Ordene

Pludselige tanker

Sne

Tankehvile

Tiden gik i Mogenstrup

Vi vågnede for sent

Å elskov

Å i kvinder

Åbne efterladenskaber

Årets sidste dag

Dagens glæde kom

Dagens glæde kom

Så er endelig en pakke på vej,

med ekstra post fra denne vang.

Den sendes med glæde til dig,

bogen – fra mit hjertes sang.

I den er alt om hjertekval

og det som trykker i livet.

alt fra tilværelsens ventesal

og det som blev mig givet.

Her er om forstandighed

og den svære barnealder.

Ungdommens uforstandighed

og et voksenliv som bare kalder.

Et voksenliv i ned og opgang,

som en fisk i for lidt vand.

Med den sædvanlige svanesang,

om hvor man skal holde stand.

Kærligheden der kommer og går,

som startede i ungdommens tid.

Med kvaler og præstations sår,

skønt man deri lagde al sin flid.

Her er om dejlig elskov så hed

og at miste et stykke af hjertet.

Sindets mange bryderier derved,

som giver livsvejen så megen smerte.

I den findes også læresætninger om,

erfaringer og bristet illusioner.

Om vældig trange kår, som

hvisker om gæld man stadig soner.

Stort tillykke med din nye bog,

måtte den glæde dit sind.

Så sæt dig blot i en hyggekrog

og luk virkeligheden ind.

Den hvide bænk

Jeg ser dig sidde på din bænk

og lytte til duernes kurren.

Mens du af dine bukser,

fjerner engens mange burren.

Her er mildt, stille og rolig fred,

udsynet glæder dig uden lige.

Aldrig sås kønnere syn end dette

småfugle, som over engen stige.

Hundenes gøen i munter leg,

ændernes rappen i dammen.

Solnedgang, sommer og glæde,

knytter vores pulsslag sammen.

Duerne deroppe, som højt i kreds,

blandt syngende stære sejler.

Tjørnen står, som dækket af sne,

mens den sig i dammen spejler.

Da fyldes jeg, som du af fryd,

for her er vi atter sammen.

Hånd i hånd på din hvide bænk,

min elskede, ved andedammen.

Dit blik

Her jeg kikker ned i vandet,

mens det glider så stille forbi.

Hjernen tænker på sit og andet,

imens åen tænker, jeg er dog fri.

Jeg har set ned under vandet,

set smil og kælne blikke.

Fra piger og kvinder i ålandet,

der til mig både le og nikke.

Jeg må stirre, blive ved at ligge

her ved åen, blive ved at se.

De forsvinder for mig, alle blikke,

tilbage er dog stadig dit, dit alene….

Du elskede barn

Elskede barn,