Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Himmel og hav i ét: U2´s sange som salmer
Himmel og hav i ét: U2´s sange som salmer
Himmel og hav i ét: U2´s sange som salmer
Ebook290 pages4 hours

Himmel og hav i ét: U2´s sange som salmer

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Sange, der giver mening.

U2 er et af verdens største rockbands og så har de noget på hjerte. Mange mennesker har U2 sange med på soundtracket over deres liv. En sang, som bevægede dem, og kom til at betyde noget for dem personligt.

Sådan er det også for forfatterne til denne bog. Vi er personligt ramt af U2, fordi U2 sætter ord og musik på tro, håb, kærlighed, længsel, vrede, frustration og selverkendelse, som vi genfinder hos os selv. Hos U2 kan man finde "a song that makes some sense out of the world" (frit citeret fra "The Miracle (of Joey Ramone)" fra U2s album fra 2014 Songs of Innocence).
U2 har siden 1979 udgivet sange, som også er salmer. Gennem 13 albums fra 1980 - 2014 fører U2 en stadig dialog og kamp med sig selv, med os andre og med Gud om livet, døden og håbet.

I denne bog vil vi dybdegående se på de tolv sange på U2s tolvte studiealbum "No Line On The Horizon" fra 2009 med et væld af referencer til hele U2s sangkatalog og til øvrig musik, litteratur, bibelen og vores egne livserfaringer.

Det er et helstøbt album, som med U2´s egne ord rummer "salmer for fremtiden". Vi har oversat samtlige sange til dansk og disse tekster kan alle læsere rekvirere. Vi håber det også giver en aha-oplevelse.

"No Line On The Horizon" kredser om nærhed og afstand til Gud. Spændet mellem nærhed, håb og glæde overfor afstand, sorg og frustration. Det tema vækker genklang i vores egne liv. Slår man lejr i himlen, bliver man verdensfjern og halleluja-frelst. Slår man lejr i gudsforladtheden, bliver man menneskefjendsk og depressiv. U2 formulerer den spænding, som livet udfolder sig i, og som vi som præster forkynder, at Guds kærlighed virker.
LanguageDansk
Release dateJun 25, 2015
ISBN9788771707106
Himmel og hav i ét: U2´s sange som salmer
Author

Jørgen Lasgaard

Jørgen Lasgaard (1952), sognepræst ved Sct. Pauls Kirke og korshærspræst i Aarhus til 2015. Var den første danske præst der arrangerede U2-gudstjenester og har beskæftiget sig med U2 i forkyndelse og undervisning siden 1991. Har holdt utallige U2gudstjenester rundt i landet med bandet U2only. Desuden har han afholdt gudstjenester med musik, tekster og fortolkninger af bl.a. Leonard Cohen, Johnny Cash og John Lennon. Holdt talrige oplæg og foredrag om U2. Deltog i verdens første U2 konference i Durham, North Carolina, USA i 2009.

Related to Himmel og hav i ét

Related ebooks

Related categories

Reviews for Himmel og hav i ét

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Himmel og hav i ét - Jørgen Lasgaard

    gudstjenester

    NÆRHED OG AFSTAND

    Af Jørgen Lasgaard og Jens Carl Moesgård Nielsen

    HVAD HAR VI GANG I?

    Når man er fan af U2, er man ikke alene. Det er der millioner af andre mennesker, som også er. Også i Danmark er U2 kendte og elskede, f.eks. blev to koncerter med 70.000 tilhørere i Horsens 2010 udsolgt på godt en time. U2 er på mange måder en værdig kandidat til titlen som verdens største rockband. De har været sammen siden 1976, og i efteråret 2014 er deres nyeste album Songs of Innocence udkommet.

    U2 er ikke bare store – de er pågående, vedkommende og synlige også langt uden for musikken. Vi har skrevet bogen, fordi vi ikke kunne lade være – af nødvendighed.

    Vi skrev bogen i 2010 og 2011, mens U2 var på deres turné, og har siden færdigredigeret den. Da det ikke er lykkedes os at få et forlag til at udgive bogen, trods ihærdige forsøg, har vi besluttet at udgive den selv som e-bog og med mulighed for print-on-demand, så man kan få bogen i fysisk form.

    HVEM SKRIVER?

    Vi forfattere er begge sognepræster i Den Danske Folkekirke og har en mangeårig erfaring med at inddrage U2 i forkyndelse og undervisning, samtidig med, at vi er passionerede fans. Vi har begge to arrangeret talrige U2-gudstjenester og deltog sammen i verdens første U2-konference i Durham, North Carolina, USA, i oktober 2009. Den anden konference blev holdt i april 2013 i Cleveland, Ohio, USA – dog uden os.

    Hvorfor skriver så to folkekirkepræster en bog om U2? Er det for at fremtvinge en bestemt kristen fortolkning af U2 eller for at forme dem efter en bestemt teologisk læst?

    Forhåbentlig ikke! Vi er godt klar over, at det for mange vil være overraskende og nyt, når man i den grad, som vi gør det, betoner den spirituelle side af U2 og ser på teksterne og musikken i et eksistentielt og teologisk lys. Måske, ja forhåbentlig, vil det både medvirke til modsigelse, overraskelse, inspiration og eftertanke.

    Vi ønsker på ingen måde at stirre os blinde på en bestemt vinkel og gå på jagt efter Gud overalt i U2’s tekster. Vi vil gerne lukke op for en flerstrenget fortolkning, der tager både de sociale, seksuelle og spirituelle sider af U2’s sange med. Og det vil vi gerne gøre med et helt konkret afsæt i U2’s egen historie og udvikling og i en både generel eksistentiel og personlig tydning, hvor også vores egne liv kommer til syne. U2 har noget på hjerte, og det bliver virkelig interessant, hvis man erfarer, at sangene også kan være skrevet til mig i min situation!

    BØGER OM U2 PÅ DANSK

    Vores bog er ikke den første bog om U2, der er udkommet på dansk, der findes et par bøger, der er oversat fra engelsk: U2 om U2, Neil McCormick (Ekstra Bladets Forlag, 2006) og Bono i samtale, Michka Assayas (Forlaget Scandinavia, 2006). Disse to interviewbøger bruger vi i mange sammenhænge, fordi U2 og Bono især der i høj grad har bidraget til fortolkningen af deres værker. Begge bøger kan stærkt anbefales til alle, der vil vide noget mere om sangenes tilblivelse og om bandets egen oplevelse af sangenes betydning.

    Indtil for nylig var der ikke meget skrevet af danskere om U2, men det er der ved at blive rådet bod på.

    I 2005 kom en artikel om U2: Under en blodrød himmel i antologien Lydbilleder - stemmer, strofer og beats i en ny tids musik, Jeppe Krogsgaard Christensen og Jesper Nykjær Knudsen (Modtryk, 2005).

    I 2008 kom en artikel om U2: En gammel roses stik – U2 og Kristus-billedet i antologien Rockprofeter – Jesus-figuren på plade, Jakob Brønnum (Alfa, 2008).

    I 2010 udkom Pop og passion – U2 med danske ører, hvor Jens Moesgård Nielsen, en af forfatterne til denne bog, er interviewet sammen med en lang række andre danskere med et særligt forhold til U2.

    I 2012 kom så den første hele danske bog, der fortolker U2’s værk: teologen Jakob Brønnums bog Verden ifølge U2 – lyst og længsel (Alfa, 2012).

    I 13 afsnit under poetiske temaangivelser gennemgår Jakob Brønnum 67 af U2’s sangtekster med en fantastisk indsigtsfuld læsning af den konkrete teksts ordlyd. Jakob Brønnum læser både som teolog og som digter, og han skriver et klart og personligt sprog, der er let at læse og samtidig meget flot samlæser mange forskellige billeder og betydninger uden at fjerne forskelle og detaljer. Jakob Brønnums bog er blevet skrevet samtidigt med, at vi har skrevet vores bog, altså i perioden 2010–11. Jakob Brønnum fortolker også ca halvdelen af sangene fra No line on the Horizon.

    Jakob Brønnums stil og vinkel er meget anderledes end vores, selv om vi alle tre er teologer, og derfor kan hans og vores bog i høj grad siges at komplementere hinanden. Jakobs bog handler om hele U2’s værk, vi skriver med stærkt fokus på albummet fra 2009, men vi trækker også mange linjer tilbage i tiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden som fælles om det dybdegående, tekstgennemborende, sansen for sammenhængen mellem musik og ord – fælles om at tage U2’s værk ind som personligt perspektiverede og opbyggeligt, så man udrustes til livet og åbner sig for troen.

    12 SANGE OG 12 ALBUMS

    Vi vil altså i denne bog dykke ned i U2’s 2009-udgivelse No line on the Horizon, og lade dens tolv sange være udgangspunktet for bogen Himmel og hav i ét.

    Albummet og dets temaer vil blive belyst og perspektiveret gennem en masse andre U2-sange, koncertbeskrivelser og U2’s egne ord om tilblivelsen og betydningen af sangene. Vi sætter også spot på referencer til bibelen, som det vrimler med i U2’s sangkatalog.

    Vi har ønsket at skrive en sammenhængende bog om ét bestemt album for på den måde at se dette album som en musikalsk og litterær enhed. Vi vil vise udviklingen hos U2 gennem mere end 30 år, og derfor indleder vi med et kapitel, hvor alle tolv hidtidige studiealbums gennemgåes. Albummerne sættes ind i en historie om kontinuitet og forandring gennem fire trilogier, der hver især afspejler en særlig periode.

    Derpå følger 12 kapitler, svarende til de 11 sange, der er på No line on the Horizon (NLOTH) samt sangen Winter, der blev sorteret fra albummet i sidste øjeblik, men som findes på Anton Corbijns DVD Linear, der blev udgivet sammen med albummet.

    Vi runder af med et kapitel om de ganske mange nye sange, som U2 har spillet live på koncertturnéen fra 2009 – 2011.

    SANGTEKSTER PÅ DANSK

    For at gøre tilegnelsen af U2’s sange så livsnær som muligt har vi valgt at oversætte alle tolv sange til dansk. Selv om mange danskere er dygtige til engelsk, skal man alligevel gøre et stort arbejde for at forstå alle betydninger af de engelske ord, når de indgår i et digt. At få U2 ud til folket finder vi i god samklang med, hvad U2 selv står for, og hvad kristentroen også tilsiger – et opgør med alle privilegier og elitedyrkning.

    Når man oversætter, kan man vælge at oversætte direkte og ordret, betydningsrelateret eller poetisk fortolkende. Vi har valgt at oversætte betydningsrelateret, så det bliver så meningsnært som muligt. En ordret oversættelse bliver nogle gange forstyrrende for forståelsen, og en poetisk sangbar oversættelse ligger helt uden for vores evner – og ville i øvrigt også indebære risikoen for at blive vores fortolkning snarere end U2’s egen. Naturligvis er enhver oversættelse en fortolkning, men vi har tilstræbt os på, at være så tæt på meningen som muligt. Vi følger ofte vores oversættelser op med redegørelser for, hvorfor vi har valgt at oversætte på en bestemt måde. Andre gange bliver den engelske tekst fremhævet, da den giver nogle dybere betydningslag end den danske oversættelse. Man er med andre ord velkommen til at være uenig i vores oversættelser!

    FÅ FAT I TEKSTER OG OVERSÆTTELSER

    Det har ikke været muligt at få rettighederne til at trykke vores oversættelser til dansk i en bog, heller ikke rettighederne til trykning af de engelske tekster. Derfor beder vi dig, der nu læser denne bog, sende en mail til jel@km.dk eller jcmn@km.dk, og så vil det, du savner, være dig i hænde hurtigt.

    HVORFOR LIGE DÉT ALBUM?

    Hvorfor lige dette album, hvorfor ikke skrive en mere generel bog om U2 med deres 10 største sange eller en generel bog om U2 og deres historie?

    For det første fordi det er en bog, der viser, hvor U2 er nu efter mere end 35 års virke. For det andet kan bogen læses som en optakt til Songs of Innocense, som udkom 13. oktober 2014. For det trejde er historien om U2 allerede grundigt beskrevet på dansk af U2 selv i bøgerne U2 om U2 og i Verden ifølge U2. For det fjerde betyder dette at skrive en sammenhængende bog om ét album, at man ser på albummet, som noget U2 har skabt som en enhed, så sangene ikke blot betragtes løsrevet fra deres sammenhæng, men som noget, der indgår i et samlet koncept. For det femte er vi helt vilde med dette album. Det er et utroligt helstøbt og inspirerende album, som også mange kritikere vurderer som et af U2’s tre største albums – sammen med The Joshua Tree og Achtung Baby.

    Sidst, men ikke mindst er det selve albummets tema om nærhed og afstand, der vækker genklang i vores egne liv og råber på at blive beskrevet. Dette spænd mellem nærhed, håb og glæde og afstand, sorg og frustration.

    Slår man lejr i himlen, bliver man verdensfjern og halleluja-frelst, og slår man lejr i gudsforladtheden, bliver man menneskefjendsk og depressiv. U2 formulerer den spænding, som livet udfolder sig i, og som vi som præster forkynder, at Guds Helligånd virker i.

    Afsættet til at tage udgangspunkt i et album kommer også fra vores deltagelse i U2-konferencen i USA, 2009, hvor vi hørte om en bog skrevet om Achtung Baby af den amerikanske, katolske lægmand Stephen Catanzarite, som er managing director for Lincoln Park Performing Arts Center (LPPAC)

    Stephen Catanzarites bog hedder Achtung Baby – meditations on Love in the Shadow of the Fall (2007). Vi gør nu noget tilsvarende med No Line On The Horizon.

    NÆRHED OG AFSTAND

    Himmel og hav i ét er en bog om No line on the Horizon, men først og fremmest er det en bog om nærhed og afstand, som på et mere personligt plan betyder nærvær og fravær.

    Nogle gange i livet forstår vi pludselig, hvorfor vi er her. Man står med sit barn (eller barnebarn) på armen, og man behøver ikke stille spørgsmål om, hvorfor vi er her, eller hvad meningen med livet er. For man lever helt nærværende og er til stede i sit liv. Man kan erfare, at andre mennesker virkelig er der for en, at de bekymrer sig om mig eller, at hun elsker mig virkelig, hende, jeg elsker! På samme måde kan man erfare, at Gud er nær, og få mod til at leve livet og bare være sig selv. Turde tro på, at man er elsket, på trods af alt.

    Andre gange kan vi ikke finde ud af os selv og livet. Hvem er jeg, og hvorfor er jeg her? Vi kan også opleve at komme på afstand af livet og andre mennesker. Noget, vi har gjort eller sagt, lægger sig som en mur af afstand mellem os. Kærligheden og tilgivelse bliver tomme påstande eller pæne ord, men får ikke nogen betydning. Og Gud synes langt væk eller bare helt ligeglad.

    Det er det dobbelte tema om nærhed og afstand, der præger U2, og det præger i allerhøjeste grad NLOTH. De 12 sange er skrevet som en række refleksioner og småhistorier om erfaringer med nærvær og fravær.

    SALMER FOR PILGRIMME MED PROBLEMER

    Ifølge bandet selv handler NLOTH om at være pilgrim. Altså være på rejse gennem livet med himmelen som destination. Selv har de defineret temaet som Pilgrimmens mangel på fremskridt (Pilgrims lack of progress). Pilgrimmen er det troende og søgende mennesker, der rejser og kæmper for at nå foreningen med Gud, men det går ikke så godt. Der er tilbagefald, genrejsninger, sammenbrud og nybrud. Fortvivlelse, tilgivelse, opsang og lovsang.

    Arbejdstitlen på pladen var på et tidspunkt Daylight and darkness – en anden måde at tale om nærhed og afstand på. Man kan ikke dele sangene ind i to dele, hvoraf nogle er dagslys, og andre mørke. I stedet er temaerne om håb og fortvivlelse, nærhed og afstand, tillid og mistillid, kærlighed og had, frygt og mod til stede i mange af pladens sange. Det var et forsøg på at lave salmer for fremtiden (Future hymns).

    Produceren Brian Eno mener, forsøget lykkes bedst med sangen Moments of Surrender.

    Pladens tolv sange er altså en slags moderne salmer, der kredser om det problematiske liv som pilgrim. Et liv spændt ud mellem fortabthed og frelse, fred og fortvivlelse – spændt ud mellem både erfaring af Guds nærvær, men også erfaring at, at Gud bare glimrer med sit fravær.

    SPÆNDINGEN MELLEM HIMMEL OG HAV

    I teologien hedder den samme spænding, at Guds Rige blandt mennesker både allerede er, og alligevel endnu ikke er. Begge trosudsagn er lige sande. NLOTH-titlen lægger op til et budskab, hvor spændingen forløses. Men på coveret ser vi et fotografi, som den japanske fotograf Hiroshi Sugimoto har taget ved Bodensøen mellem Schweiz og Tyskland (Boden Sea Uttwil - 1993), og med så tydelig en horisont, som tænkes kan. Der opstår altså en stærk spænding mellem ordene om, at der ingen linje er i horisonten, og så billedet, der markant viser en meget synlig linje i horisonten. Begge ting siges derfor på samme tid.

    U2 har så endda fået kunstnerens tilladelse til at trykke to vandrette streger på det plasticcover, som sidder udenom cd’ens cover. De to streger siger umiddelbart om horisonten: Se mig, se mig. Altså en klar understregning af horisonten og af den fastholdte spænding. Som sådan bliver coveret et udtryk for, at der stadig er lang vej at gå, før Himmel og Hav bliver ét. Man kan så også lave den fortolkning af stregerne, at de skal være lighedstegn. Så bliver udtrykket snarere et håbstegn: Himmel og hav, de skal helt sikkert blive ét en dag.

    ONE

    Både coveret og titlen indeholder altså dybe tanker om vores liv, som spændt ud mellem både stærke og glimtvise erfaringer af enhed, hvor himmel og hav bliver ét, og så modsat andre erfaringer, hvor brudfladen er trukket op, hvor afstanden er dominerende.

    Titlen på vores bog: Himmel og hav i ét kan også lede tankerne hen på U2’s måske største sang: One, som er en smertefuld sang om to mennesker, der sårer og ødelægger hinanden. Samtidig modsiger sangens titel og omkvædet fremmedgørelsen og splittelsen, idet den forkynder, at vi er ét – og at vi må bære hinanden. Budskabet om at være ét kan man forestille sig har sit afsæt i dette, at Jesus udtrykkeligt beder således for alle mennesker i sin afskedsbøn i Johannes-evangeliet kap. 17: at de alle må være ét. At mennesker kan og skal stræbe efter at leve as one er der tidligt et par udtryk for hos U2, allerede i New Years Day og Sunday bloody Sunday. Vi forestiller os også, at sprogbrugen udover det bibelske forlæg, også refererer til Bonos store forbillede John Lennon, som netop i Imagine synger: And the world will live as one.

    Trods al forskellighed og trods dette, at kærligheden kan dø, så får vi lov til at bære hinanden. We get to carry each other, lyder budskabet i One. Vi er og bliver brødre og søstre. Der er glimt af erfaring af, at Himmel og Hav, himmel og jord bliver ét, når kærligheden omformer forskelligheden til samhørighed. Dette er ingen selvfølge, det er en gave, og det er en fælles opgave.

    DE TEOLOGISKE OG EKSISTENTIELLE TEMAER PÅ NO LINE ON THE HORIZON

    IRLAND – USA – EUROPA – VERDEN - OM U2’S FIRE TRILOGIER

    Af Jens Carl Moesgård Nielsen

    UDVIKLING OG KONTINUITET

    U2’s albums er en rejse gennem tre årtier, en udviklingshistorie og en fortælling om identitet. Gennem de 12 studiealbums fra 1980 til 2009 kan man følge en udvikling både eksistentielt, religiøst, socialt og politisk. Samtidig er der også en klar kontinuitet. Hele vejen igennem er det umuligt ikke at fornemme, at det er et band med noget i klemme. U2 er mange ting, men aldrig ligegyldige og overfladiske. Sangene gennem mere end 30 år rummer et væld af smerte og håb, fremmedgørelse og fællesskab, tro og tvivl, forvirring og håb, kærlighed og konflikt, bristede illusioner, protest og forandring.

    U2: THE HYPE AND THE FEEDBACK

    Ganske unge – som teenagere i alderen 14–16 år – mødtes fire drenge på Mount Temple High School i Dublin i Irland. Et band og et venskab blev grundlagt – det som skulle blive U2 så dagens lys i 1976. Der gik noget tid, før det blev U2. I begyndelsen hed bandet The Hype og senere The Feedback, næsten profetiske navne, for er der noget, U2 har oplevet, så er det hype – en ekstrem eksponering og opmærksomhed har konstant hvilet over dem gennem alle årene. I 2011 slog de verdensrekorden for største og mest indbringende turne med deres 360° tour, der begyndte i 2009. U2 er absolut også et af de rockbands, der har fået mest feedback. Det er ikke mange andre rockbands, der har millioner af dedikerede fans, der følger dem nærmest dagligt gennem hjemmesider, blogs mv., og hvor tusindvis af kopibands, sikrer, at der hver eneste dag er et væld af U2-koncerter et eller andet sted i verden. Bare i Danmark findes flere kopibands: Die Herren (et meget populært band, der har været professionelle siden 1991), U2only, Zoooriginals, U2copy, U2jam, U2expo, Elevation, ZOO TV. Alle disse bands er med til at holde gryden i kog for U2. Samtidig er der næppe noget band i verden, der har fået så meget feedback for deres indflydelse på den globale scene, ikke mindst når det gælder fattigdomsbekæmpelse og fred.

    I 1980 var de fire teenagere klar til at erobre verden, og de udgav det første album, Boy, og siden har de udgivet 11 andre studiealbums. Gennem alle udgivelserne kan man følge udviklingen og kontinuiteten. Det giver god mening at se de tolv studiealbums i fire trilogier – fordi der sker nogle afgørende nybrud mellem de fire trilogier. Man kan følge bandet og medlemmernes udvikling, både hvad angår identitet, tro og alder. Og man kan følge dem fra deres udgangspunkt i den irske kontekst, over optagetheden af USA, indtrykket af nybrud og opbrud i Europa og fokuseringen på verden som den globale landsby og behovet for håb for Den tredje verden. I 2014 udkom det trettende album.

    1. DE IRSKE ÅR – TEEN SPIRIT!

    - Livtag med egen identitet og tro. Et vågnende socialt engagement som en konsekvens af troen.

    De første tre udgivelser, Boy, October og War, er alle udgivelser, der anskuer verden fra den grønne ø.

    Boy (1980) er debutpladen. Fyldt med ungdommelig energi og en underlig blanding af oprørsk punkmusik og hudløst ærlige teenagere, der bakser med det, at blive voksne. Albummet rummer en række personlige sange om identitet: hvem er jeg, og er der noget ved at blive voksen? I Out of control, skrevet på Bonos 18 års fødselsdag, synger han They were so glad, I was so sad!. Hitsangen fra det album var I will follow - en sang om smerten ved at miste (Bono mistede sin mor som 14 årig), - og beslutsomheden i at ville følge i både sin mors og Jesu fodspor. Bono synger: I was blind, I could not see og I was lost. I am found – det er næsten direkte citater fra salmen Amazing Grace.

    October (1981) er en mere afdæmpet plade, hvor der også er personlige sange, som i mange tilfælde har en klar kristen klangbund. Ja, der er sange, der på en og samme tid er klare lovsange og smertefulde sange om livet, som er svært. Gloria er en sang om usikkerhed og tvivl, der samtidig rummer den klassiske lovprisning fra den latinske messe: Gloria in te Domine (Lovet være du herre!). På samme måde er Rejoyce en sang om at lovprise Gud som svaret på afmagt og forvirring. With a shout (Jerusalem) er en rigtig kristen kampsang om at komme til korsets fod: I want to go to the foot of Mount Zion, to the foot of He who made me see, to the side of a hill blood was spilt, we were filled with a love and we’re going to be there again.

    Sommeren 1982 efter udgivelsen af October gav U2 sin første koncert i Danmark – en legendarisk optræden på Roskilde Festival.

    På det tredje album War (1983) sker der en social og politisk opvågning. Det er et langt mere udadvendt album end de to første. Den kristne tro har ikke blot med person og identitet at gøre, men må have politiske konsekvenser både i Irland og i resten af verden. Sådan tager Sunday Bloody Sunday udgangspunkt i den nordirske konflikt og strækker den ud til globale problemstillinger. Incitamentet til at kæmpe for frihed, fred og retfærdighed beskrives sådan: Now the time has come, to claim the victory Jesus won – on Sunday, bloody sunday. New Years Day er en anden oprørssang skrevet under indtryk af Solidaritets opstand i Polen.

    Fælles for disse tre første albums er også, at de musikalsk løfter arven fra både 70’ernes punkscene og irsk folkemusik, som

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1