Donald Winnicott i det nye årtusinde: Strategier, principper og operationelle modeller, der ligger til grund for Donald Winnicotts tankegang og hans teorier om menneskelig udvikling

By Stefano Calicchio

Hvem var Donald Winnicott, og hvordan ændrede hans studier dybdepsykologien dybt? Hvilken betydning havde hans forskning for psykologien? 

Denne bog er en rejse ind i Donald Winnicotts teoretiske og praktiske arv. Den udforsker de vigtigste begreber bag hans teoretiske tilgang og de praktiske konsekvenser for moderne psykologi. Rejsen begynder med den berømte psykoanalytikers liv og arbejdsprincipperne for hans revolutionerende idéer. Det vil være muligt at opdage Winnicotts indflydelse og betydning gennem nøglebegreber som forholdet mellem mor og barn, den tilstrækkeligt gode mor, mellemluft, legens betydning og personlighedsudvikling. Andre nøglebegreber i forbindelse med traumehåndtering, ungdomsårene og den seneste neurovidenskabelige forskning, såsom epigenetikkens rolle, vil også blive udforsket.

• Language: Dansk
• Publisher: Stefano Calicchio
• Release date: Feb 2, 2024
• ISBN: 9791223003879

Book preview

Indledning

Denne bog har til formål at dykke ned i Donald Winnicotts person og teorier, en af de mest indflydelsesrige psykoanalytikere i det 20. århundrede. Gennem en detaljeret analyse af de vigtigste punkter i Winnicotts teori søger bogen at give et omfattende overblik over hans idéer om børnepsykologi, selvteori, mor-barn-relationen, kreativitet, leg og mange andre emner, der er centrale for hans filosofi.

Gennem praktiske eksempler og teoretisk indsigt har teksten til formål at vise relevansen og relevansen af Winnicotts teorier i nutidig psykologi samt at give nyttige redskaber til at uddybe og forstå kompleksiteten i det menneskelige psykiske liv.

Især Winnicotts studier om legens betydning for dannelsen af selvet, mor-barn-relationen og hans teori om overgangsobjektet vil blive udforsket. Hans bidrag til forståelsen af traumer og deres bearbejdning vil også blive analyseret, ligesom hans syn på ungdomspsykologi vil blive analyseret.

Læseren vil således kunne dykke ned i Winnicotts teori, en vigtig person i det 20. århundredes psykologi, og forstå, hvordan hans idéer kan anvendes i hverdagen. De vil også kunne blive mere bevidste om deres egen dannelse af selvet og forholdet til omsorgspersoner samt om kreativitet og evnen til at lege som et redskab til psykologisk modning.

Den sidste del af bogen omhandler forholdet mellem Winnicotts teori og de seneste resultater inden for neurovidenskab og epigenetik. Endelig undersøges det, hvordan denne teoretiske ramme kan anvendes på forskellige faser og begivenheder i livet, f.eks. ungdomsårene og traumer.

Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i psykologi, studiet af sindet og forståelsen af det menneskelige psykiske liv.

Barndom og uddannelse

Donald Winnicott blev født i Plymouth, England, i 1896. Han var den yngste af fire børn i en middelklassefamilie. Hans mor, Elizabeth, døde, da han kun var otte år gammel, hvilket efterlod et dybt indtryk på ham og påvirkede hans arbejde med børn gennem hele hans professionelle liv.

Hans mors død var et vendepunkt i Winnicotts liv. Denne begivenhed fik ham til at interessere sig for børnepsykologi og psykoanalytisk teori som et middel til at forstå sorg og tab.

Efter at have gået i en offentlig skole blev Winnicott indskrevet på Cambridge University for at studere medicin. I løbet af sine universitetsår blev han imidlertid mere og mere interesseret i psykologi og psykoanalyse og begyndte at deltage i Ernest Jones' psykoanalytiske studiegruppe. Dette var en af de førende grupper med relation til dybdepsykologi på det tidspunkt.

Efter sin eksamen arbejdede Winnicott som børnelæge på Royal Free Hospital i London, hvor han begyndte at eksperimentere og udvikle sine teorier om børns mentale sundhed. I 1935 blev han uddannet som psykoanalytiker og begyndte at arbejde med voksne og småbørnspatienter.

Under Anden Verdenskrig var han leder af et hospital for evakuerede børn i London. I denne sammenhæng udviklede han sin egen teori om overgangsobjekter (som vi vil undersøge senere), idet han observerede, hvordan børn knyttede sig til forskellige objekter (f.eks. tæpper eller tøjdyr) for at finde trøst og sikkerhed i den periode, hvor de var adskilt fra deres forældre.

Winnicott spillede en vigtig rolle ved at yde følelsesmæssig støtte til de børn, der blev evakueret fra byen under bombningen, deres forældre og de plejefamilier, der tog imod dem.

I denne periode af sit liv understregede han vigtigheden af at skabe et sikkert og indbydende miljø for evakuerede børn, især for dem, der havde mistet deres forældre eller var blevet adskilt fra deres oprindelsesfamilie. Han mente faktisk, at det var af afgørende betydning at skabe et velkendt og behageligt miljø for de evakuerede børn for at lette deres fremtidige udvikling. Et sted, hvor de kunne føle sig trygge og beskyttede og dermed genvinde deres naturlige familiemiljøs soliditet.

Psykiateren understregede især betydningen af følelsesmæssig kontinuitet for børn. Han mente, at børn bør bevare et bånd til deres biologiske familier på trods af den fysiske adskillelse. Han arbejdede derfor for at sikre, at de evakuerede børn bevarede denne kontakt ved at hjælpe deres plejefamilier.

Under bombeangrebene i London tilbragte han hele nætter ved de evakuerede børns side og hjalp dem med at overvinde frygt og ensomhed. Hun fortalte ofte børnene historier og legender. Ved en lejlighed brugte han et tæppe som et overgangsobjekt for at hjælpe et barn med at overvinde sin frygt for bombningerne. Barnet blev så knyttet til tæppet, at Winnicott måtte overbevise sin mor om, at hun skulle tage det med sig, når de vendte hjem.