Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

ULTRALØB: En begynders guide
ULTRALØB: En begynders guide
ULTRALØB: En begynders guide
Ebook86 pages1 hour

ULTRALØB: En begynders guide

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

ULTRALØB En begynders guide, er en bog for begyndende ultraløbere. Den samler en masse viden der kan være nyttig at have når man skal starte ud med den lidt anderledes og noget overvældende sportsgren.

"At løbe et ultraløb kan være en stor mundfuld for de fleste. Men at
skulle forberede sig til et ultraløb kan være en endnu større
mundfuld. Derfor har jeg skrevet denne bog.
Da jeg selv begyndte at løbe ultraløb måtte jeg famle mig lidt frem.
Der fandtes mange gode bøger og artikler, men jeg manglede
noget, der samlede og forklarede alt det basale. Nu har jeg lært
mere og samlet det i denne bog. Bogen indeholder de ting, jeg ville
ønske, jeg havde vidst, da jeg startede og de ting jeg har fundet ud
af undervejs.
Få bland andet styr på hvad træning handler om, hvad løbestil er,
hvordan man håndterer skader, hvordan man vælger de rette
underbukser, hvordan man træner sin viljestyrke, hvordan man
undgår at kaste op og hvordan man klipper sine negle."
LanguageDansk
Release dateFeb 24, 2021
ISBN9788743031147
ULTRALØB: En begynders guide
Author

Arthur Skytte-Olesen

Arthur løber selv ultraløb og har gjort det i nogle år. I forbindelse med en større skoleopgave valgte han at skrive om ultraløb og det har blandt andet medført at han skrev bogen om ultraløb. Med bogen håber han at kunne give sin viden videre og at inspirere andre begyndere, så de han opleve det samme som han holder så meget af.

Related to ULTRALØB

Related ebooks

Related categories

Reviews for ULTRALØB

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    ULTRALØB - Arthur Skytte-Olesen

    ULTRALØB

    FORORD

    ULTRALØB

    TRÆNING

    LØBESTIL

    SKADER

    ERNÆRING

    UDSTYR

    MENTAL FORBEREDELSE

    SKADER OG FØRSTEHJÆLP

    RACEDAY

    KILDER

    Kolofon

    FORORD

    Tanken med denne bog er at den skal give den viden, og skabe den tryghed, der er nødvendigt for, at man kan starte med at løbe ultraløb. Det er ikke en ekspertbog, der er skrevet af en eliteatlet, der har løbet ultraløb de sidste tyve år og derfor har mange års erfaring. Det er en bog, hvis målgruppe er dem, der kunne være interesseret i at prøve ultraløb men måske mangler noget viden, der kan hjælpe dem i gang. Jeg er hverken læge eller personlig træner, men jeg har skrevet denne bog ud fra de erfaringer, jeg selv har gjort mig, fra da jeg løb ture på 5-20 kilometer, til jeg begyndte at deltage i ultraløb på 100 kilometer - den erfaring har jeg lagt sammen med den viden, jeg har brugt et års arbejde på at samle og formidle. Man vil derfor godt kunne finde bøger, der går mere i dybden og som er skrevet af personer med meget mere erfaring end mig, men jeg håber, at jeg ved at give det, der har virket for mig selv videre, kan hjælpe og inspirere andre, der også har lyst til at prøve kræfter med de lange distancer men ikke helt ved, hvor de skal starte. Hvis man har løbet maraton de sidste 10 år og nu godt kunne tænke sig at løbe 60 kilometer, så vil der være nogle ting i denne bog, man ikke har brug for, men man vil stadig kunne få gavn af nogle af kapitlerne. Har man derimod en smule erfaring med løb, men ikke noget ud over det basale og vil man forsøge sig med at løbe 50 eller måske 100 kilometer, så vil man garanteret kunne bruge en stor del af denne bog til at forberede sig.

    ULTRALØB

    Et ultraløb defineres i princippet som et løb med en distance på over maratonets 42,195 kilometer - normalt siger man dog at ultraløb starter ved 50 kilometer. 

    Ultraløb som konkurrence, findes i mere eller mindre organiserede former, og med to overordnede konkurrenceformer - en fastsat distance hvor placeringer gives ud fra den brugte tid, og en fastsat tid hvor placeringer gives ud fra den tilbagelagte distance. Eksempler kan være et løb på 100 kilometer, hvor konkurrencen går ud på at gennemføre distancen så hurtigt som muligt og et løb på 12 timer, hvor konkurrencen går ud på at løbe så langt som muligt på den fastsatte tid. Det at løbe ultraløb kan selvfølgelig også blot være noget, man løber for sig selv - uden at det behøver at være en konkurrence.

    Under de to konkurrenceformer findes der flere koncepter. Ud over de klassiske løbstyper hvor alle starter samtidig og skal over den samme målstreg, så findes der blandt andet også FKT - Fastest Known Time, der handler om at have den hurtigste tid på en given rute. Det kan blandt andet være Pennine Way vandreruten i Storbritannien, Skåneleden i Sverige, eller Appalachian trail ruten i USA. Der findes også løb, hvor det handler om at være den sidste der er tilbage. Her er der altså hverken fastsat en tid eller en distance - vinderen er den sidste person, der stopper med at løbe.

    De mest almindelige distancer og tider indenfor ultraløb er 50 kilometer, 50 miles, 100 kilometer, 100 miles, 12 timer og 24 timer - men der findes selvfølgelig også løb, der har en endnu længere distance og foregår over endnu længere tid.

    Ultraløb foregår verden over og derfor også i meget forskellige terræn og i meget forskellige vejrforhold. I Danmark foregår mange ultraløb i områder ud til vandet, i skove, eller hvor der er flere højdemeter i terrænet. I resten af verdenen kan ultraløb foregå i alt fra lokale skove, til bjerge, til jungler, til ørkener og meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænsen - en amerikansk ultraløber har sågar forsøgt sig med at løbe fra Florida til Bermuda og tilbage igen, på vandet, i et stort oppusteligt hamsterhjul - han blev godt nok stoppet af kystvagterne omkring 113 kilometer fra Floridas kyst.

    Hvorfor ultraløb?

    Folks årsager til at løbe ultraløb kan være vidt forskellige - nogle vil gerne prøve noget nyt efter at have løbet et par maratoner -eller mange, nogle gør det for at nyde naturen og finde ro, nogle gør det for at udfordre dem selv og søge efter grænser, og andre gør det for slippe af med at misbrug - der er mange grunde, og dette er kun nogle af dem.

           Da jeg skulle skrive denne bog, måtte jeg jo også stille mig selv spørgsmålet - hvorfor løber jeg egentlig ultraløb og hvorfor er jeg så vild med det? Når folk har spurgt mig, så har jeg ofte svaret, at det er fordi, jeg synes, det er sjovt eller fordi, de korte distancer er for kedelige, hvilket til dels også er rigtigt. Jeg har bare ikke helt vidst, hvorfor jeg synes, det er sjovt - og det med de korte distancer er nok noget med, at der er så mange, der konkurrerer i dem og at det ikke er kompetitivt på den måde, jeg godt kan lide. Jeg er kommet frem, til at det sjove ligger i, at jeg godt kan lide at fuldføre de ideer, hvor jeg lige når at skubbe dem væk og tænke "nej, det var da sindssygt, det kan du overhovedet ikke", når jeg får dem. Så ved jeg, at jeg udfordrer mig selv på grænsen af, hvad jeg overhovedet kan forestille mig. Jeg kan godt lide den tætte forbindelse, man får med sig selv og hvordan man bare er i nuet - fokus er ikke på hvilke opgaver, der skal afleveres, men nærmere på at mærke min krop og nyde mine omgivelser - de fleste ultraløb foregår også i flot natur. Den følelse det giver at løbe over målstregen på et ultraløb, efter at have kæmpet sig igennem op- og nedture i mange timer, den er for mig også alle kilometerne værd. Sidst men ikke mindst så kan jeg generelt bare godt lide at løbe, og det kan man jo sige, man får gjort når man løber ultraløb.

    Hvad kræver det at løbe ultraløb?

    I virkeligheden kræver det ikke noget helt ekstraordinært at løbe ultraløb. Man skal have en solid grundform og en styrke, der kan holde til, at man udsætter kroppen for den belastning, som ultraløb medfører. Grundform og styrke er heldigvis noget, alle kan få. Det kræver bare den rette træning og dedikation til sin træning - så fysisk er de fleste i stand til at kunne løbe et ultraløb -

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1