Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere?: Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt af 17 præster

By Mogens Møller

Præsten i Vejlby ved Grenaa, Søren Jensen Quist, blev i 1626 henrettet for at have dræbt sin kusk med en tinkande 19 år tidligere. Et øjenvidne til drabet forklarede, at præsten herefter ikke kunne tåle at se mordvåbenet, hvorfor han forærede tinkanden til sin søster. Præstefamilien fik med hjælp fra lensmanden og andre adelige på lokale herregårde retsopgøret udskudt i de mange år, hvorefter præsten blev dømt ved tre instanser.

I 1633-34 fik præstens søn sagen indbragt på ny for domstolene, hvor dommerne ved tre instanser nægtede at ændre dommen over præsten. Siden da har mindst 44 personer og heraf mindst 17 præster skrevet om præstens uskyld uden at gå ind i retssagernes indhold.

Hvis man vil kende sandheden, så vidt det er muligt, kan man vælge at gå i retsprotokollerne på Landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i København, hvor den virkelige historie er beskrevet. Man vil her kunne læse præstens overraskende svar, da han af en dommer blev spurgt, om han ville erklære sig skyldig, hvis det blev bevist, at søsteren havde fået en tinkande af ham.

Sønnen Peder lovede ved faderens henrettelse hævn, idet han skrev med blodskrift på et træsæde på tingstedet: "Det uskyldige Blod vi betaler". Peder fik gennemført sin blodhævn, så den kostede livet for de to hovedvidner og måske også for det ene hovedvidnes kone samt for delefogeden og dennes svigerdatter.

Myter om sagen blev skabt af præstesønnen og videreført fra slægt til slægt. Myterne fik ny næring gennem romanen fra 1829 af St. St. Blicher "Præsten i Vejlbye". Blicher solgte romanen på, at skrive, at beretningen "desværre! er alt for sand" f.s.v. angår "det Væsentligste af Historien". Tanken om det uskyldige offer for justitsmord virkede dragende på læserne, men har Blicher nogensinde set retsakterne?

Når myterne om de lutter gode mennesker i præstens familie skrælles af, er virkeligheden bl.a.:
- Broderen Rasmus truede øjenvidnet til tavshed.
- Konen tilbød bestikkelse til foged, lægdommere og vidner.
- Søsteren, fasteren og fætteren forsøgte forgæves at skaffe præsten et alibi på mordaftenen.
- Sønnen Peders hævn kostede livet for de to hovedvidner og det samme gælder måske også for det enes hovedvidnes kone samt delefogeden og dennes svigerdatter.
- Sønnen Christoffer prædikede på kirkegården i Albøge i protest mod afslag på ansøgning om præsteembede og blev sidenhen skudt af svenske soldater på Anholt.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 22, 2019
• ISBN: 9788743081357

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

INDHOLD

Forord

Indledning

Præstekonen ville ikke give et krus øl og det kostede kusken, præsten og andre livet

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Vejlby-præstens familieforhold og duelighed

Primitive præstemiljøer med druk og vold

Revselsesret over tyendet

Lensmanden på Kalø stod for straftiltale

Kalø med borgen, lensmanden og fogederne

Fængslet og fangerne

Tortur i Paris’ kammer med afhøring i kapellet

Lensmand Jørgen Skeel undertrykte drabssagen

Lensmand Christen Thomesen Sehested bistod præstesønnen

med hævntogt mod hovedvidner, delefoged og anmeldere

Delefogeder Jens Mikkelsen m.fl. – ridefoged Markus Pedersen

Herredstinget dømte i straffesager

Herredstingets indretning og placering

Herredsfoged Rasmus Pedersen i Mårup

Herredsfoged Niels Sørensen i Østerballe

Sandemændene

Privates anholdelse og fængsling af eftersøgte

Drabssagen i detaljer

Drabet på kusken søndag 27. eller mandag 28. september 1607

Tinkanden som mordvåben

Nedkulingen af kusken udenfor kirkegården

Efterlysningen af den forsvundne (dræbte)

Hovedvidnernes viden – farlig for præsten og for vidnerne selv

Hovedvidnernes skræk for at vidne

Præstens krise ved efterlysningen af den forsvundne kusk i 1608

Igen krise for præsten med skriftlig bevidnelse af drabet i 1612

Ny krise for præsten med fund af et lig/skelet på åstedet 1622

Lensmanden insisterede på at overse drabet i 18 år

Drabstiltale efter vedholdende krav fra krænkede bønder

Bevisførelsen for herredstinget

Sandemandstog og dom ved Viborg Landsting

Drabssagen appelleret til Kongens og Rigens Råds Retterting

Præstens tilnærmelsesvise tilståelse indimellem benægtelser

Præstefamiliens drab, trusler, løgne, bestikkelser og chikane

Forsvarersalæret til Mons i Arenborg

Præstens troværdighed ikke prøvet ved tortur

Dødsdommen ved Djurs Sønder Herreds ting

Henrettelsen af præsten

Begravelsen af den henrettede præst

Var præsten reelt skyldig eller uskyldig?

Præstesønnens hævntogt mod nøglepersoner

Hævnkulturen i kristendommen afspejlet i samfundets straffe

Hævntruslen fra præstesønnen på henrettelsesdagen

Hævn- og oprejsningstogtet

Straffesag anlagt af den hævnende præstesøn mod hovedvidne

To hovedvidner som ofre for præstesønnens straffesager

Tortur af hovedvidnerne på Kalø

Henrettelsen af hovedvidnerne i stedet for fingerafhugning

Straffesag mod forhenværende delefoged og to anmeldere

Præstesønnens mange ofre

Præstefamiliens fordele ved adelige alliancer

Adelen som fri overklasse (fri for hensyn til andre)

Adelsfolks overklassestatus synliggjort i kirken

Præstens magt som sjælehyrde for alle – også de adelige

Præstens rolle var at dømme menigheden – ikke at blive dømt

Præstefamiliens støtte fra Hessels adelige ejer og veninder

Præstefamiliens støtte fra to adelige lensmænd på Kalø

Trolddomsanklage brugt til at gøre hovedvidne mør

Præstesønnen Christoffers støtte fra adelsenken på Bjørnholm

Præstefamiliens liv efter henrettelsen

De mange problemer for og med præstefamiliens medlemmer

Præstens bror Rasmus Jensen Quist

Præsteenken efter henrettelsen

Præstesønnen Christoffer Sørensen Quist

Præstesønnen Peder Sørensen Quist

Billeder og indskrifter i og ved Vejlby Kirke

Præsterensernes anstrengelser i 400 år

Præstesønnens fiasko med rensning af faderen

Uskyldighedsmytens oprindelse – præstefamilien

De 17 præsters rensning af kaldsbroderen

Udsagn til rensning af Vejlby-præsten i tidsfølge

Præstesønnen og præsten Peder Sørensen Quist 1626ff

Præsten Poul Jenson Poulson 1727

Præsten Erich Pontoppidan 1747 og 1768

Præsten Frederik Christian Sørensen Worsøe 1754

Hans de Hofman i sin bog om fundationer 1758

Præsten i Vester Tørslev Niels Jørgensen Lachmann († 1763)

Præsten i Ålsø-Hoed 1771-76 Andreas Kønig

Præsten og digteren Steen Steensen Blicher 1829

Præsten Sofus Vilhelm Wiberg 1871

Samuel March Phillips i USA 1873

Lærer Severin Kjærs forvanskede udredning 1894

Mark Twain i USA 1896

C. F. Bricka 1895

Præsten J. L. Balslev (i Vejlby-Homå 1904-14) 1918

Fr. Nedergaard i Min Hjemstavn nr. 13 fra 1937

Alfred Kaad i Randers Amt. Hjemstavnsbog 1939

Povl Engelstoft i Dansk Biografisk Leksikon 1940

Ejler Haugsted i Slotte og Herregårde ca. 1943-45

J. B. Nikolaisen 1944

Johs. Bilde i Blade af Djurslands Saga 1949

Præsten Svend Ilving i Lyngby 1951 i Grenaa Folketidende

Svend Aakjær i Danmark før og nu 1953

Dommer J. L. Buch 1951

Alex Steen i Aarhus Amtstidende 1956

Præsten Elith Olesen (senere præst i Vejlby) 1957

Georg Larsen 1958

Dannevirke – artikel 1960

Præsten P. K. Poulsen i Vejlby m.fl. sogne 1960 og 1983

J. P. Trap 1963

Præsten Paul Nedergaard 1965

O. Helstrup Andersen 1969

Præsten Jesper Langballe 1971

Præsten Karl Mejnicke 1973

Præstesønnen Niels Fenger 1974

Jon Høgh 1976

Henry Lauritzen 1978

Chr. Würgler Hansen 1978

Flemming Jerk 1978

L. Møller 1982

Harald Mogensen 1983

Leo Andreasen i pjece udgivet af Hoed Kirke 1999

Kalø. Guide. Skov- og Naturstyrelsen 1999

Wikipedia 2015

Den Store Danske 2015

Poul Holm Bangsgaard 2016

Henrik Wigh-Poulsen i TV2 Østjylland 7. december 2016

Blichers Præsten i Vejlbye på godt og ondt

Blichers idé efter Erich Pontoppidan fra 1747

Blichers efterligning af Hegermann-Lindencrone fra 1826

Blichers novelle udgivet i Tyskland

Blichers kamp mod dødstraffen

Blichers novelles indhold gengivet i USA som sand beretning (uden nævnelse af Blicher) ved Samuel Mark Phillips 1873

Blichers historie efterlignet i USA af Mark Twain 1896

Blichers novelle gengivet i USA i avisen New York Herald som sand beretning og uden forfatters nævnelse i 1909

Blicher som økonomisk desperat og med falsk markedsføring

Blichers historie sammenholdt med virkeligheden – oversigt

Blichers historie på film, teater, radio og TV 1920-72

Blichers novelle forurenende med et morads af urigtige myter

Blichers historie som kulturelt diktat på regeringsinitiativ

Blicher-Selskabet forsvarer Blichers usandfærdige erklæring

Tankeforurenende myter i præsterensningen

Myte om at præsten var uskyldig og blev renset af domstolene

Myte om at ingen så kusken efter markedet

Påstand om at et vidne til kuskens hjemkomst var en Tosse

Påstand om at en drabsanmelder var krænket i handel om ged

Påstand om at finderen af et lig/skelet blev uven med præsten

Myte om at præsten aldrig tilstod

Påstand om at præsten ikke havde et ordentligt forsvar

Påstand om at der var et folkeligt initiativ til præsterensningen

Påstand om sympatitilkendegivelser fra præstens embedsbrødre

Myte om herredsfoged Niels Sørensens skyld og skyldfølelse

Myte om delefoged Jens Mikkelsens skyld og skyldfølelse

Myte om at delefoged Jens Mikkelsen var kuskens søstersøn

Udsagn om at delefogeden var præstens tidligere nabo

Myte om at delefogeden var uven med præsten

Myte om at delefogeden var afvist som bejler til præstedatteren

Myte om at drabssagen havde to stridende sider

Myte om præstefamilie og delefoged som lige aktive bestikkere

Myte om guds tegn: Tre dråber blod under lensmandens hue

Myte om at henrettelsen skete på Ravnhøj ved Ålsø

Myte om præstens begravelse i smug på Ålsø kirkegård

Myte om at en gravsten på Ålsø kirkegård var præstens

Omtale af godset Hessels adelige ejer som ædel og opofrende

Myte om at præstekonen reelt var morderen

Myte om jalousi som drabsårsagen

Udsagn om at en misdæders søn ikke kunne blive præst

Tillid til at Blichers ægthedserklæring var sandfærdig

Uskyldighedsmyten forsøgt aflivet

Hans Brix betvivler præstens uskyldighed 1950-51

A. P. Larsen klarlægger store dele af fakta 1951-53

Bladet Samvirke om præstesønnens uskyldighedsmyte 1958

Hans Kirk om sønnens kyniske hævn og adelsalliance 1969

Henrik G. Poulsen 1970: Jalousidrab

Robert Nielsen 1982: Jalousidrab

Brita Mosdal 2009: Jalousidrab

Offerrollens gevinster for indehaveren

Justitsmordet man ikke ville af med

Arkivaliernes mangler og tilstrækkelighed

Nyfremdragede retssager mod delefogeden

Billedliste

Litteratur og kilder

Bøger

Årbøger

Aviser

Tidsskrifter

Pjecer

Radio- og TV-udsendelser

Hjemmesider

Det Kongelige Bibliotek

Rigsarkivet. Viborg (tidl. Landsarkivet for Nørrejylland)

Rigsarkivet. København

Oversigtskort – Frems amtskort ca. 1900

Forord

Min baggrund er en uddannelse til jurist med retshistorie som tilvalgsfag og advokat samt senere arbejde indenfor dette fag. Sideløbende har jeg dyrket historie og arkæologi som amatør. Med hensyn til mine øvrige bogudgivelser henvises til litteraturoversigten.

En stor tak bringes til alle, der har hjulpet med projektets gennemførelse, herunder til bibliotekarerne på Grenaa Bibliotek for god hjælp med at finde og skaffe bøger med kildetekster. Desuden til venlige og hjælpsomme medarbejdere på Grenaa Egnsarkiv samt på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og Rigsarkivet i København.

Tak til min kone, Jytte Nielsen, for hyggelige besigtigelsesture og gode råd om layout, billeder og tekst. Det skal understreges, at bogen i den sidste ende giver udtryk for mine egne synspunkter.

De indviklede forhold i drabssagen og dennes senere omtale har medført, at sagens rette sammenhæng ikke har været almindelig kendt. Det synes ikke muligt at fremstille forholdene klart alene gennem en flydende fremstilling. Her belyses sagen i høj grad ved, at hver enkelt nøgleomstændighed analyseres på kryds og tværs i forskellige oversigter. Det indebærer mange gentagelser og gør måske bogen mest egnet til opslag.

I alle direkte citater samt bogtitler er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.

I denne 3. udgave er der foretaget tilføjelser, forbedringer og rettelser. Der er mere udførlig dokumentation for bogens resultater:

- Det dokumenteres nu, at den hævnende præstesøns svigerfar havde en hovedrolle under trolddomssagen mod konen til det ene hovedvidne i drabssagen mod præsten.

- Det eftervises nu, at trolddomssagen blev fremdrevet også af den adelige ejer af Vedø gods. Vedø var ejet af Abel Bryske, som var datter af Gert Carlsen Bryske og Kirsten Tygesdatter Sandberg på Fævejle gods.

Kirsten Tygesdatter Sandberg skrev en usand støtteerklæring for præstesønnens tilsværtning af delefogeden og drabsanmelderne. Abel Bryske på Vedø tilsagde sin sognepræst fra Koed-Nimtofte som vidne mod heksen gift med et hovedvidne.

- Der er nu sat sidetal på henvisninger til arkivalier i Rigsarkivets afdelinger i Viborg og København.

Der er foretaget ændringer som følge af anmeldelserne af 1. udgaven:

- Historikeren Per Ole Schovsbo på http://www.historie-online.dk/.

- Operasanger Erik Harbo som formand for Blicher-Selskabet i dettes tidsskrift Blichernoter marts 2016. Bemærkningerne heri har særlig interesse ved, at selskabet hævder, at Blicher var i sin gode ret til at sælge sin novelle på en usandfærdig sandhedserklæring. Begrundelsen er, at drabssagen foregik ca. 200 år før novellen blev skrevet.

Journalist Jørgen Toubro har gjort opmærksom på, at præsten Svend Ilving i Lyngby skrev til fordel for sin embedsbroders formodede uskyld. Grenaa Folketidende bragte Ilvings indlæg herom 2. februar 1951.

Henrik Wigh-Poulsen blev i 2015 biskop over Aarhus Stift. Han underholdt om Vejlby Kirke i TV2 Østjylland den 7. december 2016 i serien Vil du se min smukke kirke? Wigh-Poulsen berettede ikke, hvad man nu ved om præsten Søren Jensen Quist. I stedet fortalte han ud fra, at præsten som en selvfølge var henrettet med urette.

Det bringer antallet af præster, som uden hensyn til retsakterne har ytret sig offentligt for den henrettede embedsbroders uskyld, op fra 14 til 17.

Grenaa januar 2019

Mogens Møller

Indledning

Beretningen om Præsten i Vejlby er historien om:

- Den hidsige sognepræst, som i 1607 slog sin kusk ihjel.

- Præsten, der var så heldig, at straffesagen i 18 år kunne undertrykkes af ham og hans familie samt overses af lensmanden.

- Præstefamilien, der forurenede mordsagen med falske forklaringer, bestikkelsesforsøg, trusler, chikane og urigtige myter.

- Præstesønnen, der uden hold i virkeligheden fik henrettelsen omtalt som justitsmord i en grad, så det optog sindene i århundreder.

- Mindst 17 præster, som gennem op mod 400 år har talt for at få deres henrettede kaldsbroder renset.

- Digterpræsten som i 1829 skrev en god historie.

- Den forgældede digterpræst, der solgte sin historie på en urigtig erklæring om, at historien berettede om virkelige hændelser. Og som brugte historien som et (falsk) politisk argument mod dødsstraffen.

- Digterpræstens læsere, der følte sig tiltrukket af beretningen om den virkelige drabssag, men som fik en fortælling, der i stort og småt reelt intet beretter om virkeligheden.

Præsten blev i 1625-26 ved tre retsinstanser fundet skyldig i drabet på sin kusk i 1607. Dødsdommen hvilede særligt på vidneudsagn fra to mænd, hvoraf den ene så den dræbte gå ind i præstegården og den anden overværede drabet og hjalp med at skaffe liget af vejen.

En søn af den henrettede præst fik i 1633 sagen genoptaget. De to hovedvidner trak da deres oprindelige gennem 26 år fastholdte vidneudsagn tilbage og de blev i 1634 henrettet for falsk forklaring.

To drabsanmeldere og den fhv. delefoged blev i 1634 frikendt for anklager om at stå bag falske vidnesbyrd mod præsten.

Præstesønnen forsøgte under den sidstnævnte sag at få faderen renset, men det blev afvist af dommerne i landstinget i Viborg. Dommerne lod tværtimod i deres afgørelse af 6. december 1634 protokollere, at hovedvidnets bevidnelse af, at præsten begik drabet, stod ved magt. Præsten er dermed aldrig blevet renset.

Herefter havde præstefamilien kun én mulighed for rensning af præstens eftermæle – nemlig at fremstille den langvarige og indviklede sag for andre som om han blev renset ved domstolene. Og det har de hårdt engagerede præstebørn ifølge retsprotokollerne gjort igen og igen.

Tanken om den uskyldigt henrettede præst virker særlig dragende på hans kaldsfæller. Mindst 17 præster har talt for at få deres kaldsbroder renset og dertil en præstesøn. Den første af dem var præstens søn Peder Sørensen Quist, der allerede på henrettelsesdagen i 1626 varslede hævn på skrift på en af tingstokkene. Den henrettede præsts embedsbrødre har bedyret hans uskyld helt uden hensyn til retsprotokollernes kendsgerninger. Der er ikke noget, der kan ødelægge en god historie, som fakta!

Ved nærlæsning ser det ud til, at præstesønnen reelt blev skyld i flere menneskers død.

Præstekonen ville ikke give et krus øl og det kostede kusken, præsten og andre livet

Sognepræsten i Vejlby ca. 7 km sydvest for Grenaa, Søren Jensen Quist, blev i 1626 halshugget for drabet på sin kusk, som var husmand i nabolandsbyen Revn.

Fig. 1. Danske Atlas. Prospekt fra 1767 af Grenaa set fra syd med broerne, som præstens kusk blev set passere, da han gik hjem fra markedet.

Sagsforløbet i drabssagen var i korthed som følger: Søndag den 27. september 1607 var der marked i Grenaa. Præsten skulle have solgt to stude fra præstegårdens avl og de blev trukket derind af en karl.

Præsten skulle på arbejde, så salget af studene måtte ordnes af konen Elle Clemensdatter.

Præstekonen var ikke en af den tids praktiske kvinder, som selv kunne køre en hestevogn. Præsten måtte derfor hyre husmand Jesper Nielsen Hougaard fra Revn til at transportere hende. Da studene var solgt, forventede kusken, at præstekonen gav et krus øl, men det ville hun ikke. Kusken blev vred og var forsvundet, da konen ville køres hjem. Hun fik hjælp til kørslen af en mand, som også skulle til Vejlby. Hjælperen havde dog ikke mere tilovers for præstekonen, end at han lod hende gå selv det sidste stykke. Hun vendte ydmyget og aldeles ustandsmæssigt hjem til præstegården trækkende på hesten med vognen efterspændt. Nu var konen rasende og stemningen i præstegården var ekstremt dårlig, da også kusken senere kom tilbage.

Fig. 2. Videnskabernes Selskabs kort tegnet 1789 og trykt 1791. Udsnit med navne på mange af de i sagen omtalte steder: Grenaa, Hessel, Vejlby, Lyngby, Albøge, Mårup, Nødager og Horstved.

Ifølge præsten og hans familie så de derefter aldrig kusken igen. Men mindst 4 og sandsynligvis 6 personer havde set ham gå på landevejen fra åbroen syd for Grenaa og frem til Revn nogle få km fra Vejlby. Yderligere et vidne så kusken gå ind i præstegården.

Endnu et vidne havde set, at præsten under et skænderi om det på markedsturen passerede slog kusken ihjel ved et hårdt slag i hovedet med en stor tinkande. Præstens bror Rasmus og vidnet hjalp i nattens mulm og mørke med at begrave liget udenfor diget på et offentligt areal mellem kirkegården og præstegården.

Sagen ville have været afsluttet med præstens henrettelse, hvis ikke det havde været for præstens hævngerrige søn. Sønnen har reelt ikke kunnet vide, hvad der var foregået, da han blev født et års tid efter drabet, men han har selvsagt hellere end gerne troet på sin families forsikringer om faderens uskyld.

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Da kun en del af domstolsarkivalierne er bevaret, findes oplysningerne om sagen stort set kun overleveret, når de sidenhen bliver citeret i retsprotokoller. Materialet er nedenfor struktureret i tidsfølge.

Drabssagen falder i tre dramatiske begivenhedsrækker:

- Præstens drab på kusken.

- Præstens retsforfølgelse og henrettelse.

- Præstesønnens hævn.

Præsten i Vejlby, Søren Jensen Quist, dræbte i 1607 i hidsighed sin daglejer Jesper Nielsen Hougaard fra Revn. Drabet blev overværet af karlen Jep Rasmussen Skade. De to hjalp sammen med præstens broder Rasmus efter mørkets frembrud hinanden med at begrave liget.

Præsten og dennes familie benægtede at have set kusken efter markedet. En anden af gårdens karle, Peder Hansen Vorm, havde dog set kusken komme tilbage og gå ind i præstegården.

I de følgende 18 år frem til sagens rejsning i 1625 gik hovedvidnet Jep Rasmussen Skade rundt og fortalte detaljeret om drabet til alle og enhver. Det var helt naturligt at fortælle om så stor en begivenhed. Ingen andre kom nogensinde med en anden forklaring på, hvor