Melankoliens øjebliksbilleder

By Peter Rygas

Dette er en digtsamling om livet, døden, erindring og den fremtid, som er. Selv når man, som det emotive jeg, sidst i livet må konstatere, at noget liv er gået tabt, men at noget liv stadig kan reddes og leves.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 16, 2017
• ISBN: 9788771880496

Book preview

Denne bog er tilegnet min hustru.

Mit liv var aldrig blevet det samme uden din kærlighed.

Tak.

Indhold

Afmagt

Aften tiden

Alternativer

Annullation

Barndomstanker

Barnet

Bløddyr

Blålys

Bomber

Byens busser

Bølger

Bølgerne er for store

Chancen

Dage

Dagene

Danskheden

Den korte rus

Denne dag

Der var engang

Det absurde

Det synker

Det var på Christianshavn

Dryp

Du glemte kristendom

Du sang af glæde

Efterår

Egoister

Email

En dejlig morgen

Ensom

Er der et håb?

Et øjeblik

Faldet

Farvel

Farver

For de mindste er alting stort

For katten da

Forfald

Forstår du?

Forvandling

Følelsen

Gaven

Glad morgenstund

Glasskår

Glemte

Glæde

Gråden

Hengivenhed

Her jeg står

Herre

Hjertet

Hun ventede

Hvem er vi?

Hvis jeg var ånd

Hører du mig?

Håb

I mørket er jeg ene

I Stilhed

I tiden

Indlagt

Ingen og alle

Jul igen

Julenatten

Kirkerummet

Kulde

Kys mig

Livet er

Lyden

Lyset slukkes

Mennesker

Min kvinde

Min sol

Mistro

Morfar

Morgenstund

Morgenstunden

Månelyset

Natten slutter

Nedgang

Nutidsbonden

Nutiden

Når engang var

NÅR

O – du danske soldat

Opråb til muslimer

Papiret

Parterapi

Plant

Plustegn

Prikker

Råbet

Sammen

Savnet

Se

Ske

Skillevejen

Skriget

Skumring

Skyggen

Skønhed

Sorg

Stilhed

Stille vind

Stuepigen Ellen

Tabet

(Alzheimer) Tabte ord

Terror

Tiden

Tidens tand

Til mine piger

Tinget – et udslukt bål

Tornene

Træk vejret

Tåre

Tåren

Udkik

Uendeligheden

„Ven"

Venter

Verdener

Verdens bærme

Vinduer

Vore børn

Ånden

Afmagt

Går gennem stier af ukrudt

fra stemmesigere.

Lurende sidder mørkedyret,

parat til sit angreb på

uskyldigheden.

I afmagt fra magten

magter man knapt

at rejse sig.

Aften tiden

Der kom du, aften, i susende blæst,

og strejfede min beklemte sjæl.

Skønt endnu skyerne samles,

er lidt lys på min tøjringspæl.

Jeg ved, du prøver _ angstvejr,

du træder mit skjulte mod.

Jeg forsvinder i tusmørket,

og sagte størkner mit blod.

Stille forsvinder al min håben,

mens min sjæl løses ind.

Og modet, der bides af mørket,

plager og gnaver i mit sind.

Herre, er det din hvisken, jeg hører

fra evigt og uovervindeligt liv?

Jo, du hvisker til dem, der lytter,

som brisen hvisker stille til siv.

Alternativer

Mine tanker står i kø - uforløste.

Står manglende og ventende

på afløb.

Der er for mange tanker.

Utilstrækkelige længsler i

horisonten.

Refleksioners projektioner,

som bli´r til ikke en skid

i virkelighedens verden.

Jeg skaber afstand til alt,

suget ind og