Liaisonpsykiatri og term-modellen: Fra forebyggelse til fejlbehandling

By Bente-Ingrid Bruun

Skal mennesker med multisystem- og overfølsomhedssygdomme som fibromyalgi og eloverfølsomhed, EHS, psykiatriseres hos praktiserende læger, og skal deres gener ikke længere udredes hos speciallæger? Skal syge mennesker behandles ud fra anbefalinger i en liaisonpsykiatrisk TERMmodel, selvom den bygger på en forældet bio-psyko-social sygdomsmodel, hvor årsager, sygdomsmekanismer og belastende miljøfaktorer er frasorteret? Skal tidens syge placeres i en fælles diagnosekasse Bodily Distress Syndroms (BDS) ud fra simpel symptomtælling, og skal WHO's ICD-10 diagnoser konverteres til funktionelle syndromer, som ønsket af professor Per Fink i den århusianske liaisonpsykiatri, der støttes af TrygFonden og nogle sundhedspsykologer? Skal miljøsyge mennesker usynliggøres i registre som psykisk syge, så de passer ind i tidens besparelses- og reformprojekter? Skal det kamufleres, at politisk/finansielle EU beslutninger allerede har negative helbreds- og miljømæssige konsekvenser? Et høringsudkast fra Dansk Selskab for Almen Medicin til "Klinisk vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser" har synliggjort en magtfuld mørk diskriminerende sundhedspolitik, og flere høringssvar er offentliggjort i bogen.

Forhåbentlig bliver høringsudkastet ikke udgivet som en klinisk vejledning, for det er hverken i overensstemmelse med lægeløftet eller god lægeetik. Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!

Bente-Ingrid Bruun har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Debattør og forfatter. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 22, 2014
• ISBN: 9788771451801

Bente-Ingrid Bruun

Bente-Ingrid Bruun skriver fagbøger baseret på forskning og erfaringer. Har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Ofte på forkant med udviklingen. Tidligt fokus på bagsiden af det trådløse samfund, der er politisk/finansielt besluttet i EU. Ukritisk mobil fascination har ført til afhængighed af trådløs teknik trods advarsler fra ikke mindst russiske forskere, men børn kan ikke beskytte sig selv imod en usynlig og ukendt fare. Har udgivet 3 bøger herom på BoD forlaget. Desværre bliver borgere misinformeret om "No risk" ud fra manipuleret forskning, og dokumenterede helbredsskadelige biologiske følgevirkninger bliver fortiet. Miljøsyge mennesker bliver i stigende grad diagnosticeret og behandlet som "funktionelle lidelser" ud fra en kritisabel Liaisonpsykiatrisk TERM-model, fordi det er en billig samfundsløsning på en forventet øget sygeliggørelse. Det er både lægefagligt og psykologfagligt uetisk. Miljøsyge mennesker skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.

Book preview

bilag.

Indledning

Menneskers krop og psyke fungerer som en helhed, men alligevel tales der om to forskellige samspil mellem psyken og kroppen. Ved psykosomatiske samspil lægges der vægt på, at de udløsende faktorer er psykiske, hvorimod et somatopsykisk samspil handler om psykiske reaktioner på sygdomsprocesser i kroppen. Den førstnævnte dynamik stammer fra psykoanalysen, mens sidstnævnte kommer fra neurologien, der i dag kaldes neuromedicin.

Min interesse som psykolog for somatopsykiske problemstillinger hænger sammen med en vaccinationsskade, som jeg pådrog mig som 12/13-årig. Jeg husker stadig, hvor mærkeligt og frustrerende det var, at kroppen ikke længere duede, og dengang kunne jeg godt have brugt en snak med en psykolog eller liaisonpsykiater, for lægerne på Tuberkulosestationen i Lyngby interesserede sig kun for kroppen. Lægerne fortalte ikke, at mit helbred ville være varigt svækket, for vaccinationsskader bagatelliseres, og journalen på Tuberkulosestationen i Lyngby forsvandt. Heldigvis erfarede jeg senere, at psykiske og spirituelle metoder kunne forbedre helbredet, og en bevidst brug af psykosomatiske metoder som visualisering er i dag alment accepteret. Desværre er det andre metoder som f.eks. Acceptance and Commitment Therapy, ACT, der er en kognitiv adfærdskorrigerende metode, der anbefales i TERM-modellen, The Extended Reattribution and Management Model, som i disse år udbredes som et liaisonpsykiatrisk arbejdsredskab.

Det neuromedicinske speciale har i rigtig mange år arbejdet med ikke blot et somatopsykisk begreb, men også med et psykosomatisk begreb i form af funktionel lidelse. Når neurologer ikke kunne finde neuromedicinske forklaringer på patienters gener, så kaldte de generne funktionelle. Det var et psykisk skøn, og patienten og myndigheder fik besked om, at årsagen var psykisk. Der blev ikke taget højde for, at det lægevidenskabelige fag og de til en hver tid anvendte undersøgelsesmetoder har deres begrænsning. I dag mangler der stadig åbenhed over for ny biokemisk viden om patofysiologiske sygdomsmekanismer (1).

Den neurologiske praksis med skøn om funktionelle lidelser har psykiateren Per Fink overført til liaisonpsykiatrien, hvor de er blevet til diagnoser. Flertydige funktionelle begreber indgår i den ovennævnte psykoanalytisk inspirerede TERM-model, som er udarbejdet på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik i et samarbejde med blandt andet praktiserende læge Marianne Rosendal og psykolog Lisbeth Frostholm (2).

For 15 år siden fik jeg personlig erfaring med et neuromedicinsk funktionelt skøn, fordi jeg fik skader efter en uforskyldt trafikulykke. Ved ulykken blev min bil ramt skråt bagfra med så stor kraft, at den blev drejet 180 grader rundt på stedet, og på grund af sikkerhedsselen fik jeg både et kraftigt rygradsvrid samt en whiplash bevægelse. Sagen blev behandlet i Arbejdsskadestyrelsen, ASK, der angivelig skal komme med neutrale udtalelser om helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger efter en personskade, men jeg kom til at betvivle denne neutralitet. ASK gav nemlig sammen med modpartens forsikringsselskab 1. prioritet til en neuromedicinsk undersøgelse hos en speciallæge, der ikke havde forstand på siddeproblemer ved en rygskade. Efter en overfladisk neurologisk undersøgelse skønnede neuromedicineren, at generne var psykisk betinget, og sagen i ASK blev hurtigt afsluttet uden erstatning.

Da jeg ikke ønskede at blive fejlbehandlet, således som jeg i årtier er blevet det på grund af manglende diagnosticering af en medfødt komælksallergi (der nemt kan verificeres gennem allergi antistof/IgE i blodet), så gik jeg mine egne veje, og psykolog Lise Ehlers ville nok sige, at jeg doktorshoppede. Først opsøgte jeg en ældre erfaren ortopædkirurg på en sportsklinik i Lyngby, hvor rygskaden hurtigt blev diagnosticeret ved en klinisk undersøgelse, og han anbefalede genoptagelse af sagen i Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere konsulterede jeg en ældre fysiurg med stor erfaring omkring rygskader, der ordinerede årelang behandling i varmtvandsbassin. Det var godt at komme i erfarne, kvalificerede hænder, og flere speciallægeundersøgelser fulgte. En psykiater afkræftede en psykisk sammenhæng med rygradsskaden, en neuropsykolog afklarede mentale skader, og en øre-næse-halslæge med specialudstyr til måling af ufrivillige øjenbevægelser stillede diagnosen WAD, Whiplash Associated Disorders. Sideløbende blev jeg behandlet med energimedicin eller homeopati hos orthopædkirurg, dr. med. Ole Jørgensen i Lyngby (3), og jeg fik også behandling hos en psykolog, der arbejdede med hypnose.

I Magistrenes Pensionskasse, MP, fik jeg god sagsbehandling, og MP tilkendte mig invalidepension efter 2 ½ år, men Arbejdsskadestyrelsen fastholdt, at der ikke var tale om et erhvervsevne tab, og der blev kun fastsat en mindre mén procent. Skadevolderens forsikringsselskab slap meget billigt, og jeg anede, at der var en skjult alliance mellem forsikringsbranchen, udvalgte speciallæger og Arbejdsskadestyrelsen, men det er jo blot en af tidens mange skjulte alliancer. Afgørelsen i Arbejdsskadestyrelsen blev ikke anket, for mit livsgrundlag var sikret gennem den tilkendte livslange invalidepension, men til gengæld sendte jeg en klage til Patientklagenævnet, og svaret var overraskende. Læger har lov til at afgive skøn uden for eget speciale. Det var en interessant oplysning, for målet med TERM-modellen er netop at efteruddanne praktiserende læger, så de kan afgive liaisonpsykiatriske funktionelle skøn.

Herefter rejste jeg faglige problemstillinger omkring whiplashskader i fagbladet Psykolog Nyt. Jeg skrev debatindlæg med titlerne "Piskesmæld- og hvad så? (4) samt Skader i hjernestammen? (5), for der var brug for vidensformidling og nytænkning. Jeg gik i rette med neuropsykolog Lise Ehlers (6), men både hun og psykolog Lisbeth Frostholm i Århus fortsatte med at arbejde ud fra en ensidig psykosomatisk opfattelse af whiplashskader i modstrid med ny viden. Kroniske whiplashskader blev siden inddraget som funktionelle lidelser i TERM-modellen (2), der skal lære praktiserende læger at konvertere (reattribute) WAD og nye overfølsomhedssygdomme som eloverfølsomhed, EHS, til funktionelle skøn.

Tilbagemeldinger fra patienter viser allerede, at funktionelle skøn fra neuromedicinere og arbejdsog miljømedicinere bliver opfattet som diagnoser hos offentlige myndigheder samt i forsikringsog pensionsbranchen, og det har store personlige og økonomiske konsekvenser for syge mennesker.

I efteråret 2011 udsendte Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, et høringsudkast til Vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser (7), og høringsudkastet var en opdateret udgave af TERM-modellen, der allerede bliver brugt på kurser til efteruddannelse af læger, psykologer og andre sundhedsmedarbejdere (2). TERM-modellen arbejder ud fra en snæver biopsyko-socialt sygdomsmodel, hvor miljøfaktorerer er frasorteret. I høringsudkastet var en lang række overfølsomhedssygdomme som EHS, ElectroHyperSensitivity dvs. el-overfølsomhed og MCS, Multi Chemical Sensitivity dvs. duft- og kemikalieoverfølsomhed samt sygdomme som kronisk træthedssndrom og fibromyalgi sat på en liste over funktionelle syndromer.

Psykiateren Per Fink underkender hermed WHO ICD-10 diagnoser som ME/CFS, et kronisk træthedssyndrom. Listen over funktionelle syndromer betragtes i flere høringssvar som et liaisonpsykiatrisk overgreb på miljøsyge mennesker, fordi ny viden er frasorteret (1) (8). Overgrebene startede i England af psykiateren S. Wessely (9), der allerede i 1990`erne omdefinerede et kronisk træthedssyndrom som en funktionel lidelse ud fra særlige kriterier.

I en årrække har jeg interesseret mig for forskning omkring eksponering med elektromagnetiske felter, EMF, og elektromagnetiske stråler, EMR, og videnskabelig forskning resulterer desværre ikke kun i fakta, men også i tilsigtede myter. Ud fra politisk/financielle interesser foregår der i disse år nærmest en kamp imellem forskningsskabte myter og fakta (11, side 65-67). Desværre kan forskning let manipuleres, så der opnås ønskede resultater, og den psykiatriske lobby omkring S. Wessely i England søger målrettet at så tvivl om uafhængige forskeres resultater. Er professor Fink på Forskningsenheden for Funktionelle lidelser og Psykosomatik også en tvivlens købmand?

Høringsudkastet fra DSAM rejser en lang række spørgsmål:

Hvorfor har Sundhedsstyrelsen nedlagt det allergologiske speciale, så praktiserende læger ikke har kompetente speciallæger at henvise mennesker med nye overfølsomhedssygdomme til?

Har Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendt, at funktionelle skøn bruges som diagnoser, og at speciallæge stillede WHO ICD-10 diagnoser kan konverteres til liaisonpsykiatriske skøn?

Hvorfor er belastende miljøfaktorer som kemiske stoffer og elektromagnetiske eksponeringer ikke medtaget i TERM-modellen?

Skal TERM-modellen usynliggøre miljøsyge mennesker?

Er TERM-modellen udtryk for en ny mørk sundhedspolitik, hvor individualisering og psykiatrisering er midler til besparelser i det offentlige sundheds- og socialvæsen samt i forsikrings- og pensionsbranchen?

Hvorfor er kendte biologiske sygdomsmekanismer og anden ny viden fravalgt (1) (8)?

TERM-modellen bliver ofte fremført som en model, der er baseret på forskning med evidens, men hvorfor er evidensbaseret somatisk viden frasorteret, og er et RCT design, dvs. et randomiseret, kontrolleret studie, validt ved komplekse bio-psyko-sociale-miljø problemstillinger (10)?

Er TERM-modellen baseret på valid, dvs. gyldig forskning?

Hvordan er der taget højde for negative konsekvenser af TERM-modellen i form af fejlvurderinger og fejlbehandlinger?

Er formålet med TERM-modellen holdningsbearbejdelse, så offentligt ansatte kan lære at se syge mennesker med funktionelle briller, dvs. som liaisonpsykiatrisk tilfælde?

Skal syge mennesker lære at opfatte egne gener ud fra TERM-modellens funktionelle forståelsesramme gennem f.eks. Acceptance and Commitment Therapy, ACT?

Har praktiserende læger og psykologer overvejet, om en virkelighedsfordrejende bio-psyko-social TERM-model er i overensstemmelse med lægeløftet samt god læge- og psykologetik?

Er omfanget af funktionelle lidelser groft overdrevet?

Bygger TERM-modellen på myter?

På grund af de mange ubesvarede spørgsmål vedrørende DSAM`s høringsudkast, så kom der ikke blot høringssvar fra de, der stod på en høringsliste men også fra patientforeninger og mange enkeltpersoner. Lige nu gennemgår arbejdsgruppen i DSAM de indsendte høringssvar, og det vides endnu ikke om Klinisk vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser vil blive udgivet. Se nærmere på www.dsam.dk.

Høringsudkastet med TERM-modellens påstande og skævvridning af virkeligheden blev anledning til denne bog om liaisonpsykiatri, som har haft min interesse i et årti.

I bogen sættes der først fokus på den liaisonpsykiatriske udvikling i Danmark og det psykiatriske somatiseringsbegreb, der blev introduceret via psykiaterne Morten Birket-Smith og Per Finks deskriptive doktordisputatser (12) (13), som inddrog finansielle overvejelser, der kunne fremme deres sag. Ved somatisering hænger fysiske symptomer sammen med følelsesmæssige spændinger og ubevidste konflikter, og denne snævre forståelsesramme blev tidligt kritiseret af psykolog Gretty Mirdal (14). I dag taler speciallæge Henrik Isager om en amputeret virkelighedsopfattelse og blinde pletter (8).

Derefter gennemgås de nye sygdomme, DNS, (15) som på ingen måde er modediagnoser og tidens sundhedspsykologi med nye formål. Baggrunden og formålet med Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik og den kontroversielle TERM-model bliver uddybet, og der ses også på TrygFondens store bevillinger til liaisonpsykiatriske forskningsprojekter (16).

Til sidst omtales konsekvenser af TERM-modellen samt nye social- og arbejdsmarkedslove, der lægger op til besparelser og mulig tvangsbehandling. Men psykiatrisering af miljøsyge mennesker er dybt problematisk, og den svenske psykolog Birgitta Forsberg kalder behandlingen med ACT for psykisk tortur (17). Der er ingen tvivl om, at patienter allerede betaler en høj pris for TERM-modellens udbredelse. Multisystem- og overfølsomhedssygdomme vil uden den rette udredning og behandling blive forværret, og det kan blive rigtig dyrt på lang sigt. Til gengæld vil TERM-modellens behandlingsforslag øge medicinalindustriens og psykologers indtægter.

Midt i bogen er der medtaget en liste med fagord og forkortelser.

De ovenfornævnte høringssvar til DSAM bliver synliggjort i bogens bilag, så ny viden og kritiske spørgsmål til TERM-modellen kan blive alment kendt, og de er placeret sidst i bogen (bilag I -XIV). Bogens indhold er blevet opkvalificeret af disse høringssvar, og jeg takker for tilladelse til at offentliggøre høringssvarene. I bilagene kritiseres det blandt andet, at spørgsmål om ætiologi (årsager) og patofysiologi (sygdomsmekanismer) er udeladt, for der findes viden om årsager til blandt andet WAD, EHS og MCS. Derfor stilles der krav om, at disse miljøsygdomme skal fjernes fra den tidligere nævnte liste over funktionelle syndromer.

Læger, psykologer, sundhedsarbejdere og kommunale medarbejdere skal selvfølgelig ikke kun kende til påstande og myter ud fra en TERM-model. De skal fagligt opdateres med fakta og ny faglig viden, så risikoen for fejlvurderinger og fejlbehandlinger kan mindskes.

Der var engang, hvor neuropsykologer fejlvurderede et malersyndrom, og fejlvurderinger af miljøskader og miljøsygdomme skal nødig gentage sig. Jeg håber derfor, at den planlagte kliniske vejledning fra DSAM vil blive overdraget til revision og udgivelse i andet regi ud fra en biopsyko-social-miljø sygdomsmodel med respekt for WHO ICD diagnoser.

1.Pall M. L. (2007): Explaining Unexplained Illness. Disease Paradigm for Chronic Fatigue Syndrome, Multiple Chemical Sensitivity, Fibromyalgia, Post-Traumatic Stress Disorder, Gulf War syndrome, and Others. Haworth, NY

2. Fink P., Rosendal M., Toft T. (2004): Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis. TERM-modellen. Særtryk fra Månedsskrift for Praktisk Lægegerning

3. Jørgensen O. (1999): Det homøopatiske alternativ. Behandling af kroniske sygdomme. Erstatning eller supplement til konventionel behandling, forlaget Hovedland

4. Bruun B.-I.(2000): Piskesmæld og hvad så? Psykolog Nyt, nr. 5

5. Bruun B.-I. (2003): Skader i hjernestammen? Psykolog Nyt, nr. 10

6. Ehlers L. (1999): Ondt i Livet. Kvinder og de nye sygdomme. Forlaget Gyldendal

7. Høringsudkast fra DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin (2011): "Vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser. Tilsendt pdf fil. Skal trykkes hos Komiteen for Sundhedsoplysning i 2012

8. Isager H. (2011): Blinde Pletter. Om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed, forlaget Hovedland

9. Wessely S., Nimnuan C. & Sharpe M. (1999): Functionel somatic syndromes: one or many? Lancet 354: 936-939

10. Madsen, A. (2012): Evidens - De indsatser der dur. Psykolog Nyt nr. 2

11. Bruun B.-I. (2009): De Trådløse Samfund - Myter & Fakta. Forlaget BoD

12. Fink P. (1997): Kronisk somatisering. Disputats. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Århus Universitet

13. Birket-Smidt M. (1998): Somatoforme tilstande. Disputats. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet

14. Mirdal G.M. (1999): Mellem sundhed og sygdom: Refleksioner over somatisering. Psyke & Logos 20: 60-74

15. Andersen J.H., Elverdam B., Hilden J. og Vinther Nielsen C. (2000): De nye sygdomme – En debatbog. Lægeforeningens forlag

16. Hede A. (2011): Nyt håb for patienter med funktionelle lidelser. Dagens Medicin, 13. september

17. Forsberg B. & R. (1991): Den långsamme Döden"- Kvicksilverförgiftning, orsaker, verkninger, skydd, Forsbergs böcher, Linköping, Sverige

Kapitel 1

Hvad er liaisonpsykiatri?

(Psychosomatic Medicine)

Det psykiatriske subspeciale liaisonpsykiatri har udviklet sig i grænseområdet mellem psykiske og somatiske lidelser, og det beskæftiger sig med forebyggelse, diagnosticering og behandling af psykiske lidelser hos patienter, der har somatiske sygdomme samt tilstande med somatiske symptomer uden relevant eller påviselig somatisk forandring. Allerede i 1920 startede liaisonpsykiatrien i USA, hvor psykiatere begyndte at interessere sig for psykiske lidelser hos indlagte medicinske patienter. Psykiaterne fandt teoretisk inspiration (1) fra psykoanalysen og psykofysiologisk forskning om, hvordan sjælelige faktorer indvirker på kroppens processer, og de begyndte at beskrive lidelserne. En bio-psyko-social model blev formuleret allerede i 1977 i USA, og det er den, som ligger til grund for den danske TERM-model, der er forældet på grund af ny neurobiologisk viden og øgede belastende sygdomsfremkaldende miljøfaktorer.

I USA blev der i 1954 oprettet Academy of Psychosomatic Medicine, APM, og i 1998 blev der stiftet en tilsvarende organisation med navnet The European Association for Consultation Liaison Psychiatry and Psychosomatics (EACLPP), www.eaclpp.org, der skal afholde en konference d. 27. - 30. juni 2012 i Århus på Klinikken for Funktionelle lidelser og Psykosomatik. EACLPP skulle blandt andet tage sig af den formelle uddannelse inden for feltet, og den er stort set ikke eksisterende i Danmark. I USA blev liaisonpsykiatrien anerkendt som subspeciale i psykiatri i 2003 under navnet Psychosomatic Medicine, og liaisonpsykiatri er også et subspeciale i England og Finland.

Liaisonpsykiatrien blev præsenteret første gang i Danmark i 1994 af psykiater Per Fink (1) (2), der fik igangsat forskning på området med offentlige bevillinger. I 1999 oprettedes Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, FFL, som i 2004 skiftede navn til Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, der nu er