Kryptovalutaguiden: En begynders guide til kryptovaluta, blockchain og NFT'er

By Jon Law

Kryptovaluta, blockchain, decentraliserede applikationer og NFT'er er vokset i et hidtil uset tempo ved at tilbyde unikke løsninger på mange af verdens problemer.

Stadig er der dog kun få, der forstår, hvad disse teknologier rent faktisk er,

• Language: Svenska
• Publisher: Aude Publishing
• Release date: Mar 24, 2024
• ISBN: 9798869274359

Jon Law

Jon Law, Aude Publishing'de iş, ekonomi ve finans yazarıdır. Uzun zamandır okuyucu ve yazardır ve Boston Üniversitesi ve Stanford Üniversitesi'nde okumuştur. Altı kitap yayınladı ve jon-law.com adresindeki bloğunu güncelleyen ABD'de yaşamaktadır.

Book preview

KryptovalutaguidenDž

KRYPTOVALUTAGUIDENDŽ

EN BEGYNDERS GUIDE TIL KRYPTOVALUTA, BLOCKCHAIN OG NFT'ER

JON LAW

Ophavsret © 2024 Jon lov

Alle rettigheder forbeholdes.

De råd og strategier, der findes indeni, er muligvis ikke egnede til enhver situation. Dette værk sælges med den forståelse, at hverken forfatteren eller forlagene holdes ansvarlige for de resultater, der er opnået fra rådgivningen i denne bog. Dette arbejde er beregnet til at uddanne læsere om kryptokurrency og relaterede emner og er ikke beregnet til at yde investeringsrådgivning. Alle billeder er forfatterens originale ejendom, offentligt domæne som angivet af billedkilder eller brugt med samtykke fra ejendomsindehavere.

En Aude-publikation™

Ingen del af denne publikation må reproduceres, distribueres eller overføres i nogen form eller på nogen måde, herunder fotokopiering, optagelse eller andre elektroniske eller mekaniske metoder, uden forudgående skriftlig tilladelse fra udgiverne, undtagen i tilfælde af korte citater indeholdt i anmeldelser og visse andre ikke-kommercielle anvendelser, der er tilladt i henhold til ophavsretsloven.

Første trykte udgave 2021.

Indbundet ISBN 978-1-957470-01-6

Paperback ISBN 978-1-957470-00-9

Vellum flower icon Created with Vellum

CONTENTS

1. Forord

2. Væsentlige vilkår og begreber

3. Decentralisering

4. Blockchain

5. Kryptovaluta

6. Cryptocurrency minedrift

7. Bitcoin

8. Ethereum

9. NFT'er

10. NFT'er i kunst

11. NFT'er i spil

12. NFT'er i sport

13. NFT'er i musik

14. NFT'er i metaverset

15. NFT'er i verifikation

16. NFT'er i fast ejendom

17. NFT-konceptoversigt

18. Væsentlige vilkår

19. Vilkår for generel viden

20. Blockchain vilkår

21. Handelsbetingelser og koncepter

22. Sådan vælger du kryptoinvesteringer

23. Teknisk analyse

24. Grundlæggende analyse

25. Hvidbøger

26. Begivenheder

27. Konkurrence

28. Nytte

29. Synspunktsanalyse

30. Markedsværdi

31. Aktivitetsmålinger

32. Forsyningsmekanismer

33. Maksimal forsyning

34. Cirkulerende forsyning

35. Fast forsyning - Deflatoriske aktiver

36. Ubegrænset forsyning – Inflationære aktiver

37. Brænder

38. Halvering

39. Hype analyse

40. Investering regler

41. Intet varer evigt

Untitled

42. Vær ikke følelsesladet

43. Diversificere

44. Priserne betyder ikke noget

45. Diagrammer

46. Kurvediagram

47. Lysestage diagram

48. Renko diagram

49. Punkt & figur diagram

50. Heikin-Ashi

51. Mønstre

52. Indikatorer og oscillatorer

53. Investeringsstrategi

54. Handelsbetingelser

55. Uformelt sprog

56. Ud over

57. Akronymer

58. Akronymer: Ud over

59. Visuelt katalog

60. Nøglespillere

61. Historie & Tidslinje

62. Legalitet

63. Crypto Q&A

64. Spørgsmål og svar #1 – Bitcoin

65. Spørgsmål og svar #2 - Bitcoin

66. Spørgsmål og svar #3 - Bitcoin

67. Spørgsmål og svar #4 - Bitcoin

68. Spørgsmål og svar #5 - Bitcoin

69. Spørgsmål og svar #6 - Ethereum

70. Spørgsmål og svar #7 - Ethereum

71. Spørgsmål og svar #8 - Ethereum

72. Spørgsmål og svar #9 - Ethereum

73. Spørgsmål og svar #10 – Ethereum

74. Spørgsmål og svar # 11 - Blockchain

75. Spørgsmål og svar # 12 - Blockchain

76. Spørgsmål og svar # 13 - Blockchain

77. Spørgsmål og svar # 14 - Blockchain

78. Spørgsmål og svar # 15 - Blockchain

79. Populære kryptovalutaer

80. Fuld ordbog: A til Z

81. Ressourcer

82. Bøger

83. Udvekslinger

84. Podcasts

85. Nyheder Services

86. Kortlægning af tjenester

87. NFT-markedspladser

88. YouTube-kanaler

Notes

1

FORORD

Denne bog er en guide og et værktøj til dem, der stifter bekendtskab med kryptovaluta. Nye teknologier er ofte forløberne for enorme muligheder, men kun en lille del af befolkningen udnytter disse muligheder fuldt ud. Disse mennesker er kendetegnet ved tidlig eksponering fulgt op med en vilje til at lære og tage risiko. Tænk bare på de tidlige internetbyggere i det 21. århundrede, de asiatiske mirakelrs produktionsmagnater, kolonisatorerne i USA og de tidlige industrialiserere i Storbritannien.

Få felter opfylder disse præcedens så meget som kryptokurrency. Kryptovalutaer har skabt millioner eller milliarder i rigdom for en betydelig gruppe af tidlige adoptere, men de fleste andre mennesker er ikke bekendt med området eller teknologien. Mange begynder at se, at kryptokurrency, decentrale applikationer og blockchains muliggør den største finansielle revolution siden internettet, og disse teknologier ændrer den måde, penge og mennesker fungerer på daglig basis. Denne bog og den indre viden er repræsentative for en fremtid, der helt sikkert er på vej mod os.

Den konceptuelle barriere for adgang til kryptokurrency er i det væsentlige det drivende formål bag oprettelsen af dette arbejde. Læring er længe hurtigt sporet gennem konceptforklaringer, sektionsoversigter, visuals og mere. Når det er sagt, behøver ikke alle at være kendt; At vælge det, du lærer, er næsten lige så vigtigt, som hvis du lærer. For at imødekomme denne forventning er bogen opdelt i to dele: en, guiden, og to, ordbogen. Vejledningen (der slutter på side 182) kan læses som en vej mod et fuldt forståelsesgrundlag. Efter vejledningen fungerer ordbogs- og ressourcesektionerne som referenceværktøjer og et springbræt til selvstændig læring. Når du er færdig, skal du være i stand til trygt at anvende dig selv i kryptoverdenen. Det er målet, og det er denne bog.

Vejledningsdelen består af følgende afsnit:

Væsentlige vilkår og begreber

Vilkår for generel viden

Blockchain vilkår

Handelsbetingelser og koncepter

Uformelt sprog

Akronymer

Visuelt katalog

Nøglespillere

Historie og tidslinje

Legalitet

Disse sektioner har til formål at give en komplet introduktion til kryptokurrency. Bemærk, at et stort antal definitioner kun findes i ordbogen til brug som referenceværktøj, mens vejledningen er mindre teknisk tilbøjelig.

Jeg logger af her. Fremad!

2

VÆSENTLIGE VILKÅR OG BEGREBER

Det følgende afsnit udgør kernen og det væsentlige lag af viden, der er nødvendig for at operere i kryptokurrencyøkosystemet.

Dette afsnit er opdelt i to underafsnit: begreber og udtryk. Følgende syv begreber skitserer nogle af de væsentlige ideer og anvendelser af det bredere rum og industri af kryptokurrency:

#1: Decentralisering

#2: Blockchain

#3: Kryptovaluta

# 4: Cryptocurrency minedrift

#5: Bitcoin

#6: Ethereum

#7: NFT'er

Afsnittet med udtryk indeholder omkring halvtreds ord. Termer kan læses i vilkårlig rækkefølge og indekseres og søges i den fulde ordbog i slutningen af bogen.

3

DECENTRALISERING

Cryptocurrency sigter i det væsentlige mod at løse spørgsmålet om tillid. Centraliserede netværk baserer sig omkring en slags central struktur. For betalingssektoren er dette PayPal og Stripe. For den finansielle sektor er dette et lille antal store banker. I datasektoren er dette Google, Facebook og et lille antal andre store søgemaskiner og sociale medieapplikationer. I hvert af disse systemer placeres kontrollen i hænderne på en lille delmængde af mennesker eller teknologi, og adgangen er begrænset. Dette fører i sagens natur til en lang række spørgsmål: subjektivitet, enkelte fejlpunkter, ubalanceret beslutningstagning og bevidsthed og mangel på individuelt incitament til at foretage ændringer nedefra og op. Derudover mangler centraliserede systemer ofte, i det mindste i relativ skala, gennemsigtighed, sikkerhed og sporbarhed.

Decentraliserede netværk, der opererer gennem distribuerede netværk af noder (enheder på netværket), tilbyder alle disse ting: forbedret sikkerhed uden et enkelt fejlpunkt, forbedret effektivitet gennem automatisering og fjernelse af forskellige centraliserede flaskehalse, fuldstændig gennemsigtighed og sporbarhed gennem et offentligt registreringssystem, beslutningstagning åben for næsten alle parter i netværket osv.

Dette betyder ikke, at spørgsmålet om centraliserede versus decentrale systemer og organisationer har et helt korrekt svar: begge har fordele og ulemper. For eksempel er det rimeligt at sige, at centraliseret kontrol i krigstider er et meget bedre system; En dygtig general er meget mere effektiv end en øvre kommando på et dusin. Men med samme mærke træffes beslutningen om, hvorvidt man overhovedet skal gå i krig, meget bedre på en decentral måde og med den kombinerede produktion af mange forskellige meninger.

Tidligere har centraliserede systemer domineret, og menneskelige netværk har generelt tendens til det centraliserede: mange landmænd til en by, mange politiske partier til to, biografer til et par streamingtjenester og så videre. De specifikke typer decentraliserede og distribuerede net og fordelene ved sådanne net er kun blevet levedygtige i det sidste årti eller deromkring ved opdagelsen og implementeringen af ny teknologi, og derfor implementeres decentraliserede systemer med massiv virkning over hele verden og på alle områder af verden. Den specifikke type teknologi, der har fremmet denne vækst, er blockchain. Blockchain-netværk er i det væsentlige en ny type database og et nyt middel til at handle. De gør dette gennem decentrale netværk af computere, der opretter forbindelse til delte systemer - Bitcoin-netværket fungerer for eksempel på mange tusinde individuelle noder.

Data krypteres gennem en hashing-proces (som i det væsentlige krypterer tekst) og valideres af noder på netværket. På denne måde, selvom individuelle noder er beskadiget, kan angribere ikke bryde systemet, da mange andre ubeskadigede noder simpelthen kontrollerer og ugyldiggør de oplysninger, som de beskadigede parter leverer til systemet.

Når oplysninger handles på en blockchain (f.eks. Når part A sender penge til part B), udnyttes informationsasymmetri ved brug af en privat og offentlig nøgle. Selvom angriberen kender systemet og de midler, hvormed dataene handles (data, hvilket betyder den krypterede transmission), kan angriberen ikke bryde systemet, fordi part A og part B gennem kode på blockchain udnytter deres private nøgler til at overføre data med succes. Alt dette forklares yderligere detaljeret gennem hele bogen.

Blockchain-netværk kræver ingen tillid overhovedet, da systemets kode er uforanderlig, og optegnelser er helt offentlige og kan ses gennem offentlige hovedbøger. Der er ikke behov for mellemmænd, faste omkostninger, transaktionsomkostninger og fejl reduceres, og systemer er mere effektive end centraliserede alternativer. Disse fordele har ført til udbredt vedtagelse af blockchain på tværs af forsyningskædelogistik, datastyring og verifikation, digital identitet, decentraliserede webapplikationer og mange flere felter.

4

BLOCKCHAIN

Alle kryptovalutaer fungerer via blockchain-teknologi. Blockchain kan i sin mest basale form betragtes som en type netværk, der gemmer data i bogstavelige kæder af blokke. Blockchains er hurtigere og mere sikre end de fleste centraliserede alternativer. Her er præcis, hvordan blokke og kæder kommer i spil:

Hver blok gemmer digitale oplysninger, såsom tid, dato, beløb osv.

Blokken gemmer identiteten af deltagere i en transaktion ved hjælp af digitale nøgler, som er strenge af tal og bogstaver, der modtages, når du åbner en tegnebog. Tegnebøger giver adgang til kryptoaktiver, ligesom en bankkonto.

Blokke kan dog ikke fungere alene. Blokke skal verificeres fra andre computere, også kaldet noder i netværket.

De andre noder validerer oplysningerne om en blok. Når de har valideret dataene, og hvis alt ser godt ud, gemmes blokken og de tilknyttede data på den offentlige hovedbog.

Den offentlige hovedbog er en database, der registrerer hver eneste godkendte transaktion, der nogensinde er foretaget på netværket. De fleste kryptovalutaer, herunder Bitcoin, har deres egen offentlige hovedbog.

Hver blok i hovedbogen er knyttet til den blok, der kom før den, og den blok, der kom efter den. Derfor skaber de links, blokkene danner, et kædelignende mønster, og der dannes en blockchain.

Oversigt: Blokken repræsenterer digitale oplysninger, og kæden repræsenterer, hvordan disse data gemmes i databasen. Overvej at se tidslinjen for kryptokurrency længere henne i bogen for at se på, hvordan blockchain har udviklet sig gennem årtierne.

5

KRYPTOVALUTA

Cryptocurrency er et generelt udtryk. Ligesom en appbutik tjener hver app et andet formål, og udtrykket app tjener kun til at beskrive deres natur af at være. En kryptovaluta er et digitalt system, der fungerer som et udvekslingsmedium ved at bruge mønter eller tokens. Ejerskabsposter gemmes i en hovedbog, som er en database, der udnytter kryptografi til at muliggøre sikkerhed og kontrolforsyning.

Kryptovalutaer kan arbejde gennem en række forskellige modeller: Proof-of-Work (PoW) udnytter en defineret mængde beregningsindsats for at verificere transaktioner, mens tokenejere i Proof-of-Stake (PoS) satser deres tokens som sikkerhed. Kryptovalutaer er mest bemærkelsesværdige i forhold til fiat-valutaer for at være decentraliserede og fortsætter med at se enorm vækst i global adoption. Se tidslinjen for kryptokurrency længere nede i bogen for information om fremkomsten af kryptokurver. Kort kommende er sammenbrud af hovedfunktionen af PoW-netværk (minedrift) samt de to mest populære kryptokurver, Bitcoin og Ethereum.

6

CRYPTOCURRENCY MINEDRIFT

Minedrift af en kryptovaluta er processen med en computer, et grafikkort eller et applikationsspecifikt integreret kredsløb (ASIC), der forsøger at finde det matematiske svar på kryptokurrencyblokke. Hver minearbejder konkurrerer i et løb for at finde svaret mod alle de andre minearbejdere på netværket. Når svaret er fundet, har minearbejderen lov til at generere blokken og indsende den til netværket til verifikation og validering, hvilket udføres af noderne. Alle Proof-of-Work-baserede kryptokurver bruger en eller anden form for minedrift med en række minealgoritmer. Bitcoin bruger SHA-256-algoritmen, som står for Secure Hashing Algorithm og udsender 256 bit. (Hver bit er en 1 eller en 0.) Ethereum bruger EthHash-minealgoritmen, som primært er udvundet brugte GPU'er. Minemarkedet er flere milliarder dollars værd årligt og fortsætter med at se vækst, da kryptomineselskaber som Argo Blockchain og HIVE bliver børsnoteret med 9-cifrede markedsværdier.

7

BITCOIN

Bitcoin var den første udbredte kryptovaluta: det er et open source, peer-to-peer computernetværk, en samling protokoller og et digitalt guld. I fysisk form opererer Bitcoin gennem 13.000 computere, der er indlæst på netværket. Med henblik herpå er Bitcoin et globalt middel til nem og sikker transaktion, en demokratiserende kraft og et middel til gennemsigtig og anonym finansiering.

Bitcoin blev startet af