Djursland besat 1940-45: Tysk besættelse

By Mogens Møller

"Djursland besat 1940-45. Tysk besættelse. 2023" beskriver det tyske forsvar på Djursland. Værnemagtens tropper og materiel følges, set i større sammenhæng, fra besættelsens første dag og frem til rømningen i 1945.
Tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940 for at forhindre englænderne i at afskære dem fra at få jernmalm via Norge og i at angribe dem fra Østersøen.
Regeringen fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Værnemagten begyndte straks at opføre befæstningsanlæg på Jyllands vestkyst. Regeringen støttede befæstningsarbejdet ved bl.a. at lade danske firmaer og ansatte deltage. Den ville så vidt muligt holde arbejdet på danske hænder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville smadre landet og folket. Arbejdsløsheden på over 30% forsvandt og mange erhvervsfolk tjente godt.
Besættelsen gav ikke de store problemer de første tre år, hvor englænderne endnu ikke havde fået hvervet danskere til at skabe terror af betydning.
Værnemagten anlagde straks en netspærring med miner i havet mellem Hasnæs og Hjelm.
1 1942 anlagde den to faste anlæg på Djursland:
- Flyradar- og radiostation ved Laen ved Glesborg for flyledelse, aflytning og støjsending.
- Flyradarstation ved Lund mellem Hørning/Assentoft for flyovervågning.
I det sidste besættelsesår insisterede Hitler på, at man trods Tysklands håbløse situation skulle udbygge befæstningen af Østjylland. På Djursland blev da yderligere anlagt:
- Flåderadarstation ved Lushage/Sletterhage på Helgenæs.
- Flyvepladsen "Fliegerhorst Tirstrup" med "Feldflugplatz Fuglslev".
- Vandflyvepladsen "Ebeltoft See" ved Vibæk i Ebeltoft Vig.
- "Marinestøttepunkt Grenaa Havn".
- Kanonstilling på Havknuden ved Katholm.
- Kanonstilling sydvest for Fornæs Fyr.
- Kanonstilling på Knudshoved ved Gjerrild.
- Kanonstilling ved Skovgårde ved Fjellerup.
- Kanonstilling på Elkær Bakke ved Udbyhøj.
- Kanonstilling på Sletterhage, hvortil kanoner dog ikke nåede at blive fremskaffet.
- Pansergrav langs Djurslands vestgrænse.
- Pigtråd og skyttegrave på en del af strækningen fra Randers Fjord til Grenaa.
- Pigtrådshegn fra Sletterhage over Monsbjerg til Lushage.
- Dækningsgrave langs med landeveje til ly for vestmagternes flybeskydning.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Sep 7, 2023
• ISBN: 9788743021148

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

Forsidefoto: - Tysk Mistel med jagerfly Focke Wulf FW 190A-8 monteret på bombefly Junkers Ju88A-6 på Fliegerhorst Tirstrup.

Bagsidefotos: - Tankgrav på Ryttersminde ved Følle.

- Tyske marinere ved Sletterhage Strand.

- Tyskertårnet ved Sletterhage fra flåderadarstation.

- Bunker fra kanonstilling ved Skovgårde ved Fjellerup med ræve.

INDHOLD

Forord

Indledning

Sprogbrug

Kap. 1. Nazisterne og deres organisationer

National Socialistische Arbeider Partei Deutschland – N.S.A.P.D

Naziholdninger også blandt politiske ledere i andre lande end Tyskland

Nazismen sammenlignet med andre politiske bevægelser

Nordisk race, jøder og kristendom set med Hitlers øjne

Nordiske typer fotograferet i Grenaa i 1942 som raceoverlegne ariere

Urdanske symboler i nazi-agitation – lurer, vikingeskibe, runesten

Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti – forkortet til DNSAP

National Socialistisk Ungdomsafdeling – Danske Drenge – senere NSU

Ledende organer for DNSAP – sysler, sysselledere og storråd

Landstormen SA – partigarden – på Djursland kaldet Katholm-stormen

SchutzStaffel (SS) – Waffen SS – Germanische-SS – nazi-elitekorps

Djurslændinge på SS-hverveskole i for-militær øvelseslejr ved Klagenfurt

Landsarbejdstjenesten (LAT) i lejren på Stenalt gods ved Ørsted

Nazi-demonstration med optøjer ved Granholm ved Vivild 23. februar 1937

Landsstævne for nazistpartiet afholdt i Grenaa 19.-21. juni 1937

Arier gratuleret af Hitler for svømning Sjælland-Djursland 9. august 1937

Avisers holdninger

Den tyske nationalsocialismes spor på Djursland i 1930-erne

Agitation for nationalsocialismen på Djursland

Folketings- og landstingsvalg 1932, 1935, 1939 og 1943 – DNSAP

Offentligt møde på Djursland med foredrag mod nazismen

Præsteindberetninger om nazister fra sogne på Djursland

Sammenhæng mellem nationalsocialisme og besættelsesbegivenheder

Kap. 2. Danmark besat 9. april 1940 – af tyske soldater

Hermann Göring i Ebeltoft Vig 1938 som turist – på ingen måde spion

Tysk besættelse på Wesertag 9. april 1940 ved operation Weserübung

Tysk propaganda overfor danskerne under besættelsen

Nazitysklands fremstilling på hjemmefronten af besættelsens nødvendighed

Krav fra regeringen og kongen 9. april 1940 om respekt af fredsbesættelsen

Tysk invasion på Djursland 9. april 1940

Engelske u-bådes angreb på tyske skibe ved Hjelm 9.-10. april 1940

Djurslændinges oplevelse af besættelsesdagen 9. april 1940

Mørklægning til vanskeliggørelse af vestallierede flys navigering

Tysk censur af aviser, tryksager, radio, post m.v.

Offentlige møder forbudt

Ledende kommunister interneret 22. juni 1941 i dansk-tysk samarbejde

Danskernes typisk fordragelige forhold til tyske soldater

Værnemagtens overvågning af sine soldaters opførsel

Kap. 3. Tyske myndigheder med kontakt til Djursland

Die deutsche Wehrmacht – på dansk værnemagten – det tyske militær

Tysk militært hovedkvarter i København til 1943 og derefter i Silkeborg

Den civile Det Tyske Riges Befuldmægtigede i Danmark i København

Tyske konsuler i Aarhus og Ålborg

Ekstraordinær amtmand overfor tysk militærhovedkvarter i Silkeborg

Tyske tjenestesteder i Aarhus

Standort-Kommandanturer for lokalområder på Djursland

Kap. 4. Tyske hærenheder på Djursland

Tyske soldater – meget unge, gamle eller på rekreation fra østfronten

De tyske troppers placering og mængde

Tysk hærenhed i Ebeltoft straks fra besættelsen april 1940

Tysk hærenhed i Grenaa fra 4. juni 1940

Hærenhed med kanonbatteri ved Elsegårde overfor Hjelm fra april 1941

Hærenhed med heste indkvarteret i Homå fra 1. april til 17. maj 1943

233. Reserve-Panzer-Division ved Ryomgård fra august 1943 til februar 1944

25. Panzer Division i Grenaa med tanks fra maj til juli 1944

Reserve-Panzergrenadier-Regiment 83 på Grenaa-egnen fra december 1943

Hærenhed ved Ginnerup fra eftersommer 1944 til marts 1945

Hærenhed i Ebeltoft i tilknytning til vandflyveplads fra sommeren 1944

Soldater i Fuglsølejren fra december 1940 og frem til befrielsen

Sanitetstropperi Bredstrup ved Grenaa juli 1944

Tyske tropper i Midtjylland 25. august 1944 – ifølge spionrapport

Infanteribataillon i Stenvad, Hemmed, Vivild, Fjellerup marts 1945

Officersskole for hærofficerer (Fahnenjunker) ved Hevring

Østrigere, franskmænd og russere som soldater i tysk krigstjeneste

Lazaretter på Djursland

Kap. 5. Djurslændinge i tysk tjeneste på østfronten

Frivillige danskere som soldater til østfronten

Hvervningen af østfrontfrivillige

Baggrunden for at melde sig som krigsfrivillig

De enkelte djurslandske krigsfrivillige på tysk side

Fortrudte eller afviste tilmeldinger til krigstjeneste ved østfronten

Omsorg for østfrontfrivillige – Kaare Abrahamsen på besøg ved Fjellerup

Djurslænding i krigstjeneste i den tyske marine i udlandet

Chikane af danskere som frivillige tyske soldater og deres familier

Æresbevisninger på kirkegårde med mindesten for østfrontfrivillige

Mindelund ved Kongensbro for faldne krigsfrivillige under værnemagten

Straf for tysk krigstjeneste efter befrielsen – trods regeringens godkendelse

Danske i tysk krigstjeneste i Danmark

Kap. 6. Invasionstruslen fra England og USA

Invasionsfrygt opildnet af englænderne og deres danske modstandsfolk

Ny bølge med forbedringer af invasionsforsvaret fra 1943

Inspektionsrejser til kontrol af Jyllands forsvar

Ordinære terræn- og skydeøvelser

Tyske vådeskudsdrab af djurslændinge

Krigsspil 20.-21. januar 1945 med simuleret angreb på især Djursland

Tyske soldaters instruks om kamp til sidste mand – indtil kapitulation

Civilbefolkningens evakuering måtte ikke forstyrre tyske troppebevægelser

Var der giftgas i Mørke Kartoffeltørreri ved tankgraven mod Djursland?

Radiosendere til tysk spionage bag allieredes linjer under eventuel invasion

Ødelæggelser ved invasion planlagt af værnemagten og modstandsfolk

Tyskernes pionerer (varulve) til bagholdsangreb bag allieret frontlinje

Modstandsmænds overreaktioner m.h.t. varulve og HiPo-er

Kap. 7. Tysk beslaglæggelse af fast ejendom og løsøre

Fremgangsmåden ved beslaglæggelser/salg til værnemagten

Sognerådsformænds vanskelige balance som kommuneledere

Beslaglæggelser af ejendomme til Fliegerhorst Tirstrup

Beslaglæggelser af ejendomme med fortidsminder

Indkvarteringer

Beslaglæggelser/køb af løsøre – særligt træ, biler, cykler, heste, hestevogne

Kap. 8. Befæstningsarbejdernes udførelse

Befæstningspionerkorps styrede projekteringen af militæranlæg

Civil Organisation Todt, Einsatzgruppe Wiking udførte befæstningarbejde

Danske firmaers arbejde ved værnemagtsarbejder

Kørselskontorer i Tirstrup, på Grenaa Station, på Grenaa Havn og i Ebeltoft..

Landmænd ved værnemagtsarbejder

Arbejdere beskæftiget ved værnemagtsarbejder

Holdningen til tyskerarbejde – samfundsøkonomien

Invasionsbeskyttelse af danskerne med tyske militæranlæg

Russiske krigsfanger – som tvangsarbejdere

Kap. 9. Forsvarsanlæg på Djursland – oversigt

Kap. 10. Tyske telefon-, fjernskriver- og radioanlæg

Telefon-, fjernskriver- og radionet til tyske militæranlæg på Djursland

Radiostation i Tåstrup som hovedknudepunkt for Djursland

Hovedradiostation i signalbunker ved Krarup på Fliegerhorst Tirstrup

Radiostation og telefoncentral i Grenaa

Telefonhovedcentral samt radiokædestation ved Laen ved Glesborg

Radiostation i Bønnerup

Radiomekaniker-grupper (Nachrichtentruppen) ved Kolind og Rønde

Danske grupper til ødelæggelse af tysk meldenet og dansk telefonnet

Kap. 11. Feltmæssige forsvarsanlæg på Djursland

Tankgrav/pansergrav langs Djurslands vestlige grænse

Pigtråd, skyttegrave og skyts fra Randers Fjord til Grenaa og ved Sletterhage

Maskingeværreder som strategisk placerede forposter

Dækningsgrave langs med landeveje til ly for vestmagternes flybeskydning

Kap. 12. Det tyske luftvåben (Luftwaffe) i Danmark

Luftwaffes kampledelse

Luftmeldeposter (lytteposter)

Elektronisk flyvarsling og anden flyradiotjeneste

Tyske flyradarstationer i Danmark fra 1942 – ikke bombet eller saboteret

Flyradarstationen Rabe ved Krogsager/Lund mellem Hørning/Assentoft

Flyradar- og radiostation Ginster – Geissblatt – Caesar ved Laen, Glesborg

Tirstrup Flyveplads – Fliegerhorst Tirstrup

Placeringen af den nye flyveplads på Djursland

Flyvepladsområdet og vejforholdene

Byggeledelsen ved flyvepladsens anlæggelse

Entreprenørfirmaer ved flyvepladsens anlæggelse

Arbejdere ved Fliegerhorst Tirstrup

Folkelivet på Fliegerhorst Tirstrup under anlægsarbejdet

Anlægsarbejdets fremadskriden

Beskrivelse af Fliegerhorst Tirstrup i hovedtræk

Bunkers på Tirstrup Flyveplads

Værkstedshangar ved flyvepladsens jernbanestation ved Feldballe

Ammunitionsdepoter på Fliegerhorst Tirstrup

Flyverskjul på Fliegerhorst Tirstrup

Flyattrapper af krydsfiner bemalet som rigtige fly til vildledning

Feldflugplatz Fuglslev som satellitflyveplads til Fliegerhorst Tirstrup

Forsyninger via Kolind Station og Trustrup Station

Sidesporet Tyskerbanen fra Gravlev Station til Tirstrup

Flyvepladsens ledelse og flykontrol

Flyvningen på Fliegerhorst Tirstrup

Forsvarsanlæg på og ved flyvepladsen

Engelske flyangreb med maskinkanoner og bomber på Tirstrup Flyveplads

Bombekratere efter engelske angreb

Flyvepladens besættelse af englændere og rømning

Flyvestation Tirstrups overgang til dansk civil og militær flyveplads

Vandflyvepladsen Ebeltoft See i Ebeltoft Vig

Tyske flystyrt og nødlandinger på og ved Djursland

Tysk ubekendt fly nødlandet på Frøholm ved Ørsted før 11. december 1940

Vandflyver Junkers W34 (See) nødlandet på Lyngdalsgård 24. april 1941

Rekognosceringsfly Junkers 86P-2 nødlandet ved Boeslum 21. dec. 1942

Junkers 88A-5 nedstyrtet i havet nord for Djursland 26. februar 1943

Bombeflyver Junkers 88A-4 nedstyrtet ved Mørke 12. juni 1943

Skoleflyver Junkers 88A-7 i havet ca. 300 m syd for Fornæs 11. august 1943

Messerschmitt Bf 109T jager nødlandet ved Mejlgård 14. januar 1944

Messerschmitt Bf 110G-4 fra Tirstrup styrtet 23. nov. 1944 i St. Vildmose

Tysk ubekendt militærfly nødlandet i engene ved Grenaa først i februar 1945

Jagerfly FW 190F-8 nedstyrtet i Dyrehaven ved Rugård 10. februar 1945

Tysk ubekendt fly nedskudt af tysk flak ved Tirstrup 26./27. februar 1945

Tysk vandflyver Arado AR196 sunket i Begtrup Vig – uvist hvornår

Kap. 13. Antiluftskyts (flak) med lyskastere

Antiluftkanoner (flak) hos alle tre værn – hæren, luftvåbnet og marinen

Den tyske hærs flakbatterier på Djursland

Det tyske luftvåbens flakbatterier på Djursland

Den tyske marines flakbatterier på Djursland

Kap. 14. Kystforsvar – radar – skyts – net – miner

Opprioritering af kystforsvaret i Kattegat fra efteråret 1944

Marinekommando og flådestation i Aarhus fra 1944

Tysk kystovervågning fra kystvagter – Küwa’s

Marineradarstationer og søminerydning

Overvejelser om flåderadarstation ved Grenaa i 1940 ikke realiseret

Flåderadarstation ved Sletterhage på Helgenæs i og ved Tyskertårnet 1943

Flåderadarstation på Anholt med radioforbindelse via Glesborg

Hærkystartilleri fra Aarhus udstationeret på Djursland

Hærkystbatteri ved Elsegårde på pynten Hassensør overfor Hjelm 1941

Hærkystbatteri lige nordvest for Fornæs Fyr

Hærkystbatteri ved Fjellerup

Faste kystbatterier under Kriegsmarine på Djursland fra 1944

Opgraderingen af kystforsvaret på Djursland

Batteri Helgenæs ved Lushage NØ for Sletterhage – fik ingen kanoner

Batteri Katholm ved Havknuden

Batteri Grenaa ved Fornæs

Batteri Gjerrild på Knudshoved nord for Gjerrild

Batteri Fjellerup ved Skovgårde vest for Fjellerup

Batteri Udbyhøj ved Udbyhøj Fyr syd for indsejlingen til Randers Fjord

Kanonbatteri på Hjelm – kun planlagt og aldrig påbegyndt

Netspærringer over bælter og sunde

Spærringer ved det sydlige Danmark 1939 og mellem Danmark/Norge 1940

Spærringen Hasnæs-Hjelm-Sjælland med net, miner og kanoner

Lytteapparater i hydrofonstationer til u-bådsvarsling

Tågeanlæg til sløring af vigtige mål under angreb

Tyske søminer udlagt i dansk farvand – betonstøbt i Grenaa

Torpedoer i batterier og på miniubåde – ikke på Djursland

Grenaa Havn som krigshavn under den tyske Kriegsmarine

Grenaa Havns særlige strategiske beliggenhed og krigsmæssige indretning

Hafenkapitän Grenaa – under Hafenüberwachungsstelle Aarhus

Vagtstilling med flak på Rolshøj – dækkende Grenaa Havn fra nord

Vagtstilling ved Havlund i Grenaa – dækkende Grenaa Havn fra syd

Netspærring med miner ved indsejlingen til Grenaa Havn

Tyske skibe i Grenaa Havn – torpedojagere – minestrygere

Minering af kajer i Grenaa Havn i brønde gravet af russiske krigsfanger

Ammunitionsdepoter på Grenaa Havn og i dens bagland ved Kalkværksvej

Ebeltoft Havn og Bønnerup Havn – mindre betydende

Kap. 15. Tysk kampviljesvigt og overgivelse

Brændstofmangel lammede fra 1944 værnemagtens krigsmaskine

Tyskere i opposition – selvmordere

Tyskere som meddelere til fjenden

Tyske desertører fra militærtjeneste

Modstandsmænd fik mod til sabotager og drab ved udsigten til befrielsen

Værnemagtens plan 15. august 1944 for rømning af bl.a. Norge og Danmark

Hitler og modstandsmænd var efter tur imod tysk rømning af Danmark

Hemmelig forholdsordre 19. april 1945 om eventuel rømning af Danmark

Falske rygter omkring 1. maj 1945 om forhandlinger om rømning

Værnemagten og dens folk uden kampvilje op til befrielsen

Afventen af befrielsen hver dag gennem måneder

Kapitulationsaftalen af 4. maj 1945 i kraft 5. maj kl. 08.00 om morgenen

Dansk og tysk frihedssjubel

Modstandsmændenes hadovergreb på landsmænd ved befrielsen

Overgivelsens praktisering – aftaler samt instrukser til tyske soldater

Modstandsmænds forsøg på at provokere, dominere og chikanere tyskere

Modstandsmændenes jagt på tidligere Hipo-politibetjente

Befrielsesfester

Kap. 16. De tyske soldaters ynkelige hjemtog

Kap. 17. Mindesteder for tyske soldater

Krigskirkegårde i Frederikshavn og Aarhus samt ved Karup

Krigskirkegård på Tirstrup Flyveplads – indtil flytning 1967

Nødbegravelser omkring ved befrielsen

Nødbegravelse af 17 marinere ved Boeslum Strand efter 4. maj 1945

Nødbegravet tysk strandvasker ved Glatved Strand 26. maj 1945

Nødbegravelse ved kanonbatteriet på Havknuden af 3 tyske soldater 1945

Nødbegravelse af tysk strandvasker ved Sletterhage Strand 10. maj 1945

Monumenter for tyskere og deres danske hjælpere

Fjernelse og sprængning af monumenter udenfor Djursland

Mindesten på Ålsø Kirkegård for to faldne på østfronten – tvangsfjernet

Tyske soldaters mindesten ved Hegedalsgården – bortsprængt ved befrielsen

Tysk officer og Kalø-ejer faldet og hædret med sten på godset – bevaret

Kap. 18. Flygtninge fra østfronten

Flygtningestrømmen fra østfronten

De enkelte flygtningelejre på Djursland

Særlejr for vanskelige flygtninge på Sostrup (førhen Benzon) ved Gjerrild

Arbejdspligt for flygtninge

Præsters oplysninger om flygtninges indkvartering og opførsel

Nidkær flygtningebevogtning ved modstandsmænd – så CB-ere og soldater

Modstandsfolks fortsatte kampe for hårdhændet behandling af flygtninge

Omgang (fraternisering) med flygtninge forbudt

Lægers vægring ved behandling af flygtninge og disses overdødelighed

Kap. 19. Rydning af ammunition og miner

Sprængning og dumpning i havet af ammunition

Giftgas til krigsbrug fandtes næppe på Djursland

Rydning af landminer ved radarstationen ved Glesborg og ved Tirstrup

Havstokminer udlagt på lavt vand nord og syd for Grenaa Havn

Søminer i sejlruter – sprængning og strygning – tvangsruter

Ammunitionsfjernelse ved Grenaa Havn

Ulykker ved uforsvarlig omgang med våben, ammunition og sprængstof

Kap. 20. Holdningen til tyskerne efter krigen

Modstandsmænds opgør med tyskerne efter besættelsen

Retskrivning med å indført i 1948 som afstandtagen til tysk kultur

Hagekors-symboler – selv ældgamle – fjernes overalt

Genoprettelsen af det gode forhold til tyskerne

Kap. 21. Monumenter for fred og frihed

Danskerne ville have fredssten – modstandsmænd sten til selvhædring

Fotografier af de 14 befrielsessten på Djursland omtalt i de følgende kapitler

Ebeltoft – mindesten for besættelsen opstillet i præstegårdens have

Elsegårde – befrielsesmindesten ved Elsegårdevej nordvest for gadekæret

Fjellerup – befrielsesmindesten på Kanneshøj i Fjellerup by

Fladstrup – befrielsesmindesten i krydset Fladstrupvej-Fårvadvej

Hammelev – befrielsesmindesten nær ved forsamlingshuset

Karlby – befrielsesmindesten ved kirken

Ramten – befrielsesmindesten på Savværksvej

Revn – befrielsesmindesten ved gadekrydset Revnvej-Ingvorstrupvej

Rønde – befrielsesmindesten ved Rønde Højskole

Sangstrup – befrielsesmindesten i gadekrydset Hjembækvej/Sangstrupvej

Stabrand – befrielsesmindesten i vejkryds i bymidten

Thorsager – befrielsesmindesten på Kirkebakken

Veggerslev– befrielsesmindesten sydligt for kirken

Ørum (Djurs) – befrielsesmindesten ved Sognegården på Åbrovej

Kap. 22. Billedliste

Kap. 23. Litteratur og andre kilder

Trykte kilder

Bøger

Årbøger

Diverse tidsskrifter

Administrative skrifter

Modstandsfolks propagandablade med stof om Djursland og omegn

Aviser

Arkivmateriale

Rigsarkivet-København

Rigsarkivet-Viborg (tidl Landsarkivet for Nørrejylland)

Det Kongelige Bibliotek

Frihedsmuseet (i København)

Københavns Stadsarkiv

Erhvervsarkivet i Aarhus – nu nedlagt

Besættelsesmuseet Aarhus 1940-45

Grenaa Egnsarkiv

Ebeltoft Byhistoriske Arkiv

Molsarkivet i Knebel

Midtdjurs Lokalarkiv i Nimtofte

Nørre Djurs Egnsarkiv i Gjerrild

Rougsø Lokalhistoriske Arkiv og Museum i Vivild

Rougsø Lokalhistoriske Forening

Sønderhald Egnsarkiv – nu i Øster Alling (tidligere i Auning)

Randers Lokalhistoriske Arkiv

Privatejede skrifter

Museer med arkivalier

Slægts- og Lokalhistorisk Arkiv Frederikshavn (ved Bangsbo)

Nyindhentede beretninger

Lydbånd – billeder, smalfilm og videoer

Hjemmesider på internettet

Forord

Min baggrund er en uddannelse til jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag. Derefter til advokat og senere arbejde indenfor faget. Sideløbende har jeg i årtier dyrket historie på amatørbasis. Siden 2014 har jeg fået udgivet 11 bøger med historie-emner, jfr. fortegnelsen på denne bogs sidste side.

Folk af min årgang (1946) har haft besættelsestiden tæt på og dog kun kendt den gennem andre. I 1950-erne vidste de voksne, hvad der var foregået. Men de talte ikke om det – nok fordi der var så meget pinligt. Alle kendte folk, der havde noget i klemme til den ene eller den anden side. Nogle kritiseredes for at samarbejde med tyskere og andre for at have begået terror-overgreb som modstandsfolk.

I Ebeltoft Borger- og Realskole var der kammerater, hvis fædre som modstandsfolk efter befrielsen havde indespærret andre kammeraters fædre for lovlige handlinger.

Der var også ansat to lærere, som havde været med til det. Og der var børn, hvis fædre havde været ofre for det.

Mange på egnen havde småting til minde om besættelsen. I Dråby f.eks. havde

o en ung mand en US Karabin,

o bageren en tysk militærriffel med ammunition,

o kæmneren en lyssignalpistol, som han havde fundet på stranden (nu udstillet på Våben Museum, Kirkegade i Ebeltoft) og

o maleren en signallampe fra fjernelsen af affald fra Hotel Skansen i Ebeltoft.

Peter Baltzer i Brunmose havde en tyskerhjelm fra A. Odenbach.

Jeg vil gerne takke alle, der har hjulpet med oplysninger. Tak til dem, der støttede undersøgelserne på biblioteker og i arkiver, herunder især:

Medarbejderne på Grenaa Bibliotek, Grenaa Egnsarkiv, Ebeltoft Byhistoriske Arkiv, Rigsarkivet-Viborg, Rigsarkivet-København, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Besættelsesmuseet Aarhus 1940-45 og Frihedsmuseet (København).

En personlig tak for værdifuld hjælp rettes desuden til:

Oberst Michaël Svejgaard, Karup (1944-2020) – Luftwaffe og Kriegsmarine.

Flemming Jensen, Højbjerg – oplysninger om kystbatterier og flyvepladser.

Sidst men ikke mindst også en tak til min kone Jytte Nielsen for hyggelige arkivture samt mange gode råd om layout, billeder og tekst.

Indledning

Bogens hovedemne er den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig fra 9. april 1940 og frem til 5. maj 1945. Englænderne truede med invasion. Det medførte omfattende befæstningsarbejder, der prægede samfundslivet. Det kostede penge, som måtte udlægges af Nationalbanken. Men det fjernede arbejdsløsheden og bidrog til sikkerhed mod at få landet og befolkningen smadret ved allieret invasion. De sidste to besættelsesår var præget af terror mod danskere anstiftet af englænderne og udført af danske modstandsfolk.

Besættelsestiden beskrives ofte som om, der kun skete én besættelse – foretaget af tyskerne. Men Danmark blev faktisk besat med våbenmagt 3 gange i 1940-45:

9. April 1940 af tyskere,

5. maj 1945 om morgenen af modstandsmænd og

5. maj 1945 i løbet af dagen samt de følgende dage af englændere.

De to sidste gange omtales typisk ikke som besættelser. Men de var påtvunget og danskerne i almindelighed havde ingen gavn deraf.

Fremstillingen er koncentreret om halvøen Djursland med dens nære farvande og luftrum. Vestgrænsen er omtrent som følger: Fra Randers Fjord ned til Drastrup – derfra lidt vestligt for og langs med Randers-Ebeltoft landevejen ned til Mørke – og derfra i en linje mellem Rodskov og Ugelbølle ned til Kalø Vig. Det er skønnet ud fra, hvor beboerne føler sig som djurslændinge. Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning ved Aarhus Universitet har tegnet et landkort med hovedgrænser for landets dialekter. Det viser en sproglig grænse for Djurslandsmålet med samme forløb. Det svarer også omtrent til den forsvarsmæssige afgrænsning, som værnemagten anlagde ved gravningen i 1945 af en tankgrav. Den gik fra Grund vest for Allingåbro og sydpå i et forløb vest for Ring og øst for Mørke ned til havet ved Følle Bund. De vestligste Djursland-kommuner var da indtil 1970 Virring, Hørning, Lime, Skørring, Hvilsager og Mørke. Hornslet ligger ikke på halvøen Djursland, selv om byen nu er indgået i Syddjurs Kommune.

Djursland var omtrent det område, som englænderne og deres danske modstandsmænd i november 1944 ved våbennedkastninger kaldte distrikt nr. 9.

Kildehenvisninger er tildels indarbejdet i teksten og fremgår i øvrigt som noter.

Dokumentationen bringes i vidt omfang som citater i stedet for referater. Det sker ikke mindst i et forsøg på aflivning af fordomme om, at tyskerne altid var onde, englændere/amerikanere gode og modstandsfolk heltemodige.

Sprogbrug

I alle citater er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.

Omtalen af modstandsmændene er et betændt emne. Under besættelsen kaldte de typisk sig selv sabotører. Tyskerne omtalte dem med rette som terrorister. I tyske rapporter kaldtes våbennedkastningerne for Bandenversorgung – bandeforsyning. Folketingsmand og sprogforsker Hartvig Frisch talte fra universitetets talerstol 13. november 1943 om den Terrorisme, der nu drives --- under Navn af Sabotage.¹

Ved at tage magten undgik modstandsfolkene straf for deres forbrydelser. Man har typisk afstået fra at kalde dem terrorister af frygt for deres voldsomme reaktioner.

Ifølge Gyldendals Fremmedordbog, 9. udgave er terror voldshandlinger, voldsmetoder, især anvendt i politisk øjemed.

De under besættelsen mest aktive modstandsmænd var terrorister også ud fra en juridisk vurdering. Nu om dage ville de stå til terrorstraf efter straffelovens § 114.² Den omhandler bl.a. manddrab, grov vold, frihedsberøvelse, forstyrrelse af trafiksikkerheden, besiddelse af våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder, brandstiftelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler og groft hærværk begået for

at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge --- myndigheder --- til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands --- grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

Altså netop det, som modstandsfolkene gjorde som hadforbrydere mod landsmænd.

Det er for dårligt at undlade at omtale terrorister som sådanne af skræk for at krænke deres følelser og for at få ballade med dem eller deres efterkommere. Da de efter befrielsen tog magten i kraft af deres enebesiddelse af våben fik de gennemtvunget at blive kaldt frihedskæmpere. Denne benævnelse er misvisende m.h.t. såvel frihed som kæmper. De gjorde reelt intet til fremme af frihed.

De gjorde tværtimod meget for at berøve landsmænd friheden. De undgik fysiske kampe mod tyske soldater og sabotage mod tysk materiel. Folk omtalte dem derfor ofte som frihedsbekæmpere.

Nogle håndterer nu dilemmaet konfliktsky ved at sige modstandskæmpere.

Her bruges betegnelserne modstandsmænd, modstandsfolk og modstandsterrorister.

---

¹ Bo Lidegaard: Kampen om Danmark. 1933-1945. 2005.

² Hjemmesiden https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1650

Kap. 1. Nazisterne og deres organisationer

National Socialistische Arbeider Partei Deutschland – N.S.A.P.D.

Adolf Hitler stiftede i 1919 nazistpartiet National Socialistische Arbeider Partei Deutschland (N.S.A.P.D.). I 1933 blev han rigskansler og snart efter diktator. Med sin evne til at spille på folks følelser fik han støtte fra knap halvdelen til noget, som de ikke kunne overskue. Hans system kontrollerede alt og fængslede eller dræbte modstandere. Hvert år afholdtes partidage i Nürnberg med store parader til bevidnelse af nazisternes formåen.

Naziholdninger også blandt politiske ledere i andre lande end Tyskland

Hitlers tanker deltes af politiske ledere i andre lande. Det gjaldt f.eks. USA’s feterede præsident (1960-63) John F. Kennedy. I bogen fra 2013 af professor Oliver Lubrich John F. Kennedy – Unter Deutschen: Reisetagebücher und Briefe 19371945 fremgår, at Kennedy beundrede Hitler og Nazityskland.³

På hjemmesiden for amazon.de skriver Robert Ørsted-Jensen⁴:

Mange borgerlige politikere var dybt fascineret af Hitler i 30erne og langt hen mod krigens afslutning. De så --- fascismen som --- mulighed for at dæmme op for socialdemokratiets, venstrefløjens – og i deres øjne socialismens og kommunismens – endelige sejr ved stemmeurnerne. ---. Du finder helt de samme tendenser hos Churchill og langt inde i partiet Venstre og ikke mindst også i Det Konservative Folkeparti i Danmark.

Nazismen sammenlignet med andre politiske bevægelser

Nazismen var en sammenblanding af tanker fra nationalisme, konservatisme, socialisme, antikommunisme og antisemitisme. Statsmandsknebet med sammenhold ved kamp mod fælles fjender i udlandet suppleredes med indre fjender i form af kommunister og jøder.

Som følge af Hitlers ugerninger og taberrolle nedgjorde man efter krigen alt, hvad der var kommet fra ham og hans tilhængere. Folkevognen (VW) og motorvejene (Autostradaerne) er undtagelser, som Hitler dog nødigt tilskrives æren for.

Hitler blev faktisk populær på afskaffelsen af arbejdsløsheden og den deraf følgende sociale tryghed. Han arbejdede også på at skaffe gode feriemuligheder.

Selv Hitlers malerier, som han i nogle år tildels levede af, omtales altid rutinemæssigt som makværk, selv om de faktisk var ret gode. (De kan ses på internettet.) Mange tør ikke holde tingene adskilt af skræk for at blive stemplet som nazister.

Nordisk race, jøder og kristendom set med Hitlers øjne

Hitler hadede jøderne – uvist hvorfor. Jøderne har aldrig villet efterleve den gamle livsvisdom Skik følge eller land fly. Der havde i næsten 2000 år været skarpe modsætninger mellem jøder og kristne. Jøder ser Jesus som en bedrager og de pressede den romerske besættelsesmagt til at medvirke til hans henrettelse.

Grundlæggeren af den danske folkekirkes trosretning var Martin Luther. Han fulgte linien op i sin antijødiske bog fra 1543 Om Jøderne og Deres Løgne med bl.a.:

Vogt dig derfor for Jøderne og pas paa, hvor de har deres Skoler, da disse ikke er andet end en Satans-rede, hvori der kun findes Indbildskhed, Løgn og Modbydelighed, til aller bitreste og giftigste Skændsel for Gud og alle Mennesker.

Luther opfordrede til fordrivelse af alle jøder. Nazisterne var begejstrede for bogen. Jøderne holder sammen gennem et verdensomspændende netværk på tværs af deres nationale tilhør. Den Jødiske Verdenskongres erklærede således i marts 1933 Tyskland krig.⁵ Jøderne blev dermed i endnu højere grad et fremmedelement. Hitler satsede på international prestige med bl.a. olympiaden i Berlin 1936. Deres krigserklæring blev en skæbnesvanger satsning – de vidste ikke, hvad det indebar at provokere den kommende galning. Nogle toneangivende jøder kæmpede for at få oprettet en jødisk stat, hvilket støttedes af Hitler, men modarbejdedes da af England.

Jyllands-Posten havde stor sympati for Hitlers tanker og skrev 15. november 1938:

Men det, som vi herhjemme har set af Jødernes uheldige Sider, er kun en svag Afglans af deres Virke i de mellemeuropæiske og østeuropæiske Lande. ---. Det kan ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser ---. Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder.

Claus Bundgård Christensen skrev i Dansk arbejde – tyske befæstningsanlæg:

Det var først og fremmest den nazistiske racetænkning, der afgjorde behandlingen af civilbefolkningen --- danskerne i nazistiske øjne var af »ædel race«.

Hertil kan føjes, at de ret tålelige kår for danskerne også skyldtes den danske regerings forhandlingspolitik med besættelsesmagten.

Frikorps Danmarks Sangbog 1942 har sange, som nedgør jøder og kommunister, f.eks. denne⁶:

Engang var du Herre i Norden,

og Hæder fulgte dit Navn,

:,: til Jøden ranede Jorden

og bragte dig Armod og Savn. :,:

Du troede de jødiske Fraser,

det kosted' dig Frihed og Magt.

:,: Han splitted dig kynisk i Klasser –

at knuse dig, det var hans Agt. :,:

Da voksed en Fører af Folket,

ført frem af den bitreste Nød.

:,: Han Kravet frejdigt fortolked,

og Kravet var Frihed og Brød. :,:

Han peged paa Folkets Forfører

og raabte: »Danmark! Vaagn op!«

:,: Trods Terror og Vold blev dog større,

hans lille modige Trop. :,:

Nu vajer S.A. Standarter

højt over hver eneste Plet.

:,: Nu kæmper S.A. Kamm`rater

for Danmarks Ære og Ret, :,:

Lad aldrig os føre tilbage

Marxisme og sort Reaktion;

:,: men fremad mod Lyset vi drage,

til Ære for Flag og Nation. :,:

Danske nazister udgav 1939-43 det antijødiske blad Kamptegnet. Dansk ugeblad til Kamp for Sandheden. Læsere med denne interesse kunne til eksempel i nummer 18 fra 30. april 1942 se stort opsatte overskrifter og bannere som:

- Jøden er Djævelen

- Danmark for Danskerne

- Følg Morten Luther, han bekæmpede Jøderne!

- "Man taler ikke med Jøder, men om Jøder"

- Jøderne mestrer Løgnene

- Alle Kulturnationer har én fælles Fjende – Jøden!

Bladet indbød til kammeratskabsaftener i Dansk Antijødisk Liga. Hvert nummer bragte oplysninger fra læsere om, hvor der boede jøder, hvilke navne der var jødiske samt lister over jødisk ejede virksomheder.

Nordiske typer fotograferet i Grenaa i 1942 som raceoverlegne ariere

Adolf Hitler og hans varmeste tilhængere var meget optaget af racespørgsmål.

De hævdede særligt, at nordiske (ariske) mennesker var racemæssigt overlegne.

Endvidere at mennesker af jødisk herkomst var racemæssigt underlegne.

Af DNSAP’s partiprogram fremgik, at Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti vil en Genrejsning af det danske Folk, økonomisk og moralsk, paa nordisk Kultur- og Race-Grundlag.⁷

Det danske nazistparti krævede af sine ledere en arierattest. Den kunne udstedes af et særligt af partiet til formålet oprettet kontor. Attesten skulle godtgøre, at lederen flere generationer tilbage var en ren arier – ikke var jøde eller havde jødiske slægtninge.

Danskere, der meldte sig frivilligt til tyskernes kampe mod Sovjetunionen på østfronten, skulle i et skema afgive erklæringen: Jeg er af arisk Æt. Sådanne skemaer er der mange af i politiarkiverne som følge af modstandsfolks forfølgelse af østfrontfrivillige for lovlige handlinger efter befrielsen.

Kunstnere skulle lave, hvad Hitler ønskede. I modsat fald risikerede de at blive sendt i koncentrationslejr. Eller de kunne få arbejdsforbud som den kendte maler lidt syd for grænsen Emil Nolde, der fordybede sig ekstremt i kristendom.

I september 1942 havde Grenaa besøg af en kunstner i nazistisk tjeneste. Det var den berømte fotograf Erna Lendvai-Dircksen. Hun havde netop fået udgivet bogen Reichsautobahn – Mensch und Werk med pragtfotos af de imponerende tyske motorvejsbyggerier.

Fig. 1a-d. Fotos af ariere i Grenaa taget af Erna Lendvai-Dircksen til bogen fra 1943 Das germanische Volksgesicht. Dänemark.

Ø.t.v. Værkfører på et væveri på Nordjyllands østkyst – vel på Gredana.

Ø.t.h. Ung fabriksarbejder fra Nordjylland – måske fra Gredana.

N.t.v. Fisker fra Nordjyllands østkyst – vistnok fiskeopkøber Henry Møgelbjerg.

N.t.h. Jysk SS-krigsfrivillig – Knud Jespersen.

Købmandsfruen Agnes Katarina Bay Jespersen, Grenaa blev efter befrielsen afhørt. Man spurgte, hvorfor hun havde haft besøg af en bil fra Tyskland med en kvindelig fotograf med assistent og chauffør. Det viste sig at være Erna Lendvai-Dircksen, der fotograferede nordiske typer til sin næste bog Das germanische Volksgesicht. Dänemark⁸, som udkom i 1943. Hun var hjulpet til kontakt med fru Jespersen af den nazistiske avis Fædrelandet.

Lendvai-Dircksen med følgere opsøgte fiskerne ved Grenaa havn, men de viste dem en kold Skulder. Hun fik taget et fotografi af fiskeopkøber Henry Møgelbjerg (1923-2009) iført sydvest. Men det var vist uden hans tilladelse. Han står som modstandsaktiv i Frihedsmuseets modstandsdatabase og har ikke sympatiseret med arierprojektet.

På Grenaa Dampvæveri fik Lendvai-Dircksen efter lidt problemer lov til at fotografere nogle arbejdere og senere direktør Rosenvinges datter. Hun fotograferede ifølge fru Jespersens forklaring til en politirapport også hendes søn Knud Jespersen, der var hjemme på orlov fra østfronten i uniform. Fru Jespersen havde sagt, at hun var stolt over, at hendes Søn satte Livet ind som Indsats for Nazismen. Knud Jespersen må altså have været hjemme på orlov i september 1942.

Billederne bærer ikke præg af forherligelse af nazismen bortset fra to fotos af østfrontfrivillige i uniform. De fotograferede er mærkeligt nok ikke typer, som man forbinder med et særligt nordisk præg. Erna Lendvai-Dircksen lagde nok mest sin sjæl i at få lov til fortsat at lave gode billeder, som blev udgivet i en række bøger.

Erna Lendvai-Dircksens indledende tekst tangerer knapt nok racespørgsmålet med bemærkningen:

"Die Menschen tragen das harte verschlossene Gesicht derselben

Rassebetonheit wie in Nordfriesland bis Ditmarschen hinunter."

Og d.v.s. oversat til dansk:

"Menneskene har det samme hårde, lukkede ansigt

som samme racetype i Nordfriesland ned til Ditmarsken."

Det nazistiske raceengagement kommer først klart til udtryk i bogens efterskrift, hvor SS-Obersturmbannführer Dr. Franz Riedweg fik de sidste ord. Her lovpriser han den germanske race under Tysklands lederskab. Efterskriftet var måske nødvendigt, da der ellers var for lidt nazistisk engagement i bogen.

---

³ Hjemmesiden https://www.information.dk/nyhedsblog/2013/05/beundrede-john-f-kennedy-hitler

⁴ Hjemmesiden http://www.amazon.de/dp/3351027613/ref=nosim?tag=wwwspiegelde-21#_

⁵ Daily Express 24. marts 1933. Siden Saxo nr. 1 i 2013.

⁶ Det Kongelige Bibliotek.

⁷ Sønderhald Egnsarkiv, Øster Alling.

⁸ Rapport af 8. juli 1945 fra Kriminalpolitiet i Grenaa. Rigsarkivet-Viborg.

Urdanske symboler i nazi-agitation – lurer, vikingeskibe, runesten

Nazisterne forherligede beretninger om den gamle nordiske gudeverden og skikke fra før kristendommen. Det gav sig udslag i anvendelse af afbildninger af spændende levn fra oldtiden og vikingetiden. Interessen gjaldt fortidsminder, der anses for at være ærkedanske som lurer, guldhorn, vikingeskibe, gravhøje og runesten. På nazisternes landsmøde i Grenaa 1937 udstilledes kopi af en runesten fra Snoldelev. På den er omkring år 800 indhugget det gamle nordiske symbol hagekorset. Partiet fik også fremstillet kopier af bronzelurer og guldhornene fra Gallehus. På landsmødet 1937 optrådte nationalsocialistiske kvinder i folkedragter.⁹

Fig. 2. Propagandaplakat for DNSAP.

Hagekorset står op – som solen – bag en dansk gravhøj.

Nazisternes brug af urdanskhed til politisk påvirkning er dog ikke mere enestående end, at der i 2006 skete noget i samme stil, som blev stærkt kritiseret.

Regeringen fik da tilvejebragt en såkaldt historiekanon over emner, som skal indgå i folkeskoleundervisningen. Det er en liste på 29 afsnit med ting, begivenheder og hændelsesforløb som repræsenterede væsentlige brud eller forandringer, eller som havde en symbolværdi, der gav klare signaler. Den omstridte liste henviser også til kendte nationalsymboler som solvognen og Jellingestenene.

Udvælgelsen prægedes af regeringens holdninger. Medtaget er f.eks. stavnsbåndets ophævelse, modstandsfolks oprør med regeringens, rigsdagens og kongens opgivelse af styret i august 1943 samt Berlinmurens fald 1989.

Man udelod omhyggeligt mange ligeså betydningsfulde begivenheder som socialismens opståen, omstyrtningen af det frygtelige zardiktatur i Rusland i 1917 og modstandsfolkenes statskup og interneringer af landsmænd efter befrielsen i 1945.¹⁰

Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti – forkortet til DNSAP

Hartvig Eriksen skrev i Ebeltoft efter århundredskiftet. Bind I. 1981:

Ikke mange hverken i Ebeltoft eller i det øvrige land syntes at ane den fare, der lurede ved vor sydgrænse. Ja, det var ikke fri for, at man følte en vis beundring for det, der skete ---. Der kunne man få hjulene i gang igen og løse arbejdsløshedsproblemet ---. Og det med de koncentrationslejre, man havde oprettet, var jo nok kun rygter, ikke? Ja, fra visse kredse i landet blev der slået på, at også vi trængte til en stærk mand.

Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti, DNSAP stiftedes 1930 på initiativ af ritmester Cay Lembcke. Få måneder efter udsendte partiet en pjece med et program på 25 punkter, som stort set var afskrevet efter det tyske moderparti.

Det danske nazistpartis program findes på Sønderhald Egnsarkiv i Øster Alling:

"D. N. S. A. P.

er en politisk Kamporganisation, hvis Opgave er at vinde det danske Folk for Ideen om det danske Folkefællesskab paa nedenstaaende Program.

1.

Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti vil en Genrejsning af det danske Folk, økonomisk og moralsk, paa nordisk Kultur- og Race-Grundlag.

2.

Vi kræver Retten til Arbejde sikret. Vi bekæmper Udbytning af det producerende Folk. Lønnen for Produktion og Arbejde skal tilfalde den arbejdsmæssige Indsats.

3.

Vi kræver en vidtgaaende social Forsorg overfor alle Gamle, Syge og Invalider gennem en altomfattende Folkepensionering.

4.

Vi kræver, at danske Erhvervsvirksomheder faar til Formaal at dække det danske Samfunds Behov, i Stedet for som nu udelukkende at tjene Kapitalmagtens Profitbegær. Herudfra kræver vi Afskaffelse af Guldmonopolet og som Basis for Pengeudstedelse en national Møntfod, baseret paa Jord og arbejdsskabte Værdier.

5.

Vi kræver Ejendomsretten til Jord og Hjem sikret ved en Lovgivning, der hindrer al Spekulation heri.

6.

Vi bekæmper den marxistiske Klassedeling af vort Folk og betragter Folket som en national, organisk Helhed. Derfor bekæmper vi den parlamentariske Statsform, som vi vil erstatte med det personligt ansvarlige Statsstyre med de faglige Korporationer og Institutioner som raadgivende Grundlag.

7.

Vi bekæmper den liberalistiske og materialistiske Livsanskuelse og kræver Beskyttelse af de idealistiske og socialistiske Kræfter i vort Folk under Kampraabet

Helhedens Vel gaar forud

for den enkeltes Vel!

Ud fra dette Krav vil vi understøtte Kirken i dens Kamp for et kristent, dansk Folk.

8.

Vi kræver Danmarks nationale Selvstændighed bevaret og sikret igennem et Forsvar, baseret paa en enig Folkevilje. Vi søger under Hagekorsets Symbol at opnaa et venskabeligt Samarbejde med de andre nordisk-germanske Folk, til hvilke vi føler os knyttet ved Blodets Baand."

Fig. 3. Brev på nazistpartiets brevpapir fra Hauptsturmführer der Waffen-SS, dyrlæge A. Langermann, Volk Mølle til Politimesteren i Rougsø m.fl. Herreder.¹¹

Vil man kende nazistpartiets faktiske politik, er det ikke tilstrækkeligt at læse partiets programerklæringer. Man må – som i vore dage – følge med i den førte politik.

I januar 1939 fik det danske nazistparti sin egen avis Fædrelandet.

Partiets fører var 1933-44 Frits Clausen.

Arbejdermuseet skriver på sin hjemmeside:

"Med krisen (i 1930-erne) fulgte en militarisering af det politiske liv i hele Europa – også i Danmark. Nazisterne oprettede en Storm-Afdeling. Kommunisterne oprettede et Arbejder-Værn, og Konservativ Ungdom --- Storm-Tropper ---.

De marcherede alle i uniformer og kaldte til kamp mod demokratiet.

I april 1933 vedtog regeringen et forbud mod uniformer i et forsøg på at undgå, at krisen medførte en militarisering af det danske samfund."

Ved folketingsvalget i 1932 fik DNSAP 756 stemmer i Haderslev valgkreds og 269 stemmer i resten af landet.

Ved valget i marts 1943 nåede nazisterne deres højdepunkt med 2 % af alle danske stemmer. I Sønderjylland kom man dog op på mere end den dobbelte procentdel.

Nazistpartiet blev aldrig forbudt herhjemme. Men efter befrielsen i 1945 indespærrede modstandsfolk mange landsmænd, fordi de var nazister. Partiets arkiv blev da beslaglagt og det gik i opløsning.

National Socialistisk Ungdomsafdeling – Danske Drenge – senere NSU

Det danske nazistparti oprettede i 1934 ungdomsafdelingen Danske Drenge.

Den omdøbtes senere til National Socialistisk Ungdomsafdeling (N.S.U./NSU).

Organisationen havde et uniformsreglement og et eksercerreglement. Det sidste var udtryk for, at NSU’s formål gik videre end ordinære de spejderbevægelsers.

De unge skulle indskoles i den nazistiske tankegang. Mikkel Kirkebæk skrev 2004 i bogen Beredt for Danmark. Nationalsocialistisk Ungdom 1932-1945:

Fra at have været en slags udvidet spejderbevægelse i begyndelsen af 1930’erne, udviklede NSU sig --- til en ideologisk kamporganisation.

Organisationen udgav fra 1935 Hammeren. Maanedsblad for danske Drenge.

Den havde også sine egne sangbøger.¹²

Randers Politi noterede 21. januar 1946 i en rapport:

"Niels Stenil Møller ---i p.T. Thorsgades Kaserne, Randers, er i Dag --- blevet nærmere afhørt. ---. Kpt. er vidende om, at N.S.U. een Gang har haft Sommerlejr paa Søholt. Kpt. var da tilfældigt kommet paa Besøg og set, at en Halv Snes Drenge boede i Lejr ved Gaarden. Paa Forespørgsel fik han at vide, at det var

Drenge fra N.S.U., der tilbragte sin Sommerferie".

(Søholt er en gård, som ligger lige vest for Stubbe Sø.)

I et månedsbrev fra 1937 for DNSAP oplystes:

"Der er nu oprettet NSU Afdelinger i følgende Byer:

--- Grenaa (ved Arne Jepsen, Katholm)."

Der var en tilsvarende ungdomsafdeling for Danske Piger (N.S.U.P./NSUP).

Men nazismen appellerede ikke meget til piger, så dem så man kun lidt til.

Ledende organer for DNSAP – sysler, sysselledere og storråd

Henning Hall skrev i sin artikel Det første år med Hitler – en jysk provinsavis i hagekorsets skygge i Historisk Aarbog fra Randers Amt 2006 om nazi-stævnet i Virring 16. juli 1933:

Føreren for DNSAP’s nordjyske distrikt, kaptajn M. J. Arildskov, Vivild, tog derpå ordet for at rette et angreb mod regeringen og i særdeleshed den jødiske justitsminister Carl Theodor Zahle.

Danmarks ældste kendte administrative ordning fra omkring år 1000 havde landet inddelt i retskredse, som kaldtes sysler. Djursland lå da i Aabo Syssel. Nazisternes begejstring for det urnordiske medførte, at de i deres partiorganisation inddelte landet i sysler. DNSAP havde også et Aabo Syssel med bl.a. Djursland. På partiets landsstævne i Grenaa 19.-20. juni 1937 talte, ifølge et månedsbrev samt stævneprogrammet, sysselleder A. Langgaard-Nielsen fra Allingåbro. Han var tillige Stedfortrædende Stævneleder. Programmet havde omtale af et kommende møde:

"Stort Friluftsmøde i Dronninglund Storskov

Søndag den 18. Juli 1937. Kl. 13 Eftm.

Talere:

Dr. Frits Clausen, Bovrup

Langgaard Nielsen, Allingaabro

Lønskov, Astrup".

Sysselleder for Aabo Syssel var 1938-39 dyrlæge Niels Stenild Møller, Hobro.

Han havde senerehen en proprietærgård i Dronningborg og drev kørselskontor på Tirstrup Flyveplads. Han var agitator for partiet og ofte taler på dets offentlige møder, således 30. juni 1938 i Kristiansminde Forsamlingshus ved Grenaa.

Som led i modstandsfolkenes forfølgelse af nazister beskyldte de dem for alt muligt og umuligt. Fra et udateret udklip fra en uvis avis (fra vognmand Alfred Nielsen, Tornled og nu på Nørre Djurs Egnsarkiv) refereres:

"Der er nu udfærdiget Anklageskrift mod Proprietær Stenild Møller, der bl. a. sigtes for ved Stikkervirksomhed at have været Skyld i en lang Række Razziaer og Anholdelser. Han har saaledes angivet Kroer-Gruppen i Randers, hvis Med-1emmer blev henrettet af Tyskerne. –

Endvidere angav han Vognmand Alfred Nielsen, Veggerslev, og Gdr. Chr. Rasmussen, Christiansminde, for illegal Vaabentransport. De førtes i tysk Koncentrationslejr, hvor Chr. Rasmussen døde.

Stenild Møller kræves af Statsadvokaten for Særlige Anliggender dømt til Døden, og den store Fortjeneste, han har haft paa det tyske Kørselskontor i Randers, kræves konfiskeret."

(Den nævnte Chr. Rasmussen hed faktisk Rasmus Peder Rasmussen og havde gården Kristiansminde.)

Og videre i et tilsvarende senere udklip:

"Vidneafhøringen --- i Gaar i Randers --- omkring Christiansminde-Gruppens Anholdelse. Stenild Møller er --- tiltalt for at have angivet denne Gruppe til Gestapo i Efteraaret 1944. Han nægter dog ---. Han havde, siger han, af Husmand Paarup, Skærvad, faaet Oplysninger om, at der skete Vaabentransporter om Natten ved Christiansminde-Gaarden. Stenild Møller paastaar dog, at han ikke lod disse oplysninger gaa videre ---. ---.

Paarup oplyste, at Fru Busse rigtig nok havde fortalt ham om det, men han havde kun ladet Oplysningerne gaa videre til Stenild Møller, da denne --- besøgte ham. Han havde sagt til Stenild Møller, at det ikke maatte gaa videre."

Arne Gammelgaard skrev i artiklen Hammel-egnen under besættelsen i Magt og mennesker. Fra Hammel-kanten 1905-1960 om Stenild Møller:

"En forretningsdrivende, der siden 1941 havde --- en ganske høj post i DNSAPs organisationsapparat, fik sin sag afgjort i december 1945. Han blev frikendt og straks sat på fri fod dog uden erstatning for de syv måneder, han havde været fængslet. Men hans sag blev genoptaget – et par år efter! Han var anklaget for hvervning til SS, og han havde været med i DNSAPs ledelse som medlem af Storrådet og som såkaldt sysselleder i Aabo syssel, et område, der svarede omtrent til Århus amt.

Selv om partiet var lovligt, og selv om den anklagede havde meldt sig ud i 1942, blev han i april 1947 idømt et års fængsel. Han appellerede straks dommen ---.

Endnu et år gik, og ---i april 1948 blev dommen stadfæstet. På det tidspunkt havde han siddet interneret og arresteret i 200 dage. Det blev trukket fra. Desuden fradømtes han såkaldt »almen tillid« i 5 år."

Højesteret skrev 20. februar 1947 i sin dom om videregivelse af oplysninger om et våbendepot på gården Kristiansminde til det tyske politi.¹³:

"Stenild Møller --- tidligere --- Agitator indenfor D.N.S.A.P. --- nu havde Kørselskontor for Besættelsesmagten paa Tirstrup Flyveplads ---.

Stenild Møller har forklaret, at --- han --- gennem sin Forretningsfører, den senere Likviderede Skolebestyrer Wassmann, fik at vide, at der fra S.D. i Aarhus var rettet Forespørgsler angaaende Vaabentransporter paa Grenaakanten, hvorom S. D. havde angivet at have faaet anonyme Meddelelser og Indberetning fra deres Vertrauensmann, den likviderede Lassen i Grenaa, og at Wassmann hertil havde sagt, at der ogsaa gik Rygter derom blandt Chaufførerne paa Tirstrup Flyveplads, hvilke Rygter Vidnet iøvrigt selv kendte."

I arkivet fra Politikommandøren for Midtjylland ligger et fotografi af 14 naziledere. Nazistpartiets leder Frits Clausen oplyste, at det var DNSAP’s sysselledere omkring sommeren 1941. En af dem var Fabrikant Chr. Jensen, Allingaabro, Randers.¹⁴ Samme ingeniør Kristian Jensen blev efter befrielsen idømt 2½ års fængsel for at have meldt en præst til dansk politi for et antinazistisk foredrag.¹⁵

Den 4. december 1941 havde der på Afholdshotellet i Auning været et foredrag i Auning Foredragsforening om Folkelige Værdier. Foredragsholderen var fhv. højskoleforstander Aage Møller, som nu var præst ved Rønshoved Frimenighed.

Nazisternes sysselleder ingeniør Christian Jensen, Allingåbro var sluppet ind uden at være medlem. Han anmeldte foredragsholderen for antinazistiske udtalelser. Kriminalpolitiet i Rougsø Herred m.v. skrev i en rapport 9. december 1941, at foredragsholderen fremsatte fornærmende Udtalelser mod Tyskland og dets Fører. Anmelderen citerede taleren for at sige, at:

"Enhver Tysker lider af Mindreværdskomplekser naar han staar over for en Dansker. Da vi blev tvunget til at afbryde --- Forbindelse med Sovjetunionen, burde vi have sagt nej ---. Der vil snart følge flere Krav fra tysk Side, maaske Jødeforfølgelse, maaske tvunget Arbejdstjeneste i tyske Miner og Jernværker, maaske Indkaldelse af unge danske Mænd til tysk Krigstjeneste. ---.

Kommunismen eksisterer ikke i Danmark --- kun nogle faa Stakler i Horserødlejren ---. ---.

Taleren udtalte, at Hitler var verdens største Løgnhals. ---. Naar da næste Krav kom fra tysk Side hævdede Taleren, skulde Regeringen sige nej.

Derved vilde den fremkalde norske Tilstande, hvilket vilde være bedre".

Københavns Opdagelsespoliti afhørte 18. januar 1942 foredragsholderen. Han mente ikke have fremsat udtalelser, som kunne skade landets forhold til Tyskland.

Statsadvokaten for Særlige Anliggender henlagde sagen. Og foredragsholderen slap med en advarsel fra Udenrigsministeriet.¹⁶

Efter befrielsen fik modstandsfok rejst en sag mod de tre anmeldere fra 1941/42.

Dagbladet Djursland (Randers Amtsavis) skrev 9. august 1946:

"Hartvig Petersen blev anholdt lige før Kapitulationen, og --- med D.N.S.A.P.s Sysselleder i Allingaabro, fhv. Sæbefabrikant Chr. Jensen, Allingaabro, og Købmand Peter Tander Nielsen, Allestrup, var han tiltalt for at have angivet Valgmenighedspræst Aage Møller, Mellerup. ---.

Hartvig Pedersen blev idømt 10 Maaneders Fængsel, Chr. Jensen i 2 Aar og 6 Maaneder, medens Tander Nielsen blev frifundet. Hartvig Pedersens og Chr. Jensens Domme blev appelleret til Landsretten, og medens dette staar paa, er Hartvig Pedersen blevet løsladt."

Landstormen SA – partigarden – på Djursland kaldet Katholm-stormen

SA var nazisternes partigarde, svarende til den tyske SturmAbteilung. Det danske SA var først en forkortelse af SportsAfdeling, hvilket da fandtes mere passende til dansk mentalitet. Men den omdøbtes i 1940 til StormAfdelingen.

SA-erne var partiets vagtkorps og paradesoldater ved politiske møder. De forstyrrede ofte talere med andre holdninger. SA-erne blev udtaget blandt partimedlemmer af en særlig hertil passende støbning. SA-erne ansås af mange for at være primitive bøller.

Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945 forklarer:

"Schalburgkorpset. Dansk SS-enhed oprettet --- efter overenskomst med Frikorps Danmarks kommandør --- 1943, og med navn efter Frikorpsets anden chef, von Schalburg. Korpset --- havde som oprindeligt formål at rekruttere og danne forskole for soldater til Waffen-SS samt at udbrede den storgermanske ide i Danmark. ---.

Hovedafdelingerne i Schalburgkorpset var:

1) Den militære Afdeling på ca. 600 mand ---.

2) Dansk Folkeværn – korpsets civile og politiske afdeling på ca. 2000 mand under P. K. Rasmussen.

3) Landstormen – skytteafdeling bestående af ca. 50 uniformerede, 200 lejlighedsvist aktive og 250 civile ---. ---. Korpset opfyldte --- kortsigtede arbejdsopgaver, som blev dikteret af besættelsesmagten. Det gjaldt i første omgang den militære afdeling, som (1. feb. 1944) flyttedes til Ringsted og 1. juli 1944 udskiltes fra korpset og overgik til SS-jurisdiktion under navnet SS-Ausbildungs Bataillon Schalburg og senere SS Vagtbataillon Sjælland.

Afdelingen blev med bevogtnings- og razziaopgaver sat ind i bekæmpelsen af modstandsbevægelsen. ---.

Schalburgkorpset fik hurtigt ry af terrorkorps og især den illegale presse gav – noget overdrevet – korpset skylden for schalburgtagen. ---.

Korpset blev nedlagt 1. feb. 1945 ---. Ringsted-afdelingen arbejdede dog --- indtil 7. maj 1945, primært med landevejs- og jernbanestrejf".

Skytteafdelingen SS-Ausbildungs Bataillon Schalburg hed til sidst SS-Vagtbataillon Sjælland.

I arkivet fra Politikommandøren for Midtjylland (ved Aarhus Politi) i Rigsarkivet-Viborg ligger en oversigt med titlen Undersøgelser vedr. SA-organisationen.

På en Plan over Opbygningen og Inddelingen af S.A. i midtjydske Fylking ses, at dette område var opdelt i 3 kolonner, hvoraf nr. 3 var Djursland. Nedenfor følger et uddrag med organisationen for Djursland:

"3. Kolonne (Djursland)

Overstormfører Th. Christiansen

Gl. Ryomgaard, Ryomgaard St.

Tlf. Ryomgaard 1

Kolonnens Alarmplads Hornslet Kro.

Tlf. Hornslet. 2.

Den ovenstående oversigt er udateret, men viser nok forholdene op til befrielsen. Som det fremgår var der ledende nazister på flere godser og større gårde. Godsejere praktiserede frihed på andres bekostning. Det smittede nok nogle ledende ansatte, men det gav også andre grobund for oprør i form af kommunisme.

På Katholm gods arbejdede aktive nazister, hvoraf nogle var SA-ere. De var kendt på egnen som Katholm-stormen og slægten Horn gjorde sig særlig bemærket.

Karl Gleerup fortalte i 2007, at en Horn var forvalter på Katholm gods, medens en anden Horn forpagtede gården Skovlyst. Endvidere at deltagerne i Katholm Stormen mødtes til kampmæssig træning på Katholm Enge.

Ifølge Bovrupkartoteket indmeldte Ernst Horn sig i nazistpartiet 21. januar 1934. Han var da forpagter af gården Skovlyst pr. Aalsø under Katholm gods. Kraks Vejviser, Provinsregisteret 1935 har under Katholm: Forpagtere: P. Horn & Sønner.

I DNSAP’s landsstævne i Grenaa 1937 deltog SA-mænd fra Katholm med slægtsnavnet Horn. I et månedsbrev fra DNSAP. fremgik da:

"Særlige Hverv er af Partiføreren tildelt:

---.

Klf. P. Horn.

Fører for Vagttjenesten: Stf. E. Horn."

(Klf. er en forkortelse for kolonnefører.)

Ved årets udgang udgav partiet Jul i Norden 1938 med artiklen Fra Odense til Grenaa. Et Tilbageblik med en billedserie fra landsstævnet i Grenaa. Her var et billede af SA-Felttrompeter Søren Telling og Kolonnefører Poul Horn.

Ved folketællingen pr. 5. november 1940 var sønnerne rejst hjemmefra og tilbage stod under Aalsrode By:

- Peter Hansen Petersen Horn, f. 9/1 1877 i Lading Sogn, Aarhus Amt, forpagter.

- Hansine Kirstine Horn, f. 27/5 1883 i Karlslunde Sogn, Københavns Amt., husm.

- Kirsten Horn, f. 17/2 1927 i Overgaard, Udbyneder, pr. Havndal., skolesøgende.

Ejerne af Søholt gods vest for Stubbe Sø, proprietær Erik August Jørgen Wied og fru Ingeborg Therese Wied, var offentligt aktive som nazister. De blev ved befrielsen interneret af lokale modstandsfolk.

SchutzStaffel (SS) – Waffen SS – Germanische-SS – nazi-elitekorps

SchutzStaffel (SS) var Hitlers elitekorps og en vigtig del af hans nazi-organisation.

SS brugte som sit logo et symbol med specielle germanske sejrsruner.

Waffen-SS var den militære gren af nazi-organisationen SchutzStaffel. Germanske-

SS (på tysk Germanische-SS) var et fællesnavn for ikke-tyske SS-grupper.

I 1940 oprettedes 5. SS-Panzer-Division Wiking, der også omtaltes som 5. SS-Panzergrenadier-Division Wiking. Den indgik som en afdeling i Waffen-SS under navnet SS-Division Wiking. Heri deltog