Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Samtaler med børn og deres voksne: Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay terapi
Samtaler med børn og deres voksne: Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay terapi
Samtaler med børn og deres voksne: Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay terapi
Ebook447 pages5 hours

Samtaler med børn og deres voksne: Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay terapi

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

"Samtaler med børn og deres voksne er en bog om leg. En bog om, at legens virkelighed heldigvis kan møde, opbløde og transformere virkeligheder, som ingen ønsker for nogen. Hverken barnet eller dets virkelighed skal ændres, korrigeres eller laves om, men mødes så nænsomt og præcist, at det kropsligt og følelsesmæssigt bliver muligt at rumme, dvs. være til stede med alt, hvad der er eller har været. Gennem legende ord og spændende legegenstande skabes rettigheder til at forstå og tilegne sig alle virkelighedsformer fra de grumme til de givende, 'blot' man finder kontaktfulde måder at møde og dele dem på."

Lars Sørensen, tidligere Chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.
Forfatter til en lang række bøger bl.a. Smertegrænsen og Selvglad.


"Jeg ved, jeg har læst en god og inspirerende bog, når jeg slider én ­overstregningstusch op. Samtaler med børn og deres voksne krævede flere tuscher!
Bogens forfattere formår, på elegant vis, at berige Sandplay med andre psykologiske og pædagogiske teorier og metoder, hvilket blot gør Sandplay endnu mere anvendelig og meningsfuld. Tusind tak for en bog der både fodrer højre og venstre hjernehalvdel! Arbejder du med børn og unge eller er forælder, er bogen intet mindre end en appelsin i din turban!"

Henrik Dybvad Larsen, Autoriseret psykolog
Forfatter til bogen Fostrets og fødslens psykologi m.v.


"Der findes for få bøger der giver et helhedsorienteret indblik i børns udvikling og samtidig er praktisk anvendelige. Bogen beskæftiger sig meget konkret med, hvordan man kan understøtte børns udvikling gennem leg, legeterapi og samtale, bl.a. sandplay og familiesystemiske tilgange som fx spædbarnsterapi og familieopstillinger. Som børne- og ungepsykolog er jeg på evig jagt efter konkrete metoder og værktøjer til at arbejde med børn og skabe rammerne for, at de kan udtrykke sig mere frit og dermed forløse psykiske blokeringer. I denne bog har jeg fået mange gode, kreative ideer hertil, som kan anvendes direkte i pædagogisk-psykologisk praksis."

Marie Davidsen-Nielsen, Autoriseret psykolog, børnesagkyndig
LanguageDansk
Release dateApr 6, 2023
ISBN9788743021643
Samtaler med børn og deres voksne: Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay terapi
Author

Inge Konge Ludvigsen

Inge Konge Ludvigsen har en baggrund i teaterverdenen og har læst 2 år på dramaturgistudiet, Aarhus Universitet. Hun har tilegnet sig og udviklet NLP siden 1990 og har uddannet psykoterapeuter og coaches siden 1993. Inge har efteruddannet sig i analytisk psykologi og Sandplay siden 2002 samt i spædbarnsterapi og familieopstillinger. I 2015 udviklede hun i samarbejde med fagpersoner hos Yes2Life WholeWorldPlay ®Inge er stifter og ejer af Yes- 2Life - Akademiet for Psykoterapi & Coaching ApS. Hos Yes2Life har hun udviklet integrerede metoder til at arbejde balanceret med det hele menneske. I 2011 startede hun i samarbejde med Majbrith Annesen udviklingen af Pædagogisk Sandplay, bl.a. som et pilotprojekt på Løgstrup Skole ved Viborg. Inge arbejder til daglig som formidler, psykoterapeut, coach og supervisor. Hun formidler bl.a. i Finland, Chile, Grønland, Canada og Holland.

Related to Samtaler med børn og deres voksne

Related ebooks

Related articles

Reviews for Samtaler med børn og deres voksne

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Samtaler med børn og deres voksne - Inge Konge Ludvigsen

    Indhold

    Forord

    Indledning

    Hvem henvender bogen sig til

    Bogens opbygning

    Forfatternes baggrund

    Baggrunden for Integreret og Pædagogisk Sandplay

    NLP – Neuro Lingvistisk Programmering

    Sandplay

    Spædbarnsterapi – tidlig traumeforløsning

    Familieopstillinger

    Pædagogisk Sandplay

    Den pædagogiske rolle

    Rejsesættet WholeWorldPlay®

    Casebeskrivelser til Pædagogisk Sandplay

    Erfaringer fra Løgstrup skole

    Bidrag fra brugere af Pædagogisk Sandplay

    Andre praksiseksempler

    Selvværd

    Inklusion og eksklusion i fællesskabet

    Sponsorship

    Forudsætninger der hjælper

    Jungs Personlighedsmodel og arketyperne

    De Arketypiske energier i Selvet

    NLP-værktøjskassen

    Reframing

    NØGLE /SCORE-modellen

    De Logiske Niveauer

    Opfattelsespositioner (1.-2.-3.-4. position)

    Disneys kreativitetsstrategi

    NLP Kommunikationsmodel

    NLP forudsætninger

    Grundfølelser og nervesystemet

    De fire grundfølelser

    Kærligheden

    Sorg

    Frygt

    Vreden

    Den tredelte hjerne

    Evnen til symbolisering

    Forsvar og overlevelsesstrategier

    At komme i balance

    Aktiv Centrering – Rock and River

    Second Skin som et beskyttende energifelt

    Stående meditation

    Integreret Sandplay terapi

    Præsentation af forskellige retninger

    Rammer i Integreret Sandplay terapi

    Neumanns udviklingsfaser

    At komme i gang

    Cases

    Anskaffelser til sandplay

    Casebeskrivelse til Integreret Sandplay terapi

    Bidrag fra brugere af Terapeutisk Sandplay

    Sandplay og historiefortælling

    At hente inspiration fra klassisk eventyrfortælling

    Identifikation af tema i sandbilledet

    Andre metoder brugt i samspil med sandplay

    Tegneterapi

    Drømmeforståelse og drømme anvendt sammen med sandplay

    Livets Elv

    Spædbarnsterapiens oprindelse og fokusområde

    Familieopstillinger

    De skjulte dynamikker i systemet

    Skilsmissefamilier belyst ud fra metoden Familieopstilling

    WholeWorldPlay® Facilitering i Organisationer

    Bidragsydere

    Løgstrup Skole

    Skoleleder Mikael Lytken

    Susanne Nielsen

    Eileen Bouchet

    Charlotte Mørch Johansen

    Jan Petersen

    Botilbuddet Frydenlund Døgn

    Trish Nymark

    Vivian Højlund Nielsen

    Ann-Dorthe Ellegaard Petersen

    Jessica Riberi

    Efterskrift

    Litteratur

    Anbefalinger af bogen

    Kontakt

    Forord

    Af Lisbet Myers

    Denne fine store bog giver mangfoldige muligheder for at skabe forskellige meningsfulde møder med forpinte børn, deres forældre og omsorgspersoner.

    Den er skrevet med de 3 forfatteres dygtige og dedikerede engagement.

    Den tilbyder inspiration og viden til erfarne terapeuter, pædagoger, lærere, omsorgspersoner og andre. Bogen skaber indsigt omkring kommunikation i pædagogiske/terapeutiske processer, ligesom den kan være en brugbar opslagsbog, en håndbog til den mindre erfarne fagperson.

    Bogen rummer en rigdom af tilbud og muligheder for at forstå sindets komplekse og ofte irrationelle måde at fungere på. Der er beskrivelser af forskellige teoretiske tilgange samt relevante illustrerende vignetter, som dokumenterer den praktiske anvendelse af den teoretiske tænkning. Med lindring for barnet såvel som for den voksne, med forståelse og vækst til følge.

    Det teoretiske fundament er NLP og ud fra netop denne grundlæggende forståelse af de psykiske virkeligheder, bygger forfatterne videre med anvendelse af blandt andet aktiv lytning, spædbarnsterapi, familieopstilling og sandplay terapi. De teoretiske fundamenter, som Carl Roger, Francoise Dolto, Bert Hellinger, C.G. Jung og Dora Kalff har udviklet, beskrives i bogen. Ligesom Susan Harts neuroaffektive tilgang belyses og er dokumentation på den store betydning det tidlige liv har, hvor tilknytning finder sted.

    Det fremgår af de kliniske casebeskrivelser, at disse forskellige kreative tilgange beroliger og skaber orden i de ubalancer og det følelsesmæssige kaos, der har skabt mistrivsel i klienten. Og den terapeutiske samtale udvides og kan fordybes, hvis den suppleres med andre tilgange.

    I vor tid, hvor så mange børn og unge finder tilværelsen svær og uhåndterlig, er der brug for nytænkning, for indsigt, samt konkrete og effektive værktøjer i skoler, opholdssteder, krisecentre, i familiehuse og i institutioner. Her vil indholdet i denne alsidige bog kunne være både inspirerende og hjælpsom.

    Den helende kreativitet udfoldes bedst i rum med tidsramme og veldefinerede fysiske grænser. Det giver såvel barne- som voksenklienten et frit, men overskueligt rum at udtrykke sin smertes historie i. Hvis ikke der er klare grænser, kan den kreative proces flyde ud over det hele. Hvad den også fra tid til anden gør. Smertens udtryk skal begrænses og fokuseres for at blive transformeret.

    Man kan ikke ændre sin historie, men man kan ændre den måde, man har det med den på.

    Denne smertens historie har ofte ikke ord, måske fordi det meget ofte drejer sig om et tidligt før-sprogligt traume, måske fordi traumet lammer tanke og tale. Smerten kan være så stor, at der simpelthen ikke findes ord for det – så kan man fx lave en krig i sandkassen. Derfor er det forløsende at have andre værktøjer som fx sandplay til rådighed.

    Kreativ aktivitet lindrer smerten, navnlig når den bliver udtrykt symbolsk i vidnets – pædagogens, terapeutens eller en vigtig anden persons nærvær.

    Der er mange situationer, den voksne omsorgsperson står magtesløs overfor med et forpint barn, der end ikke selv begriber, hvad der er fat og derfor desperat forsøger at slippe for smerten ved at udad-reagere, slå, ødelægge, råbe og skrige. I sådanne situationer kan den voksne finde forslag til at nå barnet i denne bog. Den giver mange muligheder for at finde metoder til og inspiration og forståelse for at nå barnet og aflaste smerten.

    I bogen bliver læseren fra tid til anden mindet om, hvor betydningsfuldt det autentiske nærvær er, dvs. en påmindelse om at terapeuten, pædagogen eller omsorgspersonen selv må være i balance, selv må tage sig af sin smertes historie. Således vil han eller hun helhjertet kunne rumme barnets situation, aflaste barnets nervesystem, uden selv at blive slidt og brænde ud.

    For at forebygge denne sekundære traumatisering er det vigtigt at have kontinuerlig supervision, videreuddannelse og simpelthen regelmæssige frirum.

    Med disse ord ønskes læseren indsigtsfulde oplevelser.

    Lisbet Myers

    Senior Analytiker, medlem af IAAP og DSAP

    September 2022

    Indledning

    Denne bog er skrevet i kærlighed til alle børn og i respekt for de mange voksne, der har det at ville hjælpe/støtte børn til trivsel og udvikling, som en del af deres livsopgave. Børnene er samfundets største og vigtigste ressource, og ethvert forsøg på at skabe en bedre fremtid bør efter vores mening tage sit udspring i at skabe de bedste vilkår for den kommende generation af samfundsborgere. Den virkelighed, vi skaber for børnene i dag, får indflydelse på det samfund vi får. Drømmen om det gode børneliv er vi, som forældre og professionelle i børnehaver og skoler, fælles om. Man vælger at blive lærer eller pædagog, fordi man ønsker at bidrage til at skabe et godt udviklingsmiljø for børnene, og som forældre sender vi det mest dyrebare, vi har, ud i livets skole med håbet om, at de vil blive taget godt imod derude og hjulpet på vej.

    Alle levende skabninger er unikke, og der er ikke to børn, der har nøjagtig samme behov og udfordringer. Måden hvorpå vi tager imod dem, støtter dem og udfordrer dem, er af samme grund nødt til at være lige så forskellig som børnene selv. Vuggestuen, børnehaven og skolen skal derfor have mange handlemuligheder i bestræbelsen på at styrke børnenes trivsel og deres fællesskaber. De fleste børn og voksne har stor glæde og gavn af at være en del af et fællesskab.

    Pædagogisk Sandplay og Integreret Sandplay terapi har vist sig at være et virkelig godt supplement til de øvrige virkemidler, børnehaver og skoler råder over. Sandplay kan både i en pædagogisk og en terapeutisk udgave give de voksne et redskab til, at hjælpe barnet med det der klemmer, og ikke mindst kan det give barnet en stemme, når talesproget ikke slår til. Mange børn oplever gennem deres opvækst udfordringer, der i kortere eller længere perioder kan nedsætte deres trivsel, indlæring og væksten af deres personlighed.

    Gennem de senere år er der kommet en stigning i antallet af børn og unge, der trækker sig fra fællesskabet. Skolevægring, som man kalder det i skolen, er et skræmmende udslag af, at nogle børn har så svært ved at trives i de rammer, de præsenteres for, at de derfor forsøger at passe på sig selv ved at trække sig fra fællesskabet. For at løse problemer omkring børns trivsel er vi nødt til at inddrage barnet selv i at finde ud af, hvad problemet er, og hvilke løsningsmuligheder han/hun selv ser i samarbejde med sine voksne. Vi må se på, hvilke årsager der ligger i og omkring barnet, som skaber dårlig trivsel. Nogle gange handler det om traumer, der skal tages fagligt vare på af psykoterapeuter og psykologer. I andre tilfælde kan det være omgivelserne i klasserummet, der skaber stress for det enkelte barn, eller noget helt andet.

    Gennem livet støder vi alle på problemer, reguleringer og udfordringer, som er med til at danne vores personlighed. Opgaven er ikke at fjerne alle forhindringer for barnet, men at hjælpe barnet væk fra at opleve sig selv som et offer for situationerne og hen til at se sine egne styrker og muligheder i disse.

    Med den nyeste forskning har vi erkendt, at lige fra undfangelsen er vi sansende væsner, og de oplevelser vi får er med til at præge os og den måde, vi er i verden på. Psykolog Henrik Dybvad Larsen giver følgende metafor i sin bog Fostrets og fødslens psykologi: Hvis vi billedligt forestiller os vores udvikling som en strøm, så kan påvirkninger i fostertilværelsen måske grave en kanal der gør, at vandet lettere kan strømme i én retning frem for en anden, men hvis vi anstrenger os, kan vi kanalisere vores skæbne ind i en anden retning. (Fostrets og fødslens psykologi s. 9 Pregnant Press 2. reviderede udgave 2018)

    Dermed sagt, at hvis vi i de tidlige barndomsår eller i fostertilværelsen oplever noget voldsomt, kan det sætte traumatiske spor i vores skæbne. Meget vil heldigvis hele af sig selv, det er langt fra alle uheldige og ubehagelige oplevelser fra et livsforløb, der får negative konsekvenser. Men hvis de gør, er det godt for barnet at blive mødt af vidende og empatiske voksne.

    Det er vores vision, at der alle steder, hvor børn tilbringer længere tid uden for hjemmet, findes voksne, der har kompetencer til at hjælpe dem til at udtrykke deres behov, følelser, og ønsker, samt at hjælpe med at løse de konflikter, der kan opstå.

    Findes disse kompetencer hos de voksne, enten i en pædagogisk eller terapeutisk form, kan problemerne mødes, mens de endnu er små, og barnet bliver derved ikke stemplet med en bestemt problematik, eller får problemer med sit selvværd.

    Vores vision er som sagt, at kompetencerne fra Sandplay er tilgængelige i alle børnefora, både pædagogiske og terapeutiske. Vores egen erfaring er hovedsagelig hentet fra skolen samt fra det terapeutiske rum, og det vil derfor være herfra, mange af vore beskrivelser stammer. Mennesker, der har høje idealer om at være en god støtte/hjælper, har brug for at passe på sig selv, så de ikke brænder ud eller går ned med stress.

    Vi har valgt at beskrive de arketypiske tidlige forsvar samt mange forskellige måder, hvorpå du som voksen kan arbejde med din tilstand, så du kan få dit nervesystem i ro. Det er en vigtig forudsætning for, at du kan mærke dig selv og et godt fundament for at arbejde professionelt med andre mennesker, at kunne skabe den gode kontakt, og for at kunne være det kærlige, rummende vidne.

    Hvem henvender

    bogen sig til

    Bogen henvender sig primært til alle, der har pædagogisk og terapeutisk samvær med børn. Den henvender sig derudover til alle andre med nysgerrighed og interesse for mødet med børn, det være sig forældre, bedsteforældre eller plejeforældre.

    Bogen er rettet mod pædagoger og lærere, der har lyst til at udbygge deres uddannelse med en forbedret evne til at kommunikere og understøtte udvikling, og pædagoger og lærere der på deres arbejdsplads har fået til opgave sammen med stedets øvrige ressourcepersoner, at hjælpe børn, forældre og kolleger med at skabe trivsel og udvikling. Bogen giver inspiration til professionelle der arbejder terapeutisk med børn; psykologer, psykoterapeuter og familiebehandlere.

    Forældre og andre voksne med omsorg for mennesker i alle aldre, kan også drage nytte af bogen. Selvom man ikke vil i gang med hverken pædagogisk eller terapeutisk at arbejde med menneskene omkring en, så giver det en stor styrkelse af samværet, hvis man tilegner sig forståelse for de retningslinjer, der er for samvær, kommunikation og udvikling mellem mennesker. De indsigter, der ligger bag de forskellige redskaber, vi fortæller om i denne bog, kan i mange tilfælde omsættes til indsigter på almindeligt samværsplan.

    BOGENS OPBYGNING

    Bogen behandler emnet Pædagogisk Sandplay og Integreret Sandplay terapi. I kapitlet om Pædagogisk Sandplay henvender vi os primært til lærere, pædagoger og forældre. I kapitlet om Integreret Sandplay terapi henvender vi os til psykoterapeuter, psykologer og andre, der er uddannede til at tage vare på menneskers mønstre og traumer. Der er flere kapitler og afsnit der henvender sig til begge fagområder: Selvværd, Jungs Personlighedsmodel, NLP-værktøjskassen, De fire grundfølelser, Den tredelte hjerne, Forsvar og overlevelsesstrategier, Nervesystemet, At komme i balance, Sandplay og historiefortælling, Sandplay og tegneterapi, Spædbarnsterapi HER og NU og Familieopstillinger.

    I bogen vil du som læser blive præsenteret for mange eksempler og cases fra vores daglige arbejde – både fra det pædagogiske og terapeutiske arbejde. Du vil finde bidrag fra professionelle, der bruger metoden Sandplay i deres daglige arbejde. I kapitlerne er der en kort introduktion, og i kapitlet Bidragsydere kan du finde bidragene i deres fulde længde. Bogen kan læses fra begyndelse til slutning. Du kan også starte med de kapitler, der interesserer dig mest.

    Vi har anonymiseret historierne, så det ikke er muligt at genkende det enkelte barn og barnets voksne. Det er vigtigt i forhold til de etiske grundregler, vi arbejder under, og i forhold til beskyttelse af de mennesker, vi arbejder med i dagligdagen. Ligeledes er billedmaterialet fra de enkelte cases genskabt af os, så billederne er anonymiserede, men dog på en måde, så du som læser får et indblik i symboliseringens verden.

    Rigtig god fornøjelse med læsningen!

    FORFATTERNES BAGGRUND

    Inge Konge Ludvigsen har en baggrund i teaterverdenen og har læst 2 år på dramaturgistudiet, Aarhus Universitet. Hun har tilegnet sig og udviklet NLP siden 1990 og har uddannet psykoterapeuter og coaches siden 1993.

    Inge har efteruddannet sig i analytisk psykologi og Sandplay siden 2002 samt i spædbarnsterapi og familieopstillinger. I 2015 udviklede hun i samarbejde med fagpersoner hos Yes2Life WholeWorldPlay ®, Inge er stifter og ejer af Yes-2Life – Akademiet for Psykoterapi og Coaching ApS. Hos Yes2Life har hun udviklet integrerede metoder til at arbejde balanceret med det hele menneske. I 2011 startede hun i samarbejde med Majbrith Annesen udviklingen af Pædagogisk Sandplay, bl.a. som et pilotprojekt på Løgstrup Skole ved Viborg. Inge arbejder til daglig som formidler, psykoterapeut, coach og supervisor. Hun formidler bl.a. i Finland, Chile, Grønland, Canada og Holland.

    Majbrith Annesen har med erfaringerne fra sit mangeårige virke som skoleleder sammen med viden fra relevante uddannelser arbejdet med at øge børnenes personlige og faglige trivsel. I den sammenhæng har hun anvendt de i bogen beskrevne metoder, og har herved registreret, at det for både børn, forældre og personale er en fordel, hvis kompetencen Pædagogisk Sandplay findes i skolens handlemuligheder. Sammen med Inge Konge Ludvigsen har hun stået for personaleudvikling på Løgstrup Skole, samt metodeudvikling af Pædagogisk Sandplay. Majbrith er uddannet Integreret Psykoterapeut og har de sidste 12 år haft egen praksis med både børn og voksne som klienter. Majbrith er freelance underviser hos Yes2Life.

    Dorthe Steiniche er ansat hos Yes2Life ApS, og kommer med en baggrund fra det private erhvervsliv med et uddannelsesmæssigt og erfaringsbaseret fundament inden for det organisatoriske og ledelsesmæssige. Dorthe har bragt denne vinkel med i udviklingen af Yes2Life, hvor hun er daglig medunderviser og supervisor. Dorthe arbejder som Integreret Psykoterapeut, i individuelle sessioner med mennesker i alle aldre og med børn, par og deres familier. Dorthe arbejder i sin hverdag med metoderne i bogen, og arbejder fortrinsvist terapeutisk. Dorthe har også været i praktik på Løgstrup skole og haft skolemæssigt samarbejde.

    De 3 forfattere udvikler fortsat sammen og med inspiration fra andre psykoterapeuter uddannet hos Yes2Life, Pædagogisk Sandplay og Integreret Sandplay terapi. De har alle tre mange års erfaring i at anvende metoderne terapeutisk til børn, par og voksne, til firmaers værdiafklaring og personaleudvikling, og i forbindelse med undervisning.

    Baggrunden for Integreret

    og Pædagogisk Sandplay

    I det følgende beskrives de metoder, vi anvender i vort arbejde i Pædagogisk Sandplay og Integreret Sandplay terapi.

    Lidt historie: I 1940’erne arbejdede børneterapeut Margaret Lowenfeld med krigsramte børn efter 2. verdenskrig. Hun begyndte at bruge sand og figurer, når hun skulle samtale med børnene. Hun kaldte sit arbejde for World Technique. Dora Kalff, der blev uddannet analytiker af C.G. Jung, blev inspireret af Lowenfelds arbejde. I løbet af 50’erne og 60’erne udviklede hun det, vi i dag kender som Sandplay. En terapiform hvor der bruges sand og figurer samt den analytiske, jungianske tilgang.

    Inge Ludvigsen stødte på Sandplay i begyndelsen af 2000 og tog sin uddannelse i sandplay terapi hos Rita Ebbesen og Lisbet Myers.

    Gennem årene var der mange pædagoger og lærere, der spurgte til, om de også kunne bruge sandplay. Sandplay er en terapeutisk retning og en efteruddannelse for psykoterapeuter og psykologer, da det kræver et fundament at arbejde med tidlige traumer og mønstre.

    I 2011-2015 fik Inge og Majbrith på Løgstrup Skole ved Viborg mulighed for at lave et pilotprojekt omkring brugen af sand og figurer i pædagogisk regi. De brugte deres erfaring fra terapi, coaching, historiefortælling, teater og leg. De fik mulighed for at arbejde med personalet, forældre og børn, og det lykkedes at udvikle det, vi i dag kalder for Pædagogisk Sandplay.

    Den største forskel på Sandplay terapi og Pædagogisk Sandplay er, at du for at kunne arbejde terapeutisk skal have en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse eller være praktiserende psykolog. I terapien møder behandleren barnet/den voksne her og nu og har professionelle metoder, når klienten har behov for det, til at kunne arbejde bagudrettet, med det formål at heale tidlige traumer og mønstre fra barndommen. I det terapeutiske Sandplay kan sandkassen også give indsigt i dybereliggende mønstre eller blokeringer i sindet, som det ubevidste udtrykker. I mødet mellem barnet og terapeuten bliver det, som er sårbart, udtrykt symbolsk i sandkassen. Psykoterapeutens/psykologens baggrund tager hånd om, at terapeuten kan skabe det rum, som giver tilliden til, at barnet udtrykker det sårbare eller traumatiske. Det skaber udvikling i dybere lag i sindet.

    I Pædagogisk Sandplay møder du barnet her og nu og arbejder fremadrettet for at skabe nye mønstre og handlemuligheder, og for at hjælpe barnet/den voksne til at forstå sig selv bedre.

    I Integreret Sandplay terapi bruger vi både tørt og vådt sand. I Pædagogisk Sandplay bruger vi tørt sand eller modellersand. Modellersand minder lidt om modellervoks, og vi er ældre, når vi begynder at lege med det. Det tørre sand ligger oppe i lyset og bliver varmet af solen. Det ligger tættere på vores vågne, bevidste tilstand. Det våde sand ligger på grænsen mellem vand og det tørre sand. Jo længere ud i vandet vi kommer, jo mørkere bliver sandet. Vi starter livet i vand i mors mave. Det våde sand tager vores kropslige erindringer tilbage i tiden. Man kan sige, at sandet har en symbolsk betydning. Når klienten bruger det våde sand, kan det skabe en regression i klientens ubevidste til tidlige traumer og mønstre.

    Det har været vigtigt for os at det, vi arbejder med og lærer videre til andre, er forsvarligt. Vi har i skrivende stund uddannet pædagogisk personale på flere skoler, klubber, børnehaver, familiehuse m.v. Og den feedback vi får, er i tråd med det vi ønskede, da vi udviklede Pædagogisk Sandplay på Løgstrup skole.

    De voksne har noget, de kan gribe fat i sammen med børnene i en dagligdag med almindelige børneproblematikker. Barnet bliver mødt HER og NU i sine oplevelser, og de får støtte til at rumme det i sig selv og til at komme videre.

    Når vi taler om Integreret Sandplay terapi, er det ud fra den baggrund, at vi integrerer sandplay med metoder fra:

    Next Generation NLP (udviklet af Robert Dilts og Judith DeLozier, University of California), samt Stephen Gilligan.

    Spædbarnsterapien/tidlig traumeforløsning er en metode til at arbejde med tidlige traumer, i Danmark videreudviklet af Inger Thormann og Inger Poulsen ud fra inspiration fra den franske psykoanalytiker Francoise Dolto og hendes studerende Caroline Eliacheff.

    Familieopstillinger: Bert Hellinger har videreudviklet den systemiske familieopstilling, som er en omfattende videnskab om menneskelige forhold. Familieopstilling er en metode til at bearbejde forhold og mønstre i familien, andre systemer eller organisationer, når disse forhold og mønstre hæmmer vækst og trivsel for den enkelte. I mange tilfælde gentager problematikkerne sig i den samme familie fra generation til generation, når ikke de bliver set og løst.

    Når vi (forfatterne) arbejder med Pædagogisk Sandplay og som Integreret Sandplay terapeuter, arbejder vi integreret med NLP, Sandplay, Spædbarnsterapi/tidlig traumeforløsning og Familieopstillinger.

    Det vil fremgå af de cases, der er med i denne bog.

    Her kommer en kort gennemgang af de metoder, vi integrerer i vores arbejde.

    NLP – NEURO LINGVISTISK PROGRAMMERING

    NLP har siden sin begyndelse i 70’erne været i rivende udvikling og bruges i dag inden for psykoterapi, pædagogik, ledelse, kommunikation og samarbejde, psykosomatik og smertelindring, coaching og konflikthåndtering, formidling samt personlig udvikling.

    NLP indeholder viden om det menneskelige sind – hvilke ubevidste processer i sindet, der ligger til grund for en lang række menneskelige evner og kvaliteter.

    Vi bruger alle sammen NLP i hverdagen. Vi ser indre billeder, hører indre lyde, har en indre dialog og registrerer kropsfornemmelser. Alt efter hvilken karakter vores indre univers har, resulterer det i rare og trygge følelser eller ubehagelige og utrygge følelser. Ved hjælp af NLP kan vi indbygge nye valgmuligheder i det indre univers, og vores opfattelse af virkeligheden bliver udvidet. Vi oplever at blive mere fleksible, får lettere ved at opnå det, vi ønsker for os selv og for vores relationer til andre mennesker.

    Ophavsmændene Richard Bandler og John Grinder startede dette studie i 1970’erne på University of California. De undersøgte de mønstre eller programmer, der bliver skabt af samspillet mellem nervesystemet neuro og de sproglige strukturer lingvistisk, og deres indflydelse på vores krop og adfærd. Fra et NLP- perspektiv er det denne interaktion, der producerer både effektiv og ineffektiv adfærd, og er ansvarlig for processerne bag både menneskelig ekspertise og patologi.

    NLP har som fagområde udviklet sig betydeligt siden dets begyndelse, vi (forfatterne) læner os i dag ind i Next Generation NLP, udviklet på University of California af Robert Dilts (1955 – udvikler, forfatter, underviser og konsulent inden for Neuro-Lingvistisk Programmering, NLP), Judith DeLozier (1950 – uddannet antropolog, udvikler, underviser og forfatter indenfor NLP), Stephen Gilligan (1954 – amerikansk forfatter og hypnoterapeut, elev af Milton H. Erickson)

    Next Generation NLP arbejder med interaktionen mellem tre forskellige sind/intelligenser: Et kognitivt sind, der udspringer fra den kognitive hjerne, det mere bevidste. Et somatisk sind, centreret i kroppens intelligens, det mere ubevidste. Field mind, feltet, der kommer fra vores forbindelse og relationer, også med større systemer omkring os. Det kollektive ubevidste, bl.a. arketyperne. Senere i bogen kan du læse mere uddybende om NLP.

    NLP’en har sin store force i at afdække de strukturelle elementer og skabe resultater i det kognitive og adfærdsmæssige samt neurotiske og psykosomatiske område. Den analytiske/jungianske teori (Jung, Neumann, von Franz, Skogemann, Vedfelt, Klein) samt Winnicott, Stern m.fl. giver et teoretisk fundament omkring psykens struktur, personlighedsudvikling, komplekser, symboler, arketypiske energier, eventyr, myter og drømme. Endvidere giver disse forfatteres arbejde en forståelse af komplekse problemstillinger og mønstre. I det terapeutiske sandplay analyserer vi sandbillederne ud fra dette teoretiske fundament.

    SANDPLAY

    I NLP arbejder vi allerede med symbolisering, og sandplay er et supplement til at udtrykke det mere ubevidste. Sandplay er på én gang aflastende og udviklende. Det særlige ved at arbejde terapeutisk med sand, vand og figurer er, at man kan udtrykke sig selv og gennem symboliseringen få adgang til dybere lag i psyken. Billedet som fremkommer, giver mulighed for dialog mellem det rationelle og irrationelle i psyken og udfordrer nænsomt både det intellektuelle og kropslige forsvar.

    Sandplay som terapeutisk metode er som nævnt udviklet i 1950’erne af analytiker Dora Kalff. Hun skabte den form for sandplay, vi nu anvender på baggrund af C.G. Jungs teorier om de ubevidste, kreative kræfter i menneskets psyke.

    Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighed for at arbejde med ordløse, blokerede og komplekse udviklingsprocesser hos både voksne og børn. Sandplay tager udgangspunkt i, at menneskets psyke grundlæggende er et selvregulerende og selvreparerende system. Når et menneske er i et trygt og støttende rum, vil psyken søge mod størst mulig healing ved at udtrykke sig i det legende, kreative symbolsprog. Sandplay er velegnet i forhold til mange tidstypiske lidelser, som fx angst, stress, depression mv. Som sandplay terapeut får man mulighed for at arbejde med dybe, ubevidste lag i psyken, hvilket kræver, at terapeuten kan rumme og håndtere komplekse udviklingsprocesser.

    SPÆDBARNSTERAPI – TIDLIG TRAUMEFORLØSNING

    Spædbarnsterapi – tidlig traumeforløsning er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af Inger Thormann og Inger Poulsen.

    Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger hvad det enkelte barn kan magte, kan belastningen sætte blivende spor i barnet, hvis det ikke kommer i behandling. De væsentligste budskaber er: Lad aldrig barnets smerte blive glemt, Alt usagt binder energi og Lad aldrig barnet være alene med sin smerte.

    Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie. Ordene til barnet bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af dets liv. Spædbarnsterapi er først og fremmest en terapeutisk behandling, målrettet til det lille traumatiserede barn, metoden kan også anvendes til forløsning af traumer generelt helt op i voksenalderen.

    Du kan læse mere om Spædbarnsterapi – tidlig traumeforløsning senere i bogen.

    FAMILIEOPSTILLINGER

    Siden 2013 har vi (forfatterne) fået mere viden omkring familieopstillinger baseret på Bert Hellinger, der er ophavsmanden til denne metode. Vi er bl.a. uddannet hos Jessica Riberi fra Chile, Svagito Liebermeister fra Tyskland, Morten Hjort fra Holland, Systemisk selvintegration med Phillip Kutzelmann og Ero Langlotz, Tyskland samt Intuitive Business Constellation med Martijn Meima, Holland.

    Familieopstilling som metode er udviklet af den tyske psykoanalytiker Bert Hellinger og videreudviklet til det, der i dag kaldes Familieopstilling, Organisationsopstilling og Systemisk opstilling. Efterfølgende er der opstået en udvikling og dermed en anden bølge af den systemiske tilgang og metode, som også er en del af vores tilgang. Bert Hellinger opdagede dynamikkerne i familiesystemerne, og han beskrev, hvad han opdagede. Dynamikkerne har altid eksisteret, de er sat i en ramme og gjort til en metode beskrevet af Bert Hellinger. Metoden defineres som systemisk, og man skifter fokus fra det enkelte individ til det netværk af relationer, vi er en del af. Denne metode er vigtig i arbejdet med feltet/ det kollektivt ubevidste.

    Dynamikkerne

    De dynamikker, som Bert Hellinger afdækker, er udgangspunktet for systemisk opstilling. Et system kan i princippet være hvad som helst: Familie, arbejde, vennekreds, sygdom, økonomi, parforhold, religion, kultur osv. Vi mennesker befinder os i et utal af systemer.

    Når noget eller nogen i et system er ekskluderet, opstår der forvikling, ofte i form af symptomer der bæres af andre end dem, der oprindeligt var ekskluderet. I det systemiske arbejder vi med fire principper:

    Alt levende vil ses og anerkendes af alle – alt skal have sin rette plads – belonging.

    Rækkefølge – systemets indre orden.

    Balancen mellem at give og tage.

    Et overordnet princip af forbindelse til kærlighed.

    I systemisk opstilling eksternaliserer vi deltagernes indre univers og derved afdækkes og synliggøres skjulte mønstre og sammenhænge i systemer. Det kan fx være dit forhold til dine kollegaer, ledere, din familie, arbejdsplads, ven. Men det kan også være en situation, du står i: En konfliktfuld relation, stress, fyring, eller forvirring over dit næste skridt. Målet er at frisætte og forløse energi, der er bundet i systemerne.

    En opstilling bringer fundamentale sandheder om et hvilket som helst system frem i lyset. Det viser sig ved den måde, repræsentanterne for systemet forholder sig til hinanden. I én til én sessioner ser vi, hvordan objekterne relaterer til hinanden.

    Når vi kan se eller sanse realiteterne, som de virkelig er, kan vi gøre noget ved det. Vi må afdække problemerne for at finde en løsning.

    Du kan læse mere om Familieopstillinger senere i bogen.

    Pædagogisk Sandplay

    "Et barn er som en engel, hvis vinger skrumper ind efterhånden som benene vokser ud".

    Fransk ordsprog

    Vi er i mange år blevet adspurgt af konsulenter, lærere og pædagoger, om de kunne tage Sandplay uddannelsen. Det har været vigtigt for os at fastholde, at Sandplay terapeutuddannelsen er forbeholdt psykoterapeuter og praktiserende psykologer, netop ud fra en erfaring om, hvor vigtig evnen til at kunne rumme og arbejde med traumer er, når der arbejdes terapeutisk med klienter. Evnen til at være Det kærlige rummende vidne, og at kunne holde det rum for og sammen med barnet, når det bliver svært.

    Terapi & Coaching

    I Next Generation NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) har vi lært at adskille coaching og terapi. Terapien handler om at møde det, som ER lige nu og undersøge bagudrettet, hvad der ligger til grund for den nuværende tilstand. Herefter at heale, bearbejde det psykiske indhold fra regressionen og dernæst tilføre ressourcer fremadrettet.

    I coaching handler det også om at møde det, som ER lige nu og herefter tilføre ressourcer til systemet for at skabe en forandring fremadrettet. Mange gange i coaching handler det også om at tilføre ressourcer først, for at kunne være med det, som ER lige nu. Indenfor det neuropædagogiske taler vi om, at systemet først skal i low arousal, altså en rolig tilstand, for at kunne arbejde med nyskabelse.

    Erfaringer fra folkeskolen

    Sammen med Majbrith har Inge siden 2011 udforsket, hvordan man kan bruge Sandplay i en pædagogisk ramme i folkeskolen. Majbrith er tidligere leder i folkeskolen. I de år blev det muligt for Majbrith på Løgstrup Skole i Viborg at etablere Sandplay terapi og senere Pædagogisk Sandplay sammen med ledelse og personale. Vi har haft mulighed for at afprøve, om Sandplay kan bruges pædagogisk, og dermed forholde sig til HER og NU problematikker og samtidig tilføre ressourcer.

    Vi er i dag af den klare overbevisning, at det kan man.

    Pædagogisk sandplay

    I pædagogisk sandplay anbefaler vi, at man arbejder med modellersand eller kun arbejder i den tørre sandkasse. Det gør vi, fordi vi ønsker at barnets psykiske indhold skal holdes på et lidt mere modent stadie end de helt tidlige traumer. I Pædagogisk Sandplay anbefaler vi bl.a. WholeWorldPlay® kittet, som introduceres senere.

    I Pædagogisk Sandplay tages der afsæt i her og nu situationer – netop der, hvor ordene ikke slår til, og hvor adfærdskorrektion ikke er lykkedes med kognitive virkemidler.

    I Pædagogisk Sandplay er rammerne ofte sat af sandplayguiden (som kan være en lærer, en pædagog mv.), og dermed bliver forløbet mere dirigerende. Lad os tage et eksempel: Et barn bliver meget vred over for kammeraterne og slår, hvis vedkommende ikke får sin vilje. Her kan pædagogen bede barnet om at vise med figurer i modellersandet, hvordan barnet oplever det. Herefter vil pædagogen bede barnet om at finde nogle figurer, som kan hjælpe i situationen. Når der arbejdes på denne måde,

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1