Kost for fred: og forståelsen for, hvorfor vores kost har en varig indvirkning på os og verden

By Will Tuttle

Kost for fred - og forståelsen for, hvorfor vores kost har en varig indvirkning på os og verden

"Will Tuttle kommer med et uvurderligt perspektiv - ikke kun på den globale krise, som vi alle står over for, men også på effektive måder, hvorpå vi hver især kan påvirke den. Denne bog stråler af hans lærdom og hans medfølelse." -Joanna Macy, forfatter, Coming Back to Life.

Hvad er så simpelt som at spise et æble? Og alligevel, hvad kunne være mere helligt eller dybere? Mad er vores mest intime og fortællende forbindelse både med den naturlige orden og med vores kulturelle arv. Men det står mere og mere klart, at de valg, vi træffer i dag i forbindelse med mad, fører til miljøødelæggelse, enorme sundhedsproblemer for mennesker og ufattelig mishandling mod vores medskabninger.

Kost for fred præsenterer konturerne af en mere styrkende forståelse af vores verden, baseret på forståelse af de vidtrækkende konsekvenser af vores valg af fødevarer. Will Tuttle inddrager systemteori, lærdom fra mytologi og religioner samt humanvidenskab og tilbyder et sæt universelle principper for alle samvittighedsfulde mennesker fra alle religiøse traditioner, der viser, hvordan vi som art kan flytte vores bevidsthed fremad - så vi kan blive mere frie, mere intelligente, mere kærlige og lykkeligere i de valg, vi træffer.

Siden udgivelsen i 2005 har Kost for fred og forfatteren Will Tuttle nået hundredtusindvis af mennesker over hele verden og skabt en helt ny bevægelse af mennesker, der bevidst forbinder sig med en sund kost og en levevis fri for mishandling, og som åndeligt, psykologisk og socialt forpligter sig til ikke-vold og ægte bæredygtighed. Denne 10-års jubilæumsudgave indeholder et nyt forord, nye ressourcer (herunder opskrifter) og en studievejledning.

Dr. Will Tuttle, Ph.D. er modtager af Courage of Conscience Award og Empty Cages Prize. Han har en ph.d. fra University of California, Berkeley, og er ophavsmand til adskillige træningsprogrammer for velvære og rådgivningsvirksomhed. Han er tidligere zen-munk og har lavet otte cd-album med opløftende original klavermusik. Han er medstifter af Circle of Compassion og optræder ofte som speaker og forfatter i radio, tv og online. Sammen med sin ægtefælle Madeleine, en schweizisk visionær kunstner, holder han foredrag, workshops og koncerter i hele Nordamerika og resten af verden.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 9, 2023
• ISBN: 9788743021186

Will Tuttle

Dr. Will Tuttle, Ph.D. er modtager af Courage of Conscience Award og Empty Cages Prize. Han har en ph.d. fra University of California, Berkeley, og er ophavsmand til adskillige træningsprogrammer for velvære og rådgivningsvirksomhed. Han er tidligere zen-munk og har lavet otte cd-album med opløftende original klavermusik. Han er medstifter af Circle of Compassion og optræder ofte som speaker og forfatter i radio, tv og online. Sammen med sin ægtefælle Madeleine, en schweizisk visionær kunstner, holder han foredrag, workshops og koncerter i hele Nordamerika og resten af verden.

Book preview

Indholdsfortegnelse

OVERSÆTTEREN: JAMEN DYRENE HAR DET DA GODT I DANMARK!

LANDBRUGSDYR

Grise

Malkekvæg

Kødkvæg

Æglæggende høns

Slagtekyllinger

Ænder

Kalkuner

HVAD FOLK SIGER OM KOST FOR FRED

ANERKENDELSER

FORORD TIL 10-ÅRS JUBILÆUMSUDGAVEN

FORORD TIL DEN OPRINDELIGE UDGAVE

Vores måltider: Den skjulte nøgle til forståelse

At se sammenhængen

Opfordringen til at udvikle sig

KAPITEL 1

MADENS MAGT

Mad som metafor

Hellige måltider

Mad, liv og død

Vores fødevarers oprindelse: Enten planter eller dyr

Fornægtelseskulturen

Arvelig mishandling

Intelligensens forfald

Jeg-dig kontra jeg-det

Vi er alle mysterier

Kærlighed er forståelse

KAPITEL 2

VORES KULTURS RØDDER

Hyrdekulturen

Det pythagoræiske princip

Den veganske revolution

KAPITEL 3

INTELLIGENSENS NATUR

Om tabuet mod at vide, hvem man spiser

Intelligens som evnen til at se sammenhænge

Intelligens, telos og høns

Ødelæggelse af intelligens og formål

Intelligens er artsspecifik

Som vi sår, skal vi høste

KAPITEL 4

SPISEVANER GÅR I ARV

Vores arv: Indoktrinering af spædbørn

Vigtigheden af at forlade hjemmet

Den sociale påvirknings magt

Refleksioner omkring smag

At forsvare fæstningen

KAPITEL 5

Menneskets fysiologiske intelligens

Gaven

De animalske fødevarers indholdsstoffer

Fakta om fedt

Giftstoffer

Det kød-medicinske kompleks

Placeboeffekten

Vores krop, vores ven

KAPITEL 6

JAGE OG HYRDE HAVDYR

Giftigt affald, giftigt kød

Hyrdning af fisk

Flydende dødsskibe

KAPITEL 7

DOMINANS AF DET FEMININE

Mælkemareridtet

At tvinge køerne til at producere

Giftstofferne i mælk

Fire veje til helvede

Mælkeoverskægget

Æg: Mere dominans af det feminine

Nettet af sammenhænge

Genoplivning af Sophia

KAPITEL 8

MADENS METAFYSIK

At spise vibrationer

Med en engels øjne

Masker og frygt

Kultivering af medfølelse

KAPITEL 9

REDUKTIONISTISK VIDENSKAB OG RELIGION

Hyrdekulturens sønner

Videnskab og slaveri

Religiøs reduktionisme

Myten om mishandling

KAPITEL 10

ARBEJDETS DILEMMA

At udføre det beskidte arbejde

Arbejdets levende rødder

Arbejde som glæde, arbejde som byrde

Genoplivning af arbejdet

KAPITEL 11

PROFITETERE PÅ ØDELÆGGELSE

Industrialiseringen af landbruget

Spise jord, vand og fossile brændstoffer

Giftstofferne i husdyrbruget

Helbredelse af jorden og økonomien

Konsekvenserne af at undgå konsekvenserne

KAPITEL 12

BESVARELSE AF NOGLE INDVENDINGER

Vort fokus på indvendinger

Dyrene som etisk ubetydelige

Myten om mennesket som rovdyr

Videnskabens retfærdiggørelse

Religionens retfærdigørelse

Andre indvendinger

KAPITEL 13

UDVIKLING ELLER OPLØSNING

De to begrænsende perspektiver

Voldsspiralen

Skyggen

Mål og midler

Det intuitive imperativ

Nogle traditioner om intuition og medfølelse

Et eksempel: Samadhi og Shojin

Er shamanisme en løsning?

Det veganske imperativ

Den følelsesmæssige fejlopdragelse af drenge

Den postrationelle bevidstheds fødsel

KAPITEL 14

FORVANDLINGENS REJSE

Rejsens juvelbesatte net

Frø til inspiration

Den økologiske mælkegård på Camp Challenge

Forståelsens frø

Forlade hjemmet

Fællesskabets frø

SonggwangSa-templet

Fællesskabets kraft

KAPITEL 15

HVORDAN LEVE REVOLUTIONEN

Hologrammet

Ofre, gerningsmænd og tilskuere

Vores forbindelse med dyrene

Veje væk fra fornuften og tilbage til den

Implikationer for yderligere forskning og diskussion

Privilegier og slaveri

Dyrespisningens sidste dage

Filmen om livet på jorden

Elgens budskab

Fra forældet eksklusivitet til os alle sammen

NOTER

Kapitel 1 – Madens magt

Kapitel 2 - Vores kulturs rødder

Kapitel 3 - Intelligensens natur

Kapitel 4 – Spisevaner går i arv

Kapitel 5 – Menneskets fysiologiske intelligens

Kapitel 6 - Jage og hyrde havdyr

Kapitel 7 – Dominans af det feminine

Kapitel 8 – Madens metafysik

Kapitel 9 – Reduktionistisk videnskab og religion

Kapitel 10 - Arbejdets dilemma

Kapitel 11 – Profitere på ødelæggelse

Kapitel 12 – Besvarelse af nogle indvendinger

Kapitel 13 – Udvikling eller opløsning

Kapitel 14 – Forvandlingens rejse

Kapitel 15 - Hvordan leve revolutionen

RESSOURCER

CD, ESSAYS, DVD, BØGER, ONLINE TRÆNING, YOU-TUBE, NET

INTUITIV MADLAVNING AF MADELEINE TUTTLE

Glad spisning for krop, sjæl og ånd

Indkøbsliste

UDVALGT BIBLIOGRAFI

STUDIEVEJLEDNING

Kapitel 1 - Madens magt

Kapitel 2 - Vores kulturs rødder

Kapitel 3 - Intelligensens natur

Kapitel 4 - Vores spisevaner går i arv

Kapitel 5 – Menneskets fysiologiske intelligens

Kapitel 6 – Jage og hyrde havdyr

Kapitel 7 – Dominans af det feminine

Kapitel 8 - Madens metafysik

Kapitel 9 - Reduktionistisk videnskab og religion

Kapitel 10 - Arbejdets dilemma

Kapitel 11 – Profitere på ødelæggelse

Kapitel 12 – Besvarelse af nogle indvendinger

Kapitel 13 - Udvikling eller opløsning

Kapitel 14 – Forvandlingens rejse

Kapitel 15 - Hvordan leve revolutionen

OVERSÆTTEREN: JAMEN DYRENE HAR DET DA GODT I DANMARK!

De fleste har set reklamer for kød, æg og mælk hvor billeder af glade dyr giver indtryk af at livet som produktionsdyr er uproblematisk eller hørt politikere fortælle i Danmark har dyr det godt. Men dyrene der er tale om kan sjældent røre sig naturligt, de rammes af sygdomme på grund af produktionspresset og får kun meget lidt afløb for deres naturlige adfærd. Tror vi virkelig at de oplever frihedsberøvelse, fysiske lidelser og monotont fangenskab som et godt liv?

I de mest almindelige møder mellem mennesker og produktionsdyr er dyret passivt: Enten forvandlet til en handelsvare i frysedisken eller som store ubevægelige kroppe i en stald eller en boks. Vi har beskyttet os mod at se deres sande natur.

Kun få mennesker har mødt eller set en gris, der ikke har betonvægge eller metalstænger omkring sig. Grisen og stalden bliver en enhed. Svin i stalde er ikke svin, som man lægger mærke til. De står hver især på deres tildelte kvadratmeter betongulv. For det meste har de ikke andet at lave end at spise og vokse. Men de er jo ikke vant til andet, siger vi til os selv, og vi tror, at de heller ikke har brug for andet. Meningen med deres liv ligger uden for dem selv - den ligger i at blive spist af os.

Mens vi selv oplever og føler, er aktive og har behov, ønsker og vilje, står dyrene bare der og venter på at blive det, som vi har bestemt dem til at blive. Hvad skulle de ellers gøre? Vi har fjernet alt det, der kan skabe indhold i dyrenes liv - frihed, miljø, natur, socialt tilhørsforhold. Og ved at gøre dette fjerner vi også deres mulighed for at udtrykke sig, hvilket gør det nemt for os at ignorere dem. Vi glemmer, at dyrenes tomme udseende er vores egen skyld, ikke deres natur.

Det der her følger vedrørende grise, malkekvæg, kødkvæg, æglæggende høns, slagtekyllinger, ænder og kalkuner er venligst udlånt af ANIMA og findes her inkl. kilder, fotos, videomateriale mv.: https://anima.dk/hvad-kan-du-g%C3%B8re/landbrugsdyr. Du kan også samme sted læse og se mere om pelsdyr, dyr i underholdning, forsøgsdyr, truede dyr og vilde dyr.

LANDBRUGSDYR

Dyr bag tremmerne er ikke blot maskiner; de er levende væsener. Væsener der føler både glæde, smerte, sorg og venskab som du og jeg. De er væsener som kan tænke, de kan føle smerte når de skades, de føler afsavn, når deres unger fjernes fra dem, og de føler frygt, når de står på slagteriet.

Grise

Indledning

Grise er et af de klogeste dyr på kloden - klogere end hunde og tre-årige børn! Disse medfølende dyr danner fra naturens side tætte sociale bånd, styret af hunnerne som opdrager deres unger sammen. Det kan måske overraske dig at lære, at grise drømmer, bygger rede når de skal fare, er utroligt renlige og genkender deres navn. Danmark producerer årligt 29 millioner grise under trange forhold i staldmiljøer. Hovedparten af det svinekød der produceres i Danmark eksporteres til udlandet, og konkurrencen om at producere flere dyr på mindre tid og plads er derfor stor. De 5 største dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion er;

Rutinemæssig halekupering og kastration af pattegrise. Halekupering sker uden bedøvelse

Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene

97,7% af søerne fikseres i små båse. Her tilbringer de mere end 2 måneder om året

25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark, og dødeligheden er stigende

Mavesår

I de følgende afsnit, kan du læse mere om grisenes liv, herunder; grise i naturen, grise i den moderne svineproduktion, grise i den økologiske svineproduktion, og problemer med lovgivningen.

Grise i naturen

I naturen er grise sociale, legesyge dyr som knytter stærke bånd med hinanden. Søer bygger en rede før de skal fare, og pattegrisene fødes og tilbringer deres første tid i denne rede. Grise er meget renlige dyr, og selv pattegrise vil forlade reden, når de skal urinere eller afføre. For at beskytte sig mod solens stråler, ruller grise sig i mudder, der samtidig virker kølende på en varm sommerdag. Grise kan blive op til 15 år gamle i naturen.

Grise i den moderne svineproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om grisenes livscyklus i den industrielle svineproduktion i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

Livet som grisemor

Søer føder i gennemsnit 18,7 pattegrise per kuld. Moderen og ungerne opholder sig sammen i en stald, hvor soen er fikseret i en lille boks, og nogle af ungerne dier hos deres moder. Nogle af pattegrisene skal flyttes, fordi hun er avlet til at føde flere grise end hun kan patte. Efter 5 uger flyttes ungerne til en anden stald, hvor de går sammen med andre unge grise. Pattegrisene bliver halekuperet uden bedøvelse til trods for at dette har været forbudt jfr. EU-lov siden 2008.² Desuden kastreres pattegrise af hankøn uden bedøvelse, hvilket er en meget smertefuld oplevelse for dyrene. Mange pattegrise dør pga. den intensive avl; der fødes så mange pattegrise, at mange er små, svage eller underudviklede.³ I 2018 døde 22,5% af pattegrisene i staldene.⁴

Soen bliver fastspændt i en fikseringsboks, hvor hun ikke kan vende eller dreje sig i den tid, hun føder og dier. Dette sker på trods af, at flere forskere har bevist, at pattegrisedødeligheden ikke forhøjes i systemer hvor søerne går i løsdrift. ⁵ Metoden vi bruger, til at nedsætte pattegrisedødeligheden, er således ikke bare usuccesfuld, men giver tilmed avlssøerne meget dårlig dyrevelfærd. En tidligere staldmedarbejder beskriver det således;

"Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til."

Nogle af de pattegrise, der er syge eller vokser for langsomt aflives ved at blive taget i bagbenene og slynget hårdt mod gulvet - en metode der ofte gentages før dyret er dødt.⁶ Anima kunne i februar 2015 fremvise optagelser, der påviste, at nogle pattegrise stadig var i live, når de efterfølgende blev smidt i en spand. Camilla Pedersen, der tidligere var i lære hos en svineavler, udtaler om metoden;

"De mente, at det var den mest billige og effektive måde at gøre det på, og så blev de bare smadret fuldstændig ned i gulvet. Men det lykkedes ikke altid i første omgang, så mange af dem skulle have et par slag eller mere ned i jorden, før de døde af det."

Livet som slagtegris

Efter fravænning bliver smågrisene placeret sammen i grupper, og sendt videre i systemet. Når de når en vis størrelse bliver de opstaldet i slagtesvinestalden, hvor de opfedes indtil de når 90 - 115 kg og sendes til slagtning. I slagtesvinestalden er kun ⅓ af gulvarealet fast gulv, mens resten er spaltegulve⁷, som er ubehagelige for grisene at gå på. De fodres med det formål, at de skal vokse hurtigst muligt. Derfor fodres de med energirigt kraftfoder, og tildeles ofte næsten intet grovfoder, da det påvirker deres daglige tilvækst negativt. Kombinationen af stort set intet grovfoder og høje mængder kraftfoder, har bevirket at mange grise lider af mavesår pga. forkert fodring⁹. Når slagtesvinene når deres ønskede vægt på omkring 110 kg, har de kun lovkrav på 0,65 m2 plads per gris. Langt de fleste danske grise ser desuden aldrig solens lys ud over den dag, de bliver sendt på en transport til udlandet.

Turen til slagteriet

Når grisene når en vægt på 90 - 115 kg sendes de til slagtning. Alene slagteritransporten er stressende for dyrene, da de står tæt sammenpakkede i flere lag, og er skræmte på grund af de uvante omgivelser. Før grisene udleveres til vognmanden, bliver de slået med en tatoveringshammer med skarpe metalpigge, for at mærke dyrene. Hver gris bliver slået to gange med hammeren, til stor smerte for dyrene. Fødevarestyrelsen modtager årligt mange indberetninger, om grise der er blevet mishandlet voldsomt, og slået med diverse redskaber, for at drive dem frem hurtigst muligt¹¹. Henrik Elvang Jensen, professor i Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, udtaler:

"De seneste år har vi set, at antallet af slagskader er steget kolossalt til et helt uacceptabelt niveau. Det foregår typisk med metalrør, kæder og brædder. Vi har dog også set aftryk efter svensknøgler og lignende."

Når grisene ankommer til slagteriet, er det en lov i Danmark, at de bedøves inden slagtning. Den foretrukne metode i Danmark er bedøvelse med CO2-gas, hvor grisene i et elevatorsystem, gruppevis sænkes ned i en skakt, til et kammer med en høj koncentration af CO2. Koncentrationen af kuldioxid skal være på mindst 80%, men det anbefales, at den er mindst 90% i selve kammeret¹². Videnskabelige studier har vist, at selvom denne metode er effektiv til at bedøve grisene, er den langt fra smertefri for dyrene. Dyrene reagerer meget stærkt aversivt på gassen, da den generer deres luftveje meget, og resulterer i stærk hyperventilation¹³. Derudover bliver dyrene udsat for mindre koncentrationer af kuldioxid, mens elevatoren kører ned til kammeret. Videomateriale fra England, der benytter samme metode som Danmark, afslører at grisene reagerer voldsomt, og går i panik på turen ned til kammeret, når de opfatter disse lavere koncentrationer af gas¹⁴ Donald Broom, professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:

"Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger."

Hvad med økologiske grise?

Økologisk svineproduktion foregår under bedre pladsforhold end konventionel svineproduktion, og er underlagt strengere regler for dyrevelfærd. Mange af de ovennævnte velfærdsproblemer er imidlertid også gældende i økologiske produktionssystemer. En udbredt misforståelse er, at alle økologiske svin går på græs. Dette er langt fra tilfældet. Kun avlssøer og pattegrise har krav om afgræsning¹⁵, mens slagtesvin og smågrise ældre end 7 uger opfedes i indendørs staldsystemer, med adgang til en mindre betonbelagt løbegård. Desuden har økologiske grise også ganske lidt plads per gris. I den konventionelle produktion, har en gris på 110 kg krav på 0,65 m2 plads. I den økologiske produktion har en gris på 110 kg krav på 1,3 m2 indendørs plads, samt 1 m2 udendørs plads.

Hvad med lovgivningen?

Et af de store problemer, når det kommer til dyrevelfærd i den danske svineproduktion, er at lovgivningen ikke stiller krav om nok beskæftigelses- og rodemateriale til dyrene, og de krav der stilles, oftest ikke bliver opfyldt af svineavlerne. I 2013 udgav Fødevarestyrelsen en vejledning om, at alle svin nu skulle tildeles beskæftigelses- og rodemateriale. Problemet er, at én pind sømmet fast til væggen, bliver anset som værende tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale til 9 grise på 110 kg¹⁶. Sidste år fik mere end hver trejde grisebesætning mindst en sanktion, under Fødevarestyrelsens uanmeldte stikprøvekontrol. Det fremgår af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport over kontroller foretaget i 2018. Antallet af politianmeldelser er også steget. Et af de mest udprægede lovbrud er, at dyrene ikke får den fornødne beskæftigelses- og materiale eller ikke får behandling, selvom de er syge/tilskadekomne. Staten har for mange gange forsøgt at indgå frivillige aftaler med producenterne, som desværre ikke opnås. For eksempel blev det i 2014 lovet, at 10% af søerne skulle gå i løsdrift inden 2020, og det fik producenterne statstøtte til.¹⁷,¹⁸ Vi har således en lovgivning, der tillader meget lave standarder af berigelse til dyrene, og tilmed overholdes disse standarder langt fra altid. Dyr beskyttes heller ikke meget af Dyreværnsloven. Loven giver nemlig undtagelser for almindelig praksis i landbruget - også når det skader dyrene. F.eks. må man avle dyrene til at vokse så hurtigt, at de får smerter, eller give dem mindre plads, selvom flere vil dø af det¹⁹. Det skyldes bl.a. at dyreværnsloven ikke anerkender, at dyr har en egenværdi uafhængigt af deres nytteværdi.

Løsninger

Anima er fortaler for følgende kortsigtede og langsigtede forbedringer;

Klare minimumskrav for tildeling af grovfoder til slagtesvin og søer for at forebygge mavesår.

Krav om brugbart rodemateriale (halm, manipulerbare/flytbare objekter).

Håndhævelse af gældende EU-lov vedrørende forbud mod rutinemæssig halekupering.

Avl for mindre kuldstørrelser.

Forbud mod fiksering af søer.

Forbud mod brug af tatoveringshammer.

Bedøvelse ved kastration af pattegrise.

Afrunding

Grise er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle svineproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af grisens naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre gris, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!:

https://anima.dk/om-anima/materialer/vegetarisk-starter-kit

Malkekvæg

Indledning

Køer er intelligente og sociale dyr, der foretrækker at være sammen, og skaber komplekse sociale bånd til hinanden. De er følelsesmæssigt komplekse, og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden. Således har man oplevet køer, der har brugt deres intelligens til at gennemføre forskellige bedrifter, såsom at forcere et hegn for at flygte fra et slagteri, og gå flere kilometer for at genforenes med en kalv. I Danmark har vi omkring 500.000 malkekøer, der hver producerer gennemsnitligt 9.000 kg mælk årligt, eller 25 - 40 liter dagligt. De største dyrevelfærdsproblemer i dansk mælkeproduktion er;

72% af danske malkekøer kommer aldrig på græs

Ko og kalv adskilles få timer efter fødsel

Alle konventionelle kalve afhornes

Tusindvis af tyrekalve aflives kort efter fødslen

Mange køer lider af yverbetændelse

I de følgende afsnit kan du læse mere om malkekøernes liv, herunder; køer i naturen, køer i den moderne mælkeproduktion samt fremtidsudsigter for mælkeproduktionen i Danmark.

Køer i naturen

Køer har meget stærke moderinstinkter, og beskytter deres kalv mod alt der opfattes som en trussel.

I naturen vil kalven die hos koen i 9 - 12 måneder før fravænning. Er kalven en kviekalv, vil ko og kalv blive sammen resten af deres liv, da køer danner stærke sociale bånd med deres døtre.

Tyrekalve vil forlade flokken, og slutte sig til en flok med andre unge tyre. Ifølge Rosamund Young, ekspert i adfærd hos kvæg, er det meget normalt for kalve at etablere livslange venskaber, mens de endnu kun er få dage gamle. I naturen lever kvæg hovedsageligt af græs.

Køer i den moderne mælkeproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om malkekøernes livscyklus i den industrielle produktion af mælk i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

Ko og kalv adskilles

I den danske mælkeproduktion, er målet at producere mest muligt mælk. Derfor er køerne over de seneste mange år, blevet avlet til at producere mere og mere mælk. På lige fod med mennesker, skal køer føde en unge, før de kan producere mælk. I mælkeproduktionen i Danmark, bliver ko og kalv skilt ad efter 12 timer i den konventionelle mælkeproduktion, og efter 24 timer i den økologiske mælkeproduktion¹. Dette gøres, for at forhindre kalven i at drikke moderens mælk, som bliver solgt til bl.a. supermarkeder. Kalvene fodres i stedet med mælkeerstatning eventuelt blandet op med almindelig komælk². Når ko og kalv skilles ad, reagerer de voldsomt, og kalder på hinanden i flere dage. Daniel Weary, biolog fra University of British Columbia, udtaler følgende om processen³;

"Kalvene vil gentagne gange brøle, og bliver mere aktive. Nogle gange ser man en nedgang i deres vilje til at spise fast føde. Vi kan ikke sige, at separationen bare er et hurtigt forløb, som måske er smertefuldt, men ikke generer dyret. Det generer dyret. Det generer dem nok til at ændre deres humør i flere dage."

Kviekalve bliver efter separationen opstaldet alene i små bokse, hvor de fodres med mælkeerstatning, indtil de vokser og kan bliver den næste generation af malkekøer². Disse kalve er ofte ret svage, og det er meget normalt, at kalvene lider af lungebetændelse eller kalvediarré, ofte som følge af rotavirus⁴. Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt. 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg⁵. Resten, 70.000 tyrekalve af andre racer, bliver adskilt fra koen, og opdrættes herefter på gården, indtil de sælges videre til en kalveproducent⁶.

Livet som malkeko

Efter fravænning og opstaldning i eneboks, flyttes kalvene til en anden stald, hvor de går i flokke sammen med andre kalve. Stort set alt malkekvæg i Danmark bliver afhornet - også økologiske⁷.

Dette gøres for at mindske risikoen for skader mellem dyrene samt staldmedarbejderne. Selve indgrebet udføres under bedøvelse, ved at et 600 grader varmt jern brænder hornene af, og forhindrer dem i at kunne vokse ud igen. Indgrebet udføres på kalve, som er under 3 måneder gamle⁸. Forskning har vist, at dyrene har høje niveauer af stresshormon i kroppen, når bedøvelsen stopper med at virke⁹. Det er således en smertefuld og stressende proces for dyret, og hindrer dem efterfølgende i at udføre naturlig adfærd.

Når kvierne bliver større, får de deres første kalv, og dermed formelt bliver de til køer og sættes nu ind i produktionsstalden, hvor de skal fungere som malkekvæg. I dag producerer en malkeko op til 9.000 kg mælk årligt, mens de i 1980 producerede omkring 5.200 kg mælk årligt¹⁰. Denne udvikling er sket som følge af generationers avl mod højere mælkeydelse, men har også resulteret i flere udprægede produktionssygdomme. En af de mest almindelige er yverbetændelse - mastitis - som er hyppigt forekommende, da dyrene presses til det yderste og malkes flere gange om dagen - en proces der giver anledning til bakterieinfektioner. Som resultat af dette, får malkekøer meget medicin, og i 2013 blev der således brugt 12,2 tons antibiotika til malkekvæg i Danmark¹¹.

Staldmiljøet for indendørs malkekvæg er forholdsvis trangt. Problemer som halthed og klovlidelser er udprægede i danske malkekvægsbesætninger¹², og kan i mange tilfælde direkte relateres til, at dyrene går for tæt sammen. Opstaldning på spaltegulve samt gulve der er tilsølet af gylle, er normalt og årsag til flere dyrevelfærdsproblemer. De trange pladsforhold forårsager konkurrence om foder samt hierarkiske konflikter, og dyrene får ofte skader som følge af dårligt underlag i sengebåsene, eller skarpe kanter på de automatiske malkesystemer.

Andelen af malkekøer, som kommer på græs om sommeren, er faldet fra tæt på 100% i 1975, til 25% i 201310. En af de primære årsager til dette er, at bedrifterne bliver større og større. I 1980 var den gennemsnitlige besætningsstørrelse for malkekvæg 25 dyr, mens den i 2012 var på 126 dyr. Det er blevet mere udbredt at opstalde køerne i løsdrift, og i stedet for manuel malkning bruges der nu ofte malkerobotter, eller andre lignende automatiske malkesystemer. Mange landmænd mener, at de nye store, automatiserede besætninger ikke kan kombineres med at sætte køerne på græs.

Udtjente malkekøer

Køer kan fra naturens side blive op til 25 år gamle. I dansk mælkeproduktion er det imidlertid normalt, at de aflives når de er 3 - 4 år gamle². Efter få år i produktionen vil deres mælkeydelse falde, fordi det er utroligt energi- og ressourcekrævende at producere op til 40 liter mælk dagligt.

Det er ikke økonomisk rentabelt at lade dyr, som har en lavere mælkeproduktion fortsætte i besætningen. Derfor aflives malkekvæg når deres mælkeydelse falder til under det ønskede niveau. På dette tidspunkt er dyrene typisk meget nedslidte, da produktionen af mælk er så intensiv.

Fremtidsudsigter

Dansk mælkeproduktion er en konkurrence om, at producere mest mælk på mindst tid og plads. Hidtil har mælkebønderne været underlagt mælkekvoter, der satte en øvre grænse for, hvor meget der måtte produceres. 1. april 2015 blev EU mælkekvoten imidlertid nedlagt¹³, og der er nu udpræget risiko for, at malkekvægsbesætningerne vil blive endnu større, og dyrene presset til at have en endnu højere ydelse. Disse større bedrifter vil muligvis bevirke, at vi endnu engang vil se en nedgang i andelen af danske køer, der får lov til at komme på græs om sommeren.

Afrunding

Køer er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle mælkeproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af køernes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at drikke mindre mælk, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!:

https://anima.dk/om-anima/materialer/vegetarisk-starter-kit-0

Kødkvæg

Indledning

Køer er intelligente og sociale dyr, der foretrækker at være sammen, og skaber komplekse sociale bånd til hinanden. De er følelsesmæssigt komplekse, og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden. Således har man oplevet køer, der har brugt deres intelligens til at gennemføre forskellige bedrifter, såsom at forcere et hegn for at flygte fra et slagteri, at gå flere kilometer for at genforenes med en kalv. I Danmark har vi omkring 100.000 ammekøer, som bruges til at opdrætte kalve til slagtning, og der slagtes cirka 370.000 kvæg om året i Danmark, inklusiv udtjente malkekøer¹. Der bruges forskellige racer af kødkvæg i Danmark, og nogle racer er så hårdføre, at de kan gå udendørs hele året samt indgå i naturpleje. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af kødkvæg er;

Afhorning og kastrering af kalve

Hyppige halthedsproblemer

Maveproblemer og leverbylder

Stress ved transport af levende dyr

Kvæg og kalve aflives forkert

I de følgende afsnit kan du læse mere om kvægets liv, herunder; kvæg i naturen og kvæg i den moderne kødproduktion.

Kvæg i naturen

En flok kvæg er meget lig et kobbel ulve med alfa-dyr og komplekse sociale dynamikker. Hver enkelt ko kan genkende mere end 100 medlemmer af sin flok, og sociale forhold er meget vigtige for dem. Kvæg vil konsekvent vælge ledere ud fra deres intelligens, nysgerrighed, selvtillid, erfaring og gode sociale færdigheder, mens størrelse og styrke ikke anses som værende passende lederegenskaber. Koen danner et meget stærkt bånd med sine kalve, specielt kviekalve, som i naturen vil blive med moderen efter fravænning. I naturen vandrer de over store arealer, og lever primært af græs.

Kvæg i den moderne kødproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om kvægs livscyklus i den industrielle produktion af kødkvæg i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

Kalvene fødes

Den mest brugte metode til kødkvægsproduktion i Danmark er ved hjælp af ammekøer. Disse køer går på græs hele sommeren med deres kalve, som lever af koens mælk. I naturen vil kalven die hos koen i 9 - 12 måneder inden den fravænnes, men i kødkvægsproduktionen fravænnes kalvene, når de er omkring 6 måneder gamle. Stort set alle kalve i Danmark bliver afhornet - også økologisk². Dette gøres for at mindske risikoen for skader mellem dyrene samt staldmedarbejderne. Selve indgrebet udføres under bedøvelse, ved at et 600 grader varmt jern brænder hornene af, og forhindrer dem i at kunne vokse ud igen. Indgrebet udføres på kalve, som er under 3 måneder gaml³. Forskning har vist, at dyrene har høje niveauer af stresshormon i kroppen, når bedøvelsen stopper med at virke⁴. Det er således en smertefuld og stressende proces for dyret, og hindrer dem efterfølgende i at udføre naturlig adfærd. Tyrekalve kastreres ofte, da det giver et rolige temperament¹. Kastration skal udføres under bedøvelse i Danmark, men volder efterfølgende dyrene smerter.

Livet i kødkvægsproduktionen

Efter ca. 6 måneder, når kalvene fravænnes sættes de typisk ind i et moderne staldsystem, hvor de fedes op. Staldmiljøet er ofte i form af store arealer med spaltegulve, eller faste gulve med automatiske skrabere. Ophobning er gylle på gulvarealet er skyld i dårlig dyrevelfærd, da det ødelægger klovsundheden, og gør dyrene halte. Ofte er der fra stalden adgang til mindre udendørsarealer, som i vintermånederne består af dybt mudder, der også kan give halthed og andre lemmelidelser. Når kalvene går på stald, bliver de fodret med det mål, at få dem til at vokse så hurtigt som muligt. Derfor tildeles de typisk foder, som har et meget højt indhold af energi - kraftfoder. Dette skaber et surt miljø i vommen, også kendt som vomacidose. Vomacidose beskadiger vomslimhinden, og bakterier føres via blodet til leveren, så der dannes leverbylder. 10 - 15% af danske slagtekalve har leverbylder⁵.

Turen til slagteriet

Kalvene sendes til slagtning, når de er under 10 måneder gamle. Ungkvæg slagtes ved en alder mellem 10 - 24 måneder, mens oksekød stammer fra dyr, der er mere end 24 måneder gamle, og typisk er amme- eller malkekøer. Til sammenligning kan kvæg i naturen leve op til 25 år.

Når dyrene transporteres til slagteriet, foregår det under stressende omstændigheder. Transportvognen er et uvant miljø for dyrene, og pladsen er trang. En videnskabelig undersøgelse om transportstress hos slagtekalve fandt, at den stress der opstår under transport, forårsager høje niveauer af stresshormon hos dyrene, som kan lede til vejrtrækningsproblemer og dødsfald⁶. Dyrene står tæt pakket i vognene, og turene er ofte meget lange. Den tidligere dyrlæge, Lester Friedlander forklarer om transport af kvæg;

Om sommeren, når der er 25 til 35 grader, transporterer de kvæg i en transportvogn, 40 til 45 hoveder proppet side om side, og nogle af dem kollapser på grund af varmen. Om vinteren, kan vinden samt vognens hastighed gøre, at temperaturen føles som minus 50 grader⁷.

Ved ankomsten til slagteriet drives dyrene fra transportvognen og ind på selve slagteriet. Dyrene er ofte stressede og skræmte, hvilket betyder at de ofte må drives frem med el-drivstave og drivplader⁸, som vil gøre dyrene endnu mere paniske. I Danmark skal alle dyr bedøves før slagtning, og ved kødkvæg sker dette via skud med boltpistol, som slår dyret bevidstløs. Denne teknik kræver præcision, da et skud der rammer forkert, kan bevirke at dyret ikke mister bevidstheden. Teknikken fejler nogle gange, og nogle køer er stadig ved fuld bevidsthed, når deres halskar bliver skåret over. En videnskabelig rapport fra 2011 viste, at 9% af voksent kvæg ikke blev aflivet korrekt med boltpistol, mens hele 39% af kalve blev aflivet forkert⁹.

Afrunding

Køer er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle kødproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre kød, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!:

https://anima.dk/om-anima/materialer/vegetarisk-starter-kit-0

Æglæggende høns

Indledning

Høns er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som mennesker. De nyder at støvbade, som hjælper dem med at fjerne skæl og parasitter fra fjerdragten. Derudover har de komplekse sociale strukturer, hvor de lever under rangorden, med hanen som øverste leder sammen med en dominerende høne. I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året¹. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af æg er;

Alle hanekyllinger aflives

Høj forekomst af brud på brystbenet

Alvorlig pladsmangel

Fjerplukning og kannibalisme

Voldsomme aflivningsmetoder

I de følgende afsnit kan du læse mere om hønsenes liv, herunder; høns i naturen, høns i den moderne ægproduktion, hvad forskellen er på de forskellige ægtyper, og hvem der har bedst dyrevelfærd?

Høns i naturen

Høns trives bedst i små flokke på omkring 10 individer, og sådan lever de også i naturen. Deres føde består af, hvad de kan finde på jorden, og de benytter sig af skrabeadfærd, mens de søger efter mad. Alt fra frø og spirer til snegle og frugt spises af hønsene. Når natten falder på, vil høns automatisk søge op på grene eller lignende, da deres natur som byttedyr gør, at de skal være på vagt for rovdyr. Hønen bliver med sine kyllinger, til de kan klare sig selv.

Høns i den moderne ægproduktion

I de følgende afsnit kan du læse om æglæggende høns livscyklus i den industrielle ægproduktion, og hvilke forhold hønsene lever under i Danmark.

Udklækning på rugeriet

Æglæggende høns starter deres liv på rugerier, hvor kun de bedst producerende fugle bruges til avl. Her udklækkes imidlertid både høne- og hanekyllinger. I ægproduktionen er det kun hønerne der kan bruges. Hanekyllingerne kan ikke opfostres og bruges til slagtekyllinger, da denne type høns kun er avlet til det formål at lægge æg, og derfor ikke vokser særligt hurtigt, og er relativt muskelfattig sammenlignet med nutidens slagtekyllinger. Kyllingerne bliver kønssorteret, og hanekyllingerne aflives med kuldioxidgasning kort efter udklækning². Dette er gældende for alle hanekyllinger, både fra bur- og skrabehøns, samt frilands- og økologiske høns. Der aflives 3,5 millioner hanekyllinger i Danmark årligt³. Landbrug og Fødevarers sektorchef for erhvervsfjerkræ, Jørgen Nyberg Larsen, udtaler²;

"Man er klar over, at der er et etisk problem i det her. Det er jo spild af liv."

Livet for en æglæggende høne

Efter rugeriet kommer de unge høns ud til ægproducenterne. Her lægger hver høne ca. 300 æg på et år. Dette kan lade sig gøre, fordi hønsene er fremavlede til at lægge unaturligt mange og store æg. I 2021 kom det frem, at 85% af danske æglæggende høns har brækkede brystben, som formentlig skyldes den ekstreme avl for høj ægproduktion. Mange af dyrene kommer desuden ikke ud af staldene, og ser derfor aldrig solens lys.

Avlen, der har ført til en større produktion af æg, har også medført en masse produktionssygdomme hos dyrene. Høns i ægindustrien har en øget risiko for at få æggelederbetændelse og æggelederprolaps, der begge er smertefulde lidelser⁴. Derudover bevirker den høje produktion af æg ofte, at hønsene har et underskud af kalk i kroppen, som leder til øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud⁴.

Når høns går i flokke sammen, som er større end 25 individer, eller har for lidt plads, vil der opstå velfærdsproblemer. I produktionen af buræg har hvert dyr kun 0,075 m2 plads⁵, og selv i det økologiske produktionssystem er pladsen trang. Da dyrene går tæt sammen uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, bliver de stressede og frustrerede, og udfører fjerplukning og kannibalisme⁵. Ved fjerplukning forstås, at hønsene plukker hinandens fjer af, så de fremstår delvis nøgle og fjerløse. Hønsene kan også finde på at plukke deres egne fjer af. Ved kannibalisme hakker dyrene i hinanden, så der opstår smertefulde, blødende sår.

Aflives efter 1 år

For alle produktionsformer gælder det, at dyrene presses hårdt. Det er ikke naturligt for en høne at lægge op til 300 æg om året, og derfor slider det meget på dyrene. Når hønsene er ca. 1,5 år gamle, vil deres produktion af æg falde.

Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt mobile chicken slaughter unit. Hønsene bæres direkte fra produktionsstaldene ud til en maskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd - ofte bæres de i benene med hovedet nedad og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid og derefter kørt hele gennem en kværn⁶. I den anden ende af maskinen produceres en masse - også kendt som chickpulp - der i Danmark bruges til minkfoder¹.

Produktionsforskelle og dyrevelfærd

I Danmark har vi fire forskellige produktionssystemer for æglæggende høner; burhøns, skrabehøns, frilandshøns og økologiske høns. De kan mere generelt opdeles i følgende kategorier; høns med adgang til udearealer, og høns uden adgang til udearealer.

Høns med adgang til udearealer

Frilandshøns og økologiske høns går begge udendørs, men har dog lidt forskellige forhold. Mens økologiske høns går i flokke på maks 3.000 individer, kan frilandshøns gå i flokstørrelser på op til 10.000 individer⁷. Økologiske høns har også mere plads per dyr samt krav på naturligt lys i stalden, hvor frilandshøns gerne må gå i en vinduesløs stald oplyst af kunstigt lys. Ser man på dyrevelfærden, har de økologiske høns bedre dyrevelfærd, men alle former for industriel ægproduktion har problemer. Fjerplukning er et udpræget problem blandt alle produktionsformer, også den økologiske³, og dette kan ikke forhindres, når hønsene går i unaturligt store flokke. 20% af de hanekyllinger der gasses årligt, hvilket svarer til 700.000 kyllinger, kommer fra den økologiske produktion⁸. Både økologiske høns og frilandshøns aflives ved gasning og kværning i en maskine efter omkring 1 år i produktionen.

Høns uden adgang til udearealer

Skrabehøns og burhøns har ikke adgang til udearealer, og produktionsforholdene minder en del om hinanden. Burhøns går som de eneste høns i den industrielle ægproduktion i bure, hvor de ikke har mulighed for at udføre naturlig adfærd. Sammenligner man med produktionen af skrabeæg, går burhøns dog i mindre flokke, da de højst er 10 høner i buret, mens skrabehøns går i flokke på op til 10.000 individer. Hverken skrabe- eller burhøns har krav på naturligt lys i staldene, og lever derfor typisk i vinduesløse produktionshaller med kunstigt lys som lyskilde. Rent dyrevelfærdsmæssigt vil vi ikke mene, at hverken burhøns eller skrabehøns har god dyrevelfærd.

Afrunding

Høns er intelligente og komplekse dyr, der elsker at udforske verden, skrabe i jorden og nyde et støvbad i solen. I den industrielle ægproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise færre æg, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!:

https://anima.dk/om-anima/materialer/vegetarisk-starter-kit-0

Slagtekyllinger

Høns og kyllinger er nysgerrige dyr, der elsker at udforske verden og nyde et støvbad i solen. Det er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som hunde, katte og mennesker.

I Danmark opdrættes der hvert år over 120 mio. slagtekyllinger, men det enkelte dyrs liv og personlighed betyder intet i produktionen: I den konventionelle produktion lever dyrene under dårlige forhold, hvor de går på meget lidt plads og aldrig ser solen eller mærker frisk luft.

Den konventionelle slagtekyllingeproduktion

I naturen udlever kyllinger og høns deres naturlige adfærd såsom at skrabe i jorden, støvbade, lede efter orme og insekter samt søge tryghed under og i buske og træer.

De trives bedst i små flokke på omkring 10 - 25 individer, og når en høne har fået kyllinger, passer og plejer hun dem meget omhyggeligt.

I den konventionelle kyllingeproduktion er der en lang række velfærdsproblemer - muligvis flere end noget andet sted i landbruget. Kyllingerne har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. De tilbringer hele deres korte liv i haller uden naturligt lys, hvor der typisk holdes hele 40.000 dyr på én gang.

Problemer i industrien

De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger er:

Ekstrem vækst som kan føre til gangproblemer og dårligt helbred

Alt for lidt plads

Manglende beskæftigelse

Utilstrækkelig bedøvelse ifm. slagtning

Dyrene kommer aldrig udenfor.

Her kan du læse mere detaljeret om problemerne i den danske slagtekyllingeindustri: https://anima.dk/problemer-i-kyllingeindustrien

Livet som slagtekylling

Deres liv begynder på et rugeri, hvor de kommer til verden i rugemaskiner. Fra en slagtekylling kommer til verden, til den bliver slagtet, går der under 40 dage. Kyllingerne er avlet med det formål at vokse så hurtigt som muligt.

Resultatet er en turbokylling, der vokser fra knap 50 gram til lidt over to kg på 35 dage.

Den unaturligt hurtige vækst er et stort dyrevelfærdsproblem. Tre ud af fire dyr kan ikke gå normalt, og i nogle tilfælde er kyllingernes problemer så alvorlige, at de ikke kan holde kroppen oprejst¹. For at få kyllingerne til at tage på endnu hurtigere, er der kunstigt lys i staldene de fleste af døgnets timer, så dyrene spiser mere. Typisk har dyrene kun 6 timers mørke i døgnet fordelt på to perioder på hhv. 2 og 4 timer.

Slagtekyllinger sendes til slagteriet efter ca. 35 dage, når de har nået den ønskede vægt på lidt over to kg. Indfangningen af dyrene sker med en maskine, som fejer kyllingerne op, hvorefter de føres op på et transportbånd og pakkes i kasser. Denne process stresser dyrene meget, og over en million kyllinger får hvert år knoglebrud eller andre skader under indfangning².

Slagtning

Før selve slagtningen hænges de levende kyllinger op i benene med hovedet nedad på et transportbånd. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da slagtekyllingers ben i forvejen er svage, og processen derfor er yderst belastende. I Danmark bedøves slagtekyllinger ved, at transportbåndet køres over et kar med vand, som er strømførende. Dyrenes hoveder nedsænkes i vandet, så de får et elektrisk stød og bliver bevidstløse. Herefter kører transportbåndet hen over en maskine, som skærer halsen over, og kyllingerne dør ved afblødning. Denne