Drømte drømme

By Dick Webb

50 drømme. Oprindeligt refererede jeg mine drømme på Facebook, men trods en del positive tilbagemeldinger kunne jeg se at Facebook ikke var stedet. Jeg blev ved med at skrive dem ned - og denne udgivelse er resultatet. 50 drømme. De hænger ikke sammen, selv de enkelte drømme er undertiden usammenhængende, men det var sådan de kom til mig.

• Language: Dansk
• Publisher: Dick Webb
• Release date: Jun 13, 2019
• ISBN: 9780463760468

Dick Webb

Born in post-war England.Lived in Denmark since the 60's.Written poetry (and short stories and stuff) since schooldays - but this is the first publication.

Book preview

DRØMTE DRØMME

De første 50 stykker

FORORD

Det er mig umulig at sige hvor mine drømme kommer fra, derfor ville det nok være en tilsnigelse at sige at jeg er forfatter til disse drømme. Jeg har bare oplevet dem og skrevet dem ned, så jeg er faktisk ikke andet end en referent.

Men ingen anden person har haft en hånd (eller noget andet) med i skabelse af disse drømme – bortset muligvis for Anette, for jeg kan ikke udelukke at hun undertiden forsyner mine drømme med en lydkulisse – så det er også en tilsnigelse at sige at jeg ikke er forfatter.

Tilsyneladende en paradox, men, som med så mange paradoxer, er der bare tale om uklare definitioner. Er ’jeg’ den bevidste del af jeg’et, eller er det en samlet betegnelse for hele pakken, med det underbevidste, drømmefabrikken og alt det andet? Med det spørgsmål, uanset svaret, imploderer paradoxen helt.

Drømme er skrøbelige, generte eller måske bare hemmelighedsfulde. Så snart jeg er ved vågen og ved bevidsthed smuldrer ikke bare drømmen men også alle minder om den. (Lidt uhyggeligt at drømmefabrikanten kan slette i min hukommelse.) I søvne oplever jeg drømmene som højopløsnings VR med lyd, farve – faktisk med hele mit oplevelsesapparat i funktion. Efter morgenmad har jeg svært ved at genkalde bare et enkelt billede.

Hvordan har jeg så kunnet huske disse drømme? Jeg har udviklet – eller fundet – en særlig teknik. Der er en mellem-bevidsthedstilstand hvor jeg er på vej ud af drømmen, men ikke egentlig vågen. Hvis jeg vågner ved vækkeuret, eller på nogen anden måde med en fornemmelse at jeg allerede er ved at være for sent på dagens opgaver, oplever jeg ikke dette mellemlag. Men med en langsom rolig opstigning fra dybderne opholder jeg mig her helt naturligt et stykke tid før jeg vågner. Jeg kan af gode grunde ikke vide hvor lang tid det er, men der er tid nok til at jeg kan referere – inde i mit hoved, men med ord og sætninger – den drøm jeg er i gang med at vågne fra. Det er sådan set disse referater jeg skriver ned, men med disse referater kan jeg genkalde tilsvarende billeder fra drømmen (stillbilleder?).

Jeg har ikke, hverken her for andre, eller bare for mig selv, forsøgt at forklare eller tyde mine drømme. Jeg tror jeg har det ligesom Dylan da han sagde (i Gates of Eden)

At dawn my lover comes to me

And tells me of her dreams

With no attempts to shovel the glimpse

Into the ditch of what each one means

som jeg ikke vil vove at oversætte, men i grove træk skal man ikke indsnævre drømmen til bare at være dens tydning eller betydning. Hvis det morer dig, er du velkommen til at forsøge en analyse, men være advaret. For eksempel ville alle kunne se rester af min tid som lærer, men ud fra drømmene vil det være svært at se at jeg faktisk fik et kick ud af at undervise.

Jeg er indvandrer, det bærer mit sprog præg af. Betragt ordstillingsfejl, fejlkøn, bøjningsfejl, for ikke at tale om kommafejl, som motion for din rummelighed.

01 nærdød

Læste i avisen (i virkeligheden måske?) om en, der var tilset af en læge; nyresvigt, lægen gjorde ikke noget - og patienten døde. Jeg læste det, og var klar over at patienten var én, jeg (tilfældigvis?) var kommet i kontakt med, og at jeg havde været der ved den begivenhed, som avisen skrev om.

Jeg står ved hans seng og kikker på ham. (Der er åbenbart også flashback i drømme). Han vrider sig og har det helt klart dårligt - svedperler, klager osv. Ruller ud af sengen. Og ligger stille nede på gulvet. Jeg kikker ned på ham, synes jeg skal gøre noget ved det, og får ham bakset op på sengen. Jeg holder ham i hånden - der var nogle andre der ringede efter en læge (eller, skulle det vise sig, en sygeplejerske). Jeg kan mærke at begge vores hjerter slår ret kraftigt - en dobbeltpuls i hånden. Lige pludselig er der kun en. Han er død siger jeg, og de kommer ind og mærker på halsen. Død. De går ud i køkkenet for at ordne begravelsen. Jeg bliver hos manden - og så begynder han at hoste og bevæge armene. Jeg går ud på gangen og med tårer i øjnene siger I kan godt aflyse begravelsen.

På det tidspunkt kommer sygeplejersken (eller også er det en læge), hvid kittel, og behandlingen består i at hun holder ham tæt til hende mens de sidder overskrævs på en motorcykel der i øvrigt står midt på stuegulvet. Det inkluderer dybt tungekys, og jeg spekulerer om det er lige det han har lyst til. Men han synes at trives ved det. Jeg går, og er som sædvanlig lidt længe om at finde ud af et labyrintisk højhus og ender hele tiden i skolen (eller også var det omvendt).

Oktober 2012

02 Achilleus

Nogle gange ved jeg at jeg kun har fat i en del af drømmen. Slutningen selvfølgelig. Og nogle gange føler jeg at den vigtigste del er starten, som jeg ikke kan huske.