En vestjyde i Livgarden: Morten Hansen Raunkjærs breve til hjemmet

By Books on Demand

Morten Hansen Raunkjær mødte ved Den Kongelige Livgarde den 10. maj 1904. Rekrut Raunkjær havde tilbragt natten i tog. Han var rejst fra den vestjyske hede til hovedstaden for at aftjene sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde.

Allerede dagen efter besøgte Morten K.F.U.M. Soldaterhjem lige over for kasernen, for at skrive sit første brev til sin familie i Vestjylland. Brevet blev starten på en større samling breve fra værnepligten ved Livgarden, som familien i Vestjylland gemte for eftertiden og som nu udgives i denne bog.

Brevsamlingen giver et unikt indblik i en værnepligtigs møde med Livgarden omkring år 1900, samt en indsigt i kulturmødet mellem land og by, mellem Vestjylland og København. Mortens breve giver også en indsigt i tidens hovederhverv for den største del af befolkningen, landbruget.

Morten skrev åbenhjertigt om de udfordringer, som han mødte i sin hverdag ved Livgarden og om afsavnet af sin egn, erhverv og familie.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 12, 2019
• ISBN: 9788743007548

Book preview

"Men jeg må nu bagefter sige med eftertryk, en sådan skole har alle unge, raske mennesker kun godt af. Vi lærte orden, punktlighed og lydighed, lærte at holde trit, kæft og retning. Det har alle godt af at lære.

En gang garder – altid garder, er vel nok et slagord, som har noget på sig."

Morten Hansen Raunkjær

Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

Danmark omkring år 1900

Sikkerhedspolitik og Forsvar

Den Kongelige Livgarde i år 1904

Uniformering og mundering

Bevæbning

Livgardens Kaserne

Løn og kost

Prins Christian

Slots- og palævagter

K.F.U.M. Soldaterhjem

Morten Hansen Raunkjær

Mortens breve

Førstegangstjeneste (maj-september 1904)

Genindkaldt (1905 og 1906)

Genindkaldt (1913)

Genindkaldt under Sikringsstyrken (1915)

Litteratur- og kildehenvisninger

Forord

Som historisk leder ved Den Kongelige Livgarde modtager jeg mange henvendelser. De kan komme fra kulturinstitutioner, medier, militære enheder i ind- og udland og fra mange andre interessenter herunder også fra borgere. Det er ofte opklarende spørgsmål om Livgardens historie, uniformering mm. samt henvendelser, der vedrører slægtshistorie.

Denne udgivelse er resultatet af en borgerhenvendelse fra Niels Raunkjær Pedersen – efterkommer af Morten Hansen Raunkjær. Niels henvendte sig fordi han mente, at brevsamlingen fra hans bedstefar kunne have Livgardens Historiske Samlings interesse? Og Niels havde ret. Om end Samlingens arkiv er omfattende, så har vi ikke en komplet samling breve – til og fra en garder.

Mortens breve er en unik kilde til et helt værnepligtsforløb ved Den Kongelige Livgarde, som omhandler selve det grundlæggende forløb samt de efterfølgende genindkaldelser. Tiden omkring år 1900 er også særlig interessant. Morten er nemlig tjenstgørende på et af de sidste hold værnepligtige, der gennemfører hele deres forløb med udgangspunkt på Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slot – i det centrale København. I 1909 overtager Livgarden en del af Jægersborg Kaserne, hvor bl.a. den grundlæggende rekrutuddannelse foregår frem til august 1943. Mortens observationer af livet i og omkring København – blandt andet på landet, som dengang også omfattede Gentofte og Ballerup – er også interessante i et kulturhistorisk perspektiv. Brevene giver nemlig også et indblik i kulturmødet mellem hovedstad og Vestjylland i starten af 1900-tallet.

Jeg har valgt kun at udgive Mortens breve til hjemmet og ikke brevene fra hjemmet til Morten, som Niels Raunkjær Pedersen også donerede til Livgardens Historiske Samling. Årsagen til denne prioritering er den, at fokus for Samlingens virke tager udgangspunkt i Den Kongelige Livgardes historie. Brevene fra familien i Vestjylland står derfor til rådighed for en eventuel anden udgivelse med et mere landbohistorisk eller vestjysk sigte?

Morten Hansen Raunkjærs breve er transskriberet så nøjagtigt, som den moderne teknologi giver mulighed for. Den originale retskrivning, tegnsætning mm. er tilstræbt respekteret. Enkelte tilføjelser og kommentarer er tilføjet i parentes. Udgivelsen indledes med historiske oplysninger, der skønnes nødvendige for at kunne forstå den tidsmæssige kontekst, som brevene indgår i. Raunkjær-familiens slægtshistorie findes beskrevet i flere udgivelser, hvorfor der i denne udgivelse kun er medtaget en overordnet indføring til nævnte.

Her til slut ønsker jeg at takke Niels Raunkjær Pedersen – efterkommer efter Morten Hansen Raunkjær – for at have bidraget med dette kapitel til Den Kongelige Livgardes historie. Uden Niels’ tanke og handling – samt Augustinus Fondens velvillige økonomiske støtte – var denne udgivelse ikke blevet realiseret.

Pro rege et grege - for konge og folk

Eric Lerdrup Bourgois

historisk leder og specialkonsulent

Den Kongelige Livgarde

Indledning

Morten Hansen Raunkjær mødte ved Den Kongelige Livgarde den 10. maj 1904. Rekrut Raunkjær havde tilbragt natten i tog. Han var rejst fra den vestjyske hede til hovedstaden for at aftjene sin værnepligt ved Livgarden. Allerede dagen efter, onsdag den 11. maj 1904 – om aftenen, besøgte Morten K.F.U.M. Soldaterhjem lige overfor Livgardens Kaserne i Gothersgade. Her skrev han sit første brev til familien i Vestjylland. Han berettede om sin rejse til hovedstaden og om førstehåndsindtrykket af rekruttiden. Morten skrev bl.a.:

… det er og vil ikke blive rar at være Rekrut i Garden. Jeg kan dog melde at det er gaaet mig meget godt endnu. Den første strænge Øvelsesdag er nu gaaet; men jeg er slet ikke bleven færdig med Pudsning endnu; men jeg vil nu se at tage fat tidlig i Morgen. Jeg kan meget nemt lære alt her; men huske det Hele, synes mig umuligt. [og i margen] " Min Kaptain er h.Kl.H. Prins Kristian".

Brevet var det første i en større samling breve fra værnepligten ved Livgarden, som familien hjemme i Vestjylland gemte for eftertiden. Brevsamlingen giver såvel et unikt indblik i en værnepligtigs møde med Livgarden omkring år 1900, som en indsigt i kulturmødet mellem land og by; Vestjylland og København.

Konvolut fra et af Morten Raunkjærs breve til hjemmet (slægtsgården Raunkjærgård ved Lyne) i Vestjylland, Livgardens Historiske Samling.

Gennem brevene får man også indblik i Mortens personlig udvikling, der sker gennem de udfordringer, han møder ved Livgarden. Morten vokser gennem sit værnepligtsforløb. Morten bryder sig umiddelbart ikke om at være ved Livgarden i begyndelsen, men langsomt ændrer han holdning og han udviser til sidst i værnepligtsforløbet en personlig begejstring for tjenesten og dagligdagen ved Livgarden.

Men hvem var Morten Hansen Raunkjær og med hvilken baggrund mødte han ved Livgarden? Og hvad var det for en Livgarde, der mødte Morten i år 1904?

Danmark omkring år 1900

Kongeriget Danmarks var markant anderledes i starten af 1900-tallet, end det Danmark vi kender i dag. Den geografiske udstrækning indbefattede Grønland, Island, Færøerne og De Vestindiske Øer i Caribien. Derimod var hertugdømmerne på den jyske halvø besat af tyskerne – helt op til Kongeåen.

Ånden i tiden synes at have været Hvad udad tabes må indad vindes, som det blev udtrykt af den danske digter Hans Peter Holst. Man måtte få det bedste ud af situationen og derfor kom bl.a. opdyrkningen af den danske hede i fokus. Morten Hansen Raunkjærs familie var involveret i denne udvikling – omdannelsen af den jyske hede til brugbar landbrugsjord.

Lige under halvdelen af den samlede befolkning på ca. 2,5 millioner indbyggere var beskæftiget i landbruget. Det vigtigste eksportmarked for landbruget var Storbritannien, hvor der blev afsat i tonsvis af smør, flæsk, skinker og æg.

Selv om landbruget var den største erhvervssektor i 1904, så var Danmark midt i en omstillingsperiode. Industrialiseringen, der var begyndt i sidste halvdel af 1800-tallet, ændrede langsomt forholdet mellem land og by. Vandringen fra land til by var på sit højeste og små som store fabrikker skød op i hele kongeriget. De mange nye teknologiske landvindinger og opfindelser var for alvor i færd med at ændre Danmark.

Breve og telegrammer var den primære kommunikationsform på distancen om end det nye telefonvæsen også blev benyttet og udbygget. I december 1885 var der allerede blevet etableret telefonisk forbindelse mellem Livgardens Kaserne, vagten på Amalienborg og politistation nr. 3 i Store Kongensgade. I 1893 var der blevet installeret en vægtelefon på Livgardens kontor, via hvilken der – over Generalkommandoen i Kastellet – kunne oprettes forbindelse til Københavns telefoncentral. I 1904 var der godt 36.000 telefonabonnenter alt i alt – private som offentlige.

Transporten mellem byerne kunne befordres via de 3000 offentlige som private jernbanekilometer. Langt de fleste rejsende indløste togbilletter til 3. klasse. 9.034 indløste billet til udlandet i 1904, hvor hovedparten emigrerede til De forenende Stater.

Og der var fart på udviklingen i København, som i perioden omkring år 1900 var vokset til ca. 320.000 indbyggere. Nye bydele skød op. Brokvartererne; Østerbro, Nørrebro og Vesterbro var enten helt nye eller kraftigt udbyggede i 1904. Nutidens København tog form.

I 1901 havde systemskiftet (opgøret med J. B. S. Estrups provisoriestyre) sikret parlamentarismen. Det var sket ved, at det var blevet gennemført, at kongen ikke kunne udnævne en regering uden støtte fra et flertal i Folketinget. Det ændrede dog ikke ved,