Germanien: Germanernes sæder og skikke omkring vor tidsregnings begyndelse
()
About this ebook
I 98 udgav han Germanien, som beskrev samfund, levevis, sædvaner og religiøse forestillinger hos en del germanske stammer samt gav en samlet, etnografisk oversigt over folkene nord for Romerriget.
Related to Germanien
Related ebooks
Diodors Romerske Årbøger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsAlexandros' bedrifter: samt om Indien og Nearchos' kystfart Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsKejserbiografier Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLær Middelalderen at kende Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsEuropa - Fra Romulus til Brexit plus Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsTabte illusioner Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsKærlighed i socialismens tid: Et dansk liv i DDR Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsCato den Ældre om alderdommen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHertugerne af Bourgogne: 1363 - 1477 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSåledes levede de i Middelalderen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsJerntæppet i Storebælt - Danmark delt og forenet: 50 års alternativ Danmarkshistorie Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNoter til Dantes "Guddommelige Komedie" Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsModstandskamp & Landsforræderi: Centrale ideer under besættelsen 1940-45. To essays Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsEnevælde og rationalisme 1650 - 1720 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDe fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLucius 4: Buenos Aires i litteraturen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen oldnordiske litteratur: En kort oversigt Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNordisk åndsliv: i vikingetid og tidlig middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsMedici, Columbus og kong Hans Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNorrøn litteraturhistorie II: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsTidlig middelalder: Danmarks historie fra 1129 til 1221 set gennem fem dronningers øjne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsCharles Quint og Christian II Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsRubâijât Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsKlokkeren fra Notre Dame Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen hellige krig: Kort fortalt samt diverce registre Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsWidukinds Sakserkrønike Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGylfaginning: Den gamle nordiske gudelære Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVor folkeæt i oldtiden - I Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen islandske litteraturs historie: tillige med den oldnorske Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsRygter og religion Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Reviews for Germanien
0 ratings0 reviews
Book preview
Germanien - Cornelius Tacitus
Germanien
Tacitus Germanien
Kolofon
Tacitus Germanien
CORNELIUS TACITUS
GERMANIEN
Oversættelse og indledning
H. H. LEFOLII
Første gang udgivet af
Selskabet for historiske Kildeskrifters Oversættelse,
København, 1901—02.
Nærværende reviderede udgave
ved Peter Eliot Juhl
Indledning til Germanien
Stoffet til en skildring af landet og befolkningen i Germanien må Tacitus antages at have haft liggende samlet for sit større historiske arbejdes skyld. Hvor han har fået det fra, siger han selv intet om. Af tidligere historiske forfattere, som havde behandlet samme emne, nævner han kun en, nemlig Iulius Cæsar; denne var kommen i berøring med Germanerne under sine krige i Gallien; og i sin beretning om disse har han givet en skildring af forholdene hos dem, altså som de var halvandet hundrede år før Tacitus’ tid. Imidlertid er der steder, hvor denne taler om andres meninger, så at der altså synes at have stået ham andre forfatteres arbejder til rådighed. Dette kan således have været tilfældet med Livius, som i begyndelsen af den 104. bog af sit værk havde givet en ganske kort skildring af Germanien, og i sine sidste bøger 139—40 fortalt Drusus’ felttog mod Germanerne i årene 12 og 9 f. Kr., og med Aufidius Bassus, som omtrent en menneskealder efter Kristi fødsel forfattede et fyldigere historisk værk. Selv navngiver Tacitus alligevel, som alt antydet, ingen sådan. Men ved sin omtale af ravet følger han den forklaring, han kunde finde hos Plinius, som ved Vesuvs udbrud år 79 e. Kr. havde måttet bøde med livet for sin iver for at iagttage denne naturbegivenhed på nært hold, og i sin såkaldte naturhistorie havde behandlet emnet i den tredivte bog. Og han må da også antages at have kendt et nu tabt skrift, hvori den samme forfatter i tyve bøger havde givet en skildring af Roms krige i Germanien. Man har også troet at finde spor af, at han har benyttet Pompejus Trogus (fra det sidste årh. før Kr.), hvis universalhistorie vi nu kun kender fra det udtog, Justinus har givet deraf under Antoninerne, såvel som det større historiske værk af Sallust, som vi kun har enkelte brudstykker tilbage af, ja endog at kunne påvise skildringer, han har hentet fra Vergils hyrdedigte.
Der har været dem, der har ment, Tacitus havde været i Germanien og ikke var ukendt med landets sprog; og der er virkelig også steder, der kan synes at tyde på, at han selv har set, hvad han skildrer, og andre, hvor han opgiver germanske benævnelser på genstande, han taler om. Og de pågældende historikere har da sat tiden for hans ophold i landet til de fire år, han efter hans egne ord har været borte i fra Rom på embeds vegne, dengang Agrikola døde i året 93. Alligevel er det ikke andet end en blot gisning, at han efter sit prætur skulde have tilbragt disse fire år der som prætorisk legat. Derimod kan han jo godt have fået en del meddelelser om landet og folket fra Romere, der havde været i Germanien som befalingsmænd eller i andre stillinger, eller fra de mange Germanere, der fandtes alle vegne i Rom, navnlig i kejserens livvagt og ellers blandt gladiatorerne eller blandt trællene i privathuse eller vel endog i forskellige fri stillinger. Ellers ved vi intet om hans kilder.
Lige så lidt ved vi noget om den hensigt, Tacitus har haft med at forfatte og udgive sit lille skrift på den tid, han har gjort det på. Med den trang, han har haft til historisk viden, har han jo siddet inde med et fyldigere kendskab til det land og folk, tanker og tale hos alle, hvis synskreds blot nåede lidt udenfor deres nærmeste omgivelser, til den pågældende tid drejede sig om i Rom, og så sagtens også følt sig tilskyndet til at gøre andre delagtige i, hvad han selv har vidst. Og det har