SASSICAIA
De burde skamme sig!
Min svenske skribentkollega havde rejst sig op midt i det store smagelokale og hævet stemmen, så ingen kunne undgå at høre hans samlede vurdering af en af de smagte vine. Jeg blev en smule overrasket, for i mine egne papirer kunne jeg konstatere, at jeg selv havde samme vin flot placeret som nummer 4 ud af 10 med en score på 93 point og masser af plusord som kølig, elegant, saftig og mørk, tæt frugt. Og så blev jeg måske alligevel ikke så overrasket. For Sassicaia har en tendens til at dele vandende. Og Sassicaia— eller retter de ansvarlige på vingården— var det, som min kollega rettede sit udråb imod. Det italienske vinikon indgik i en af de såkaldte Berlin-smagninger arrangeret af Viña Errázuriz, hvor cabernet-baserede topvine fra Bordeaux og Bolgheri blev smagt blindt mod husets egne vine fra Chile. Flertallet holdt tilsyneladende med kollegaen den dag, for Sassicaia sluttede sidst i feltet af konkurrenter.
Selv om det nu er næsten ti år siden, står seancen klart mejslet i hukommelsen, for den indrammede på mange måder vældig godt situationen for en af Italiens mest kendte vine. På den ene side var den altså udvalgt side om side med Château Latour, Château Lafite, Château Mouton-Rotschild og naboen Ornellaia som repræsentant for det ypperste cabernet sauvignon-vin i verden; og på den anden side stod den ud og skabte debat, tvivl og løftede øjenbryn. På den ene side utvivlsomt en naturlig
