Evighedens pris

By Bjørn Noltensmeier

EVIGHEDENS PRIS er en spændingsroman for de unge læsere af Bjørn Noltensmeier. Romanen er med flotte illustrationer af Per Noltensmeier.

Handlingen udspiller sig ved Sønderborg på Als og på Broagerland hvor en berømt stjernekok sporløst forsvinder ved et VIP-arrangement for en russisk oligark, og politiefterforsker Sally Donaldsen sættes på sagen sammen med en ung kollega.

Hurtigt befinder de to betjente sig midt i en ideologisk strid mellem en rode feministiske hekse og en religiøs loge, hvis endemål er en ny verdensorden ledet af Zaren, den enevældige, toksisk maskuline, russiske diktator. Og på et bagtæppe af den russiske trussel mod livet i Vesten som vi endnu kender det, og den overhængende atomtrussel fra øst, besværliggøres politiefterforskningen i EVIGHEDENS PRIS af okkulte besværgelser, fanatiske klimaaktivister og militærets efterretningstjeneste, som bringer de to betjente på sporet af både hemmelige agenter, ejeren af en vegansk restaurant, en influencer og sørøver Alfs sagnomspundne skat fra 1200-tallet.

I første omgang peger politiefterforskningen på chefen til den forsvundne mesterkok, men hvad er motivet? Og hvem er egentlig til at stole på i denne spegede affære, hvor intet er, hvad det giver sig ud for, og hvor alle hver især har deres egne grunde til at skjule sandheden?

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 21, 2023
• ISBN: 9788743021575

Bjørn Noltensmeier

I "Evighedens pris" behandler Bjørn Noltensmeier vores samtids frygt for klimakatastrofen og en forestående fremtid med mulig krig i den vestlige verden. Forfatteren udforsker hvor langt mennesker er villige til at gå for at forsvare deres værdier og dem de holder af. Historien er fortalt i et underholdende sprog med illustrationer, tegnet i en livlig streg af Per Noltensmeier.

Book preview

Ut sementem feceris, ita metes/

MAN HØSTER, SOM MAN SÅR

1

20 år senere, om natten til den 29. juni

på Kær Halvø nord for Sønderborg

Trompeterne blæser og befalingen høres igen og igen råbt i natten: Tilbage, Retræte. Preusserne er ved at gå over, hjemad!

Skræmte soldater løber væk fra vandet så hurtigt de kan i natten. Et øjeblik brydes mørket af et voldsomt lysglimt, og en høj eksplosion lyder. Vinden fører den tykke røg hid og did. Mænd i mørkeblå uniformer og med forladegeværer løber forvirret rundt imellem hinanden. Flere eksplosioner følger, og bryder for en kort stund atter mørket som en morsekode; mørke, mørke, lys, brag, røg, mørke, lys, brag, røg, brag, mørke. Flere soldater bliver ramt i kampen og falder skrigende til jorden.

De tre kvinder tænder faklerne i pentagrammet og begynder ritualet. På søen svajer den to meter høje, spændstige slange. Den rejser sig i sin fulde længde mod himlen. Lys, brag, røg og atter mørke.

"Vi påkalder os din kløgt, Dracon, du der beskytter Den Store Moder," messer Heksen fra Bimmelimhaven mens hun vender sig mod øst og kvinden med det grå hår hvæser ud mellem tænderne, bifaldende som en slange.

"Vi påkalder os din styrke, Dracontilla, du frugtbarhedens og alverdens kvinders beskytter," messer Heksen fra Bimmelimhaven videre og vender sig mod vest. Atter bifalder den gråhårede med en højlydt hvæsen.

Den unge kvinde som sidder på hug i kanten af pentagrammet, rækker en fakkel op til Heksen fra Bimmelimhaven. Hun tager imod den og stiller sig med spredte ben og armene hævet højt mod himlen, så faklen flammer i natten.

Oh, du Store Slange, ildens beskytter, vis os dit sande, åndelige væsen! Udgyd din kraftstrøm over de elskende. Sæt verden fri med din store styrke og visdom. Oh, du Store Slange, eliminer al meningsløs krig. Forlad os vor gru og rædsler i denne fysiske verden med dit liv og din visdom. Både den gråhårede og den unge kvinde hvæser billigende ud mellem tænderne op mod faklen, og Heksen fra Bimmelimhaven fortsætter, som i trance, med blikket rettet ud i mørket: Dracon og Dracontilla, jeg besværger jer; sæt de elskende fri! Lad verden finde sammen i fred og begær. Stop alverdens krig og den russiske hær! Elskov er svaret på al elendighed. Eliminer krigen med sanselig erotik og harmonisk fred. I al evighed! skriger Heksen fra Bimmelimhaven mod himlen i retning af de frivillige i reserven, som udkæmper deres drabelige kamp mod fjenden fra syd lige omme bagved den lille gruppe træer ved søen.

Den store slange svajer faretruende frem og tilbage på søen med sin angrebsklare slangekrop, og alle tre kvinder strækker sig nu med gejst og entusiasme mod himlen og begynder skrigende og hujende, inciterende at danse rundt imellem faklerne i pentagrammet, mens de messer og hvæser som iltre, dødsensfarlige slanger. Heksen fra Bimmelimhaven og den gråhårede kvinde hopper rundt i sorte gummistøvler uden en trævl på kroppen, tatoveret med primitive tegn og symboler som stjerner, ligebenede kors og symmetriske spiraler. Den unge kvinde er iført træningstøj og hvide sneakers. Hendes lange, lyse hårlokker flagrer som levende slanger om hendes hoved mens de alle tre danser hurtigere og hurtigere, vildere og vildere.

Trompeter gjalder og befalingen råbes på ny i natten: Retræte, tilbagetog, preusserne er for mange!

Skrig og skrål høres overalt fra de mange frivillige reenactorer, og mens de indbyrdes kæmper og flygter i store, sorte støvler og iklædt historisk korrekte uniformer af mørkeblå frakker med røde kraver eller de dramatisk falder skudramte om på jorden i lyseblå bukser, livrem og med geværattrapper, så felthuen triller af hovedet, altimens en veloplagt arrangør fra Historiehuset Dybbøl Banker På ivrigt kommenterer slagets gang som det udfolder sig, over de store, stilladsophængte højtalere, midt i al forvirringen, geværskuddene og de dundrende brag fra kanonerne.

Noget af publikum oppe på Skydebanevej holder sig for ørerne mens andre står parate med mobiltelefonerne fremme og filmer genopførelsen af det store slag om Als på Kær Vestermark fra den anden slesvigske krig i 1864. Lys, brag, røg, mørke.

Nede på shelterpladsen, bag den til lejligheden opsatte afspærring, hvor tre mænd har rejst sig fra bordet efter de har spist og nu højlydt følger slaget med råb og kommentarer, står kokken tilbage ved bålet, stadig med adrenalinen pumpende rundt i kroppen.

I skæret fra bålets gløder og de intensiverede lysglimt fra kanoner, ser han hvordan den lysblonde og karseklippede Fabian i sin butleruniform indforstået nikker bekræftende til ham og derpå går hen og stiller sig tæt bag mændene på strandkanten som begejstret diskuterer slagets gang. Lys, brag, mørke, lys, brag, røg.

En dansk soldat på slagmarken kommer ubemærket humpende og stopper op ikke langt fra bålpladsen. Det er en ældre herre med et stort, hvidt fuldskæg. Han bruger krykker i træ af den gamle slags som går ham helt til armhulerne. Soldaten forestiller, ganske overbevisende, en såret krigsveteran med sin blodige bandage om benet. Manden lader krykkerne falde til jorden og placerer resolut sit lange gevær foran sig og finder roligt en patron frem af tasken i bæltet som han rutineret bider papirtoppen af. Brag, røg, mørke, lys.

Mændene på strandkanten nyder intensiteten ved at stå midt i al spektaklet og krudtrøgen. De betragter betaget de mange frivillige reenactorer og deres virkelighedstro kampkoreografi. Kun en den ene af de tre mænd ved vandet ser interesseret til imens soldaten omhyggeligt hælder krudt ned i forløbergeværet, sætter patronen ind i løbet og med sin ladestok forsigtigt skubber krudtet og kulen helt i bund. Soldaten gengælder alvorligt mandens blik mens han beslutsomt sætter ladestokken tilbage på plads under løbet.

Manden på strandkanten mærker en intens følelse af tvivl snige sig ind på sig mens den gamle, danske reservesoldat fastholder hans blik, løfter tapriflen op, påsætter fænghætten og lægger geværet klar til brug ved kinden. Brag, lys, mørke, lys, brag, røg.

Omhyggeligt tager soldaten sigte direkte på manden på stranden som nu er blevet noget mere urolig end fascineret af situationen ved at deltage i denne ret uventede genopførelse af en henrettelsesscene. Lys, brag, røg, mørke.

Soldaten spænder hanen helt tilbage, trykker på aftrækkeren og afskyder geværet direkte mod manden hvorpå han febrilsk vender sig om og vredt smider forløberen fra sig på jorden og humper væk på sine antikke krykker for at forsvinde mellem de andre frivillige reenactorer i slaget så hurtigt hans gamle ben kan springe mens han mumler: Så noget værre møg, typisk! Sigter godt, men rammer skidt. Bravo, idiot, Bent! Lys, brag, røg, mørke.

Butleren Fabian griber sin chef i favnen idet han vælter bagover af chokket. Chefen tror først at skuddet har ramt ham, og skriger højt i angst mod himlen så de to andre mænd øjeblikkeligt, vantro vender al deres opmærksomhed mod ham, før den ene af dem i smerte tager sig til skulderen og i stedet påkalder sig al opmærksomheden. For det er ikke chefen der er ramt af soldatens skud, men i stedet den mindste af de to andre deltagere. Det er ikke alvorligt; blot en overfladisk træfning, men det irriterer manden som bidder tænderne hårdt sammen, for det gør svine ondt.

Den store af de to andre, ham med et blågrønt ’z’ tatoveret i ansigtet, afsøger lynhurtigt slagmarken med sit gennemtrængende falkeblik inden både han og Fabian i ren refleks kaster sig i sandet med chefen og den anden skudramte mand under sig for at gøre dem alle så lidt sigtbare og udsat som muligt mål for flere skud. Begge holder de en hånd inde i jakken, og er klar til at trække pistolerne frem hvis det bliver nødvendigt, men ingen fjende viser sig igen. Lys, brag, røg, mørke, lys …

Også kokken har, overrasket over skuddet, vendt sig fra sin plads ved bålet og er febrilsk på vej væk fra stranden, hvor mændene nu igen er ved at komme på benene mens de forundret lytter til Fabians rasende og (næsten) skudramte chefs forklaring om den gamle krigsveterans overlagte attentatforsøg på ham.

Oldingen sigtede direkte på mig, Fabian. Men han skød tydeligvis forbi, og ramte Nikolaj Narnitsarkov i stedet, skumler chefen bebrejdende, og er godt sur i skralden over den mangelfulde sikkerhed, mens han peger på den sårede mand som ømmer sig og krampagtigt knuger hånden om sin sårede skulder. Lys, brag, røg, mørke.

Kokken vil søge i sikkerhed inde i den opstillede toiletvogn men før han når derind, bliver alt bælgmørkt da en eller anden trækker en kartoffelsæk nedover hans hoved, og kokken væltes brutalt omkuld foran toiletvognen ved skovbrynet og bagbindes på hænderne. Han løftes derpå op over en skulder og mærker hårde slag mod sin krop fra træernes nederste, tætte grene mens han hurtigt, ubemærket i den opståede forvirring, forsvinder fra bålpladsen.

Av, stønner kokken da han efter et kort, frit fald rammer ned på en plan og hård overflade.

Kokken hører første dør smække, og endnu en, mens kanonerne brager og bomberne springer. Han hører en kvinde skrige udenfor og nogen der slås på den anden side af dørene. En mand brøler, og det lyder som om han angriber nogen mens en anden mand stønner højt mellem de voldsomme brag.

Nu råber en tredje mand hysterisk op på russisk, og den stønnende mand svarer besværet, tydeligvis i stor smerte, på samme sprog.

For satan, det er for vildt! Jeg må være i en varevogn, tænker kokken mens han famler rundt i mørket på knæene og hører de russiske stemmer hastigt fjerne sig udenfor. Brag, brag og brag igen.

Den skide kartoffelsæk, vrisser han, for kokken ville kunne kende lugten af kartofler i søvne. Han kommer op at stå og finder dørene med sine hænder bundet på ryggen. De er låst. Han vender sig mod dørene og sparker løs på dem mens han skriger af fuld hals. Hallo, luk op. Luk mig ud, for satan! Men forgæves. Helt uden noget resultat.

Ingen hører kokken, for hans råb overdøves af slaget om Als udenfor varevognen, og arrangørens ivrigt kommentarer om krigen over højtalerne. Brag, røg, lys, mørke.

Ja, som I kan se, går det ikke så godt for de danske reserver. Den danske hær mister mange af sine bedste mænd denne nat på Als, den 29. juni 1864. Men se nu der, ude på Alssund er et panserbatteri på vej frem for at komme tropperne til undsætning, og det behøves, for danskerne er langt i undertal i nat. Alene i første angrebsbølge sejler fjendtlige joller mere end to tusind soldater over vandet i mørket fra Sundevedsiden. Det er dampskibet Rolf Krake som ankommer til slaget, og det er flådens helt nye stolthed. Det første panserbeklædte krigsskib i Europa med kanonerne anbragt i de nymodens, drejelige tårne midtskibs. Det er den fremmeste krigsteknologi, og Rolf Krake har allerede sunket én jolle, men det bliver spændende at se, hvad skibets tårnkommandør mere kan beskyde derude på sundet i nat, runger historikerens kommentarer ud over slagmarken.

Hold nu op for en entusiastisk krigshistoriker, sukker kokken opgivende med hovedet i sækken og dropper at lave et spektakel i al den larm.

Fuck, fuck, fuck og fuck. Hvad fuck foregår der? hører han en mand hidsigt råbe mens varevognens fordøre smækker op og i igen.

Hvem var de to store russiske banditter?

Kokken begynder igen at larme, opmuntret af stemmerne foran i bilen. Han sparker for fuld kraft på afskærmningen til førerkabinen, stadig med bagbundne hænder, men må konstatere at ingen reagerer.

Motoren starter, og kokken hører en kvinde råbe til svar: Jeg aner ikke hvem de mænd var, Dmitri. Det her var slet ikke en del af planen. Kør nu din ko, bare kør!

Bilen ryster afsted så kokken bumper voldsomt omkring indeni mens han forsøger at holde balancen.

Du kan selv være en ko, din so.

Selv køer kører bedre end dig. Kør nu bare!

Kokken hamrer konstant ind i varevognens vægge og i taget mens bilen bumler væk fra shelterpladsen.

Av, av, av, stønner han og forsøger at holde sig på benene, men så snubler han baglæns, falder omkuld og slår hovedet ned i noget hårdt på gulvet, og hans krop bliver slap lige inden alt forsvinder. Brag, mørke, lys og kæmpestort boom!

Heksen fra Bimmelimhaven stopper brat op midt i sin dansende besværgelse, da det gigantiske brag høres fra vandet og kraftige lyskegler pludseligt lyser sundet op. Et øjeblik bliver alt stille og publikum måber, men så hører de tre kvinder flere stemmer som råber op, og ser en helikopter med en kraftig, tændt projektør nærme sig menageriet langs med kysten.

Du Store Moder, råber den gråhårede kvinde. Vi må væk!

Ja, vi har ikke meget tid, nikker Heksen fra Bimmelimhaven mens de skyndsomt trækker i tøjet og iler hen til den diskret parkerede gamle varevogn ved gruppen af træer bag søen. Faklerne må de lade stå brændende tilbage. Også den store slange må de efterlade, for de hører tydeligt udrykningssirenerne i det fjerne, og de tør ikke risikere noget. Det er før gået galt for dem, så nu gælder det om at komme afsted i en fart.

Kommer du, Asta? råber Heksen fra Bimmelimhaven fra den åbne bildør til den unge kvinde med det lange, lyse hår.

Nej, jeg bliver herude lidt, råber hun tilbage, og så smækker bildøren i og den sorte varevogn kører hastigt bort ad søstien og ud på asfalten på Skydebanevej.

Den unge kvinde med de lyse hårlokker har allerede hevet telefonen frem og bevæger sig i retning af braget hvor det drabelige slag udkæmpes på den anden side af træerne. Og da hun kommer ud på slagmarken ser hun soldaterne står mellem hinanden. Preussiske og danskere i en tilfældig blanding. Alle kigger de ned mod vandet.

Elskov er svaret på al elendighed. Eliminer krig med sanselig erotik og harmonisk fred i evig ... reciterer den unge kvinde heksens besværgelse og smiler. Det virker jo allerede, tænker hun og filmer en soldat med sænket riffel, målløst stå, stirrende ind i hendes telefon mens hun passerer tæt forbi ham i lyset fra projektører fra Rolf Krake og helikopteren over vandet. Den unge kvinde vender sig fra reservesoldaten og filmer det gamle oplyste dampskib ligge midt i Alssund og den store, strømlinede helikopter som cirkulerer i himlen og lyser ned på noget langt og højst uventet på vandet. Og så forstår hun hvorfor alle folk står stille og glor. Den unge kvinde filmer fascineret en lettere betuttet besætning som kravler op fra tårnets luge på en sort undervandsbåd som er dukket op til vandoverfladen og som nu til alles store forbløffelse ligger helt stille på sundet ved Kær.

Kegnæs Halvø set fra Sydals

2

Morgenen før på halvøen Kegnæs, den 28. juni

Endnu en tidlig morgenstund ved det blikstille vand ud for Kegnæs Fyr. Mod syd anes Tysklands nordkyst gennem morgendisen som solens stråler stille men sikkert fordriver. En børnefamilie fra den lokale campingplads lufter hunde på stranden ved Drejet på landtangen til halvøen i denne – den allersydligste – del af Danmark.

Drengen i familien kigger op på den skyfri himmel over Kegnæs Fyr og følger med øjnene et privatfly på vej ind over Als.

På Kegnæs Fyr, eller rettere nede under det, er overleveringen fra nattevagten gået uden noget særligt at melde og radaroperatøren har netop sat sig til rette med kaffen, ved skærmene i radarcentralen under fyret, da der registreres sonar-aktivitet i Sønderborgs omliggende hav. Noget bevæger sig i høj fart ude fra Østersøen og gennem Femern Bælt med kurs stik vest. Hjertet pumper adrenalin rundt i kroppen, og hun spytter kaffen tilbage i koppen da objektet bevæger sig syd om Kegnæs og op mod Sønderborg Bugt og Alssund hvor signalet brat forsvinder igen, lige så hurtigt som det kom til syne.

Hvad var det, og hvor blev det af?! tænker radaroperatøren med blikket stift rettet mod skærmene mens hun hurtigt kalder op til den ansvarlige på den nationale central.

Melder om opfanget sonar-signal fra Sønderborg Bugt. Signalet forsvandt i retning af Alssund, siger hun befippet og melder af igen.

Gad nok vide hvad det var. Et virkelig stort marsvin måske? Det bevægede sig godt nok meget hurtigt, men dens biologiske sonar med ultrasonisk ekkolokalisering ville kunne forklare det tydelige signal. Eller måske var det en fremmet magts undervandsbåd, det ville ikke være første gang. Men signalet forsvandt så pludseligt.

Resten af vagten sidder radaroperatøren årvågen og stirrer på skærmene foran sig. Indimellem rækker hun dog ud efter sin telefon på bordet, for hun kunne nok have lyst til at dele det her med nogen online, men det må hun jo ikke, det ved hun godt. Hun ender med at lade telefonen glide helt ned i tasken for ikke at blive fristet over evne, men der sker ikke mere på vagten, og radaroperatøren får overleveret hændelsen professionelt til aftenpersonalet inden hun atter kører hjemad langs med vandet.

Under dække af at tjene som rehabiliteringscenter for tidligere udsendte krigsveteraner fungerer Kegnæs Fyr med sine toogtredive meter over havets overflade og de omkringliggende bygninger i virkeligheden som militærets efterretningstjenestes hemmelige syddanske radarcentral. Det oprindelige Kegnæs Fyr blev som det eneste i området opført i tiden før tyskerne vandt herredømmet over det sønderjyske område i den anden slesvigske krig i 1864 efter landgangen på Als på Kærhalvøen, og radaroperatøren har efterretningstjenesten mistænk for at national stolthed er den egentlige grund til placeringen af radarstationen. Men beliggenheden er under alle omstændigheder aldeles perfekt til formålet. Oppe fra fyrets top har man nemlig udsigt ud