Alfred Adler og individualpsykologien i det nye årtusinde: Strategier, principper og operationelle modeller, der ligger til grund for den individuelle psykologis grundlægger

By Stefano Calicchio

Hvem var Alfred Adler, og hvorfor var hans studier grundlæggende for dybdepsykologien? Hvordan ændrede den individuelle psykologi, som han teoretiserede, den menneskelige tankegang for altid? Hvilken betydning havde Adler for verden?
Denne bog er en rejse ind i arven fra Adler-teorien og dybdepsykologien. Den udforsker individualpsykologiens betydning i fortidens og nutidens samfund. 
Rejsen begynder med Adlers liv og den rolle, han spillede i den psykoanalytiske bevægelse, og fortsætter med de virksomme principper i adleriansk psykologisk teori. Vi vil opdage Adlers indflydelse og betydning for udviklingen af psykodynamikken og den adlerianske teoris arbejdsprincipper gennem nøglebegreber som mindreværdsfølelse, neurose, livsstil og udviklingen af sociale følelser.
Bogen vil også belyse de praktiske implikationer af adlerianske teorier i dagens samfund, fra pædagogik til sociologi og almen kultur. Endelig vil den fortsætte på en opdagelsesrejse til de organisationer og institutioner, der har taget den adlerianske arv til sig, og som opererer over hele verden og spreder individualpsykologiens principper.
 

• Language: Dansk
• Publisher: Stefano Calicchio
• Release date: Apr 2, 2021
• ISBN: 9791220288910

Book preview

forbeholdes

INDLEDNING

Alfred Adler er en nøglefigur ikke kun for individualpsykologien (som han er grundlæggeren af), men for hele dybdepsykologien. Hans budskab, som han har testamenteret til eftertiden, er stadig lige så relevant i dag som nogensinde.

Denne antagelse ligger til grund for det arbejde, der vil blive udført og udviklet i denne bog. På den ene side har den til formål klart at definere de principper, som Adler skitserede, og de analysemekanismer og funktionsmåder, som individualpsykologien anvender. På den anden side er målet at genopdage hans arv, både ud fra et teoretisk og et pragmatisk/klinisk synspunkt.

På den anden side har den adlerianske orientering i sit DNA mange af de metoder, som i dag er en selvfølge i videnskabelig forskning: fra den tværfaglige og multikausale tilgang til anerkendelsen og undersøgelsen af mennesket i sin helhed og som et element, der er i stand til at handle i et bredere socialt system.

For at opfylde disse grundlæggende mål skal der stilles specifikke spørgsmål: det er ikke blot et spørgsmål om at skitsere opfattelsen og udviklingen af de idéer, der ligger til grund for individualpsykologien. Det er snarere nødvendigt først at forstå, hvorfor de er opstået (og i hvilken sammenhæng), og derefter hvilken virkning de har haft ikke blot inden for det specifikke psykologiområde, men også inden for de områder, der i dag uundgåeligt er beslægtede, såsom sociologi, pædagogik og mere generelt samfundsvidenskaberne.

Det er på dette grundlag, at det bliver muligt at anerkende (og dermed forbedre) den store teoretiske og praktiske arv, som Alfred Adler har efterladt os, og dermed også at genopdage dens operationelle gyldighed på det kliniske område. For at forstå aktualiteten af Adlers arv er det ikke nok at erkende, i hvor høj grad hans teorier er gået ind i det almindelige sprog (tænk blot på den daglige brug af udtryk som livsstil og mindreværdsfølelse).

Desuden kan relevansen af den adlerianske psykologis hypoteser om psykisk funktionsmåde let ses selv i dag, ikke kun i identifikationen af de problemer, der ligger til grund for neuroser og individuelle maladaptive funktionsmekanismer.

Adlers formel for personlig vækst, både for den enkelte og for samfundet som helhed (som uddybes i detaljer i bogens tredje del), er stadig særdeles aktuel, og det samme gælder de problemer, der skal løses for at forstå den tilgang til tilværelsen, der er defineret i Livets mening, i dybden [¹] . Af kærligheden, af venskabsfølelsen og af behovet for at hjælpe andre (gennem sit arbejde) udspringer muligheden for at udvikle et samfund, der baserer sin funktion på sociale følelser frem for på dominansinstinktet og magtviljen.

På de følgende sider vil vi derfor udvikle disse undersøgelseslinjer, både ved at udforske det teoretiske og praktiske grundlag for adleriansk psykologi og ved at identificere dens direkte arv (gennem forfatteres og forskeres efterfølgende arbejde på området) og dens indirekte arv (ved at foretage en omfattende undersøgelse af de institutter og organisationer, der viderefører den adlerianske tilgang i dag). For at nå disse mål vil vi gennemgå Alfred Adlers liv, principperne for individuel psykologi og de adlerianske teoriers indvirkning på psykologien, mens den sidste del af denne bog er genstand for en omfattende forskning, der har til formål at indsamle oplysninger og skabe en statistisk database over adlerianske organisationer, der i dag opererer i hele verden (opdelt og organiseret på et geografisk grundlag).

ALFRED ADLERS LIV OG HANS ROLLE I DEN PSYKOANALYTISKE BEVÆGELSE

Genopdagelse af Alfred Adler: biografiske beviser fra barndommen

Denne bog er tilegnet den menneskelige familie i håb om, at dens medlemmer kan lære af dens sider for at forstå sig selv bedre [²] .

Alfred Adler

Genopdagelsen af værdien af Adlers teser kan kun tage udgangspunkt i historien om hans biografi og i de konsekvenser, som livets begivenheder havde for hans teoretiske og praktiske formuleringer. Adler selv understregede nemlig betydningen af de tidlige livserfaringer som et grundlæggende element for udviklingen af ens egen dynamiske stil, et princip, der så for det enkelte individ vil udgøre forudsætningen for at overvinde den naturlige tilstand af utilstrækkelighed, der skyldes ugunstige fysiske og kognitive konfrontationer med voksne i almindelighed og med det endnu uudforskede miljø omkring ham [³] .

Alfred Adler kom til verden i Penzing (nær Wien) den 7. februar 1870 i en jødisk familie af ungarsk oprindelse. Han blev født af Leopold Adler og Pauline Beer Adler (ægtemand til Raissa Timofeyewna Adler, far til Dr. Valentine Dina Adler-Sas; Dr. Alexandra Adler; Kurt Alfred Adler og Cornelia Nelly Sternberg [⁴] ). Han var den anden søn blandt syv (bror til Sigmund Adler; Hermine Ratz; Rudolf Adler; Irma Fried; Dr. Phil. Max Adler og Richard Adler): en detalje, som psykoanalytikeren selv fremhævede, da han analyserede virkningen af fødselsrækkefølgen i familien på psyken og påpegede, at ofte bliver andenfødte børn ambitiøse mennesker, da de fra barnsben forsøger at matche børn, der er ældre end dem selv [⁵] .

Den historiske kontekst var det østrig-ungarske kejserrige, som var under dybtgående forandring. Kun få år tidligere (i 1867) underskrev Franz Joseph Ausgleich, et historisk kompromis mellem Habsburgerriget og Kongeriget Ungarn, mens ærkehertug Franz Ferdinand mindre end femten år senere blev myrdet i Sarajevo (i 1914), og Første Verdenskrig begyndte.

Disse historiske referencer er med til at sætte de store forandringsbevægelser, der prægede det samfund, som Adler blev født og voksede op i, i en sammenhæng.

Forældrene til den fremtidige grundlægger af individualpsykologien kom fra Burgenland; i dag er det en lille østrigsk stat, der grænser op til Ungarn, men dengang var det et ungarsk område, der grænsede op til Østrig. Faktisk fungerede området som et forbindelsesområde mellem de to stater før deres territoriale union.

Faderen flyttede til Østrig med sin familie før Alfreds fødsel og forsøgte at etablere sin egen virksomhed der; han var kornhandler, mens moderen var husmor og tog sig af børnene. Faderen var en beroligende figur, optimistisk og nærværende i familien. Desuden syntes han at have en særlig overbærende holdning til sin søn, så meget, at han tog ham med på lange gåture og gav ham praktiske råd om livet (Bosetto, 2015 s. 1).

Alfred Adler synes således at have arvet fra sin far en vigtig baggrund i fortolkningen af meningen med livet samt evnen til at leve sin tid fuldt ud; en evne, som blev anerkendt af alle i hans levetid og i tilbageblik.

Hans families situation var i begyndelsen lidt bedre end den situation, som mange jødiske borgere i det østrigske kejserrige oprindeligt havde (i kraft af en særlig juridisk status, der var anerkendt på regionalt plan [⁶] ), men alligevel måtte de snart se sig konfronteret med en vanskelig økonomisk situation og dermed økonomisk fallit. Som allerede nævnt startede faderen en lille virksomhed, men det lykkedes ham aldrig at opnå økonomisk succes. Denne situation trak ud og blev først afhjulpet, da det lykkedes Alfreds bror at sikre en bedre levestandard for hele familien ved at blive en dygtig iværksætter.

I løbet af hans barndom måtte hans forældre tilpasse sig en vanskelig økonomisk situation og skiftede flere gange bopæl. Dette havde også indflydelse på den unge Alfreds tidlige erfaringer, da han blev konfronteret med ændringer i sine omgivelser, ikke kun fysisk, men også socialt og kulturelt.

Hvor der er en udfordring, er der også en mulighed, og dette aspekt var helt sikkert nyttigt for udviklingen af den følelse af venskab og social integration, som vil udgøre den røde tråd i al adleriansk teoretisering, og som har sine rødder i denne periode af den kommende psykiaters og psykoterapeuters liv.

Et andet aspekt, der skal fremhæves på dette tidspunkt i den unge Adlers liv, er hans skrøbelige helbred. Alfred led af rakitis, en barndomssygdom, der er kendetegnet ved en ændret mineralisering af den organiske matrix af brusk og voksende knogler. Resultatet er bløde, slappe knogler, der bøjer sig under kroppens vægt, og som er forbundet med overdreven fremspring af frontalbukkene, forsinket lukning af fontanellerne og abnormiteter i tænderne" [⁷] .

At være ramt af rakitis i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede betød, at man var alvorligt begrænset i sin evne til at bevæge sig og motionere. Dette stod i skarp kontrast til ethvert barns behov og ønske om at løbe og lege i det fri. Dette var til trods for, at referencemiljøet i barndommen var landet, eftersom familien Adler i disse år levede i en kontekst, der kunne defineres som bondeagtig. Miljøet var derfor befolket af åbne områder og landbrugsdyr som høns, køer, geder og heste. Et aspekt, som ikke kan undgå at blive nøje overvejet i forfatterens senere udvikling og i hans meget tidlige kald til at studere medicin [⁸] .

På den anden side blev betydningen af hans ungdomsoplevelser for Alfred Adler også understreget under psykoanalytikerens egen selvanalyseproces, som førte til den anonyme udgivelse af en tekst