Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Dialog med Skaberen om kærlighed og corona
Dialog med Skaberen om kærlighed og corona
Dialog med Skaberen om kærlighed og corona
Ebook138 pages1 hour

Dialog med Skaberen om kærlighed og corona

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Ole Friis har skrevet denne bog, som er en række af kanaliseringer af Guds stemme. Ole opdagede lidt ved et tilfælde, at han kunne kommunikere med Gud, han begyndte at spørge Gud og fik svar.

Bogen rummer det vigtige budskab fra Gud, at vi alle er elsket, og at det vigtigste af alt er kærlighed. Bogen giver også et kommentar til den tid, vi lever i, heriblandt en kommentar til Corona epidemien.
LanguageDansk
Release dateJan 22, 2021
ISBN9788743083429
Dialog med Skaberen om kærlighed og corona
Author

Ole Vismand

Jeg hedder Ole Friis. Er født i Stenild ved Hobro i 1944. Siden 1990 har jeg undervist i selvudvikling og taget en lang række terapi uddannelser. Jeg rejste i mange år rundt i verden for at deltage i de mest transformerende udviklingskurser. Jeg har siden 20. oktober 2019 kanaliseret Skaberen, Gud, Universet i direkte samtaleform. Jeg stiller spørgsmål og Skaberen svarer. Det hele optages på min telefon og nedskrives som bog. Ved at jeg stiller de interessante spørgsmål får læserne også meget interessante og ofte overraskende, smukke og bevægende svar. Alt i bogen inklusiv corona og menneskets overgreb på naturen viser sig hen ad vejen at handle om kærlighed eller mangel på kærlighed. Dialog med Skaberen om kærlighed og corona indeholder banebrydende guddommelig visdom og vejledninger til at leve et selvkærligt liv og skabe kærlige parforhold på en helt ny måde. Denne bog er den mest spirituelle og bedste selvudviklingsbog, jeg har haft i mine hænder, hvilket er mange hundrede.

Related to Dialog med Skaberen om kærlighed og corona

Related ebooks

Related articles

Reviews for Dialog med Skaberen om kærlighed og corona

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Dialog med Skaberen om kærlighed og corona - Ole Vismand

    Indhold

    Miraklet i Middelfart

    Er der hjælp at hente til healing?

    Om kanaliseringer

    Menneskets skabelse – sjæleverdenen – klima

    Hvad sker der efter livet på jorden?

    Selvhelbredelse ved tankens kraft

    Kærlige parforhold 1-2-3

    Kærlige forhold – del 2

    Guddommelige parforhold – del 3

    Om at gøre sit bedste

    Er der konflikt mellem selvkærlighed og altruisme?

    Opdragelse, ældrepleje og institutioner

    Klimakrise og løsninger

    Spirituel vejledning af iværksættere

    Vejledning af erhvervsledere

    Notater og opdateringer

    Profeten Enoch

    Personlige svar fra min sjæl

    Øvelse – se dig selv i et nyt lys

    Kanalisering af min sjæl

    Hvordan oplever vi mere kærlighed fra Gud og sjæl?

    Hvordan bliver vi mere vise og kærlige?

    Min udviklingsrejse

    Bliv parat til at se jer selv i et nyt lys

    Min første snak med Skaberen om Corona

    Ny dialog med Skaberen om Corona

    Håndterer vi corona situationen godt nok?

    Hvordan bliver vores samfund i fremtiden?

    Skaber corona positive forandringer?

    Personlige egenskaber i den nye fremtid

    Hvad skal resten af bogen handle om?

    At se sig selv i et nyt lys

    Hvad sker der, når jeg dør – del 2

    Soul Talk – en snak med mig selv

    Om mit sidste liv på jorden som sjæl

    Gud, har du en kærlig hilsen til menneskeheden?

    Take Away

    Kontakt information

    Miraklet i Middelfart

    Klokken er 11 mandag formiddag. Datoen er den 20.10.2019. Stedet er min daværende kærestes køkken i Middelfart. Jeg havde i weekenden hjulpet nogle mennesker til at få kontakt til deres sjæl. Vel at mærke kontakt på en måde, så de fremover når som helst kan spørge deres sjæl til råds om store og små ting.

    Jeg er lidt frustreret over ikke at kunne anvende samme metode på mig selv. Jeg ved jo, hvor meget det betyder for andre at få denne gave. I stedet vælger jeg at forsøge med en øvelse, jeg med succes har lært hos BK i Oxford under en spirituel retreat.

    Jeg forbereder mig mentalt og går i gang ved at bede min sjæl om at komme tilstede. Det, der sker, er forbløffende og fantastisk. Der lyder en stemme i mit hoved, der siger

    Jeg er Gud og du er mit talerør.

    Selveste Skaberen af alt som er har valgt mig til at udbre-de hans budskaber. Jeg er overvældet og meget bevæget. Kanalisering som jeg ikke har været i stand til gennem disse mange år, er pludseligt muligt for mig. Det opleves endda naturligt. Gud og jeg har efterfølgende en dialog på en time ved køkkenbordet. Jeg laver i starten pauser på 4-5 sekunder mellem sætningerne, jeg siger højt. Det føles som om, der er et møde mellem min bevidsthed og Guds bevidsthed. Som om jeg løbende bliver præsenteret for blokke af viden, som skal omsættes til forståelse og sætninger. Jeg vænner mig hurtigt til processen og har lettere ved at kanalisere uden ret mange pauser. De mere komplicerede svar på mine spørgsmål kræver stadig pauser, før jeg kan formulere dem og sige dem højt. Relationen mellem Skaberen og mig føles meget tryg og ligeværdig. Som om vi er venner, der har et projekt sammen bortset fra, at det er ham, der ved det hele og det er mig der stiller de kloge spørgsmål. Skaberen nøjes ikke med at svare, men supplerer med yderligere information han ønsker at formidle til mig.

    Udenfor er oktober vejret smukt, solrigt og lidt køligt. Jeg vil forsøge at forsætte samtalen ude i den skønne natur, beslutter jeg. Jeg går ned til et naturområde, hvor jeg ved, der er et rustikt læhegn rundt om et plankebord og en råt udskåret bænk uden ryglæn. Da jeg kommer derned, føles det nærmest som det perfekte rituelle sted at fortsætte dialogen. Der er behageligt varmt, selv om bænken er lidt fugtig og kold.

    Jeg gør mig klar, og jeg kan kun kanalisere siddende. Det føles som om, Gud stadig er til stede og klar til at fortsætte. I det samme dukker der en blegrød kat op, som gnider sig venligt mod læhegnet. Det føles som om, det er et tegn, så jeg inviterer katten til at komme nærmere og hoppe op i mit skød. Der, liggende på min jakke i solen, bliver den de næste to timer, mens jeg stiller Gud en række svære spørgsmål. De er af en karakter, som skal belyse nogle af de store ubesvarede spørgsmål, som vi mennesker gennem tiderne har søgt og stadig søger svar på.

    Hvorfor mon jeg er udvalgt til at være Guds talerør og skrive bøger med hans budskaber? Hvorfor er jeg pludselig i stand til at være så modtagelig, så min store drøm om at skrive kanaliserede bøger med højeste spirituelle visdom kan gå i opfyldelse? En forklaring kan være min meget korte karriere som oplyst for 25 år siden, de mange udviklingskurser, eller at jeg måske som en gammel sjæl har bragt brugbare erfaringer med til dette liv. Eller fordi jeg for 5 år siden har udtrykt et stort ønske om at kanalisere viden på højeste spirituelle niveau og skrive bøger om det. På det tidspunkt er jeg 70 år.

    I forbindelse med en helsemesse i København er jeg til et foredrag med en kendt clairvoyant kvinde. Efter messen kontakter jeg hende for at aftale en session, men der er 6 måneders ventetid. Der kommer imidlertid et afbud efter knapt 3 måneder, så jeg drager spændt afsted for at høre, hvad hun har at sige. Hun fortæller i clairvoyancen, at jeg vil komme til at skrive bøger, og at bog nummer to og flere derefter bliver kanaliserede bøger med spirituel visdom. Bøgerne vil få mange tusinde læsere og virkelig gøre en forskel i læsernes liv.

    Jeg er glad og opstemt, da jeg kører hjemad. Min første bog er netop færdig. Den handler om min succesfulde slankemetode og Loven om Tiltrækning. Nu er det blot at vente på, at miraklet vil ske og jeg åbner mig for kanalisering af højeste spirituelle visdom.

    Min daværende kæreste, som også er en dygtig clairvoyant, tager jeg som så ofte før en session med, straks vi mødes i Middelfart. Hendes udmelding er, at jeg vil komme til at skrive flere kanaliserede bøger af spirituel karakter. Det vil imidlertid først ske, når jeg ikke har så mange projekter og ideer i mit hoved. Jeg vil blive mindst 75 år, før jeg er klar, er hendes bud.

    Jeg har siden da købt et træningsprogram i udlandet med forberedende kanaliseringsøvelser. Jeg får dem bare ikke læst og afprøvet. Typisk mig at ville noget rigtigt gerne, men have alt for travlt med andre interessante ting.

    De 5 år er nu gået. Jeg er i juni i år fyldt 75 år. De forskellige aktiviteter og arbejdsopgaver er mere eller mindre gået i stå, og jeg har i flere måneder været i en form for venteposition. Tennis fylder meget, fordi jeg har sat mig det mål at blive dansk mester for 75+ veteraner. Det lykkes som planlagt i starten af august, og jeg er meget glad for at blive dansk mester i veterantennis 75+. I starten af september drager jeg sammen med andre til Kroatien for at spille VM for hold. Den sidste dag dernede bliver jeg imidlertid skadet i højre fod, hvilket betyder total pause med tennis og totalt tab af bevægelsesfrihed. Åbenbart den stilhed og tilbagetrækning fra omverdenen der skal til for, at jeg kan tømme hovedet og hverdagen for aktivitet og kreativitet.

    Samtidigt bliver mit syn stærkt svækket i løbet af få uger. Jeg er nu i krise. Min fod begrænser mig fysisk. Mine øjne gør det pludseligt meget svært at læse og spille tennis. Det er som om, bogstaverne krøller afsted på siderne. Jeg er nu bange og fortvivlet over måske at miste mit syn. Jeg er i den grad klar til at afprøve min evne til selvhealing. Turen til Middelfart er første gang, jeg forlader min lejlighed bortset fra korte ture til den nærliggende strand og supermarked.

    Nu tilbage i selskab med den blegrøde kat og Gud, er jeg i gang med at opleve det mirakel, jeg har ønsket så meget. De svar, Skaberen giver på mine spørgsmål, overrasker mig virkeligt meget. 2 timers berigende dialog, som jeg ved den lejlighed desværre ikke tænker på at optage på min mobil. Det har jeg i den grad rettet op på, efter jeg er kommet tilbage til København. Alle samtaler bliver nu optaget, og du finder dem på de følgende sider.

    Jeg ønsker at gå i lydstudie og producere audiofiler med nogle få udvalgte kanaliseringer og selvudviklings visualiseringer. Lydfilerne vil være baseret på bogens vigtigste indhold og Skaberens forslag til spirituel selvudvikling. Jeg kan mærke, hvor meget mine kanalise-rede iphone optagelser påvirker mig positivt ved gennem-lytning flere gange. Det er, som om der tales personligt til mig hver gang, jeg lytter. Du vil sikkert opleve det på samme bevægende og livsforandrende måde. Tjek min hjemmeside om de er produceret, når du læser denne bog. Forvent de er klar i 2021.

    Denne bog er både guddommelig visdom og Skaberens praktiske anvisninger til spirituel selvudvikling.

    Start forfra og læs kapitlerne roligt og omhyggeligt.

    Afsæt tid til refleksion efter hver kanalisering. Hav en notatbog klar. Optag eventuelt de mest interessante øvelser på din smartphone.

    Er der hjælp at hente til healing?

    November er næsten gået. Meget er forandret til det bedre. Jeg er allermest ulykkelig over min situation med det svækkede syn.

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1