Julies juleeventyr

By Alva-Amalie Lunde Linneberg, Laura Tskhovrebadze Andersen and Lærke Raagaard Sørensen

Nu skal I høre en rigtig julehistorie. Det starter sådan: Det ringer på døren og jeg går over og åbner. Et koldt vindsus slår mit hår op i mit ansigt. Jeg kigger ud, men der er ingen. Waaaah. Jeg får et kæmpe chok. Jeg kigger ned og der ligger en lille, sød baby på jorden. Den er helt bleg har lyseblå øjne og en lille smule lyst, glat hår. Den ligger i en kurv, svøbt i et hvidt lagen med et rødt tæppe ovenpå. Der ligger også et brev. Jeg tager det op og læser ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 28, 2018
• ISBN: 9788743007975

Alva-Amalie Lunde Linneberg

Går på Rundhøjskolen i Aarhus og er 12 år gammel. Er glad for at skrive

Book preview

Julie.

1. december

11 år senere…

Hej jeg hedder Julie og er 11 år gammel. Jeg har fødselsdag d. 24. December, altså juleaften. Jeg elsker jul mere end noget andet også mere end min fødselsdag. Fordi jeg tror på julemanden, har jeg ingen venner i skolen. Jeg har heller ingen forældre, eller jeg ved ikke i alle fald ikke, hvem de er. De havde skrevet et brev der lå sammen med mig, da Bente fandt mig. Der stod at de ville give mig et normalt liv, men at de ikke kunne give mig det. Nogle gange tænker jeg på, hvorfor de mon ikke kunne give mig et normalt liv hos dem. Bente, som min plejemor hedder, fandt mig uden for sin dør, da jeg var 6 måneder gammel. Hun har taget sig af mig lige siden. Hun opdrog mig og passede mig som sit eget barn. Jeg elsker hende, selvom hun ikke er min rigtige mor. Nu skal jeg ned og lave risengrød til hende. Jeg vil overraske hende med at sige, jeg har lavet morgenmad til hende.

5 minutter senere…

Det var godt, at jeg ikke lavede helt ægte risengrød, men brugte Pama minutris til det. Det dufter dejligt af jul og jeg kommer straks i julehumør. Selvom jeg har været det i 3 måneder, men det bliver bare ekstra specielt, når man kan dufte kanelet og den varme grød. Det dufter nærmest af jul. Nå, men nu kommer hun. Jeg skynder mig at dække bord og sætte mig ned. Hun sætter sig også ved bordet, og hun er rigtig glad. Vi spiser risengrøden og det er som om, den smelter på tungen. Da vi er færdige går Bente ind på sit værelse for at ringe til nogen. Det har hun gjort de sidste mange dage. Jeg er bange for, at der er noget galt og jeg bliver helt bekymret. Men jeg lader som ingenting og prøver at glemme det. Det ringer på døren. Hvem mon det er, vi skal da ikke have gæster i dag. Jeg går over til døren og tager i håndtaget.

2. december

Jeg åbner døren. Det er koldt udenfor. Jeg kigger mig omkring, men der er ingen. Jeg hører en skarp lille stemme, som siger: Hey - jeg er hernede. Jeg kigger ned. Der står en lille mand kun en halv meter høj, lidt tyk og med en rød spids hat. Han ser ret gammel ud. Jeg tror, at det er en lille nisse med gråt hår. Han har også en lille, brun kuffert Hvem er du? spørger jeg. Jeg hedder Julius, er 3005 år gammel og bor på Grønland. Jeg vil gerne være din bedste ven, må jeg komme ind? Julius kigger op på mig. Ja, selvfølgelig!. Jeg er helt i chok; hvad er det for en lille tingest, jeg har lukke ind i mit hus? Vil du med op på mit værelse? spørger jeg. Bente vil nok ikke have, at jeg lukker folk ind, som jeg ikke kender. Han tager kufferten med op. Det ser ud som om, den er temmelig tung, da han går op ad trapperne. Da han er halvvejs oppe, siger han. Kan du ikke lige tage den resten af vejen. Min arm er ved at falde af!. Jeg tager den, og det føles som om, den vejer 100 kg. Er du sindssyg. Hvad har du lige i den her kuffert. Det føles som om, jeg bærer på et helt hus fyldt med betonmøbler. Nåår kun de mest nødvendige ting. svarer han. Jeg stiller kufferten fra mig. Julius hopper for at nå håndtaget til min dør. Han får fat og jeg skynder mig ind og smider kufferten på sengen. Han åbner kufferten og tager en lampe op, en stor hue, en taske og en masse ting jeg ikke gider at nævne. Men det er virkelig nogle mærkelige ting. Hvorfor er du egentlig her? Spørger jeg forsigtigt. Det finder du snart ud af " siger Julius. Han begynder at pakke alle sine ting ud i mit værelse. Han sætter lampen op på mit skrivebord og