Dødskulter

By Willy Wegner

Denne bog handler om massemord, mordbrand, kollektivt selvmord, bedrag og griskhed. Læs om

- Giftgaskulten "Aum" fra Japan. I august 2018 blev de ansvarlige hængt af de japanske myndigheder.
- "Davidianerne" fra Waco i Texas, et kollektiv belejret af magtfulde FBI med en fatal afslutning.
- En katolsk kult i Uganda der tog livet af flere hundrede medlemmer.
- Kulten Heaven’s Gate" der i gensidig forståelse begik kollektivt selvmord i San Diego, Californien.

"Dødskulter" er en dokumentarisk beretning om de fire religiøse kulters opståen, virke og undergang.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 23, 2018
• ISBN: 9788743007340

Book preview

Indhold

Indledning

Kanungu-kulten

Bevægelsen for Genindførelse af Guds Ti Bud

Indledning

De første nyheder om kulten

Credonia Mwerinde (Dødens præstinde)

Kulten begynder at tage form og træde i karakter

Kultens hovedkvarter i Kanungu

Dagligdag i arken

Det magiske år 2000

Et øjenvidne beretter

Selvmord eller mordbrand

– du må ikke slå ihjel!

Tidligere kultmedlemmer fortæller

Museveni-regeringens undersøgelseskommission

Brikker i puslespillet

Reaktioner

Overtroen florerer

Sammensværgelse?

Kultlederne stadig eftersøgt

Himmelporten

På vej mod det overmenneskelige udviklingstrin

En åbenbaring

Missionen begynder

I træningslejr

Tag over hovedet

Ud af isolationen

Den sidste base oprettes

Selvmordsudtalelsen

Applewhite afslører: Jeg var Jesus!

Tegnet

Kultens sidste opholdssted

Kultens jordiske efterladenskaber

Konspirationsteorier i vente?

Aum Shinrikyō

Den Højeste Sandhed

Indledning

Aum Shinrikyō – et historisk rids

Livet i Aum

Aum videnskab

Fremstilling af sarin

Giftgasangreb i Matsumoto

Hellige mord

Sakamoto-mordene

Mareridt i undergrundsbanen

Opklaring

Retssager

Noter

Waco-massakren

Showtime for Branch Davidians

Indledning

Våbenhandel

Overvågning

Angrebet den 28. februar 1993

911-nødopkald

Hvorfor et sådant magtopbud?

Havde ATF en sag?

FBI etablerer en belejring

19. april 1993 – den sidste dag

Dokumentarfilm om Waco

Erstatningssag afvist

Lidt medvind for fængslede davidianere

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Noter

Litteraturhenvisninger

Indledning

I denne bog vil jeg beskrive fire dødskulter som jeg har fulgt gennem en årrække. De har rod i meget forskellige kulturer og trossamfund. Trods deres forskellighed er de dog fælles om nogle grundlæggende strukturelle karakteristika, eksempelvis:

En karismatisk leder

Et fælles trosgrundlag

Delvist kollektiv isolation fra det omgivende samfund

Opfattelsen af en fjendtligt indstillet omverden

Undergangsforestillinger

En stræben efter et bedre liv

Døden

Omdrejningspunktet er den karismatiske leder. Uden leder ingen kult og uden tilhængere ingen leder. Logik for perlehøns.

Som det vil fremgå af min gennemgang, så er alle fire kulter opbygget omkring deres leder, en leder som repræsenterer den eneste gyldige sandhed. Lederne omgiver sig som regel også med en inderkreds af tilhængere, som hjælper med at administrere kultens daglige liv og mål. De skal holde styr på alle de almindelige medlemmer, stå for organisering og rekruttering samt andre praktiske opgaver. De kan have særlige privilegier i form af eksempelvis bedre bolig, større handlefrihed eller økonomiske incitamenter, blot de er loyale over for deres leder og de retningslinjer, der er afstukket.

Endelig er der alle de menige medlemmer. Det er kultens arbejdsbier og de udgør ofte grundlaget for at kulten – og ikke mindst lederen – kan trives rent økonomisk. Det gør medlemmerne enten ved at udføre praktisk arbejde, hvorved kulten tjener penge, betaling for medlemskab, eller ved køb af deres leders skrifter eller effekter, som er nødvendige for deres personlige udvikling i kulten. Det sidste antog især i Aum-kulten groteske former.

I kultens dagligdag lever man nok isoleret fra det omgivende samfund. Men samtidig er man dybt afhængig af det, for det er i det omgivende samfund, man skal hente det økonomiske grundlag for at drive kulten. Som det vil fremgå i beskrivelsen af de enkelte kulter, så beskæftiger man sig med forskelligartet virksomhed, lige fra webdesign og våbenhandel til salg af grøntsager i markedsboder.

Isolation og taleforbud, som har været praktiseret i eksempelvis Heaven’s Gate og især Kanungu-kulten, er ikke begrænset til ekstremt kultliv. Det kendes også fra etableret klosterliv.

De lærde diskuterer definitioner og skillelinjer mellem religioner, nyreligiøse bevægelser, sekter og kulter. Jeg har som lægperson valgt at sætte mig ud over denne faglige debat og bruger betegnelsen kulter.

Den 17. marts 2000 omkom flere hundrede mennesker ved en kirkebrand i den lille ugandiske by Kanungu. De var alle medlemmer af en katolsk kult ved navn Bevægelsen for Genindførelse af Guds Ti Bud.

Umiddelbart efter mente de ugandiske myndigheder, at der var tale om et kollektivt selvmord, en tro på at kultens medlemmer ved ild kunne komme i himlen. Men knapt nok var de sidste gløder kølnet af, og mens stanken af brændte mennesker stadig hang i luften blev myndighederne klar over, at der var tale om mordbrand.

Det skulle snart vise sig, at de der var blevet flammernes bytte ikke var de eneste ofre. Inden måneden var til ende, var antallet af døde tæt på 1000, hovedsageligt kvinder og børn.

Bevægelsen for Genindførelse af Guds Ti Bud, som jeg efterfølgende vil kalde Kanungu-kulten, havde også lejre andre steder i Uganda. Det var der, man fandt massegrave med medlemmer, der var blevet myrdet inden branden i Kanungu. Dødstallet menes at være betydeligt større, men hvor stort får vi sandsynligvis aldrig at vide, for i begyndelsen af april 2000 standsede myndighederne opgravningerne.

De danske massemedier har ikke bragt den store informationsstrøm omkring denne ulykkelige hændelse, så min søgning efter kilder har været koncentreret omkring de store afrikanske aviser. Dertil har større amerikanske og engelske nyhedsmedier haft journalister udsendt for at dække denne menneskelige katastrofe. Jeg har også været i kontakt med den ugandiske menneskerettighedskommission, der af egen drift har undersøgt baggrunden for hændelserne omkring Kanungu-kulten.

Som resultat af dette vil jeg her i bogen beskrive, hvad det var der skete, resumere Kanungu-kultens historiske baggrund, omstændighederne omkring mordene på medlemmerne og hele efterspillet med at forstå, hvordan det kunne komme så vidt.

Den 27. marts 1997 blev der i en luksuriøs villa nær San Diego i USA fundet 39 lig. Det var alle medlemmer af kulten Heaven’s Gate, og de havde begået kollektivt selvmord.

De efterlod sig en omfattende dokumentation af deres virke gennem årene og en video, hvor de fortalte om, hvad de agtede at gøre, og hvor lykkelige de var for at foretage denne ultimative handling.

Heaven’s Gate – Himmelporten – var ledet af den 65-årige Herff Applewhite, og kulten troede på en blanding af ufo-tro og science fiction. Så i deres øjne var der ikke tale om selvmord, snarere forlod de deres jordiske hylstre. De var overbeviste om, at et stort rumskib var nær Jorden og parat til at tage dem ombord til en ny og bedre tilværelse.

Den 20. marts 1995 er også en markant dato, når det drejer sig om dødskulter. Det var den dag den japanske dommedagskult Aum Shinrikyō foretog et giftgasangreb i Tokyos undergrundsbane.

Aum var en åndelig politisk bevægelse, der havde opbygget store økonomiske ressourcer. Kultens leder Asahara ville ikke lade sig nøje med at være kultleder, hans mål var at blive verdens herre og frelser. Aum-bevægelsen skyede ingen midler for at nå målet.

Hele rettergangen efter dette strakte sig over mere end 20 år. Gennem årene er der afsagt flere dødsdomme og langvarige fængselsstraffe over hans nærmeste medarbejdere. Først i begyndelsen af 2006 faldt den endelig dødsdom over Aums leder. Asaharas karriere endte i galgen. Så sent som i 2018 fik han følgeskab af de sidste af hans løjtnanter.

Den 28. februar 1993 angreb de amerikanske skattemyndigheder den amerikanske kult Branch Davidians for at aflevere en ransagningskendelse og arrestere kultens leder. Davidianerne var oprindelig en aflægger af Syvende Dags Adventisterne.

Det skulle vise sig at gå grueligt galt og endte med 51 dages FBI-belejring af kultens kollektiv med tanks, snigskytter og aflytning. Det hele kulminerede den 19. april 1993. FBI prøvede at gasse beboerne ud og ved en efterfølgende katastrofal brand omkom omkring 80 davidianere inklusive deres børn.

Angiveligt var det davidianerne selv, der antændte branden. Men hvordan kunne det komme så vidt? Gennem årene lige siden har FBI søgt at lægge låg på denne for forbundspolitiet så belastende sag. En sag så betændt og kontroversiel, at FBI endog søgte at føre sin egen minister – justitsminister Janet Reno – bag lyset.

Kildematerialet vedrørende Waco-sagen er enormt. Jeg har i mit afsnit om Waco søgt at beskrive nogle af de mange aspekter i denne sag.

Andre fortilfælde findes. Når jeg har valgt at beskrive disse fire dødskulter, med rod i samme årti, er det ikke fordi de har været de eneste frem mod år 2000.

Navne som Folkets Tempel i Jonestown, Guyana, og Soltemplets Orden i Schweiz og Canada er også i frisk erindring.

I november 1978 udslettede Folkets Tempel sig selv. Der blev fundet 914 døde, enten forgiftede af en dødelig drik eller myrdet. Lederen af Folkets Tempel var Jim Jones. Folkets Tempel har været grundigt beskrevet af Peter Elsass i artiklen Adskillelse eller isolation i tidsskriftet Psyke & Logos i 1988.

Soltemplets Orden var ledet af Joseph DiMambo og Luc Jouret. De havde hjemme i det fransktalende Schweiz og Canada. I oktober 1994 fandt man mere end 50 ofre. De var døde dels ved selvmord, mens andre var myrdet. Senere, i december 1995, var der yderlige 16 ofre som blev fundet nær grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Soltemplets Orden skriver Johannes Aagaard om i tidsskriftet Den Nye Dialog nr. 58

Dertil har der været en række dommedagsbevægelser – mere eller mindre kendte – hvor det ikke kom så vidt, at man enten begik kollektivt selvmord eller myrdede egne medlemmer i en eller anden form for selvopfyldende profeti.

Mit ærinde med denne bog er ikke at analysere hvorfor folk søger ind i sådanne kulter, det har vi fagfolk til. Min tilgang til dødskulterne har i første omgang været lægmandens nysgerrighed efter at vide, hvad der skete. Derfor har jeg søgt kildemateriale og artikler for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed og skabe mig et overblik.

Denne bog er en sammenfatning og resultatet af min søgen efter information og oplysning. Primært en samlet beskrivelse af et hændelsesforløb, et puslespil så at sige, erfaret gennem presseomtale, tidsskriftsartikler, bøger og officielle dokumenter samt korrespondance.

Jeg må vedgå, at jeg er blevet følelsesmæssigt påvirket undervejs lige fra en fornemmelse af dyb håbløshed til dampende vrede. Undervejs har jeg prøvet at sortere kraftigt i mine kilder. Især omkring Waco-massakren har der været mange interessenter, lige fra højreradikale militsgrupper til våben-lobbyister samt konspirationsteoretikere. Kildekritik har været et konstant omdrejningspunkt. Men det har af og til været svært at skære igennem til de objektive vinkler på de tragiske hændelser når man er følelsesmæssigt engageret.

Denne bog har været undervejs i flere år, men først nu i juli 2018 ser det ud til, at de tragiske hændelser er slut – for mig i hvert fald – med de sidste dødsdomme i Japan over giftgasterroristerne fra AUM.

Jeg har valgt ikke at medtage illustrationer. De læsere, der vil se de ofte meget voldsomme fotos, kan let finde dem på internettet.

Bogen kan ud over beretningerne også være et springbræt til læsere, der vil prøve at forstå eller gå længere end jeg selv, i forsøget på at få indsigt i de bizarre former, viljen til at tro kan iklæde sig.

Willy Wegner

Horsens, august 2018

Kanungu-kulten

Bevægelsen for Genindførelse af Guds Ti Bud

- DER [VAR] TALE OM VELORGANISEREDE MASSEMORD

UDFØRT AF ET NETVÆRK AF ONDSINDEDE

KRIMINELLE I RELIGIØS FORKLÆDNING.

- SPECIOSA WANDIRA KAZIBWE

Indledning

Siden 1978 har man i Uganda ikke haft nogen statsreligion. Det er ugandernes frie ret at tro på hvad som helst. Det gør de da også.

Den religiøse sammensætning i Uganda er meget blandet, selv om cirka 66 procent beskriver sig selv som værende kristne, tilknyttet enten den katolske eller anglikanske kirke. Islam tegner sig for omkring 19 procent af befolkningen mens de resterende 15 procent stadig holder sig til traditionelle afrikanske former for tro. Umiddelbart ser det på papiret nogenlunde overskueligt ud, hvis det ikke var, fordi der inden for den ovenstående orden findes et utal af afvigende og ofte mærkværdige sekter, hvoraf flere er militante.

Uganda er et af verdens fattigste lande. Gennem flere år har man prøvet at opdyrke dels en turisme, der tidligere har været landets næststørste indtægtskilde, dels at skabe grobund for udenlandske investorer.

I mange år har man prøvet at udviske sporene efter nogle af de mørkeste kapitler i landets historie. Det gælder Idi Amin-styret, som var ansvarlig for hundredtusinders død, efterfulgt af Milton Oboto. I dag hedder præsidenten Yoweri Museveni. Han er 73 år og har været ved magten i rundt regnet 30 år.

Men takket være blandt andet et ændret styre og ikke mindst udviklingsbistand udefra, er man kommet så meget på fode, at man eksempelvis kan tilbyde gratis undervisning til alle, selv om det skal siges, at der ofte er tale om klassekvotienter på over 100 elever.

Efter så småt at have fået gang i turismen fik landet i marts 1999 et tilbageslag i disse bestræbelser. Det skete, da et antal udenlandske turister blev dræbt i Bwindi Impenetrable National Park.

Landet har også været ramt af andre plager, ikke mindst AIDS. I oktober 2000 var der et udbrud af Ebola. Gennemsnitsalderen i Uganda lå i den her omtalte periode tæt på 39 år.

Området vi i det følgende skal beskæftige os med ligger i Ugandas sydvestlige hjørne, omkring 320 km fra hovedstaden Kampala. Her ligger byen Kanungu, der er et lokalt handelscenter. Mod syd grænser området op til Rwanda, hvor tæt ved 800.000 mennesker blev ofre for et folkemord i 1994. Mod vest ligger den Demokratiske Republik Congo, hvor styrker fra især Uganda og Rwanda har været involveret i en uoverskuelig lokal krig.

Trods det belastende naboskab satser Kanungu i dag meget på at skabe en turistindustri i dette fattige men meget naturskønne område.

De første nyheder om kulten

Den 18. marts 2000 begyndte nyhedstelegrammerne fra de store nyhedsbureauer at fortælle om et religiøst masseselvmord i Uganda, og landsbyen Kanungu blev placeret på landkortet.

I Jyllands-Posten den 20. marts 2000 kunne man læse, at der havde fundet et religiøst selvmord sted i en lille ugandisk landsby. Der var tale om medlemmer af en katolsk sekt ved navn Bevægelsen for Genindførelsen af Guds Ti Bud.

I begyndelsen var der mange bud på antallet af ofre, og det skulle vise sig, at ovenstående artikel blot var toppen af historien. Hvor mange personer, der var omkommet, vides ikke med bestemthed, så et sted mellem 230 og 650, ifølge forskellige kilder, var indebrændt i kultens kirke.