Den kyniske sandhed

By Shilan Almasi

Denne bog er en beskrivelse af irakiske fangers lidelseshistorier, som er en følge af skånselsløs behandling i et irakisk fængsel. I bogen følger læseren en irakisk mand på 26 år, der inviterer læseren ind i hans traumatiserende oplevelser, som han var vidne til, da han sad i fængsel i 1980erne.

Bogen er ikke skrevet for at dokumentere, hvilke ydmygelser Saddam Husseins regime har udsat den irakiske befolkning for. Den er skrevet som et detaljeret vidneudsagn, om en virkelig mands personlige oplevelser som fange i et irakisk fængsel.
Bogen giver læseren følelsen af, hvordan voldtægt, piskeslag og nedværdigelse af menneskeliv er et almindeligt kendetegn ved fængselslivet i Irak. Læseren følger hovedpersonens tanker fra hans tilstedeværelse i fængslet, og hvordan andre fangers vidneudsagn bliver repræsenteret.

Hovedpersonen beskriver sit brutale liv, hvor læseren skal være forberedt på at læse detaljerede og hjerteløse episoder, som hovedpersonen efter 38 års stilhed endelig vælger at offentliggøre.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Sep 28, 2017
• ISBN: 9788771881332

Book preview

LIVET

1. Visdom fra havet

Jeg satte mig ind i bilen og rullede vinduerne ned. Det var efterhånden vanemæssigt at gøre, når temperaturen ramte de 40 grader. Jeg startede bilen, og min fætter, som sad ved min side, slog mig på skulderen, hvilket var et tegn til, at jeg skulle køre. Det var en varm eftermiddag, som alle andre almindelige dage. Jeg ventede på, at solen skulle gå ned sådan, at jeg kunne tage på bar og drømme mig ind i min fætters håbefulde sange.

Ordet håb har stor betydning for mig, og især fordi jeg mistede begge mine forældre, da jeg var barn. Håbet om overlevelse og om at kunne passe godt på mine to yngre søskende var det eneste, som holdt mig i live. Min storebror var gift, og han havde travlt med sit eget liv. Jeg arbejdede hos en bager, sådan, at jeg kunne forsørge begge mine søskende. Jeg havde en drøm om at flytte til Europa og starte et nyt liv dér. Jeg var altid håbefuld, selvom mine kammerater ofte sagde til mig, at jeg var bedre til at drømme end til at bage. Jeg tog aldrig folks ord tungt, fordi det håb som fandtes i mig var kernen til min overlevelse.

Jeg lægger mærke til, at min fætter sidder og snakker med mig, mens jeg er i mine egne tanker. Han snakker om, hvilken bar vi skal på og hvilken sang, han skal synge for mig. Jeg har altid fundet håb i sange. Min fætters stemme kan noget helt specielt.

Hans sange kan få mig væk fra nuet, og jeg kan fantasere mig hen til en verden, hvor alt er muligt. Hans stemme kan ramme min kropssans, hvor jeg kan føle mig levende i et dødt land.

Vi holder stille ved lyskrydset, hvor vi begge kigger på en plakat af vores præsident Saddam Hussein. Uden at jeg lægger mærke til det, smiler jeg til billedet, og ser at min fætter gør præcis det samme. Vi kigger på hinanden, og begynder at grine med øjnene på en måde, som folk ikke opdager. Det går pludselig op for os, hvor bange vi er for dette billede. Vores ansigter har automatisk reageret på billedet i frygt for, at folk skal opdage, hvilket had vi har til denne mand. Jeg skruer op for radioen og kører mod stranden for at få en dukkert, inden vi skal på bar.

To timer bliver til fire timer, og vi er begge sultne og trætte efter en lang svømmetur. Jeg tager mine sko af og bevæger mine fødder mod sandet.

Jeg ser bag mig, hvordan mine fodaftryk har sat spor i sandet. Jeg vender mig om og går baglæns for at se, hvordan mine fodaftryk smelter sammen med vandet. Jeg begynder at tænke på, hvor mange mennesker der har gået på sandet, og hvordan vandet har slettet alle spor.

Det fascinerer mig, hvordan en handling, som bliver udført i samme øjeblik, hurtigt kan slette alle spor. Jeg forestiller mig for hvert skridt, jeg tager, er en episode i mit liv som har haft betydning for mig.

Inden jeg når at tænke færdigt, er fodaftrykket forsvundet, og jeg finder en ny episode, som jeg ville ønske, vandet kunne slette sammen med mine dårlige minder.

Havet minder om hvordan livet er, og hvor nemt det er for vandet at erstatte nye fodspor. Det får mig til at overveje, hvordan samfundet ville være, hvis det var ligesom havet. Jeg tænker på, hvis folk kunne tilgives med det samme og få nye chancer i livet. Hvor ville samfundet lære meget af havet ved at give folk plads til at leve og lære og tilgive deres fejl, ligesom havet sletter spor.

Min fætter plasker vand på mig og får mig væk fra mine tanker. Vi vasker begge vores hænder i det kolde vand og tager direkte hen til baren. Jeg skal endelig drikke min øl og høre en sang, som kan vække mit hjerte til live. Jeg parkerer bilen foran baren, og går direkte ind og finder min sædvanlige plads. Jeg får øjenkontakt med tjeneren, som signalerer, at han har bemærket mig og ved, hvad jeg skal bestille.

Jeg er 26 år gammel - og at være en ung mand i Irak, er kun sjovt om aftenen, hvor alle mennesker er ude og hygge