Er der forskel på godt og ondt?: - lærebog i etik med diskussionsspørgsmål

By Jakob Munck

Alle interesserer sig for etik. Denne lille bog er en gennemgang af etikkens grundbegreber og af de mest almindelige etiske systemer. Bogen giver ikke svar på de etiske spørgsmål, men giver læseren inspiration til selv at tænke over problemerne. For vi ønsker at gøre det gode, men vi ved ikke altid, hvordan vi skal gøre det. Derfor er der behov for viden om etikkens teori, og denne viden findes her. Bogen indeholder diskussionsspørgsmål efter hvert kapitel.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 28, 2015
• ISBN: 9788771706734

Jakob Munck

Jakob Munck (b. 1948) is a Cultural Sociologist from Copenhagen. He has written 30 books, whose titles and content can be seen on his website (www.jamu.dk).

Book preview

LITTERATUR

1. INDLEDNING

Etik er læren om værdier, og når sådanne værdier ligger til grund for menneskers adfærd, kaldes det moral. Etikken og vore dertil knyttede forestillinger om moral får os til at vurdere forskellige former for adfærd som værende mere eller mindre prisværdige og dermed de mennesker, der kendetegnes ved denne adfærd, som mere eller mindre gode eller onde.

Etik er altså læren om forskellen mellem godt og ondt, og det er i kraft af vor evne til at skelne mellem det gode og det onde, at vi bliver i stand til at bedømme vor egen og andres adfærd. Det er også ved hjælp af denne skelnen, at vi tager stilling til kulturelle, politiske og religiøse fænomener og tillader os at karakterisere disse som værende mere eller mindre sympatiske, altså set ud fra det sæt af værdier som vi selv er tilhængere af.

Alle mennesker har værdier. Vi lærer mange af dem allerede i vor tidligste barndom, hvor vores forældre lærer os hvad vi må og ikke må. Disse værdier udvikles og nuanceres gennem hele livet, og tilsammen danner de rammen om vores livssyn.

Vores værdier er ikke givet en gang for alle, og de er ikke uforanderlige. Vi er i stand til at udvikle og forandre vore etiske vurderinger, når vi får ny viden og ny erkendelse. Derfor er det spændende at beskæftige sig med etik. Det hænger sammen med samfund, kultur og historie og det forandrer sig hele tiden.

Troen på, at vi skal beskytte hinanden, være gode mod de fattige og svage, og at vi skal leve i fred, er et gennemgående træk for de fleste former for etik. Men den måde, som man søger at opnå dette, er ikke den samme. Derfor gyser vi, når vi hører om middelalderens straffesystemer, og vi forarges, når vi hører, at man i andre lande behandler mennesker, der har overtrådt samfundets normer, på en måde, som vi anser for at være grusom.

På samme måde er der mennesker i andre lande, som, som gyser ved tanken om at skulle leve i et samfund som vort, hvor mange værdier, som man sætter højt i disse lande, ikke bliver respekteret. Det gælder f.eks. de værdier, som er med til at beskytte familien (ægteskab, monogami, troskab, forsørgerpligt). Disse værdier har ikke stor indflydelse i Danmark, medens de i andre lande er helt grundlæggende og uomgængelige.

At studere etikken er at studere kultur, for etikken er et sæt kulturelt bestemte normer. Og sådanne normer kan man beskæftige sig med på positivistisk vis, hvilket vil sige, at man søger at redegøre for den måde, som folk faktisk tænker og handler. Men man kan også beskæftige sig med etikken på en mere filosofisk måde, hvis man forsøger at finde en fælles kerne i alle former for etik eller hvis man hævder, at etikken hviler på uomgængelige, evige filosofiske principper. Denne form for etik kalder man for deontologisk etik, fordi den ikke tager sit udgangspunkt i konkrete mennesker, men i universelle principper.

Tilhængerne af en deontologisk etik vil sige, at hvis man ikke overholder de universelle etiske principper, så gør man noget forkert, uanset hvilken begrundelse man anvender. De mener at etikken er en videnskab, at den er objektiv og at man derfor kan analysere etiske systemer rationelt og finde ud af hvilket system, som ligger tættest på det optimale, og som derfor bør være det system, som samfundet bygger på.

Ganske vist er der mange fælles træk mellem de etiske idealer for de kulturer, vi kender, men vi ved også, at noget så simpelt som det at slå ihjel bliver vurderet forskelligt i forskellige lande og til forskellige tider.

Hvis man er soldat i krig, så er det godt at slå ihjel, men hvis man lever i fredstid i et civiliseret samfund, så anses det for at være forkert. Undtagen dog hvis det er staten, der gør det, for vi ved jo, at man i langt de fleste af verdens lande har dødsstraf for alvorlige forbrydelser. Så det at slå ihjel er - efter normerne i disse lande - ikke altid forkert. Det kommer an på, hvad formålet er med dette drab.

Meget tyder på, at selv om mennesker har de samme moralske idealer som udgangspunkt, så er den måde, som disse idealer virkeliggøres på, meget forskellige. De fleste vil sikkert mene, at tortur er noget modbydeligt noget, men ikke desto mindre ved vi også, at man både i vor egen danske retspleje og i de fleste andre lande brugte tortur i middelalderen, hvis man mente, at det kunne tjene et godt formål. Så målet helliger midlerne, har man engang ment, og spørgsmålet er om ikke denne formel stadig er gældende i mange former for moralsk tænkning. Vi må godt gøre det onde, hvis bare vi gør det i den gode sags tjeneste. Man må f.eks. godt bombe et land, hvis man på den måde bekæmper en ond diktator. Det kalder man for intentionel etik, og det er der mange, som tror på. Ikke mindst i militæret og på den konservative højrefløj.

Debat:

Eksisterer der moralske principper, som man aldrig må overtræde?

Er det rigtigt at gøre det onde, hvis det har et godt formål?

Kan du give et eksempel på en handling, som altid er god?

Får man en bedre moral, hvis man studerer teoretisk etik?

Hvad er deontologisk etik?

2. HVAD HANDLER ETIKKEN OM?

Da etikken handler om det gode og det onde, har enhver form for etik sin forudsætning i et bestemt menneskesyn, for det giver ikke mening at snakke om godt eller ondt, hvis man ikke ved, hvad det skal ses i forhold til. Hvis man ikke har et bestemt menneskesyn, kan man slet ikke tænke etisk, for etik handler om at gøre det gode eller det onde i forhold til andre mennesker. Og for at kunne gøre det, så skal man vide, hvad disse mennesker kan lide og ikke lide, hvad de elsker og hvad de frygter.

Den etik vi diskuterer her er human etik. Det betyder, at den har det specifikt menneskelige som sit genstandsområde, og at forskellen mellem godt og ondt derfor er identisk med det, som er godt og ondt for mennesker. Man kan argumentere for at dyr og mennesker er etisk ligestillede eksistensen, som f.eks. den australske moralfilosof Peter Singer gør. Men det synspunkt indtager vi ikke her.

Vi går altså ud fra den antagelse, at mennesket