Judæisk kronologi: - antisemitismens genese

By Jakob Munck

At forstå den vestlige kulturs historie og indhold kan kun lade sig gøre, hvis man sætter den i relation til jødernes historie og selvforståelse. Jøderne har været afgørende for skabelsen af flere af den vestlige verdens ideologier, men de har også været ledende i opgøret med disse ideologier og i kampen mod de nationer, hvor de blev realiseret. Derfor er studiet af jødernes historie også samtidig et studium af antisemitismens historie, for der hvor der er jøder har der altid været antisemtisme.

Denne bog er en kronologisk oplistning af de tidspunkter og hændelser, som er vigtige for forståelsen af den jødiske historie. Bogen er let at læse og forstå, og den lægger op til yderligere studium.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 27, 2015
• ISBN: 9788771706260

Jakob Munck

Jakob Munck (b. 1948) is a Cultural Sociologist from Copenhagen. He has written 30 books, whose titles and content can be seen on his website (www.jamu.dk).

Book preview

LITTERATUR

1. INDLEDNING

Denne bog består af en indledning, en kronologi og en ordliste. Kronologien er en oplistning af de vigtigste punkter i judaismen og antisemitismes historie og ordlisten skal tjene til at gøre resten af teksten mere forståelig. Måske er det den, som du bør læse først.

Kronologien fylder det meste af teksten, og det er også meningen. Der er i princippet ikke grænser for, hvor mange begivenheder man kan tage med i en sådan kronologi, men man er nødt til at begrænse sig.

Det er min opfattelse at de afgørende begivenheder i den vestlige historiske udvikling og hele den vestlige nutidskultur, ikke kan forstås, uden at fokusere på jødernes stilling, deres indflydelse og deres konflikt med omgivelserne. Jødedommen har altid stået i et modsætningsforhold til andre religioner og kulturer, og jødisk historie er derfor historien om forfølgelse, undertrykkelse og udvisning. Historien om de mange holocauster.

Historien om jøderne og historien om antisemitisme, er den samme, for der eksisterer ingen jødedom uden antisemitisme, lige så lidt som der eksisterer antisemitisme uden jødedom. Når konflikten mellem jøderne og deres omgivelser ikke altid har givet sig udtryk i drama, opstand og oprør, er det fordi at en af konfliktens parter nogle gange har taget magten, og fordi det er lykkedes for denne part at holde den anden part nede. Nogle gange sådan at oprøret ulmede og andre gange sådan, at den dominerede part har affundet sig med sin underordnede stilling. Livet skal jo gå videre.

Formålet med at skrive en tekst som denne, er at give et bidrag til vores selvforståelse. Det handler også om at slå et slag for friheden til at tænke, tro og tale som man vil, for netop tekster om det judæiske er ofte blandt dem, som rammes af indskrænkninger i ytringsfriheden, som vi kender det i lande som Rusland, Tyskland, Polen og Frankrig. Her mener man at regeringen, ikke borgerne selv, skal afgøre, hvad der er godt at læse. Og resultatet er naturligvis derefter.

Prisen for disse indskrænkninger af friheden er stor, for når man ikke må tale som man vil, går den intellektuelle udvikling i stå og mennesker bliver dummere. Og dumheden fører til kedsomhed og kedsomheden til meningsløshed. Livet bliver simpelthen dårligere. Og de forbudte tanker forsvinder ikke, de bliver bare tvunget væk fra det offentlige rum.

Men på internettet kan ingen kontrollere, hvad der skrives, og da alle større internetportaler er lokaliseret i USA, hvor man stadig har ytringsfrihed, nytter dæmoniseringsprocessen ikke. Dem, som man vil fortrænge, bliver bare mere kyniske og mere farlige. Uvidenheden bliver derfor ledsaget af en stadig stigende utryghed og deraf følgende krav om mere politi, censur, fængsel og overvågning. Politistaten indføres og spiralen fortsætter nedad. Menneskene har skabt deres eget helvede.

Vejen ud af dette helvede er oplysning. Og oplysning handler altid om det, som magten ikke ønsker, at du skal vide. Historien om jøderne og antisemitismen er desværre ofte en del af den forbudte viden og netop derfor er jeg stolt over at give et bidrag netop på dette område. Bogen er ikke perfekt, meget mere kunne være medtaget og nogle hændelser kunne måske være forklaret bedre. Men det vigtigste for mig er dette: Bogen er skrevet.

Du ønskes god læsning.

Jakob Munck

8/3-2015

2. KRONOLOGI

1313 f.Kr:

Jøderne udvises af Egypten.

826 f.Kr:

Det første jødiske tempel i Jerusalem bliver færdigt. Ødelægges år 701 f.Kr. af Kong Nebukaneser.

349 f.Kr:

Det andet tempel i Jerusalem er færdigbygget. Palæstina bliver erobret af romerne, som gør området til en romersk provins.

500 - 300 f.Kr:

** Strid mellem de to hovedretninger i jødedommen, nemlig universalisterne og partikularisterne [se ordliste]. De første mener, at Gud elsker alle lige og de sidste, at jøderne er Guds udvalgte folk, og derfor har en særlig ophøjet status i forhold til de vantro (goy), som giver dem særlige rettigheder i forhold til ikke-jøder.

** Teksterne i GT udarbejdes. I disse står bl.a. at Abraham havde sønnen Isak, som fik to sønner (tvillingerne Esau og Jakob) med sin kone Rebekka. Gud fortalte Rebekka, da hun var gravid, at

to folk er i dit moderliv, to folkeslag skal udgå af dit skød. Det ene skal være stærkere end det andet, den ældste skal trælle for den yngste (1. Mos. 25/19-23)

Ud fra denne tekst udleder jødedommen forskellen mellem verdens to nationer: Jøderne og ikke-jøderne. Denne forskel mellem jøder og ikke-jøder tolkes af jøderne sådan:

- at jøderne er udvalgt af Gud frem for andre folk (5. Mos. 7/6)

- at jøderne har ret til at udrydde alle de ikke-jødisk folk, som de bor iblandt (5. Mos. 7/16)

- at jøderne skal opnå deres magt ved at skabe forvirring blandt de folkeslag, som de lever blandt, indtil disse er udryddet (5. Mos. 7/ 23)

- at jøder må tage ågerrenter fra fremmede, men ikke fra andre jøder (5. Mos. 23/20)

- At jøder ikke må gifte sig med ikke-jøder (3. Mos. 20/24)

66 f.Kr:

Israel er erobret af Rom og bliver gjort til en provins under Pompeji

50 f.Kr:

Septuaginta, den første græske oversættelse af Toraen (= Gammel Testamente) udarbejdes.

43 f.Kr:

Cicero, romersk politiker og skribent dør. Han mener om jøderne, at de er en nation af svindlere og bedragere.

3 f.Kr:

Jesus fødes i Palæstina. Han korsfæstes som 33-årig, men bliver inden da leder af en universalistisk jødisk sekt, som tager afstand fra den jødiske racisme og som senere vælger at kalde sig de kristne.

År 0:

Den kristne tidsregning begynder, da man fejlagtigt mener at Jesus fødes i Betlehem dette år.

33:

** Jesus korsfæstes og dør. Inden da har hans vækkelse skabt splittelse mellem de partikularistiske (racistiske) jøder, også kaldet farisæerne og de Jesus-troende tilhængere af universalismen [se ordliste]. Inden sin død når Jesus at advare apostlene mod de førstnævnte:

Se jeg sender jer ud som får blandt ulve… tag jer i agt for mennesker. De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger (Matt. 10/16-18).

Farisæerne og de jødiske ypperstepræster ønskede ham død, så

de søgte at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet. (Matt. 21/46).

Hans fjender

søgte at slå ham ihjel (Joh. 7/1, 8/37, 8/40)

og han siger om dem:

I har Djævelen til fader og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster (Joh. 8/44)

og han kalder dem

slanger og øgleyngel (Matt. 23/33).

Efter Jesu død siger apostlene:

Brødre…. I har lidt det samme som jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel og som har fordrevet os og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker... (1. Thess. 2/14-16).

** Jesus viser, at han ikke helt har frigjort sig fra de farisæiske racisme og partikularisme idet han siger til sine tilhængere:

"Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine