Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Coach!: Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening
Coach!: Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening
Coach!: Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening
Ebook158 pages2 hours

Coach!: Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Denne bog giver den nødvendige viden om, hvad der skal til for at starte op som selvstændig coach - og få success med det. Bogen har en på én gang inspirerende og konkret tilgang, der gør den tilgængelig og anvendelig for enhver, som vil fra tanke til handling og rykke fremad med deres coachfirma.
LanguageDansk
Release dateSep 24, 2013
ISBN9788771452488
Coach!: Fra drøm til virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening

Related to Coach!

Related ebooks

Related articles

Reviews for Coach!

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Coach! - Majken Juhl Jensen

    Majken Juhl Jensen

    COACH!

    Fra drøm til virkelighed:

    8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening

    Books on Demand

    Til Lars – wish you were here

    Indholdsfortegnelse

    Indhold

    Indledning

    Trin 1: Kom i gang

    Trin 2: Få dig etableret

    Trin 3: Bliv set i mængden

    Trin 4: Skab dit budskab

    Trin 5: Skriv et nyhedsbrev

    Trin 6: Skaf de første klienter

    Trin 7: Hav flere varer på hylderne

    Trin 8: Uddeleger

    Hvad så herfra?

    Interviews med selvstændige coaches

    Ea Lundsteen

    Signe Saxe Jensen

    Inge Temple

    Natallia Svanebeck

    Ingrid Videbech

    Helle Koldsø

    Malene Vestergaard

    Michael Hoffmann

    Selma Kjærbo

    Indledning

    At få en succesfuld coachpraksis op at stå, kan være en udfordring. Masser af nye coaches udklækkes hvert eneste år og langt de fleste kommer desværre ikke til at kunne leve af deres coachpraksis. Der er rigtig mange uddannede coaches, så konkurrencen er stor, og ydermere ved de fleste coaches ikke hvordan de får en praksis op at stå og hvad det kræver at overleve som selvstændig i dag. De har en stor redskabskasse fyldt med viden om coaching, men ingen med viden om iværksætteri, salg, markedsføring, kommunikation med kunder, branding, produktudvikling, forretningsplaner etc.

    Bogen her er for dig, der ikke er i gang som coach endnu, men som gerne vil gøre det rigtigt fra starten og spare måneders eller års fejltagelser. Og for dig, som har været i gang en rum tid, men som ikke har kunder nok og ikke kan leve af din praksis endnu. Den er også for dig, som har valgt ikke at leve af din coaching, men som har coachingen som et bijob. For uagtet at du ikke skal leve af din indtjening som coach, hjælper bogen dig med at få det antal kunder du ønsker.

    Endelig kan bogen også læses af dig, som ikke er coach. Terapeuter, rådgivere, konsulenter, psykologer, behandlere, alternative behandlere, og andre som i udgangspunktet arbejder 1:1 med deres kunder, står med de samme udfordringer som coachen; de har lært deres håndværk, har en drøm om at kunne leve af det, men mangler viden om, hvordan de får et firma op at køre og hvordan de tilvejebringer en stabil indkomst som selvstændig erhvervsdrivende.

    Denne bog giver dig den nødvendige viden om, hvad du skal tage med i betragtning når du starter op, hvad du skal vide og gøre, for at få det liv som selvstændig, som du drømmer om. Bogen hjælper dig til at blive en af de under 10% der overlever, for det er ikke tilfældigheder og hokus pokus, der afgør om det er dig der klarer skærene, men regulær viden om hvad der skal til, for at få succes som iværksætter. For at overleve som selvstændig som markedet ser ud i dag, er det nødvendigt at supplere entusiasmen for sit fag med en viden om salg og markedsføring.

    Bogens forfatter er selv coach og kender til både op- og nedgangstider. Hun har selv taget alskens kurser i iværksætteri, markedsføring og salg og har afprøvet et hav af metoder. Alle redskaberne i denne bog er dem, der beviseligt kan være afgørende for, at du kommer ordentligt i gang og ikke mindst stadig er her om 5 år.

    Bogen har en coachende og humanistisk tilgang til det at drive et firma, en måde der gør ellers uspiselig (for mange humanister) handelshøjskole-lærdom tilgængelig og forståelig for enhver.

    Bogens forfatter Majken Juhl Jensen, har med sit firma BoostDinBusiness de seneste år hjulpet talrige selvstændige coaches, terapeuter og behandlere med at få flere kunder, større synlighed på markedet og en bedre indtjening.

    Majken Juhl Jensen hjælper dig som læser til at:

    Turde få startet den praksis du drømmer om at starte

    Blive synlig blandt de tusindvis andre coaches på markedet, så lige netop dine idealkunder vælger DIG.

    Komme i gang med de første kunder, så du kan få nogle referencer og noget erfaring

    Få en trofast skare af kunder, der følger dig og dit firma og vender tilbage som kunder igen og igen

    Supplere 1:1 coachingen med andre, mere aflastende og indbringende, måder at få dit budskab ud på

    Og meget meget mere..

    God læselyst!

    Trin 1:

    Kom i gang!

    Få has på frygten og tvivlen

    Noget af det jeg hører mine kunder i BoostDinBusiness sige igen og igen er, at de ikke får det gjort, som de gerne ville i deres firmaer. De vil en hel masse, men blokeres af frygt og manglende tillid til deres firmas mulighed for overlevelse. De er i tvivl om, om det nu også er den rigtige måde de griber det hele an på. Og de tør ikke helt tro på deres ideer og drømme. Deres fokus er overvejende på, HVORDAN det dog skal lykkes og ikke så meget på HVAD det er, de drømmer om, der skal ske med deres firma.

    Derfor bruger jeg altid en masse tid på at snakke om bløde emner som frygt, prokrastination, vedholdenhed og motivation. For før de har åbnet sig op og set på de indre ting der blokerer, så er det ikke muligt for alvor at arbejde med de ydre mere businessrelaterede handlings-ting.

    Jeg hørte engang på et kursus en oplægsholder sige, at det at blive selvstændig i bund og grund handler om at komme fra A til B. A er der hvor du står nu og B er der, hvor du gerne vil hen - din store vision. Desværre er det så meget ofte sådan, at det der står imellem vores A og vores B er alt det vi frygter, hader, absolut ikke har lyst til, alt det vi tidligere igennem vores (arbejds)liv let og elefant har sneget os udenom. Det er alle voldgravene og de ildspyende drager. Og det er det der gør, at så mange lader det blive ved drømmen og aldrig kommer i gang med at tage de første spæde skridt!

    For at komme fra A til B skal der med andre ord tages handlinger og ressourcer i brug, som måske ikke har været i spil før – det er derfor det er så skræmmende. Man kan sige, at mellem dit A og dit B står hele familien af fede blokeringer:

    FRYGT

    TVIVL

    BEKYMRING

    USIKKERHED

    DOVENSKAB

    MINDREVÆRD

    Osv. osv.

    De kommer som regel i flok og stiller sig og råber højt ovre ved A’et og blokerer din vej mellem A og B. Din opgave er at holde et vedvarende fokus på din vision, dit mål - dit B. Dit B er dit HVAD det er du vil og dit HVORFOR du vil det.

    Det er visionen der skal bære dig hele vejen igennem. Den må du aldrig slippe af syne. De fleste mennesker har enormt travlt med at fokusere på HVORDAN de vil gøre tingene. Men det er det, der sætter gang i alle skrækfantasierne og al frygten, for hvordan skal det dog lykkes, hvordan skal jeg dog gøre det, hvordan skal jeg dog klare det, det går nok ikke etc.

    Når familien kommer, så lad den stå og larme ovre ved A’et. Vær opmærksom på at, nu kommer familien på banen, den kommer og fortæller dig alle historierne om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre for lige præcis dig. Og flyt så fokus over på dit B. Det er bare alt det ubevidste der snakker, alle de 90% under isbjerget. Kig på dine følelser, accepter dem og træk dig så fra dem. Som bekendt er det jo sådan, at det vi fokuserer på vokser, så tag i stedet for bad i dit B; visualiser, hvordan det føles, smager, dufter, opleves, mærkes at være der hvor du gerne vil være. Vær der allerede inden du er der.

    De fleste af os vader rundt i al mulig frygt, f.eks. frygt for afvisning (Tænk hvis folk ikke køber det, jeg tilbyder, hvad hvis de ikke kan bruge det til noget?), frygt for at begå fejl (Folk synes måske min idé er latterlig, tænk hvis jeg bliver til grin), frygt for arbejdsopgaverne i det (Hele projektet virker stort og uoverskueligt), jeg er ikke klar, andre ved mere om emnet end mig, det går galt osv. osv.

    Men alle de uendelig mange undskyldninger vi har, for ikke at handle på vores drømme, er blot gamle overbevisninger, vi hiver på banen, for ikke at gøre det der skal til, for at få tingene til at ske!

    Du skal gå fra: Hvad kan gå galt? Og til: Hvad vil jeg gerne opnå?

    For det eneste der forhindrer os i at nå målet er os selv og vores egen tænkning! Vi har en tendens til at tro, at mennesker som har fået stor succes med det de laver, bare er heldige;

    hun kommer jo også selv ud af en forfatterfamilie

    de havde jo også pengene til at kaste ind i projektet fra starten af

    han var jo allerede kendt indenfor musikverdenen i forvejen

    hun startede jo op som ejendomsmægler lige da boligmarkedet var på sit højeste

    deres produkt er jo også et, som alle og enhver kan bruge

    etc. etc.

    Plausible forklaringer som vi kan bruge til at retfærdiggøre deres succeser og vores egen manglende handling. Men sandheden er, at ligegyldigt hvilke fordele (som ofte også er ulemper, hvis man ser nærmere efter) de andre – dem med alle succeserne - tilsyneladende har, så har de én ting tilfælles og det er HANDLING.

    De handler på deres ideer og visioner til trods for, at de er usikre, bange eller i tvivl. De har valgt af skifte mindsettet frygt medfører handlingslammelse (jeg kan mærke frygten, ergo gør jeg ingenting) ud med frygt medfører action (jeg er bange, men jeg gør det alligevel, for det betyder blot at det er vigtigt for mig). Det er en af de væsentlige forskelle på selvstændige med succes og selvstændige uden ret megen succes.

    Førstnævnte ved at begår de en fejl, så er det bare op på hesten igen. Som nystartet selvstændig - som med så mange andre nye udfordringer her i livet - KOMMER du til at dumme dig. Stensikkert. Masser af gange. Den gode nyhed er, at det ikke er permanent og at du ikke dør af det. Vær et menneske, indrøm dine fejl, gør det bedre næste gang og kom så videre. Desuden taler mennesker med succes med deres virke sjældent om fejl og fiaskoer, men om nødvendige trædesten, der har hjulpet dem derhen hvor de er i dag. Endelig er det jo et faktum, at hvo intet vover, intet vinder. Det ikke at prøve giver stensikkert ingen resultater.

    Jeg hørte engang coachen Sofia Manning sige, at hvis du frygter fiasko, så forestil dig at blive udstillet på forsiden af Ekstra Bladet. Forestil dig en

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1