I 1800-tallet havde stort set alle gårde på Islay en kedel og destillerede til husbehov. Men i slutningen af århundredet begyndte en række egentlige destillerier på øen.
Bruichladdich blev bygget i 1881 af Brødrene Harvey, der havde arvet en sum penge fra deres afdøde far. Og destilleriet oplevede som hele whiskyindustrien op- og nedture de følgende 100 år. I 1994 lukkede Bruichladdich-destilleriet så grundet manglende afsætning af whisky globalt. Medarbejderne blev fyret, og maskinellets skæbne blev overladt til Hebridernes lunefulde vejrforhold.
ET NYT KAPITEL
Men i 2001, under nyt privat ejerskab og efter en gennemgribende renovering af destilleriet, kunne “den gamle dame danse igen”. Det var vinkøbmændene Mark Reynier og Simon Coughlin fra London, som overraskende valgte at købe og genstarte destilleret. De satte samtidigt gang i en revolution på øen, fordi man valgte at gøre alt anderledes og dermed fik flere fjender end venner. Jeg får tilfældigvis på mit besøg på Islay i august i år et lift med Simon Coughlin, som fortalte mig historien om Mark og hans venskab helt tilbage fra grundskolen. De var primært interesseret i vin og åbnede en række vinbutikker i London med fokus på Bourgogne. Men en dag, da de var på cykeltur på Islay, besluttede de at besøge Bruichladdich, da Mark havde smagt en aftapning tidligere, som han var begejstret for. Stor var skuffelsen dog, da de opdagede at destilleriet var
