COGNAC

På trods af at alle cognacer fremstilles i det samme område og på samme drue (ugni blanc), er der en kolossal variation mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanilje.

Området, som ligger i det vestlige Frankrig mellem Bordeaux, Nantes og Tours, er opdelt i 6 crux: Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies, Fins Bois, Bon Bois og Bois

Ordinaires— hvor især de to førstnævnte er der, hvor de bedste cognacer kommer fra.

KLIMAFORANDRINGER

Klima forandringerne har også en betydning for cognac-produktionen da cognac som nævnt laves på druer. De senere år har især frost været et stort problem i foråret hvilket kan betyde en væsentlig mindre høst. I år ser man f.eks. flere steder op mod 70% mindre høst end normalen. Der arbejdes dog med vindmøller, varmeledere, sprøjtning af vand for at hjælpe mod frosten. En anden faktor er den tidligere høst. De senere år har man set høst 2-3 uger tidligere end normalen og druer som har mindre syre og højere alkohol. Det betyder man har måtte investere i udstyr til bedre at styre fermenterings temperaturerne da det er essentielt at kunne beholde friskheden i vinen som bruges til destilleringen.

Vi tester 71 cognac

DESTILLERINGEN

Destilleringen foregår på forskellige tidspunkter men skal slutte senest den 31. marts ved midnat, hvilket er bestemt ved lov. Efter destillering kommer den klare spiritus på fade, som oftest er 350 liter. Her skal den ligge i mindst 2½ år på fade lavet af fransk eg, ellers kan den ikke kaldes cognac. Normalt starter man 6-12 måneder på nye fade, før den herefter kommer på ældre fade. Her kan cognacen