Parisiske digte

By Reza Farmand

"Parisiske digte" er et poetisk aftryk af Paris, og et forsøg på at komme tæt på det, der kendetegner byen og dens særlige ånd. Det er en hyldest til Byernes By, der altid har plads og rum til vildskab, anarki og stor poesi.

Digtsamlingen er blevet til under inspirationsrejser til Paris i årene 2004-06.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 31, 2020
• ISBN: 9788743063711

Reza Farmand

Reza Farmand (f. 1956, Iran), den iransk-danske digter og kritiker har læst samfundsfag i Indien og engelsk på Københavns Universitet. Farmand har udgivet en lang række digtsamlinger på tryk eller online på persisk og dansk, blandt andet om Grønland og Paris. Følgende digtsamlinger foreligger på dansk: Parisiske digte, Polardigte, Duas stening og Min mor blev ikke smuk. Et gennemgående tema i Farmands forfatterskab er feminisme, hvilket blandt andet kan ses i digtsamlingerne Duas stening og Min mor blev ikke smuk. Sidstnævnte findes også som videodigt, og er oversat til adskillige sprog.

Book preview

Af samme forfatter:

Parisiske digte. BoD. 1.udgave, februar 2020

Polardigte. BoD, 2020

Indhold

Poesiens rejse

Pigalle

Notre Dame

Den parisiske metro

Rue Saint-Denis

Montmartre

Montmartre2

Belleville

Rue de Seine

Latinerkvarteret

Bastille

Bastillepladsen

La Rue Mouffetard

Champs-Élysées

Parisiske caféer

Café Procope

Figaros Bryllup

Den franske revolution

Verlaine og Rimbaud foran en dommer

Madame de Sévigné

Edith Piaf

Joséphine Baker

Montparnasse og de vanvittige 20'ere

Kiki montparnasses dronning

Pascin

Hotel d’Alsace

Rodin

Camille Claudel

Sylvia Beach

Pompidou centret

Katakomber

Eiffeltårnet

Paris er en fortættet by

Paris og lyst

Pengesedlernes Paris

En hjemløs kvinde

Personpåkørsel ved metro station

Mirabeau broen

Korte parisiske digte

Place des Vosges

Saint-Séverin kirke

Père Lachaise kirkegården

Seinen min ven

Louvre

Middelalder museet

Smilets kyskhedsbælte

Moulin Rouge

Mahvashs demokratiske røv

Kvindens nøgenhed

Poesien i Paris

Rejsens sidste nat

Nogle ord om de Parisiske digte

Poesiens rejse

Ansigter, kufferter,

Afgangs og ankomstmonitorer

Og hæsblæsende rejseræs

I Københavns lufthavn

Fordriver jeg den sidste time

Med en kop sort kaffe.

Tiden fortættes bag afrejsens time,

Og suger passagerernes ansigter ind i sig

Rundt omkring

Åbnes der lysninger af nøgenhed,

Når kvinderne passerer forbi.

Denne rejse er poesiens rejse

Jeg længes efter at tale med hver og en

Af mine drømme på frihedens terrasse.

Jeg længes efter at tage mine ord

På en Paris-tur,

Så de kan se, hvad de vil,

Og fremsige, hvad de ønsker

Denne rejse er poesiens rejse

Jeg vil gerne ane de blikke,

Udsendt oppe fra Eiffeltårnet.

Fra Seinen, der har opslugt

Konger og guder, og som har vasket

Kirkernes skygger væk over byen

Vil jeg føre en biflod

Ind i min poesi

Mine ord er fløjet forud for mig,

Og de har spredt sig på alle gader,

Stræder, torve og boulevarder

De står og venter på mig nu

I Charles de Gaulle lufthavn

Denne rejse er poesiens rejse.

Pigalle

¹

Pigalle pulserer af sværme af turister,

Og sexsælgerne med deres sugende ord

Har indtaget gaderne

På Pigalle er sex ikke blufærdig

Vanvittige lyster

Shopper ind i sexbutikker

Og erotiske supermarkeder

2

Pigalle smuldrer i sine stene,

Visner i sine mennesker

Dens sexede hud er dog

For evigt frisk

Pigalle skifter ham i kvindernes bryster,

Pigalle skifter ham i kvindernes balder

Pigalle forynger sig ustandseligt

I unge pigers kusser.

3

Driftens magnetisme forvirrer tiden

Sex er et sprog, i hvilket alle tier

4

De kvinder der forvilder sig

I det daglige brød

Skilles hastigt fra deres kroppe

5

Hvis jeg skynder mig

Kan jeg lytte mig til Pigalles fortællinger

Hvis jeg skynder mig

Kan jeg tage et skarpt billede af Pigalle

Hvis jeg skynder mig

Kan jeg høre klart

Nøgenhedens hvide hvisken

Hvis jeg skynder mig

Kan jeg male

Tavsheden hos de kvinder

Der har tabt deres kroppe

6

På Pigalle ser et par øjne

Sin krop der sygner bort:

Et par øjne der ikke døser hen

Et par øjne der ikke lader sig knalde

Og under samlejerne

Ikke lader sig sprede som seng

På Pigalle,

Et par årvågne øjne

Et par sørgmodige øjne

Er bestandigt vågne

I nøgenhedens dyb

7

Med nøgenheden bliver jeg blid og hvid,

Flyder ud i brysternes føjelige tale,

Falder i søvn blandt lårenes udmattede lyde

Og er lysvågen mellem kussens våde gloser

8

Pigalle er en maskine

Der omsætter kvinden til penge

Og har en lille butik

I hver afkrog af hendes krop,

Selv hvis den påkøres af skæbnens tog,

Vil dens røde mund smile

Og dens neon-hjerte slå

9

I Pigalles sexmaskine

Skilles kvindens legemsdele ad:

Bryster fra brystkasse

Balder fra underkroppe

Og læber fra kinder

I Pigalles sexmaskine

Skilles nøgenheden ad fra åndet

Og bliver rød.

10

Pigalle er skønhedens røde hvilested,

Pigalle er friskhedens lyse hvilested.

Ved Montmartres kirkegård

På terrassen af denne grønne café

Falder visne smil ned over min tavshed

Imens jeg bladrer i Pigalles røde bog

Alligevel,

Findes der tilmed et vakst og