Mysteriet på Halsnæs: Den hemmelighedsfulde ø

By Lennart Fisker

Halsnæs, dejlige Halsnæs, spækket med historie og natur og et fredeligt sted, langt fra verdens brændpunkter.

Og dog, der er noget i gære: det går op for to drenge som vil udforske en ø i fjorden. Små iagttagelser bliver efterhånden til en helhed. Der er onde kræfter er på spil. Drengene hvirvles ind i et spind med politi, agenter og lokale borgere.

Får historien en lykkelig slutning? Tja, læs den og bedøm selv ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Sep 28, 2017
• ISBN: 9788771880816

Lennart Fisker

Lennart Fisker har det meste af sin liv fortalt historier. Allerede som barn skrev han nogle korte noveller, som i høj grad var præget af sit miljø i det rige og konservative Charlottenlund. Han har siden skrevet drejebøger til film og noveller til Familie Journalen. Indtil han gik på pension var an leder af et lokal tv på Halsnæs.

Book preview

...

Kapitel 1

Fandens

August punkede Frederik. Han ville have ham med over på øen og lede efter en skjult skat. Men Frederik tøvede da der altid blev ballade, når August fik ideer.

August fik dog overtalt Frederik, og en tidlig overskyet forårsdag, kørte de langs kanalen i Frederiksværk ud mod fjorden og fik øje på en robåd.

På en skrænt i nærheden lå et lille hus.

-Gad vide om det er ejeren, sagde August.

-Vi kan jo spørge.

August rystede på hovedet og trak ham ned mod båden.

-Kom vi låner den bare.

August hev båden ind til molen og steg ombord og Frederik fulgte tøvende efter.

Strømmen førte dem hurtigt ud til mundingen af kanalen og videre ud i fjorden.

August hørte en vislende lyd fra bunden. Vandet fossede ind.

-Shit, den er pisse utæt, råbte han.

Frederik løftede sit ene ben og så på sin sko.

-Fandens osse, de er helt nye.

En sagte regn begyndte sile.

En hundelufte bøjede sig ned for at lægge en lort i en pose.

Da han rettede sig op og så ud over fjorden. Noget bevægede sig, men disen gjorde at han ikke kunne se hvad det var.

Han trak i hunden og gik nærmere hen til strandkanten, så så han to drenge i en robåd, som padlede desperate ind mod land.

Han satte hænderne op til munden og råbte om de havde brug for hjælp. Drengene hørte ikke hans kalden, og manden tog sin mobil op ad lommen og slog alarm.

Lidt efter stod en hjemmeværnskutter ud fra Hundested havn med kurs mod den østlige del af fjorden.

Griskhed

Niels Pedersen havde lige skænket sig en kop kaffe og skulle til at drikke, da hans mobil gav lyd fra sig.

-Niels, sagde han med træt stemme.

-Olsen her. Der er en eftersøgning i gang ude på fjorden. Skal jeg tage mig af det.

Niels havde svært ved at høre hvad Olsen sagde.

-Af hvad siger du, nærmest råbte han ind i mobilen.

-Jeg er ikke døv, sagde Olsen. Det er nogen med to drenge og en synkefærdig robåd.

Arno Olsen var free-lance, senior journalist på den lokalavis hvor Niels var chefredaktør

-Ja tá dig for helvede af det, sagde han irriteret. Hvor er du, det lyder som du står midt i et vandfald.

-Står ved kanalen og det sjasker ned, mumlede Olsen.

-Hvad siger du, spurgte Niels.

-Det koster spåner, fortsatte Olsen. Du ved 500,- kr i timen.

-Mig om det, sagde Niels.

Olsen sagde noget mere som Niels ikke hørte, for pludselig blev hoveddøren revet op med et brag, og August tumlede ind i entreen og løb op ad trappen.

-Gå du bare i krig, sagde Niels til Olsen og afbrød forbindelsen. Han gik hen til trappen og så op.

-Sig mig, råbte han. Er det nu på mode ikke at sige god dag.

-Kommer om et øjeblik, råbte August.

Lidt efter sad de ved køkkenbordet. August havde fået tørt tøj på, og hans mørke hår strittede i alle retninger.

-Hvad fanden har du lavet, spurgte Niels.

-Vi ville over til øen Alholm og lånte en båd.

-Lånte, hvordan lånte?

-Det var bare en gammel robåd.

Niels så direkte på sin søn.

-Sig mig en gang. Har du og Frederik været ude på fjorden i en utæt båd.

August nikkede og snøftede.

-Vi kunne jo ikke vide, at den var hullet som en si, vel!

-Er du klar over, sagde Niels. At man eftersøger en båd med to drenge som skulle være i havsnød.

August så måbende på sin far.

-Hvad, fremstammede han.

-Nu har du bare at ringe til politiet.

August nikkede og de sad et stykke tid uden at sige noget, så rømmede Niels sig.

-Sig mig fandt I nogensinde ud af hvem der var ejede båden.

August rystede på hovedet.

-Der lå et hus i nærheden.

-Find ud af det, sagde Niels og rejse sig og gav sin søn et klap på skulderen, mens August tastede på mobilen.

Stedet

Hundested blev oprindelig bygget omkring havnen, hvor fiskeri var grundlaget for folks eksistens. Dengang var havnen fyldt op med store og små kuttere og små skibe, som lå side om side.

Nu var der fire, fem kuttere tilbage.

Men byen var også hjemsted for bådbyggeri og i den yderste ende af havnen ligger det store skibsværft. Her var gennem tiden byggede fartøjer af mindre tonnage.

Værftet var nu blevet solgt til nogle udenlandske investorer og folk i byen mente at der foregik noget lysky bag den store skydedør.

Disse formodninger blev bestyrket af at det ofte blev set biler med fremmede nummerplader.

Hvis man lagde en tur forbi værftet om aftenen, kunne man høre hundebjæffen, og på siden af bygningen hang etr skilt:

Cave canem.

De fleste gik ud fra, at det var navnet på firmaet.

På grund af den almindelige snak havde politiet en enkelt gang foretaget en razzia.

Der blev hverken fundet narko eller våben.

Kapitel 2

Franskmanden

Maxence Gautier, blandt venner bare kaldet Max, var ikke nogen Mister hvem som helst.

Han stod på Hovedbanegården og ventede på et tog.

Han havde netop afsluttet en lang rejse fra Frankrig, først med en lokal bus og så med det hurtige TGV tog til Paris og derfra videre til København.

Lidt efter sad han i S-toget og var på vej til Nordsjælland.

Ved endestationen i Hillerød tog han en taxa, og en halv time efter var han ved det sommerhus, han havde lejet.

Træt og udkørt efter den lange rejse satte han sig på terrassen, og så ud over en forårs mark med græssende får.

Han nød freden og roen.

De sidste par uger havde været ret så anspændende for Maxence. Han havde nemlig fået til opgave at undersøge og skrive en rapport om en forening, som muligvis ville lave en aktion et eller andet sted i Skandinavien.

-Merde, mumlede han da han opdagede at der ikke var noget kaffe i kaffedåsen.

Han elskede kaffe og var nu på vej mod Liseleje. Hos Købmand Vad, kværnede han en et halvt kilo kaffebønner til en velduftende substans. Han stak næsen ned og lugtede til kaffen.

En ældre mand rømmede sig og pegede på en pose med umalede bønner.

-Sorry, sagde Max og gik hen til køledisken og tog et par bøffer.

Køen var lang, og han kom til at stå bag en kvinde, med to børn der højlydt plagede om slik. Den ældre mand stillede sig bag Max og var synlig irriteret over de to børns plageri.

Max lavede nogle lyde med munden og børnene så på den store mand med fuldskæg og begyndte at grine.

Moren drejede hovedet og mumlede et lille, tak.

-Mit navn er Maxence Gautier fra Frankrig, sagde han på og lettede på sin lyse stråhat.

-Javel, sagde moren og rykkede frem i køen.

Max så ikke at den ældre mand var trådt til side og talte i mobil.

Praktikken

August far og mor, Niels og Sanne spiste morgenmad, da døren til badeværelset ovenpå blev revet op.

Det gav et sæt i Niels.

-For helvede August, kan du ikke være lidt stille.

Et par våde fødder slaskede henover gulvet.

-August, råbte Sanne. Så tør dog fødderne, hvor tit skal jeg sige det.

Niels tog en slurk kaffe.

-Den knægt, sagde han og rystede på hovedet.

-Hvad skal han lave, spurgte Sanne pludseligt.

Niels så lidt forvirret ud.

-Hvad?

-Hos jer, i praktikke.

-Han skal være hos Gerda.

August kom glidende ned af trappegelænderet og nærmest hoppede ud i køkkenet.

-God morgen til hele huset. Han satte sig og hældte harvegryn op i tallerken.

- Hvad tid har du aftalt med Gerda, spurgte Niels.

August skovlede en portion gryn ind i munden og viste med den frie hånd fem fingre + fire.

-Så kan du køre med mig, sagde Niels.

-Sejt, mumlede August.

Præcis klokken ni, trådte Niels og August Pedersen ind i forhallen til lokalerne med navnet HALSNÆS UGEAVIS.

Receptionist Gerda Sørensen sad ved skranken i forkontoret.

-Jamen god morgen til jer og især til dig August og velkommen.

Niels forsvandt ind på sit kontor og fik øje på en overfyldt papirkurv.

Hurtigt trykkede han på det interne samtaleanlæg.

-Sig mig Gerda. Har der ikke været rengøring i