DinVinGuide

Vinha da Talha

Vil du have et glas, spørger han. Jo, tak. João Canena trækker en lille trappestige af træ hen til en af de store terrakottakrukker, kravler op og dypper glasset et par gange. Han rækker mig derefter glasset, og jeg smager.

Jeg er i den lille by Vidigueira i Alentejo i Portugal for at deltage i “Amphora Wine Day” på den moderne og stilfulde vingård Herdade do Rocim. Festivalen har eksisteret siden 2018 og har nu vokset sig stor med deltagere ikke alene fra Alentejo og resten af Portugal, men også fra Spanien, Frankrig, Italien, Sydafrika og ikke mindst Georgien, som er kendt for sin lerkrukkevine, fermenteret og lagret i de såkaldte qvevri.

Dagen inden festivalen går jeg sidst på eftermiddagen en lille rundtur i Vidigueira og kommer tilfældigvis forbi Adega Museu do Vinho da Talha. Der er lys og snak indenfor blandt de mange talhas. Det viser sig, at det er byens borgmester, som er på besøg. Men bagefter viser ejeren og winemakeren João Canena mig rundt og byder på smagsprøver direkte fra de åbne lerkrukker, hvor vinen har gæret siden høsten, hvilket vil sige godt et par måneder.

Talha, amfora og qvevri. Er det bare flere navne for det samme? Både ja og nej. Ja, da det alt sammen dækker over terrakottakrukker; men nej, da der er flere forskelle. Amforavine er blevet en slags generel fællesbetegnelse for alle vine, som på en eller anden måde har været i berøring med en terrakottakrukke. Og det på trods af, at det historisk set faktisk ikke er korrekt at bruge navnet dertil, da romerne udelukkende brugte amforaer til at transportere vin og hverken til gæring eller opbevaring.

Talha er den portugisiske betegnelse, men i modsætning til Georgiens qvevris er de ikke gravet ned i jorden. De står oprejst i små lokale adegaer eller blandt ståltanke, cementæg og træfade hos de store producenter. Forenklet kan det siges, at en talha kombinerer ståltankens evne til at fastholde og fremme den friske frugt med fadets oxidative karakter, men uden sidstnævntes noter af træ eller fra ristningen.

EN HYLDEST TIL TRADITIONEN

Amphora Wine Day fandt i 2023 sted den 11. novemberaltså på Mortens Dag.

You’re reading a preview, subscribe to read more.

More from DinVinGuide

DinVinGuide6 min read
Pisa Er Andet End Det Skæve Tårn
De fleste forbinder nok Pisa med det skæve tårn, og nogle har måske besøgt Teatro del Silenzio eller Teatro Romano e Terme a Volterra. Herudover laver man masser af olivenolie, oste, charcuteri, pasta og ja, området er ligesom i Piemonte specielt ken
DinVinGuide1 min read
La Mancha
La Mancha er Spaniens største– og muligvis verdens største– sammenhængende vindistrikt. Mere end 160.000 hektarer er dækket med vinstokke, de fleste plantet som buskvine. Området er kolossalt stort og tæller 182 byer, heraf 12 i Albacete-provinsen, 5
DinVinGuide10 min read
Rueda
Kører man 170 km mod nordvest fra Madrid, havner man i hvidvinsområdet Rueda. Her er 74 kommuner fordelt ud over et areal på størrelse med Fyn. Der produceres primært vin på den lokale verdejo-drue. Verdejo dominerer altså, og ikke mindre end 88% af