PINK GIN UDFORDRER DEFINITIONEN AF GIN

Jo mere en gin smager af enebær, jo færre vil den appellere til. Det har man vidst siden 1987, da Bombay Sapphire Gin viste verden, at en mildere enebærprofil og introduktion af nye smage i ginsammenhæng kunne lokke helt nye forbrugere til den traditionsbundne enebærspiritus. Indtoget af pink gin op gennem 2010’erne har på ny bekræftet den påstand. 

Ligesom med Bombay Sapphire Gin udfordrer pink gin på ny ginbranchens selvforståelse og ikke mindst selve definitionen af gin. For hvor meget bør en gin smage af enebær? Og hvad betyder det helt præcist, når EU’s spiritusforordning kræver, at “enebærsmagen er fremherskende”, for at en spiritus kan kaldes gin? Det bliver der diskuteret højlydt i ginbranchen i øjeblikket.

Med sin frugtige og ofte blomstrede smagsprofil er pink gin en udfordring for, hvad man hidtil har forstået ved en gin. Pink gin er ofte søde og per definition farvet, hvis ikke lyserød så i hvert fald nærliggende farver som fersken eller rød. Dernæst har pink gin som minimum en alkoholprocent på 37,5%, som reglerne for gin foreskriver i EU. 

Kan en pink gin på én og samme tid være både frugtig, farvet og sød og samtidigt leve op til nuværende traditioner og definitioner for gin? Er det virkelig rigtig, at pink gin altid er sød? Og endelig, er der virkelig ikke plads til enebærsmag blandt alle de frugter og bær? Det smager vi nærmere på i denne test af pink gin. I testen indgår 33 varianter af pink gin fra lande